Kronik

Gyllestank og store svinefarme ødelægger livet for os på landet

Min landsby bliver kvalt af gylle og dernæst af sprøjtemidler her i foråret. Jeg er mere bekymret for kemikaliedampe og miljøbelastning fra svinebrug end for corona. Den altødelæggende svineproduktion må omlægges, skriver landskabsarkitekt Ziff V. Hansen i dette debatindlæg
Min landsby bliver kvalt af gylle og dernæst af sprøjtemidler her i foråret. Jeg er mere bekymret for kemikaliedampe og miljøbelastning fra svinebrug end for corona. Den altødelæggende svineproduktion må omlægges, skriver landskabsarkitekt Ziff V. Hansen i dette debatindlæg

Illustration: Sara Houmann Mortensen

24. april 2020

Kvalme og hovedpine driver mig til at skrive denne tekst. Og nej, jeg har ikke fået corona.

Det er morgen, og mit spædbarn ligger og sover indenfor. Jeg så ellers helst, at hun blundede udenfor i sin barnevogn. Min krop er gennemsyret af ubehag og væmmelse, for på markerne omkring min landsby spredes der gylle. Igen.

Helbredspåvirkninger ved landbrugets gylleudledning er meget underbelyste, omend de er massive. Vi, der er naboer til svinefarme, mærker det på egen krop. Nogle må bære maske, når de færdes i deres have, og jeg kan i skrivende stund smage gyllen indenfor, selv om alle vinduer og døre er lukkede.

Vi kan ikke være her. Vi kan ikke være ude, vi kan ikke være inde, og grundet corona skal vi #staythefuckhome. Vi er fanget under uudholdelige kår. Og jeg er bekymret for vores helbred. For mit nyfødte barns helbred.

Det er kvælstof, vi indånder. Absurde mængder ammoniak, svovlbrinte og metan. Og når det ikke er gylle, er det sprøjtegifte, vi inhalerer. I denne karantænetid er disse kemikaliedampe min største bekymring. Større end COVID-19 – thi den kan man til dels skærme sig mod.

En stor del af Danmark lider markant under gyllespredning i disse dage og finder det urimeligt, at utallige mennesker og dyr må lide for ganske få personers vinding. Det er uholdbart, og det er det modsatte af bæredygtighed. Det er uholdbart, at vi holder så mange dyr så tæt og under så usle vilkår, så det udgør et inferno for udvikling af vira og bakterier til skade for hele nationer. Og det er uholdbart, at svineproduktionen forbruger dobbelt så meget antibiotika som sundhedsvæsenet.

Det er på høje tid, at vi omlægger denne altødelæggende svineproduktion her til lands.

Landmændene følger gældende lovgivning, og det er den, det er galt med. For takket være de seneste miljøministre uden interesse for miljø, er husdyrbrugsloven nu formuleret så meget til svineindustriens fordel, at selv kommunen ikke kan modsætte sig udvidelser af i forvejen gigantiske svinebrug.

Kommuner godkender udvidelser på stribe, omend loven har til formål at »medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen og anvendelsen af gødning kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet«. Det formål bliver ikke engang tilnærmelsesvis tilstræbt eller håndhævet, for hvordan skal man håndhæve en formulering så vag.

Et industriområde

Kulturlandskabet er kendetegnet ved, at det bærer præg af den måde, vi lever og dyrker jorden på. Landbruget tegner i dag landskabet med store monotone marker med få afgrøder. Om foråret skrigende gule rapsmarker, så langt øjet rækker.

Marker, der stinker af gylle om foråret, dernæst af sprøjtemidler og afslutningsvis af prut i sensommeren. Vejene former sig ikke efter landskabets topografi, men er vinkelrette med markerne for at øge effektiviteten af landbrugsmaskinen. Smalle transportveje for svinebrugenes lastbiler, traktorer, gyllevogne og svinetransporter udgør også børnenes skoleveje.

Støt bygges der store svinestalde. De lægger sig i landskabet som hundrede meter lange, flade betonparcelhuse, ofte akkompagneret af høje metalsiloer. Der stilles ingen krav til æstetisk udformning, trods loven tilsigter at »skabe og bevare værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer samt landskaber«. Dette er en noget subjektiv betegnelse, som næppe for nylig er set opfyldt – ej heller håndhævet.

Hvis vi ønsker, at vores landskab skal omdannes til industriområder, er vi godt på vej.

Attraktionsniveauet ved at bo på landet daler støt, i takt med at svineindustrien udvides. Trods protester, indsigelser og høringssvar fra svinefarmenes omkringliggende landsbyer og naboer, udvides staldene. Vores huse falder i værdi eller bliver direkte usælgelige. Man kan dårligt være her, og man kan dårligt flytte. Og grundet den øgede mængde næringsstof i luften oplever naboer til svinefarme massiv algevækst i bække og søer samt på byggeri. Det, vi kalkede og malede sidste år, er nu grønt af algevækst.

Centraliseringen, som har hersket siden kommunesammenlægningen i 2007, er i den grad effektueret ved, at landbruget ejes af få landmænd, som opkøber gårde og jorde for at have flere steder at sprede deres gylle. Er det rimeligt, at kun ganske få personer besidder store svinebrug og jorde i Danmark, mens et flertal lider under generne?

De store svinebrug udvides støt i landet af de samme få familier, som også besidder flere og flere svinebrug i andre dele af Europa. Også her står de for forurening, nedgang i biodiversitet, lukning af drikkevandsboringer og er kun få om at høste gevinsten, mens alles livsgrundlag ødelægges.

Dyr og klima lider

Dyrevelfærd er et kapitel for sig og ikkeeksisterende i svinebrugene, hvor dyrene lever deres korte liv i stor pinsel uendeligt fjernt fra deres naturlige miljø, før de drives til slagtning under stress og rædsel. Dyrene er klemt sammen under ubegribeligt kummerlige forhold i potentielle udklækningssteder for nye sygdomme.

Dyrene er forædlede til at fare flere smågrise, end de har dievorter til, de spærres inde i båse, der er mindre end dyret selv, det ellers renlige dyr render rundt i egen afføring og får ikke mulighed for at udleve blot et minimum af deres naturlige behov. Og det gives der landbrugsstøtte til?

