Det store politiske flertal i dansk politik vedtog i torsdags en coronahastelov til ændring af straffeloven og udlændingeloven.
Justitsminister Nick Hækkerup (S), der allerede nu, trekvart år inde i sit ministerembede, har skrevet sig ind i historiebøgerne for sin udtalelse om, at mere overvågning giver mere frihed, sagde i den anledning i Folketingssalen: »Man kan roligt sige, at Folketinget har fundet den store hammer frem, og bruger den over for dem, der snyder og svindler.«
Den hammer er nu vedtaget af det store stabile 80 procents flertal i Folketinget. Og mens hammeren risikerer både at ramme skævt, falde igennem og få slået nogle gevaldige slag i luften, er det på tide at spørge: Hvornår stopper dette retspolitiske ræs mod bunden?
Hasteloven ændrer straffeloven således, at der er dobbeltstraf og firedobbelt straf for nogle typer af kriminalitet, der har relation til corona. For eksempel fængselsstraf for rapserier og op til 20 års fængsel for økonomisk kriminalitet såsom svindel med hjælpepakker. Og så ændres udlændingeloven, så udlændinge kan blive udvist af Danmark, hvis de begår såkaldt »coronakriminalitet«.
Sidstnævnte bestemmelse vil få meget begrænset praktisk betydning ude i samfundet, erkender ministeren. Dette er altså mest et slag i luften. Og selvfølgelig en måde for Folketingets store flertal at vende tilbage til det trygge ritual med at sige »udlænding«, hver gang nogen har sagt »kriminalitet«.
Statens jernnæve
Og hvem er det flertal? Jo, det er det flertal på cirka 80 procent, der har stået sammen de seneste knap fem år i dansk politik om blandt andet udlændingepolitikken, retspolitikken, værdipolitikken og integrationspolitikken. Man kunne kalde dem ’hård magts’-nostalgikerne eller 1800-tals-romantikerne. Det er dem, der tænker, at gode nyheder fra samfundet altid skal modsvares af statens jernnæve.
De er typerne, der, mens ungdomskriminaliteten næsedykker, mener, at det er på tide at sætte tiårige for en dommer, hvis der er så meget som mistanke om urent trav. Og nu er det dem, der mener, at man hellere må lade den dér hammer falde ekstra hårdt over hende, der tager håndsprit med hjem til sine forældre. Og dem, der mener, at snyd med statens økonomiske hjælpepakker skal straffes med længere fængselsdomme, end de fleste pædofile og terrordømte får.
De er det flertal af Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Socialdemokratiet og beklageligvis ofte også SF, der uden for valgkampenes ceremonielle blokteater udgør rygraden i dansk lovgivning, og nu har flertallet sendt nogle nye signaler til borgerne, før disse så meget som tænker på at rejse sig fra sofaen.
Det er signaler i form af lovgivning, som af dommerstanden er blevet kaldt overflødig og kritiseret for at foregribe en domstolsbehandling, og som af forskere kritiseres for at kunne udarte sig til helt uholdbare domme. Det sker med afsæt i sundhedskrisen, men uden at Danmark på nogen måde står for foden af en kriminalitetsbølge eller et nedbrud af retstilstanden. Tværtimod. Kriminaliteten styrtdykker under nedlukningen.
Skruen uden ende
Men Folketingets flertal har alligevel ønsket denne hastelov. Og det relevante spørgsmål er derfor: Hvor ender det her? Det er jo skruen uden ende.
For selv om hasteloven har en solnedgangsklausul, og jurister på den anden side af krisen vil forsøge at kæmme de værste dårligdomme ud af regelværket, så ændrer det ikke på, hvad der ophidser Folketingets flertal. Det er hårdere straffe.
Kan flertallet pege på et eneste samfund i verden, hvor benhårde straffelovsbestemmelser i sig selv har forhindret kriminalitet? Og er dette samfund så i øvrigt en model for Danmark?
