Kronik

Går skilsmissetallet amok efter karantænen? Videnskaben kan give os et praj

Mange spekulerer over, hvordan coronaen vil påvirke ægteskaberne. Vil indespærring, sygdom og økonomisk krise få kærligheden til at blomstre eller flere til at søge skilsmisse? Her er de eksisterende studier, der kan kvalificere gætterierne, skriver lektorer i økonomi Birthe Larsen og Herdis Steingrimsdottir i dette debatindlæg
Mange spekulerer over, hvordan coronaen vil påvirke ægteskaberne. Vil indespærring, sygdom og økonomisk krise få kærligheden til at blomstre eller flere til at søge skilsmisse? Her er de eksisterende studier, der kan kvalificere gætterierne, skriver lektorer i økonomi Birthe Larsen og Herdis Steingrimsdottir i dette debatindlæg

Sara Houmann Mortensen

3. april 2020

Da Søren Brostrøm og Mette Frederiksen sendte os alle hjem, var det lidt forskelligt, hvordan vi reagerede. Nogle tænkte: Yes, fjorten dage med min elskede. Andre tænkte: Det her, det går aldrig godt.

Et rekordhøjt antal af par har anmodet om skilsmisse hos de kinesiske myndigheder i februar. Det viser en opgørelse fra myndighederne i en af de coronalukkede byer, Xi’an.

Det kan skyldes, at der har været måneder, hvor landet var lukket ned, så man ikke kunne anmode, eller det kan være en effekt af dårlig luft skabt inden for hjemmets fire vægge, som har været hermetisk lukkede under pandemien.

Herhjemme er der også mange, der spekulerer over, hvordan coronanedlukningen påvirker ægteskaberne. Vil vi se flere eller færre skilsmisser i Danmark på den anden side?

Vi har ikke data, der kan fortælle, hvordan en nedlukning påvirker skilsmisseraten under en pandemi. Men der er nogle eksisterende økonomiske studier, som kan give en idé om retningen.

Der er også økonomisk forskning i effekten af skilsmisse på børns velbefindende, uddannelse og indkomst samt kvinders indkomst og pensioner. Vi ser bort fra det her. Uden at gøre os til dommere over, om skilsmisser er godt eller dårligt, vil vi argumentere for, at der både er solstrålehistorier og regnvejrsprognoser – det er op til læseren, hvilke af de følgende scenarier, der falder inden for hvilken kategori.

Usikkerhed giver skilsmisser

For det første er der den oplagte økonomiske effekt som følge af økonomisk krise. Væksten i Danmark falder markant, og vi ser allerede massefyringer. Der er en sammenhæng mellem arbejdsløshed og skilsmisse.

Arbejdsløshed betyder indkomstnedgang og usikkerhed, og det er en dårlig cocktail, hvis du gerne vil holde sammen på et forhold.

På den anden side kan ægteskabet ses som en forsikring mod indkomsttab i en periode med høj fyringsrisiko. I et land som Danmark med et godt sikkerhedsnet, forudser vi, at den første effekt er den dominerende og evidensen for Danmark, tyder da også på, at arbejdsløshed øger skilsmisseraten.

Der er også effekten af selve sygdommen. Det oprindelige chok her under coronapandemien er en stigning i sygdomsrisiko og en alvorlig en af slagsen. Coronavirus er en pandemi, som vi ikke har set i Europa i over 100 år, og som derfor forventes at ramme mange. Vi ser allerede alvorlige og fatale konsekvenser.

Et godt helbred er godt for stabiliteten i ægteskabet. Det er selvfølgelig primært gældende i et land som USA, hvor sygdom meget hurtigt kan føre til fattigdom, fordi du ved jobtab mister din sygesikring. Men selv i Danmark er effekten betydelig. Sygdom er både fysisk og psykisk belastende for begge partnere, og måske er det den sidste lille tue, som får hele læsset til at vælte.

Risiko for arbejdsløshed og sygdom betyder altså, at vi kan forvente at se flere skilsmisser som følge af pandemien.

Børn i ægteskabet

Men en pandemi kan også have ægteskabsstabiliserende effekter. Nogle nævner flere børnefødsler som en konsekvens af nedlukningen af Danmark. Det gør de, fordi babyboomet efter Anden Verdenskrig populært sagt henføres til spærretiden og mørklægningen. Der var ikke andet at lave om aftenen end at udvide familien.

Boomet efter Anden Verdenskrig sker dog især i slutningen af og lige efter krigen og kan dermed også være en følge af et mere optimistisk syn på fremtiden. Uanset om det er indespærringen eller fornyet optimisme efter en krigslignende tilstand, der fører til flere børnefødsler, er det et relevant spørgsmål at stille, om vi vil se samme effekt efter nedlukningen.

Hvis Danmark oplever et babyboom på den anden side af coronakrisen, hvad ved vi så om effekten af børn på ægteskabets stabilitet?

Nobelprismodtageren Gary S. Becker anførte tilbage i 1970’erne, at sammenhængen ikke er entydig. Børn kan på den ene side ses som noget, parret har skabt sammen, og derfor vil de gerne værne om kernefamilien. På den anden side kræver børn mange ressourcer og fjerner noget nærvær mellem ægtefællerne.