Jeg tror, vi er mange, der har boykottet den form for fødevare, mens vi måske gladeligt vil betale, hvad det koster at sætte tænderne i kød fra et dyr, der har haft et anstændigt liv. Og en anstændig død. Det er bare ikke til at opdrive – i et land med næsten 13 millioner grise.

Landbruget står for næsten en fjerdedel af Danmarks CO2-udledning. På verdensplan bidrager vi ydermere med at åbne nye svinefabrikker i andre lande og rydde skov til foderproduktion. Det er ubegribeligt, hvordan det kan fortsætte, når befolkningen gentagne gange har vist, at de ønsker høje grønne ambitioner. Det burde være i svineindustrien, man straks satte ind for blandt andet at opfylde klimamålene.

Jeg er ikke ene om min bekymring. Landsforeningen mod svinefabrikker, der blev stiftet for cirka en måned siden, har nu over 300 betalende medlemmer. Også i Holland har man indset svineindustriens død og ødelæggelse. Her er man begyndt at give støtte til at lukke de større svinebrug.

Gjorde man det samme her, ville vi opnå talrige gevinster såsom et vigtigt skridt på vejen mod at opfylde klimamålene om at reducere CO2-udslip, minimere brug af antibiotika, minimere udvikling af antibiotikaresistente bakterier og af nye virusser, få bedre dyrevelfærd, få flere til at flytte på landet og minimere presset på de større byer, beskytte grundvandet og minimere lukning af drikkevandsboringer, beskytte vores natur, øge biodiversiteten, skabe flere naturområder, forskønne vores landskab og skabe flere åndehuller.

Åndehuller, der i krisetider som denne, viser sig at være en eftertragtet mangelvare.

Ziff V. Hansen er landskabsarkitekt.

Det er fra kyllingeindustrien, at man oftest har fundet eksempler på nye virusser.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Benno Hansen
  • Markus Lund
  • Randi Christiansen
  • Hans Larsen
  • Søren Kristensen
  • Steen K Petersen
  • erik pedersen
  • Estermarie Mandelquist
  • Christel Gruner-Olesen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Mikkel Zess
  • Flemming Berger
  • Palle Yndal-Olsen
  • Ole Frank
  • Hanne Utoft
  • Dennis Laursen
  • Anders Reinholdt
  • Karsten Nielsen
  • David Zennaro
  • Alexander Moesgaard
  • Torben Ethelfeld
  • ulrik mortensen
  • Anders Graae
  • Niels-Simon Larsen
  • Cristina Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben Lindegaard
  • Trond Meiring
Thomas Tanghus, Benno Hansen, Markus Lund, Randi Christiansen, Hans Larsen, Søren Kristensen, Steen K Petersen, erik pedersen, Estermarie Mandelquist, Christel Gruner-Olesen, Torben Bruhn Andersen, Mikkel Zess, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Ole Frank, Hanne Utoft, Dennis Laursen, Anders Reinholdt, Karsten Nielsen, David Zennaro, Alexander Moesgaard, Torben Ethelfeld, ulrik mortensen, Anders Graae, Niels-Simon Larsen, Cristina Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Torben Lindegaard og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ved den meget lille landsby jeg bor i, er der mod øst i kanten af landsbyen en solid svinebesætning. Der er få dage, meget tidligt om morgenen, hvor man lige kan ane duften af gris, og nyde morgenen med fornemmelsen af at være i landbrugsłand. Der er dage hvor man er en del af landlivet, når gyllevogne kører gennem landsbyen i døgndrift, og man kan mærke den ægte gødning. Jeg forklarer vores gæster at økologi på bordet, hænger sammen med duften af ægte gødning, og ikke kunstgødning, om kort tid er det duften af rapsmarker, senere bliver det høstet. Der er dejligt på landet.
Hvis man bosætter sig ved en svinebesætning, så kender man jo vilkårene der. Hvis der bliver bygget har man mulighed for indsigelser. Og man kan da være uheldig med udviklingen.

Janne Bang, Erik Fuglsang, Viggo Okholm, Erik Jensen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Erik Karlsen, Ditte Jensen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det her er jo bare grusomt. Man ødelægger livet for mennesker.
Man bor et sted, og så bliver der bygget svinefabrik og udvidet og udvidet, og det er gud, konge og fædrelandssegmentet, der gør det. Dem med penge.
Jeg synes godt, at Inf. kunne tillade en mailadresse, så vi kunne melde os ind i foreningen.

Karin Trøjborg-Kyster, Randi Christiansen, Bent Gregersen, Ete Forchhammer , Steen K Petersen, erik pedersen, Flemming Kjeldstrup, Henning Haugaard, Torben Bruhn Andersen, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Birte Pedersen, Gert Romme og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Helge Hübschmann

Det er en svær problematik. Jeg bor selv på landet, ret nær på det kendte Grambogård, der - med rette - markedsførte sig som et reelt bæredygtigt landbrug med rigtigt gode forhold for dyrene.
Min nabo er Danmarks største økologiske agurkegartner. - Og der er en hel del større og mindre landbrug her - stadig med Grambogård som "sværvægteren" med store - ind imellem larmende - maskiner og gyllevogne større end de største olietankbiler.
MEN. Bønderne og landbruget var her før mig. Min bolig er et nedlagt husmandsbrug (men 4-længet) bygget i 1852, og det er selvfølgelig nedlagt, fordi vi forbrugere slet, slet ikke vil betale for "romantik og bæredygtighed". - Min nabo vil gerne mærke sine økologiske agurker og tomater med stedets navn, "Lykkesholm", men så vil Coop og Dansk Supermarked ikke købe dem. For så kan de ikke umiddelbart erstatte dem med spanske agurker, når de er 2 øre billigere. - Heldigvis er han så stærk på markedet nu, at han så kan sige til dem: Ja, men, så køb I dem bare i Spanien.
"Landet" (hvor der er så "dejligt"), tilhører landbruget, herunder også gartnerne. Og sådan SKAL det være. Derfor er der noget, der hedder "landzone", og noget, der hedder "byzone". Hvis man er byboer og har det lidt tungt med lugten af gylle, så skal man bo i byzone. Ikke herude. Der kan man også blive stukket af både hvepse og bier og vækket af fugle kl. 4 om morgenen. Og risikere at smadre fronten af bilen i trafikdrab på en hjort, fordi man kører for stærkt, hvor man burde tænke sig om. Vi ved nemlig godt, hvor der er risiko for det smukke syn, når de løber over vejen.
Ja, men hvad så hvis der - som det beskrives - er så store koncentrationer, så det måske er sundhedsskadeligt? - Ja, så skulle man måske være lidt mere bekymret for landmanden end for sig selv...?
Vi kan lægge alle de restriktioner, vi vil på landbruget. Og det skal vi sådan set også. Men med stor omtanke og klogskab. For ellers smadrer vi økonomisk dansk landbrug, og så kan vi jo importere billigt fra udlandet. Det er også bedre, at det er nogle spanske, bulgarske og italienske børn, der dør af gylleforgiftning, så vores egne slipper......for betale den pris for varerne, der skal til for at undgå den ikke dyrevenlige stordrift....ah, nej, det vil vi nu godt nok ikke, da...

