Kronik

Else bruger sin Carte d’Or-beholder igen og igen. Det er hendes grønne hverdagsaktivisme

Else genbruger isbeholderen og putter engangshandsken fra supermarkedets brødudsalg i lommen, så den kan bruges som rengøringshandske derhjemme. Skal EU være CO2-neutral i 2050, skal Elses materielle omsorgsarbejde tænkes ind, skriver etnolog i dette debatindlæg
Else genbruger isbeholderen og putter engangshandsken fra supermarkedets brødudsalg i lommen, så den kan bruges som rengøringshandske derhjemme. Skal EU være CO2-neutral i 2050, skal Elses materielle omsorgsarbejde tænkes ind, skriver etnolog i dette debatindlæg

Illustration: Sara Houmann Mortensen

Debat
16. april 2020

I 2050 skal Europa være det første CO2-neutrale kontinent. En målsætning, som forudsætter en fuld omstilling til cirkulær økonomi. Det fastslår EU-Kommissionen, som for nylig præsenterede sin cirkulære handlingsplan.

Mens EU, regeringer og erhvervsliv formulerer cirkulære strategier, går hverdagens cirkulære engagement ubemærket hen.

Netop disse hverdagens cirkulære praksisser undersøgte jeg i mit etnologiske speciale. Jeg var på feltbesøg i husholdninger rundt omkring i Danmark og lærte, hvordan omsorg for hverdagens ting og ressourcer ser ud.

»Den der er der vist æblegrød i,« siger Else og peger på creme fraiche-bægeret i fryserskuffen. Tomme bøtter og beholdere står stablet sirligt i en høj køkkenskuffe, hvor de venter på at blive taget i brug.

Jeg genkender flere af emballagerne. Skyr- og yoghurtbøtterne er ikke til at tage fejl af. En rund, gul beholder omsluttede vist engang en karrysalat. Og så er der stakken af aflange beholdere. »Carte d'Or – Stracciatella« står der på et låg. Beholderen blev tømt, da børnebørnene var på besøg i weekenden, fortæller Else og siger:

»Mine børn og børnebørn griner jo lidt ad mig. De siger: ‘Du er skør, farmor, hvorfor køber du ikke nogle bokse og beholdere?’«

Men Else bruger dem, der følger med madvarerne. »De er jo lige så gode. Og man har jo faktisk betalt for dem.«

Fælles for Else og de andre ældre kvinder, som jeg besøgte, er, at de levede deres ungdom i en tid, hvor sparsommelighed og genbrug var standarden i de fleste danske hjem.

Denne mentalitet har i et vist omfang overlevet overflodssamfundet. Det er i hvert fald, hvad jeg registrerer under mine besøg. For det stopper ikke ved emballagesamlingen.

Hjemmehæklede net

Else køber løssalgsvarer i de mængder, hun behøver. Hun har en plastikpose sammenfoldet i lommen, så hun altid har en bærepose klar, når behovet opstår. Hun strikker karklude. Hun køber pålæg og småkager i portionspakker, så ingen rullepølseskiver eller Bastogne-kiks går til spilde. Hun passer godt på sin orange plastikskål, som har fulgt hende i 50 år. Hun putter engangshandsken fra supermarkedets brødudsalg i lommen efter brug, så hun kan bruge den som rengøringshandske derhjemme.

Fællesnævneren for alle disse aktiviteter er, at hverdagsobjekter – ja, selv en plastikpose – bliver håndteret med omhu.

»Genbrug er vejen frem,« konstaterer Else. Og denne vej frem mod en bæredygtig omstilling er samtidig en vej tilbage. Tilbage til en for Else levet virkelighed, hvor nøjsomhed og hjemmehæklede net var normen.

Når ting beholdes, holdes af og vedligeholdes er der tale om omsorg. En praktisk og materiel form for omsorg, som retter sig mod vores ting såvel som mod vores historie, fremtid og klode.

Den udmønter sig i noget så trivielt som at passe på de ting, man har, og bruge dem igen og igen. Men at redde engangsplastikhandsker fra at miste værdi og blive til affald er dog sjældent noget, vi hylder som en heltedåd.

23-årige Kasper, som jeg ligeledes besøger under mit feltarbejde, trækker på smilebåndet, da jeg fortæller ham om Elses omhu og omsorg for ting: »Meget gammel-dame-agtigt,« udbryder han.

At materiel omsorg tilsyneladende er koblet til kvinder, mødre og bedstemødre er ikke en atypisk forståelse. Tværtimod.

For det første har ’sysler’ i husholdningen traditionelt været opfattet som et klassisk kvindedomæne.

For det andet er de ’kvindelige’ aktiviteters offentlige samfundsværdi historisk set blevet underkendt og overset. At de uformelle eksperter i bæredygtighed, som Else repræsenterer, ikke har mødt anerkendelse, skyldes altså sociokulturelle generations- og kønsforskelle.