Hvornår blev det logisk, at faldende kriminalitet skulle modsvares af skærpede straffe?
Hvorfor skal det danske retsvæsen konstant underlægges folketingsflertallets lovgivningsmæssige Tourettes syndrom og medlemmernes trang til at profilere sig med tidens mest populære selfie-prop – den hårde magt?
Der er en medalje på højkant til den politiker, der tør prøve at svare på de spørgsmål.
En følge virkning af disse længere straffe er flere fængsler, flere fængselsbetjente osv . Hvor meget vil det koste og kunne pengene ikke bruges bedre. For ikke at nævne det allerede i dag overbelastede retsvæsen. Hvad tænker flertallet i Folketinget egentlig på - kan de ikke se deres lovforslag i et større perspektiv?
Et meget væsentligt indlæg - tak for det!
Kriminaliteten er faldende over en bred kam. Og samtidig er Folketingets partier og politikere ved at falde over deres fødder i iver over at være "hard on crime". Det er en leflen for de laveste menneskelige instinkter, dem-og-os synet - det er populisme i dens mest ækle form. Og - hvad værre er - det er ødelæggende for retssystemet og retsopfattelsen at man tilsidesætter proportionalitet og at Folketinget og regeringen ikke respekterer magtens tredeling. Hvor mange gange i de seneste år har man ikke hørt både tilfældige Folketings-backseatere og sågar retsordførere, partiledere og ministre tilkendegive deres holdning om verserende retssager og afsagte domme uden den mindste kendskab til sagens realiteter, bevisførelsen eller domsredegørelsen?
Det er ækelt pøbelvælde - og justitsminister Hækkerup går forrest! I øvrigt var Søren Pape ikke en tøddel bedre.
Det Radikale Venstre har som eneste parti ikke stemt for!
Nær mistro til alle, i hvilken trangen til straffe er stærk
- Friedrich Nietzsche
Nej RV var ikke det eneste parti der stemte imod - det gjorde EL også.
Men som det også er bemærket i Klummen så er det beklageligt/sørgeligt at SF stemte for. Ligeledes er det også sørgeligt at S har ændret syn på retspolitikken fra tidligere, hvor de var et parti der stod hårdt på lighed for loven ens regler for alle osv..........
Jeg er helt uenig i klummen her- ja love er nødvendige men heldigvis opfører de fleste i dette land sig så godt at det umiddelbart burde være overflødig med stramninger.
Men situationen lige nu fortæller at der er personer som vil sikre gevinst for sig selv i en kollektiv krise
Jeg tror ikke et sekund på at vores system vil misbruge det når vi lander igen.
Problematikken bliver i den grad at få de der er godt ved muffen til at erkende at grådighed og manglende bidrag til fællesskabet er en forbrydelse. Det er så samvittigheden hos disse som kan blive det springende punkt for harmoni igen..
Du Viggo Okholm, hvem er det, der vil sikre gevinst for sig selv? Gemene, langfingrede tyveknægte? Eller de butikker, som over night 10-doblede prisen på håndsprit? Er det ikke osse tyveri? Eller er det bare loven om udbud og efterspørgsel, de fri markedskræfter, som overtrumfer al anden lovgivning?
Naturligvis er det usmageligt og uacceptabelt, at nogle udnytter en krise til kriminelle aktiviteter. Men al kriminalitet er uacceptabel, fordi der er massevis af uskyldige ofrer.
Jeg frygter langt mere den magtmæssige og lovmæssige udnyttelse af Coronakrisen til at begrænse borgernes rettigheder. Når man ser den lovpakke, der blev vedtaget i marts, som giver "magten" adgang til indgriben i den enkelte borger selvbestemmelsesret. Tvangsvaccination for eksempel. Hvad kan det ikke føre til at misbrug. Danmark kender eksempler for ikke så mange år siden, grønlændere, enlige, fattige kvinder, forældreløse børn osv., hvor "magten" tog sig ret til at gribe ind i disse mennesker liv, og bestemme deres skæbner.