Dan D. Jensen, Niels Bent Johansen, Janne Bang, Klaus Ipsen, Jens Flø, Viggo Okholm, Ole Henriksen, Erik Fuglsang, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Erik Karlsen og Ditte Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Gu' vil vi betale for at dyre- og menneske- og naturvelfærd.
Hvad er ellers værd at betale for.. ?

Jeg bor også på landet og heldigvis er her ingen overdådige svinefarme i umiddelbar nærhed, men hustage og husgavle bliver grønne af algevækst pga af kvælstofdampe. Tror ikke man behøver så meget fantasi for at forestille sig, at ammoniakdampe (og pesticid- og fungicidresterne) også havner i lungerne på både mennesker og dyr. Og nej, det er ikke 'naturligt' eller noget som man bare skal sluge (!) eller flytte ind til byerne, hvor man istedet kan blive kvalt i overbefolkning. ;-)

Finn Boëtius, Markus Lund, Hanne Ribens, Randi Christiansen, Ete Forchhammer , Steen K Petersen, erik pedersen, Karen Grue, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Henning Haugaard, Torben Bruhn Andersen, Niels-Simon Larsen, Mikkel Zess, Ole Henriksen, Niki Dan Berthelsen, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Hanne Utoft, Erik Fuglsang, Finn Sørensen, Trond Meiring og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Dennis Laursen

De høje herrer på Axelborg bor jo selv på behørig afstand fra disse svinefabrikker. De mærker ikke gylde-dunsten. De ser intet problem i at de moderne godsejere, svinebaronerne, forpester tilværelsen for borgerne på landet.

Randi Christiansen, Ete Forchhammer , Kim Houmøller, Henning Haugaard, Torben Bruhn Andersen, Niels-Simon Larsen, Ole Frank og Flemming Kjeldstrup anbefalede denne kommentar
Flemming Kjeldstrup

Det er så mærkeligt at det tillades at opdyrke 62% af et lille bitte lands areal. For at kunne sejle svinekød til Kina. Det er da indlysende at vi ikke skal producere mere mad end vi selv kan forbruge.
I særdeleshed når der ingen økonomisk gevinst er ved det. Nu har landbruget udspillet sin rolle, så det må være på høje tid at naturen kommer til.

Markus Lund, Mikkel Zess, Hanne Ribens, Randi Christiansen, Mogens Holme, Ditte Bjerregaard, Steen K Petersen, erik pedersen, Kim Houmøller, Jane Jensen, Søren Lind, Birger Bartholomæussen, Henning Haugaard, Torben Bruhn Andersen, Niels-Simon Larsen, Claus Bødtcher-Hansen, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen, Ole Frank og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Nicolaj Rosing

Jeg forstår godt de grundlæggende budskaber om dyrevelfærd, bæredygtighed og klimaindsats som jeg iøvrigt basalt set er meget enig i. Men at gøre landbruget til skurken og starte en debat om disse alvorlige samfundsmæssige problemer med en omgang klynk over de få dage om året hvor gyllelugten er lidt dominerende, samt at gøre det til et decideret sundhedsproblem, krydret med udokumenterede påstande om øget algevækst på overflader, er efter min mening useriøst. Da jeg var barn i 80’erne kunne man når man gik i skole i Valby godt lugte at Carlsberg bryggerierne lå lige om hjørnet. Det samme gjorde sig gældende for Novo Nordisk produktion i Københavns Nordvestkvarter, som ikke just var en duft af roser. Vi overlevede trods alt, endda uden mén på trods af at det ikke var 2 uger om året men pænt konstant året rundt. Overdrivelse af generne ved at være nabo til en industriproduktion gavner ingen og jeg er overbevist om at både du og din familie nok skal overleve den let forøgede koncentration af ammoniak de få uger det står på. Danmark lugter af lort i Påsken. Sådan har det altid været og det udgør næppe et sundhedsproblem.

Søren Lind, Erik Fuglsang, Jens Flø, Viggo Okholm, Ditte Jensen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Werner Funder

Det burde ikke være en svær problematik. Luftforurening, der i den grad er til gene for de nærmeste beboere, burde være forbudt. Og tænker man på de landbrugsprodukter, der kommer op af en gødet/pesticid jord, burde sundhedsministeriet øjeblikkelig skride ind. Hvorfor kan man ikke kræve af landmændende, at de kun producere sunde fødevareprodukter, dvs. produkter, der ikke gør folk syge? For ikke nok med, at man bliver dårlig ved lugten, når de sprøjter, men man bliver det også, når man derefter spiser de fødevarer, der er skabt på den forurenede jord.
Man kaster i disse dage milliarder af kroner ud for at redde menneskeliv, og bekæmpe en virus, der for en stor del er skabt af forurening, og samtidigt tillader man, at potentielt dødelige fødevarer kastes ind på markedet. Forbindelsen mellem usunde fødevarer og luftforurening, og Covid-19 er indlysende.
Som forbruger må vi ophøre med at købe de produkter, og kræve rene varer, og staten må hjælpe til med at holde befolkningen sund.

Steen K Petersen, erik pedersen, Niels-Simon Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Nicolaj Rosing

”Forbindelsen mellem usunde fødevarer og luftforurening, og Covid-19 er indlysende”.... Werner det er muligt at det er indlysende for dig, men er du ikke venlig at vise os andre for hvem det ikke er indlysende, hvor dette er dokumenteret?

Hmmm... jeg bor på landet, og tæt på en kæmpe svinefarm. Jeg er enig langt hen ad vejen, især når det gælder dyrevelfærd og miljøpåvirkning. Lugten er derimod ikke noget problem, efter det er blevet et krav, at gyllen skal nedfældes og ikke bare spredes som i gamle dage.

