Folk

FOLK

Debat
28. april 2020

Benito Mussolini

75 år i er dag gået, siden ’Il Duce’– den italienske fascistfører – og hans elskerinde summarisk blev skudt af en partisan og deres lig udstillet til forhånelse. En død, hvis uskønhed nok kun Gaddafis og Ceaucescu’ernes kan matche.

Brad Pitt

Hollywood-stjernen har i Saturday Night Live parodieret USA’s sande folkehelt i disse tider, dr. Anthony Fauci, ledende ekspert i indsatsen mod corona. Indslaget blev fulgt op af varm tak til Fauci, en af de få voksne omkring Trump.

Arnold Busck

Danmarks største boghandlerkæde, grundlagt af ovennævnte herre i 1896, er gået konkurs, forlød det i går. En sørgelig nyhed for læsepublikummet. COVID-19-nedlukningen blev sidste pind i ligkisten. Boghandlere er en truet art, pas nu på dem.

Boris Johnson

Storbritanniens premierminister havde i går første arbejdsdag efter sin ugelange sygepause. Hans særlige stil er dog uændret: ’Vi trodser de værste prognoser,’ udtalte han, imens de værste prognoser fortsætter med gå i opfyldelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her