Hvorfor har man ikke tvangsvaccineret i forbindelse med andre epidemier, som hvert år stadigvæk kræver titusinde døde. Hvilket man ikke har bekymret sig om. Hvad gør, at man nu pludselig bliver panikslagen for et antal døde, som er langt mindre end det antal, der dør årligt af andre epidemier?
Har "magten" tabt hovedet, eller er det bevidst misbrug? Er det ikke "magten" der er blevet kriminel?
Wernwr Funder
Det her er efter min mening ikke bare en influenza,som vi bare lader køre og så glemme alt om restriktioner,som medfører love og forordninger som for os er langt væk.
Jeg kan ikke vide om min tillid til den nuværende flertal i vores samfund er berettiget,men ud fra mit syn,tror jeg ikke den vil blive misbrugt.
Min anke og som Birger lige før ikke giver så meget for, til indlægget er stadig at vi er på ukendt land så forsigtighed og restriktioner gives for at sikre flest mennesker og ja sikre at alt i vores system ikke går op i spåner. Selvfølgelig bør vi være på vagt og gå imod magtmisbrug, men lige her ser jeg ikke problemer som sådan. Birger nævner butikkers pludselige grådighed omkring udbud og efterspørgsel-relevant. Min skepsis er på de store rige spekulanter m.v. som bruger al energi på ikke at betale hvad de bør.
Men desværre har vi så en lovgivning i mange lande,som gør det muligt.
Alene tanken om, at virksomheder skulle udnytte/svindle med statens
hjælpepakker, er jo absurd.
Alle ved, at det er udpræget de næringsdrivende, der er de mest
loyale og samvittighedsfulde for samfundets sammenhængskraft.
Jeg må sige at jeg er 100% enig med forfatteren. Det er kørt helt af sporet. Toppen i Partierne opfører sig, i stigende grad, som noget vi ellers havde lagt bag os i feudalsamfundet. Opbakningen til partierne er historisk lav. Kun 2.4% af befolkningen er medlem af et parti mod f.eks. 13.1% tilbage i 1960. Du har ikke længere den brede folkelige opbakning.
Vi ser også, at regeringer og deres topembedsmænd (m/k) i stigende grad, bruger forskellige ... mere eller mindre kreative midler, for at få symbolpolitik implementeret i lovgivningen.
Et af de mere kreative indslag, er hvordan man lod være med at udpege en ny formand for straffelovsrådet under Søren Pape som Justitsminister, så man kunne få kontroversiel lovgivning igennem, uden at få kritiske kommentarer fra fagkundskaben.
Se:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/ekspertraad-har-hverken-haft-formand-e...
Eller hvordan man stadig giver forskere mundkurv på, så man kan vende og dreje deres resultater til at passe ind i den politik man ønsker ført:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ministerium-vil-fortsat-give-forskere-...
Og hvis man tror, at disse lovstramninger forsvinder helt igen, så er man ret naiv. Vi har stadig 'rocker loven', 'Tuneserloven", Terrorloven ... og på trods af faldende ungdomskriminalitet, gennem mange år, har man lavet drakoniske tiltag over for børn, hvor du som forældre kan risikere, at dine børn en dag ikke kommer hjem fordi de er blevet samlet op af politiet og sat foran Ungdomskriminalitetsnævnet. Sjovt nok en lov vedtaget mens straffelovsrådet, var ude af kraft.
Og ja.. det kan godt være at folk tror.. ja det sker kun for de hardcore kriminelle, lige indtil det så lige er deres egne børn der ikke kommer hjem fra skole.
Vi er efterhånden kommet så langt ud af en tangent.. at det er på tide at for stoppet op og rullet tilbage til et passende niveau. Og få reduceret lovmængden til noget som borgerne faktisk kan forstå og forholde sig til.