Vist lugter der landligt alt efter årstiden herude, men det synes jeg faktisk er dejligt. Lugten i byerne tiltaler mig overhovedet ikke, og hvis ikke jeg husker forkert, så er levetiden her ude på landet mod nord, 5 - 6 år længere, end for folk i storbyen, og det er bl.a. lugten/luftforureningen der er årsag til denne forskel. Artiklens ensidige vinkel, skal altså tages med et gran salt, så vidt jeg kan vurdere.

Søren Lind, Jens Flø, Helge Hübschmann og Nicolaj Rosing anbefalede denne kommentar
Helge Hübschmann

@Hanne Utoft
De største miljøforurenere i 1900 tallet var - med 100% garanti - de socialistiske/kommunistiske lande i østblokken. Med DDR som rekordholderen og den største affaldsfabrik i Europa. Bl.a. derfor blev det så eksorbitant dyrt for Vesttyskland at overtage dette totalt tilsvinede fallitbo.
Så kan du selvfølgelig hævde, at de ikke var "rigtige" socialister - men i så fald må vi vel have lov til spagfærdigt at ymte, at det ikke var os, der forhindrede dem i at være det.

Lise Lotte Rahbek

Nicolej Rosing
Du mangler okumentation?
Start her:
https://lf.dk/viden-om/miljoe-og-klima/miljoe/kvaelstof (Landbrug og fødevarer, landbrugsorganisation)
https://docplayer.dk/7515925-Jordbrug-miljoe-ammoniak-i-landbrug-og-natu...
http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/%C3%98kologi/kv%C3%A6lstofk...

Du kan finde meget dokumentation og information, hvis du ville.

Randi Christiansen, Steen K Petersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Jeg mindes en undersøgelse det sagde at dem der boede i visse storbyer indåndede forurening svarende til at ryge x antal smøger om dagen. Så byzonen er heller ikke uden sine negative helbredseffekter. Det bliver nok løst med elbilernes indtog.

Umiddelbart tænker jeg at den hurtigste løsning mht gylle er en rentabel teknisk løsning. Landmænd driver stordrift og er generøse med gyllen for at tjene penge og hvad jeg forstår så er profitmargen ikke stor pt - uden at jeg kender tallene.

Jeg aner heller ikke hvad man kunne give dem istedet.

Der er også en forening som er stiftet for at opkøbe konventionelle landbrug til omlægning til økologisk drift.

Og til sidst så mener jeg også at have hørt det sted at pensum på landbrugsskolen ikke omfatter økologi ej heller en forståelse for biologi - så de kommer sikkert ud af skolen med et ret konservativt anlagt mindset. Måske man kunne udvide deres horisont?

Niels Jakobs, Randi Christiansen, Torben Bruhn Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

Også jeg er landligt bosat - ved et gods med store marker og uden svin i nærheden. Direkte er det kun sprøjtningen med de store maskiner, som virker aldeles mistrøstig på mig, når jeg tænker på alle de insekter og fugle, som udryddes ved det. Men hovedproblemet består vel i, at markedsprisen på grisekødet kun afspejler direkte omkostninger (foder, arbejdskraft, husleje, energi, mv.) Prisen for co2-udledning, naturomkostninger ved fældning af regnskov til foder, forurening af jord og grundvand, antibiotikaresistens, lugtgener, nabohusets prisfald og meget mere - væltes over på fællesskabet. Hvis disse omkostninger kunne udregnes og lægges på prisen - så blev der nok ikke spist meget flæskesteg. Markedet kan altså ikke håndtere disse problemer - og så ved jeg godt, at landmændene holder sig inden for lovens rammer. Men det går bare ikke længere med markedsstyring af denne produktion. Det må standses politisk - jo før jo bedre. Der må og skal findes andre afgrøder, der dyrkes under hensyn til klima og biodiversitet.

Flemming Kjeldstrup, Mogens Holme, Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen, Christel Gruner-Olesen, erik pedersen, Henning Haugaard, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Evald Mehlsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Kjeldstrup

Landbrugsuddanelsen er altså knapt nok en uddannelse.
Den kræver ikke det store at komme igennem.

Flemming Kjeldstrup

Den eneste rigtige kurs for det danske landbrug er storstilet afvikling.
Så må dem der holder af gylle og ammoniak fra luften jo flytte tættere på de få farme der skal være tilbage.
Det er simpelthen alt for dyrt at holde så store arealer opdyrket.

Kristian Sundquist

Jeg kan kun være enig forfatterens synspunkter på, hvordan husdyrbrug forarmer og forurener natur og miljø - ikke mindst den konventionelle svineproduktion. At kronikken bliver en smule grovkornet, har jeg egentlig heller ikke noget i mod.

Der hvor kæden lidt hopper af for mig, er at kronikøren ikke på noget tidspunkt reflekterer over hvad hun selv mon laver ude på landet. Jeg taler ikke om, at man skal flytte hvis 'man ikke kan lige lugten i bageriet' - eller fra gyllemarken - men at der i det danske kulturlandskab er lige så lidt plads til mennesker som til grise.. Jeg ved godt at der kan være dejlig på landet, men helt ærligt: Det er ikke en ret at kunne bo på landet, og det er i hvert fald ikke en ret at kunne lægge beslag på arealer der burde være frodig natur - og ikke huse med haver, trampoliner, garager og indkørsler.

Hvis vi vil en reel grøn omstilling med et seriøst fokus på de naturkvaliteter kronikøren sympatisk fremhæver, så skal vi mennesker i højere grad klumpe os sammen i 'menneske-reservater' - altså i byerne og lade så meget som muligt af det resterende land være natur-reservat - og altså ikke boligområder til kærnefamilier.

