Klumme

Georg Metz: Magten i Mette

Reaktion på skændigt møgfald mod statsministeren
Mette Frederiksen prøver at gøre det gode. Hun tilskynder med de retoriske midler, der står til rådighed, at få hele befolkningen til vaske hænder og holde afstand: Det redder liv og skåner samfundet for et kaotisk mareridt, skriver Georg Metz i ugens Intermetzo.

Mette Frederiksen prøver at gøre det gode. Hun tilskynder med de retoriske midler, der står til rådighed, at få hele befolkningen til vaske hænder og holde afstand: Det redder liv og skåner samfundet for et kaotisk mareridt, skriver Georg Metz i ugens Intermetzo.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
24. april 2020

Det ligger denne signatur fjernt at forsvare statsministre. For en kværulant og betalt polemiker indgyder magtudøvelse skrivekløe.

Med statsministeriet besat af en kreativ bogfører var anfaldene rigelige. Når den næste i rækken med svedne forklaringer på grænsen mellem offentlige og private mål og midler var mangel på emner til klummen ikke uoverkommelig. Egentlig heller ikke, når en statsminister på populismens alter principløst tanketomt ofrer flere skålfulde retssikkerhed og den sidste rest af anstændighed over for flygtninge og fremmede.

En demokratisk kultur fordrer kronisk kritisk holdning til den udøvende magt, hvis begrænsning det i øvrigt må være enhver retsindig borgers pligt at fremme.

Det var fortalen. Nu kommer resten:

Der er også grænser for kritik. Ikke grænser anlagt efter faste uskrevne regler, men hvor kritikken hører op, og demagogien begynder. Eller dumheden.

Den nationalkonservative præst og hyppigt anvendte debattør Sørine Gotfredsen skrev i sidste uge i Kristeligt Dagblad en kommentar, der i skarptandet nedladende vendinger i form og indhold ud over enhver rimelighed angreb Mette Frederiksen. Et langskud forbi målet i den nævnte nødvendige kritik af magten og dens udøvere.

Nyder hun det?

Dette indlæg i en anden avis bliver taget op her, fordi teksten samtidig markerer en ny tendens i den seneste tid, markedsført i borgerlige aviser, hvor visse folk inklusive Gotfredsen er begyndt at ty til rent ud sagt trumpske metoder i deres skarptrettede opposition mod Mette Frederiksens person mere end hendes embedsførelse.

Sørine Gotfredsen konstaterede blandt andet, at det ikke er særlig svært at være statsministeren: Frederiksen optræder professionelt, ja, hun gør, fordi hun er vant til det, og hun henvender sig til danskerne i korte sætninger og taler til os som til børn. Mener Gotfredsen.

Det sidste, hvis det er rigtigt, hvad det kun delvist er, kan man da godt forstå, Mette Frederiksen gør. Eftersom der i skrivende stund i Danmark lever 1.156.138 børn under 17 år, forsøger statsministeren utvivlsomt ud fra en kommunikativ overvejelse at nå hele sit folk på én gang: voksne børn og barnlige sjæle.

Sidstnævnte tilgodeser Sørine Gotfredsen forhåbentlig også, når kirkerne ellers er åbne, ovenfra og ned oppe på sin prædikestol. Ellers er der noget, Sørine Gotfredsen også her har misforstået.

Og så kommer de ord, der jog skribenten ud af fjerene. Gotfredsen går nemlig et godt stykke videre end beklagelsen over tiltaleformen og mener, at Frederiksen »efter alt at dømme rigtig godt kan lide det«.

Altså godt kan lide at optræde ved coronapressemøderne i Statsministeriet:

” … og som pressemøderne er vokset i antal, er det min klare fornemmelse, at vor statsminister er i færd med at gå over stregen,« skriver Gotfredsen og mener, at Mette Frederiksen kupagtigt, må man forstå, har benyttet anledningen til at sætte sig på magten.

Det er jo helt galt, når talen er om ledende politikere og statsministre, de bør holde sig fra magten. Det kan enhver jo indse.

Ord som intimidering og insinuation melder sig ved den blotte tanke om hin lavtskrabende nederdrægtighed, der ligger i et sådant udsagn: At en regerende statsminister i den værste krise siden besættelsen og potentielt mere dræbende nyder situationen: »godt kan lide det«.

Om det forholdt sig sådan, hvad en uneurotisk iagttagelse af Mette Frederiksen ikke tyder på overhovedet, er det jo endeligt også underordnet, om Frederiksen nyder det eller ej. Så længe det vigtige budskab kommer ud, og folk – børn og de barnlige – begriber alvoren, er missionen lykkedes.

Sådan forholder det sig sikkert også for præster. Det er højst sandsynligt, at en Sørine Gotfredsen føler nydelse ved at optræde klædt ud i ornat og uddele nådegaverne. Det må man da håbe, i modsat fald er det da et underligt job at have.

Men ved blot at glæde sig over gerningen bliver også hun en elendig synder, hvad hun i den sære teologiske terminologi er i forvejen. Kun Gud tilgiver synd intet mindre. Den lutherske gerningsretfærdiggørelse har okkuperet begge hjernehalvdele i en teologisk konservativ kaste, der kun kan se dette protestantiske tankespind i blodtåger, især når mennesker gør det gode.