// Jesper
Det ser ud til at straffe for økonomisk kriminalitet har fået en drejning der styrker retstatens opbakning i befolkningen.
@Torben KL Jensen, næh, der er ikke tale om en artikuleret opbakning til retsstaten - men derimod om, at politikerne i stigende omfang optræder populistisk.
Sjovt nok er der ikke stemmer i at øge straffene for vold.
Anne Sofie Allarp har så evigt ret i sin kritik af det "retspolitiske ræs mod bunden", som hun meget rammende kaldet det.
Og der kunne min kommentar sådan set være sluttet. Desværre gennemhuller hun sin egen argumentation, når hun diskriminerende baserer sin kritik på, at ”coronakriminalitet” udløser "længere fængselsdomme, end de fleste pædofile og terrordømte får." Hvorfor søren skal (den ikke-eksisterende straf for) det at være pædofil sammenlignes med (straffen for) terrorisme? Som jurist burde hun (som i øvrigt alle andre) vide, at det er lovligt at være pædofil. Det er en seksualitet, ikke en handling og slet ikke en forbrydelse - i modsætning til det at være "terrordømt", som pr. definition indebærer, at man er dømt for en forbrydelse.
Jeg er selv pædofil og skriver derfor under pseudonym her med Informations accept. I kan se, hvorfor det desværre er nødvendigt, i den kronik, jeg havde i Information den 18. december sidste år: https://www.information.dk/debat/2019/12/paedofil-lovlydige-borgere-disk....
I kronikken påpeger jeg netop det ulogiske og diskriminerende i at bruge ordet "pædofil" som synonym med "personer, der har sex med mindreårige" - hvilket formentlig er, hvad Allarp egentlig mente. Og hvis det er tilfældet, håber jeg da, hun vil erkende sin fejl her i kommentarsporet.
Men med sin (forhåbentlig ubetænksomme) sprogbrug fremmer Allarp sit argument ved hjælp af en diskriminerende bemærkning ind om en seksuel minoritet, hvoraf det store flertal aldrig bryder loven (se f.eks.: https://www.dr.dk/nyheder/indland/5-spoergsmaal-hvad-er-en-paedofil-over...). Men ligesom de politikere, som Allarp kritiserer for tankeløst at stramme loven, svinger hun her selv den ”store hammer" over en gruppe mennesker, hvis eneste "forbrydelse" er at eksistere med en besværlig seksualitet, de ikke selv har valgt.
Det stærkt ironiske er jo, at det store lovlydige flertal af pædofile, som Allarp således uden et sekunds eftertanke slår i hartkorn med terrorister, mere end nogen anden gruppe i det danske samfund bliver udsat for - eller endog brugt som - den "store hammer", hun netop kritiserer. Når jeg siger, at pædofile bliver "brugt som" den store retspolitiske hammer, mener jeg, at politikerne med stor fornøjelse og dygtighed puster til den heksejagt, pædofile over en kam er udsat for i samfundet, og bruger den frygt, de dermed selv er med til at piske op, som undskyldning for en uendelig række af retspolitiske stramninger, der intet sagligt grundlag har. Dette er den anden af mine mine to hovedpointer i min kronik, som jeg linkede til før.
Et aktuelt eksempel er, da politikerne for nylig brød alle retsstatsprincipper ved at gøre det til normen, at personer, der dømmes for sex med børn (og som af politikere - ligesom af Allarp – som et ”trygt ritual” (Allarps udtryk) altså omtales som "pædofile"), skal være underkastet vilkårlige ransagninger UDEN DOMMERKENDELSER resten af livet, hvilket jeg behandlede i et læserbrev den 23. januar i år: https://www.information.dk/debat/2020/01/foerst-paedofile-terrordoemte-h.... Jeg vil tro, at Allarp er enig i alt, hvad jeg skriver i læserbrevet.