Når kronikøren vil have flere til at flytte på landet - og hermed hævder at det vil lette presset på byerne, så har landskabsarkitekten vidst glemt at tale med byplan-arkitekten. Én stor årsag til presset på byerne består jo i at der er for mange der flytter for langt væk fra dem. Og at flere mennesker flyttede på landet skulle gavne natur og miljø, føre til mindre CO2 udledning og være godt for klimaet har jeg pt. mere end svært ved at se.

erik pedersen, Nanna Christiansen, Flemming Kjeldstrup, Niki Dan Berthelsen og Nicolaj Rosing anbefalede denne kommentar

Tja- det er trist at landbruget er blevet til fabrikker, men det var vel ikke sket,hvis mennesker stadig ville være bønder?
Nu er der få og så er der nogle huse i nærheden som er tomme og kan købes eller lejes. så nu skal vi på landet,men der lugter og så hyler man over det:
Husk for pokker at gødning fra dyr er naturlig og det bedste for jorden med mindre man kan være bi dynamisk.
Menneskene lukker så også noget ud men det bliver så ikke udnyttet!
Kronikøren her vidste hvad hun gik ind til og jeg nægter at tro hun bliver mere syg af at være der end ved at bo i byen. At det hele er blevet for stort m.v. og derfor voldsomme gener bestemte tider kan de fleste godt blive enige om, men er der et alternativ?

Helge Hübschmann, Hans Kjær, Erik Fuglsang og Nicolaj Rosing anbefalede denne kommentar
Nicolaj Rosing

Lise Lotte Rahbek, jeg tror ikke vi har samme opfattelse af hvad dokumentation betyder i denne sammenhæng . Hvor gerne du end vil støtte Werner i det synspunkt, at der er en indlysende sammenhæng imellem usunde fødevarer og luftforurening, og Covid-19 så har du med dine links ikke leveret skyggen af objektiv dokumentation for nogetsomhelst, hvorfor dette udsagn må kategoriseres som formodninger og lommefilosofiske antagelser på linie med mange af den oprindelige artikels besynderlige påstande. Ærgeligt, for missionen er såmænd tilsyneladende sympatisk nok. Jeg undre mig dog - ligesom andre læsere - over hvorfor i alverden landskabsarkitekten overhovedet er flyttet på landet?

Erik Fuglsang

Uden at jeg på nogen måde skal forsvare store svinefarme, hvoraf nogle af dem helt utvivlsomt er en belastning for omgivelserne, så må jeg også anholde kronikøren for en helt igennem udtalt grad af mangel på forståelse for, hvad det vil sige at bo i landzone.

Herude, hvor der er højt til loftet, må man - og jeg tager selv medicinen som fuldfed akademiker bosiddende på tærsklen til en landzone - være forberedt på et vist mål af "dejlig landparfume".

Er ens tryne til den lidt sarte side, bør man vel nu og da overveje, om ikke byzonen alligevel er at foretrække!?

Og undertiden bør man vel også tænke lidt over, hvem som kom først ud på landet i dette gamle og stolte landbrugsland?

Ditte Jensen, Viggo Okholm, Helge Hübschmann, Hans Kjær og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Vi gavner hverken CO2, dyrevelfærd, eller nogen andre globale problemer ved at lukke svineproduktionen i Danmark, efterspørgslen på eksportmarkederne vil være fuldstændigt uændret. Jeg tror hverken dyrevelfærd eller global forurening vil blive forbedret ved at produktionen flytter. Både Danske landmænd og Landbrugsforskere er blandt verdens bedste. Selvfølgelig skal der vær krav til dyrevelfærd, miljøbelastning, og medicin herunder antibiotika.

Ditte Jensen, Erik Fuglsang, Helge Hübschmann og Hans Kjær anbefalede denne kommentar

Gylle : Dyrets urin + afføring. Altså et naturprodukt (Ikke nødvendigvis vellugtende :-( ). Rapsmarker er gule og afgiver en særlig lugt, og således forholder det sig også med eksempelvis nyslået hø. Hvorfor få barn på landet når man er så bekymret? Hvis man er landskabsarkitekt, har man så ikke indflydelse på naturen?

Asger Lind Poulsen

Kære Hans Kjær og andre der mener at gylle da bare er noget der skal accepteres.
Der er ca. 200 forskellige kemikalier i gylle, mange særdeles sundhedsfarlige. Ikke mindst med MRSA bakterier(Multiresistente) som alle, der har kontakt med ansatte i svine landbruget, screenes for ved f.eks. indlæggelse på sygehus. Det koster små 100 mill om året for skatteborgerne fordi stor svine landbruget fortsætter opdræt med inficerede svin. MRSA er f.eks også i det fine danske svinekød, i supermarkedet er 40% af kødet befængt med MRSA bakterier. Mennesker omkring svinefabrikker bliver syge, får luftvejsproblemer, hovedpine, diarre mv. Hvad er da det for at argument, at hvis en sag er naturlig, så kan du bare tage fat. Hvad med den aldeles dejlige digitalis blomst? Det er jo sundt med naturlighed, spis en blomst og se hvad der sker... Vulkaner giver naturlige lugte, gå du bare op på en sådan og tag en dyb indånding, nej vel.
Jeg bor på landet, flyttede herud for 20 år siden. Det jeg flyttede ud til ændrer landbruget til industri, kun for deres eget bedste. De største nye herremænd sidder på 30-40 gårde med ApS og holdingselskaber og driver ikke kun virksomhed i DK, nej Østeuropa er de også ude på at besætte.
Den udvikling på landet fra landbrug til industri har kun et formål, at skabe profit for de få, på bekostning af de mange.
Aldrig har så få, skadet så meget, for så mange som fabriks svinebrugene aktuelt foretager sig.
Fabriks landbruget skader miljø i stor skala og laver et rigtig dårligt produkt i mine øjne.
Når svineproducenterne i DK jubler over en kg pris på 15 kg pr. kg svin, så står jeg måbende tilbage. Er danske svineproducenter så dårlige i f.eks. sammenligning med spanske producenter af fint svinekød? Et sortfodssvin sælges til 2500 kr pr kg, i nogle tilfælde over 20.000 kr pr. kg. Og så siger landbruget de er dygtige i DK, ja de er gode til at efterlade affaldsprodukter i vores land. Men godt kød, tag lige og stik trynen ind. Da ikke i forhold til spansk kvalitetskød.
Lad os få landbrug på landet, flyt fabrikker til industriområder og indfør begrænsninger i svine forurening på lige fod med al anden industri.
Dansk fabriks svine industri er en skamplet på vores land - en stinkende, ubærlig forurenende ditto.
Lad os da stå sammen og kæmpe for en bedre svine-, menneske og naturverden, f.eks. med at halvere den 32 mill. svin store årlige produktion i DK. Fabrikslandbruget kunne da øge kvaliteten ved at producere halvt så mange svin, få dobbelt op på pris, og alle vi andre halvt så meget afføring og urin spredt på markerne i DK. Tænk hvor mange gevinster vi alle kunne få ud af det?