Så længe det nytter

Mette Frederiksen prøver at gøre det gode. Hun tilskynder med de retoriske midler, der står til rådighed, at få hele befolkningen til vaske hænder og holde afstand: Det redder liv og skåner samfundet for et kaotisk mareridt. Hun gentager ordene, de er vigtige.

Og det virker. Voksne og børn, der også kan smitte, og som statsministeren altså henvender sig til, forstår og viser sig ansvarsbevidste, pligtopfyldende og hensynsfulde. Midt i denne hærgende pandemi, hvor kun folk med en meget mådelig fantasi ikke kan forestille sig byrden i embedet, kan succesen jo godt være tilfredsstillende for Frederiksen.

Det huer ikke Sørine Gotfredsen, thi heri ligger retfærdiggørelsen i gerningen, og det er en synd, og derfor er Mette Frederiksen i denne fejlslebne optik gået over stregen. Nydelsen af egen gerning, den, der bringer det gode med sig, er satans værk.

Intet tyder på, at Mette Frederiksen nyder noget som helst, men blot viser sig som en effektiv kommunikator. Det kan stadig være fløjtende ligegyldigt, hvor meget eller lidt statsministeren nyder pressemøderne og/eller magten. Så længe det nytter.

At finde sin frelse i den gode gerning skal man imidlertid ikke bryde sig om, så gør mennesket sig yndigt til Gud.

Så siger vi det.

Den person, der tilkaster tiggeren på torvet en mønt eller to og går derfra i nydelse af sig selv, sin godhed, magt og formåen, kan man jo ynke i forfængeligheden, hvis man ser sådan på det. Men tiggeren rører det ikke, han har godhedsfuldt fået, hvad han bad om. Hvorvidt giveren øger sin synd ved gerningen, må være en sag mellem ham og Vorherre. Tror den glade giver ikke på Gud i luthersk marinade, er det nemmere.

Det afgørende er, at han har gjort en god gerning, og her er det resultatet, der tæller. Som det nu og her er for Mette Frederiksen.

Amen.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

WTF - Metz.

Anker Heegaard, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Helle dusse da...
Metz hylder Mette Frederiksen .

Det gør jeg nu også ;-)

Torben K L Jensen, Anker Heegaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Freddie Vindberg og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Sørine Gotfredsen er værre end Provst Meyer.

Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Anker Heegaard, Mikkel Zess, Jane Doe, Egon Stich, Birgitte Johansen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Niels Makholm

Mette Frederiksen gør det virkelig godt.
Georg Metz overgår, for Gud ved hvilken gang, sig selv.
Så stor ros til dem begge, herfra.

Eva Schwanenflügel, Annette Munch, Torben K L Jensen, Kurt Bay, Hans Larsen, Tage Korsdal Nielsen, Bjarne Tingkær, Gitte Loeyche, Mogens Holme, Tino Rozzo og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Niels Makholm

Mette Frederiksen gør det virkelig godt.
Georg Metz overgår, for Gud ved hvilken gang, sig selv.
Så stor ros til dem begge, herfra.

Nina Nørgaard

Højrefløjen er helt ude i tovene og må ty til stadig mere bizarre angreb på Mette Frederiksen og regering. Tak for Metz m.fl.

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Kurt Bay og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Mon Gotfredsen inviterer til Vris-in i sin kirke?

Gitte Loeyche

Vi ved jo godt, at Sørine Gotfredsen pr. definition ikke er tilfreds med noget som helst!

Johnny Werngreen

Jeg kan huske en sindig bekendt, der, konfronteret med Sørine Gotfredsens apparition, sagte udbrød: ”Jeg tror, hun har et vanskeligt sind.” Man skal passe på med, hvad man mener og synes om folk, sådan som SG uhæmmet gør, men er det ikke meget, meget svært at forbinde noget positivt og imødekommende med hende, sådan som hun fremtræder som debattør? Og man kan vel også fundere over, om debattør er en rigtig betegnelse; hun er vel snarere forkynder af sit eget verdensbillede og de vurderinger af forskellige enkeltindividers personligheder og hensigter, dette giver anledning til. Men hvorfor har hun mon en så voldsom trang til at tolke tiltag, som politikere og eksperter iværksætter, og som de fleste danskere finder så fornuftige, at de følger dem, som udtryk for Mette Frederiksens personlige behov og ikke som udtryk for hendes ønske om at handle på den måde, der med vores nuværende viden forekommer mest forsvarligt? Det er svært ikke at tolke hendes ”debatindlæg” som udtryk for, at hun har nogle personlige ting, hun føler, hun bedst kommer af med, ved at nedrakke andre. Når Zirkus Nemo forhåbentlig åbner igen, kan hun måske få et job som Smedrepræsten.

Sven Elming, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Torben Ethelfeld, Mikkel Zess, Christian Mondrup og Jane Doe anbefalede denne kommentar

Højreflokkens diverse opgylp skyldes udelukkende, at højteflokken fra venstre og derud af er kæmpe misundeligt over alt den TV-tid som MF for - og som højrerosset i den grad mangler.