Et andet, endnu mere aktuelt eksempel er, at politikerne har til hensigt at gøre det ulovligt at købe såkaldte børnesexdukker, hvilket selv SF, en del af ”rygraden i dansk lovgivning”, som Allarp kalder dem, og Enhedslisten støtter uden antydningen af hverken sammenhængende argumenter (hvilket TjekDet på glimrende vis har udstillet: https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/sf-og-enhedslisten-siger-salget-af-boe...) eller videnskabeligt grundlag (hvilket en ekspert i pædofili påpeger her: https://www.information.dk/debat/2020/02/forsker-forbud-boernesexdukker-...). De kan kun hult henvise til Red Barnets ”ekspert”, Kuno Sørensen, som dog selv blankt erkender (bl.a. i ovennævnte artikel fra TjekDet), at han intet aner om dukkernes effekt (og derfor vel ikke helt lever op til definitionen af en ekspert...), og i øvrigt tidligere var imod et forbud, tilfældigvis indtil EL’s tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen for nylig blev generalsekretær for Red Barnet.
Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, vil gå så lagt som at straffe køb af dukkerne med fængsel i 2 år (https://www.dr.dk/nyheder/politik/flertal-er-klar-til-forbyde-boernesexd...). 2 år i fængsel alene for at eje en klump plastic, som ikke skader en levende sjæl? Og som folk netop køber for at kunne leve med deres seksualitet uden at gøre børn fortræd? Det er det mest åbenlyse eksempel på det "ræs mod bunden," som Allarp harcelerer imod, men som hun med sin diskriminerende retorik desværre selv bidrager til.
Min pointe med dette indlæg er ikke at forsøge at "stjæle" debatten om Allarps indlæg til fordel for min egen kæphest, men tværtimod at bidrage med, hvad jeg objektivt set mener, er et oplagt eksempel på, at Allarp har ret. De pædofile, herunder det store flertal, som aldrig bryder loven, fordi de (vi) også godt kan indse det problematiske ved at udleve deres seksualitet med børn, bliver udskreget som farlige og moralsk forkastelige ALENE i kraft af deres seksualitet, selv dem, der altså aldrig udlever den - i hvert fald ikke med andet end deres fantasi og måske en "sexdukke"... hvilket ingen burde have noget som helst problem med. Tværtimod er det de pædofile, der IKKE vil bruge en dukke i stedet for rigtige børn, man burde være bekymret over! Men prøv at forklare det til en politiker.
Nå ja, det har jeg faktisk forsøgt. I forbindelse med kronikken kontaktede jeg samtlige medlemmer af Folketinget, men fik kun meget få svar retur, og endnu færre udtrykte andet end afstandtagen over for mit argument for, at det er kontraproduktivt at forbyde sexdukkerne, hvis formålet er at reducere antallet af overgreb mod børn.
Jeg opfordrede også både SF's og EL's retsordførere (de øvrige havde jeg opgivet på forhånd...) til offentligt at udtale, at deres støtte til loven mod børnesexdukker ikke er udtryk for modvilje mod LOVLYDIGE pædofile, men de ignorerer mig. Hvorfor tør/vil vores politikere ikke offentligt udtale, at LOVLYDIGE pædofile er ligeværdige borgere i Danmark? Fordi det populistiske ræs mod bunden er en virus, som også har inficeret de to partier, der engang var de mest humanistiske i Danmark. Og det er et alvorligt problem, som Allarp har fået øje på, men som hun selv er en del af, når hun uden videre sætter pædofile som gruppe i bås med terrordømte - skræmmende nok åbenbart uden overhovedet at tænke over det. Allarp er - som så mange andre - rask smittebærer af denne virus, som er langt farligere for det danske samfund end corona. Coronakrisen skal vi nok komme igennem før eller siden, men den virus, der får politikere til at kæmpe om at overgå hinanden med de evindelige stramninger, bliver kun stærkere for hver stramning.