Niels Jakobs, Finn Boëtius, Henning Haugaard, Mogens Holme, Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist og Flemming Kjeldstrup anbefalede denne kommentar
Helge Hübschmann

@Asger Lind Poulsen
"Fabrikslandbruget kunne da øge kvaliteten ved at producere halvt så mange svin, få dobbelt op på pris, ..:"
Den må du godt lige forklare med let forståelige undertekster...?
Hvorfor så ikke nøjes med kun at producere 10% og så få 10 gange så høj pris...? -
Hvordan fungerer den prismekanik ...? - Den fremgår ikke lige at nogle af de fagbøger om merkantil økonomi, der står på min bogreol.

Martin Sørensen

Heldigvis er der biogasanlæg på vej der afgasser gyllen, og med det vil jeg sige, der er virkelig fokus på dette problem for ja det er et problem. men skal vi ikke sætte problemet i sit rette, perspektiv.

der er tale om ca 10-15 dage om året, og når det er overstået, ja så er der faktisk ikke mange lugtgener fra moderne landbrug, jeg læser så flere universitets tosser som der nu nedgør landbrugsuddannelsen og siger nej det er ikke en rigtig uddannelse overfor sådan vrøvl vil jeg bare sige, komme med virkeligheden, der er virkelig gode, landbrugs uddannelsescentre i danmark og hele debatten der ønsker og fordømme dansk landbrug, er i mine øjne skudt helt forbi, ja der er problemer og ja man gør noget ved problemet, da man faktisk ønsker et godt naboskab, jeg mener at problemet med kapitalfonde der opkøber dansk landbrugsjord, er et LANGT større nationalt problem med de 15 dage om året hvor det lugter lidt. moderne udstyr har så sammen med afgasning gjort at man på sigt næsten kan få en lugtefri, gyllekørsel det er så den påståede værdiløse, landbrugsuddannelse der har været med til at udvikle sådanne noget.

For mig og se så fortæller denne her debat en hel del om problemet i danmark om hvordan universitets tosser snakker om almindelige mennesker. ja om den hoverende disrespectful holdning, der er hos dem der har gået på de højere læreansatalter overfor håndens arbejde. mens man bare tørt som en af dem der arbejder med hænderne kan sige ok hvor meget lavede i så FAKTISK nu under corona krisen....... med henvisning til david grabers bog, bullshit jobs. og dette mener jeg så er en LANGT større stinker end de 10 -15 dage det lugter på landet. for denne hoverende universitets arrogance ja den er her så i 365 dage om året. mens vi som der så udføre RIGTIGT arbejde godt ved hvor lidt i FAKTISK arbejder for jeres tårnhøje løn....

jeg er helt med på at der er problemer i landbruget og ønsker også selv en økologisk overgang, som der så også er igang, men lad os begynde med problemet der er de udenlandske kapitalfonde. som der nu gør unge dygtige landmænd til fæstebønder .

ja Danpo er faktisk igang med at stoppe med og opdrætte turbo kyllinger kvægbruget har næsten løst sine yverbetændelses problemer, ( jeg er selv mejerist og kan fortælle om ekstreme lave celletal i mælken og totalkim der fortæller om en faktisk ret god dyrevelfærd derude både i den økologiske og konventionelle del af landbruget) svinebrugene er igang med en overgang, mod mere bæredygtighed mens det så indrømmet går langsommere her.

i kritisere et område der skaber rigtigt mange jobs, uden og kikke på at man faktisk har været åben for den kritik, der har været og sagligt er gået ind i debatten og arbejdet med problemet. man gør faktisk noget ved problemet, derude. så stop denne her storby fordømmelse af landbruget,

Lise Lotte Rahbek

Lad nu være med at gøre det til et spørgsmål om, at nogen har fine fornemmelser og bare kan pakke sig til byen. Det er simpelthen for lavt et niveau at sidde og smide "dum" i hovedet på hinanden. Dette her skulle fanme nødig udvikle sig til en facebookdebat eller Nationen, hvor det eneste man kan vente med 100% sikkerhed, er at du får en spand verballort i hovedet. Ingen bliver klogere. Stram op! Ellers er der sgu ingen der gider deltage mere.

Der er mere svinetis i Danmark end arealet kan omsætte. Det er der, fordi der er nogen, som tjener deres udkomme ved at oprette kæmpestore svinefabrikker.
Det er en god ide at lave biogasanlæg, men anlæggenes bakterielle omsætning er ikke så ligetil og det kræver mere end bare gylle. Og når så gyllen er omsat til biogas er der stadig en masse slam tilbage, som indeholder diverse kemiske rester, og hvad skal man så stille op med det.
Det er ikke sådan, at hvis gylle er naturligt, så vokser kornet bedre, jo mere gylle man hælder ud på marken. Naturligt - ja men ikke i store mængder på et lille areal.
Ja, landmændene prøver selv at finde på løsninger. De er jo lige så lidt "dum" som de mennesker som VOVER at påtale, at svineeventyret godt snart må nå sin ende.

Der er masser af kompliceret stof i dette emne. Kvælstofkredsløb, lugtgener og hvad de kan forårsage hos mennesker, land/by, eksportpolitik, landbrugspolitik, affolkning af landegnene, trolleri i dagbladenes debatter under kedsomhedskrisen. Men lad os endelig bare fortsætte med at sidde og smide "dum" i hovedet på hinanden istedet for at forholde os til væsentlige emner.

Anna Dorthe Bertelsen, Torben Vous, Niki Dan Berthelsen, Henning Haugaard, Randi Christiansen, Ete Forchhammer , Niels-Simon Larsen, Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Gyllestanken fra svinefabrikken et stykke væk huserede, og jeg beklagede det overfor en nabo, der iøvrigt havde måttet opgi' sit lille landbrug nogle år før. Svaret jeg fik, var udtalt med beundring for denne svinefabrikant i stemmen: "ja ok, han tjener jo gode penge!"
denne nabo skulle i hvert fald ikke deltage i noget der kunne begrænse gyllestanken.

Nicolaj Rosing

Stram selv op Lise Lotte Rahbek. Både forfatteren, du og flere andre fremsætter påstande som der ikke er et minimum af dokumentation for. Påstande der fremstilles som om det var fakta. "Der er mere svinetis i Danmark end arealet kan omsætte"... er det noget du synes eller er det fakta? "...hustage og husgavle bliver grønne af algevækst pga af kvælstofdampe"... 80% af den luft du indånder består af kvælstof uanset hvormeget gylle landbruget hælder ud på marken, så igen fakta eller bullshit? Jeg er meget interesseret i om der reelt er undersøgelser der viser at lugtgenerne fra landbruget har sundhedsmæssige konsekvenser for naboerne, så hvis du eller andre ligger inde med viden om dette så ville jeg anse det for at være et positivt bidrag til debatten i modsætning til din selvbestaltede rolle som moderator hvor den eneste der har brug ordet 'dum' er dig selv. Ha en god weekend :-)

Lise Lotte:
Du forsøger sagligheden-tak for det. Mit ærinde er ikke at forsvare industri landbrug og lad årsagen til at det er blevet sådan ligge lige nu.
Problematikken omkring gylle uanset om det er fra svin eller kvæg er jo at bedrifterne er så store at mængden af gylle i den grad overstiger de enkelte afgrøders behov.
Landbruget m.v. er ikke nået til at eksportere gyllen til andbrug,som kun bruger planteavl og som derfor bruger meget kunstgødning og andet kvælstof
Min "forargelse" er "frelsthed" fra kronikøren eller klummen,som .burde vide hvad de tbetyder at vælge et hus på landet. Altså hvem kom først?

Helge Hübschmann

@Viggo Okholm
Ved du, at landbruget ikke videregiver/videresælger gødning og gylle til bedrifter f.eks. med udelukkende planteavl, eller er det noget, du tror/gætter?
Jeg ved i hvert fald med 100% sikkerhed, at min nabo til sit - store - økologiske gartneri får leveret organisk gødning fra landbrug her i området. Men jeg ved ikke, hvor udbredt det er eller ikke er.

Randi Christiansen

Danmark er et stort svinelokum. Hvis michelin manden var kommet midt i en gyllehørmer, tvivler jeg på, at kadeau havde fået sin stjerne.

Det synes temmelig naivt, at bosætte sig tæt ved marker og svinelandbrug og herefter beklage sig over lugten. Det minder mig lidt om en gammel studiekammerat, som købte en lejlighed i indre by ovenpå et diskotek og hver weekend beklagede sig over den høje musik. Skribenten skulle nok have valgt et hus i skoven i stedet.

Helge Hübschann.
Jeg bliver dig nok svar skyldig,men jeg mener ikke det er organiseret på tværs af landet, man burde jo spørge "fjenden" Dansk Landbrug om det.
Det kræver så også en del maskineri for at få det gjort og om DSB vil køre med disse tanke er så uvis.
Men vi ved så alle at en af årsagerne til de store bedrifter er at hver bonde specialiserer sig,hvilket så kan være effektivt i gode tider,men meget sårbart i dårlige. Ps: Jeg er opvokset på landet og var bondeknold til ca 66 ok det er længe siden, men en gang bonde uanset hvor dårlig man har været,så sidder det lidt i blodet.

Evald Mehlsen

Landsforeningen mod svinefabrikker

har allerede fået politisk støtte til et beslutningsforslag i Folketinget der kræver at kommunerne får indsigelsesretten mod udvidelser m.v. tilbage.

Retten blev frataget kommunerne i 2013 under påskud af regelforenkling. De kan i dag ikke afvise ønsker om udvidelser af svinebesætninger under henvisning til lokale forhold.

Lovforslaget er at finde på foreningens hjemmeside.

Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Flemming Kjeldstrup

Martin Sørensen.
Lige kort:
Jeg har selv taget en jordbrugsuddanelse og gået på landbrugsskole.
Der er jo ikke tale om at de folk der arbejder i og med landbruget, bliver arbejdsløse, hvis produktionen sænkes til et niveau, hvor vi ikke skal brødføde hele verden
De vil bare finde noget andet ig mere profitabelt at lave. Det er simpelthen for dyrt at have dem til at gå på lansbrugsstøltten, som i dag.
Ok dem der udfører det praktiske arbejde, altså Ukrainere og Rumænere ville det være skidt for, men løsningen af problemerne med at opdyrke 62% af lille danmarks areal, for at tjene MEGET lidt penge, må gå foran deres problemer.

Randi Christiansen, Lise Lotte Rahbek og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

@Martin Sørensen

Jeg er så en akademiker ja, jeg er skeptisk overfor landbrugets metoder fordi jeg kender til generne - lugten er faktisk den mindste af mine bekymringer.

Generne jeg kender til er
- udvaskning af gødning i vandløb og søer.
- MRSA der gør mennesker syge.
- dyrevelfærd ift. hurtigt vækst, lidt plads og overdreven brug af antibiotika.
- CO2 belastning pga stort forbrug af soya i fodder fra bla. Sydamerika.
- belastning på Danmarks økonomi pga landbrugsstøtte.

Og graver jeg kan jeg sikkert Google mig til endnu flere problemstillinger.

Jeg oplever også at i medierne så fylder bæredygtig landbrug rigtigt meget og jeg føler mig ikke oplyst efter at have læst deres udlægning af ovenstående problemstillinger.

Snakker jeg med nogen fra landbruget, så går snakken altid over i bekymringer og profit. Men jeg oplever ofte også at få historier om forbedringer som du fortæller om, det er virkeligt rart at høre om.

Så mit indtryk er at det er en branche under pres - det må man respektere som kritiker.
Men det er samtidig en branche som har stor indvirkning på vores sundhed - det berettiger kritik.

Jeg er selv maskiningeniør, så jeg kender til at løsninger skal være rentable for at de overhovedet kommer til overvejelse for at blive taget i brug. Derudover er det også min erfaring at folkene på gulvet ser nogle ting som vi andre ikke ser. Samtidig ved jeg også at dem som står og er afhængig af profitten ofte pynter på de mest profitable løsninger for at gøre dem mere spiselige.

Min bekymring er derfor at de løsninger som er positive skridt i den rigtige retning ikke tager hånd om nogle af de ovenstående kerneproblemer listet ovenfor.

Markus Lund, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Jacobsen

Jens Flø og Ditte Jensen skriver, at hvis man bosætter sig i nærheden af en svinebesætning, så er man selv ude om, at man nogle gange om året bliver udsat for gyllelugt. Og at der i øvrigt er dejligt på landet. Det er jo rigtigt nok. Det var bare ikke det, artiklen handlede om. Artiklen handlede ikke om landbrugsdrift i normal forståelse, men om den enorme industrielle svineproduktion, som har vokset sig større og større på bekostning af den traditionelle landbrugsdrift. At bo i en landsby med en stor svinefabrik som nabo er at bo i et helvede, ikke kun nogle få dage om året, men hele året. Og tro ikke, at nogle mennesker vælger dette frivilligt, som I antyder. Landsbyboerne og naboerne har boet der længe før, at de omkringliggende landbrugsproduktioner inden for nogle få årtier er blevet omlagt til svinestalde på størrelse med Bauhaus. En udvikling, som har stavnsbundet naboerne med deres usælgelige ejendomme. En udvikling, som lovgivningen efter landbrugspakken ikke længere giver hverken kommuner eller borgere mulighed for at påvirke.

Nicolaj Rosing tror ikke på konsekvenserne af den industrielle svineproduktion og efterlyser dokumentation. Det er en nem måde at affærdige problemerne på, og som tydeligvis bunder i uvidenhed. Dokumentationen findes selvfølgelig. Det er ligeledes useriøst at reagere på artiklens budskaber med en undren over, hvorfor skribenten er flyttet på landet. Som om ”på landet” er identisk med nærhed til industriel svineproduktion. Det er det heldigvis ikke (endnu), bort set fra at hovedparten af afgrøderne på markerne anvendes til svinefoder.

Flere har argumenteret for, at selvom dansk svinedrift ikke bidrager synderligt til den fælles økonomi, så er det bedre at det er os, der producerer svinene, frem for at produktionen og forureningen flyttes til andre lande med dårligere dyrevelfærd. Konsekvensen af dette argument må da være, at så meget af landet som muligt bør omlægges til svineproduktion.

Martin Sørensen ser artiklen og debatten som byboers fordømmelse af landbruget. Det er ærgerligt, at landmænd ser det sådan; men det er en bevidst og vellykket strategi fra landbrugets organisationer at gøre kritikken af den strukturelle udvikling mod industrielt landbrug til en kritik af landbruget og af landmænd som helhed. Det er et scoope, at det er lykkes at fastholde betegnelsen ”landbrug” for den storindustri, som størstedelen af svineproduktionen har udviklet sig til. I øvrigt tankevækkende, at hvis denne produktionen skulle reguleret som industri, så ville tolerancen over for bl.a. lugtgener være på en femtedel af de nuværende grænseværdier!

I næste måned åbner regeringen for statsstøtte til svineproducenterne til modernisering og udbygning af deres svinefabrikker.

Karsten Jakobsen, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen og Finn Boëtius anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Som thomas thors, læge og tidligere socialdemokratisk borgmester på bornholm, siger : 'de aner ikke, hvor farligt det er, det de har gang i ude i staldene' og her henviser han specifikt til penicilinforbrug og mrsa.

Men sålænge bønderne er fanget i bankernes gældsfælde, kan man åbenbart ikke forvente ansvarlig drift. Derfor må staten kræve medindflydelse til gengæld for støtten, ligesom alle andre, der får offentlig støtte, må yde noget til gengæld.

Og staten det er os. Derfor bliver det interessant at se, hvormange der melder sig ind i den nye landsforening og hvor stort politisk pres, som dermed kan lægges bag kravet om bæredygtig svineproduktion, der ikke medfører disse ekstreme, livsødelæggende og helt uacceptable gener for mennesker. Hvilket må og kan dokumenteres og anvendes som baggrundsmateriale for den politiske indsats.

Med rygeloven beskyttes borgerne mod passiv rygning. Lugtgener o.a. fra den danske svinedrift er en langt langt langt større belastning af helbred og livskvalitet.

Nicolaj Rosing

Peter Jacobsen, jeg efterspurgte om der er dokumentation for, at gyllelugten har sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne. Mig bekendt findes der nemlig meget få undersøgelser og ingen klare konklusioner der underbygger påstanden om, at det skulle være en sundhedsmæssig risiko. Hvis du har viden på dette område så opfordrer jeg dig til at dele den og få rettet op på min uvidenhed. Indtil da betragter jeg stråmanden i dit indlæg som et retorisk selvmål.

Peter Jacobsen

Kære Nicolaj Rosing. Du kalder dine medmenneskers forringede livskvalitet for klynk. Du tror, at det kun handler om lugtgener få uger om året. Du kalder voldsom algevækst som følge af kvælstofforureningen for useriøst og udokumenteret. Du tror, at den uskadelige kvælstof i luften (N2) kan sammenlignes med luftbåren kvælstof fra fx gylle (NH3, NO2 og NO). Du anser artiklens påstande for besynderlige og lommefilosofiske. Du taler om selvmål.

Enten mangler du viden i det, du kommenterer, eller også har du en agenda. Hvis du virkelig var interesseret i disse forhold, hvorfor søger du så ikke selv den dokumentation, du så ivrigt efterspørger? Det er ikke svært. Du ønsker dokumentation for gyllelugtens sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne. Lugt kan få folk til at føle sig syge; men det er ikke så meget selve lugten, det handler om. Det er de luftbårne mikroorganismer og kemiske stoffer i gyllen, der gør naboer til svinefarme syge (foruden dyrene og dem som arbejder i staldene). Det med naboerne kan du fx se dokumenteret her:
http://www.pcifapia.org/_images/Adverse_Effects_of_hog_ops_.pdf
og her:
https://ing.dk/artikel/naboer-til-svinefarme-har-fordoblet-risiko-smitte...

Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Nicolaj Rosing

Peter Jacobsen, jeg begiver mig ikke af med at føre dialog med folk som hævder at jeg har en skjult agenda. Jeg har ingen skjult agena. Det eneste alternativ i din verden er, at så må jeg jo være uvidende. Det er svært at føre en seriøs debat på den præmis.
Og for resten, bare for en god ordens skyld, jeg er i tvivl om du overhovedet har læst de amerikanske undersøgelser du henviser til. Der er netop ingen klare konklusioner og i øvrigt er reglerne for opbevaring og spredning af gylle i USA og Danmark ikke de samme hvilket gør den direkte sammenligning problematisk.