Dertil kommer den generelle bagatellisering af hverdagslivets kreative potentiale og politiske karakter.

En politisk hverdag

Elses hverdagslige genbrug forekommer måske banalt, men tag ikke fejl. Det er både produktivt og politisk. Det udfordrer nemlig den dominerende lineære struktur i forbrugssamfundet, som har akut brug for innovation. Og innovation er ikke kun for designere og managementlaget. Innovation sker også i hjemmene.

At finde løsninger på affaldssorteringens logistiske udfordring, når en børnefamilie for eksempel bor på 60 kvm på fjerde sal – dét er en innovativ disciplin.

Og de affaldssorterende borgere er ikke bare kreative, de er også kritiske.

Når de forskellige beholdere til plastik, pap og restaffald er sat op, ja, så starter arbejdet med at afkode, hvordan vi bedst sorterer tandpastatuben, den ’komposterbare’ plastemballage og det kulørte gavepapir.

Produkter, der besværliggør affaldssorteringen og spænder ben for genbrug, udsættes for en kritisk vurdering. For omstillingen til den cirkulære økonomi er allerede i gang i mange hjem.

Cirkulær økonomi handler nemlig om at sikre, at produkter har højest mulig værdi i længst mulig tid. Og så handler det om at behandle det affald, der alligevel måtte opstå, som værdifuldt materiale, der skal sorteres til genanvendelse. Cirkulær økonomi er den struktur, som hverdagslig materiel omsorg former.

Men det materielle omsorgsarbejde mangler anerkendelse for dets bidrag til den cirkulære økonomi. At italesætte de omsorgsfulde hverdagsaktiviteter netop som ’arbejde’ er måske en måde, hvorpå vi kan understrege den almene værdi for samfundet.

Den klode, vores samfund trækker på, kalder på materielt omsorgsarbejde fra os alle sammen. Og vi bør alle sammen blive understøttet i dette arbejde.

Omsorgsfuld affaldssortering

I sin cirkulære handlingsplan lægger EU-Kommissionen vægt på, at »forbrugerens« udgangspunkt for at kunne agere bæredygtigt i hverdagen skal styrkes.

Mange steder er man i gang med arbejdet, men alt for mange steder glemmer man at interessere sig for hverdagsmennesket – for Else, for dig og for mig. For de mennesker, som i høj grad skal være med til at sikre, at produkternes levetid udvides, og affaldet sorteres.

Jeg er selv stødt på eksempler, som vidner om, at aktører, der netop nu formulerer planer for cirkulær økonomi, undervurderer det led i værdikæden, som vi i mangel af bedre kunne kalde ’brugsfasen’ eller ’forbrugerleddet’.

I en ellers ambitiøs guide til udviklingen af cirkulære plastemballager, som er sat i verden af brancheforeningen Plastindustrien i samarbejde med blandt andre Arla og Coop, glimrer de såkaldte forbrugere ved deres fravær.

Hvordan kan man udvikle en cirkulær emballage uden at interessere sig for, hvordan emballagerne kan indgå i hjemmets genbrugspraksisser? Burde man ikke udsætte plastemballagerne for et hverdagstjek, så man sikrer, at de kan opretholde værdi i husholdningen?

Og når emballagens uendelige genbrugspotentiale alligevel skulle blive udtømt, ja, så kunne dette hverdagstjek vel sikre, at emballagen var designet på en måde, så den let og intuitivt lod sig sortere til den rigtige affaldsfraktion?

Jeg mener, at vi bør bevæge os væk fra den herskende forståelse af mennesker som ’forbrugere’ og ’slutbrugere’ og i stedet forsøge at nærme os de genbrugende, omsorgsfulde og affaldssorterende hverdagsmennesker.

Vi skal lære af hverdagens eksperter i cirkulær økonomi og interessere os for ressourcernes liv i hverdagen. Vores fælles fremtid på kloden afhænger af, at vi lærer at gå til den cirkulære økonomi med samme hverdagslige selvfølgelighed som Else.

Tag derfor Else og alle de genbrugende, omsorgsfulde og affaldssorterende hverdagsmennesker med på råd i det omfattende omstillingsarbejde.

Katrine Weber er etnolog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lillian Larsen

Giv bøtterne en form, så de let kan stables inden i hinanden. Uanset varemærke.

Tine Nørgaard

Smukt! - og minder mig om Ursula le Guin´s `Bæreposeteorien om Fiktion´...

Helle Degnbol

Og glas, hvor etiketterne let kan fjernes.
Tak for opmuntringen.

Bent Gregersen

For slet ikke at tale om den danske pantordning kunne mon kunne vinde indpas i EU!