Når økonomer analyserer sammenhængen mellem børn og ægteskabets varighed, er den empiriske udfordring, at børn ofte er frugten af et kærlighedsfyldt og dermed stabilt ægteskab. Derfor kan det se ud, som om børn er godt for et ægteskab, selv om sammenhængen i virkeligheden er den omvendte.

Hvis man tager højde for den effekt, er børn i sig selv ikke ægteskabsstabiliserende. Par, som beslutter sig for at forøge familien under nedlukningen, er derfor sandsynligvis par, som lever i et lykkeligt og stabilt forhold.

Skadelige forfremmelser

Et helt nyt studie fra Sverige antyder, at en nedlukning kan stabilisere ægteskabet, i hvert fald hvis du er kvinde. Studiet viser nemlig, at forfremmelser er en virkelig dårlig idé for kvinder, hvis de gerne vil blive i deres ægteskab. Og nedlukningen og den medfølgende nedgang i økonomien medfører med al sandsynlighed, at der holdes igen med forfremmelser ude i virksomhederne.

Mænds ægteskabsstabilitet er derimod ikke påvirket af deres forfremmelser. Dette kan skyldes normer om, hvem i et forhold som gerne skal have det mest betydningsfulde job. Studiet viser da også, at des tættere parret er på hinanden i forhold til uddannelsesniveau, des mere robust er kvindens ægteskab i forhold til hendes forfremmelse.

Det kunne tyde på, at veluddannede mænd har lettere ved at acceptere deres koners forfremmelser. Men generelt er resultatet altså, at hvis en nedlukning sætter kvinder bagud i forfremmelseskøen, kan det stabilisere forholdet.

Et studie fra Island viser noget om sammenhængen mellem mænds barsel og skilsmisse, der også kan veje ind i den nuværende situation. At mænd tager barsel og derfor bliver hjemme og passer børn i en periode, styrker ægteskabet. H

vis dette skyldes, at mænd i den periode får øjnene op for, hvor hårdt et arbejde det kan være at passe små børn på fuldtid, kan coronanedlukningen måske give mænd bedre indsigt i det arbejde med børnene, deres koner påtager sig normalt, og dermed styrke ægteskabet og nedbringe skilsmisseraten.

Endelig ved vi også, at bybefolkningen oftere bliver skilt. Befolkningstætheden i byerne er større end på landet, så der er flere potentielle partnere, og der er flere biografer, cafeer og teatre, hvor man kan mødes. Flere outside options, som vi kalder det på økonomsprog, kan derfor være med til at øge skilsmisseraten i byerne.

Det taler for, at påbuddet om at holde afstand og blive hjemme, så du som en anden Nora i Et Dukkehjem ikke må se andre mennesker end din ægtefælle og ikke har så mange andre steder at gå hen, måske vil styrke byboernes ægteskaber. Du er gift med den eneste ene – du har adgang til.

Vil nedlukningen af det danske samfund så føre til flere eller færre opløste ægteskaber?

Om det er de ægteskabsstyrkende effekter eller de ægteskabsdestabiliserende effekter, der bliver de mest udbredte efter coronanedlukningen, er stadig usikkert. Vil arbejdsløshed og sygdom dræbe den sidste gnist i ægteskabssymbiosen, eller vil isolation og mændenes øgede tid med familien styrke sammenholdet og få kærligheden til at blomstre?

Midt i al den dystre krisestemning venter vi forskere lige så spændt på at få fingre i nye data, som børn der ser frem til at blande fredagsslik – dengang man stadig kunne det.

I mellemtiden er opskriften på et stabilt ægteskab for os kvinder med børn utvetydig: Vi skal sidde helt stille hjemme i sofaen og dermed undgå både sygdom og forfremmelser, men også arbejdsløshed, og lade vores ægtefælle bruge rigtig meget tid sammen med de små dukkebørn.

Birthe Larsen er ph.d. i økonomi og lektor ved CBS  og Herdis Steingrimsdottir er ph.d. i økonomi og lektor ved CBS

Veronica Magaard og Malthe Overgaard Pedersen – begge 20 år – har været kærester, siden de var 15 og er nu hjemme sammen med arbejde og studier i en etværelses ungdomsbolig.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kent Nørregaard

Hvis ikke skilsmissen kommer som følge af at være fængslet sammen, kommer den nok når fængslet bliver sat på tvangsauktion efter krisen.

Een ting,der lige så sikkert, som et manglende ”Amen” i en tom Påske kirke, under corona epidemien:

Fødselstallet stiger om 9 måneder ;-)

Dé,t er der evidens for!

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Nu skal man ikke glemme et vigtigt aspekt ved det store børnetal i slutningen af 2. Verdenskrig og umiddelbart efter: Prævention var noget helt andet dengang. Kondomer var dyre, og folk havde ingen penge.

Anders Sørensen

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, kondomer er stadig dyre. De er eksempelvis ofte dyrere end cigaretter, selvom alle er enige om, at cigaretter er noget lort, og kondomer er noget lagkage.

Jakob Trägårdh

Eller omvendt: Alle dem, der lige nåede at møde en anden og måtte være adskilt i uger og måneder—de bliver måske kærester og gift og al den slags?

Rikke Nielsen, Søren Kristensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar