Kronik

Hadet mod os tykke er massivt, og coronakrisen gør det kun værre

Tykhed var i forvejen stigmatiseret som en epidemi, og nu ses vi i endnu højere grad som omvandrende sygdomsbomber, der ligger samfundet til last. Vores kultur er gennemsyret af tykfobi, der skaber diskrimination i sundhedsvæsenet og på arbejdsmarkedet, skriver tykaktivist Dina Amlund
Tykhed var i forvejen stigmatiseret som en epidemi, og nu ses vi i endnu højere grad som omvandrende sygdomsbomber, der ligger samfundet til last. Vores kultur er gennemsyret af tykfobi, der skaber diskrimination i sundhedsvæsenet og på arbejdsmarkedet, skriver tykaktivist Dina Amlund

Illustration: Sara Houmann Mortensen

18. april 2020

Kriser opridser de eksisterende hierarkier i samfundet. Således også coronakrisen, som vil få mange konsekvenser for personer, som i forvejen udsættes for strukturel undertrykkelse.

Vi ser selvfølgelig også tykfobiske ideer om COVID-19, som nogle mener, rammer tykke mennesker i hårdere grad end andre, som man for eksempel kunne se i et læserbrev den 6. april. Skærer man Marie Raes’ budskab ind til benet, er det, at tykke mennesker er skyld i coronakrisen på grund af vores forkerte og svage kroppe – og vores kroppe burde fikses, hvis man vil undgå fremtidige pandemier. Dette er et udtryk for tykfobi.

Radio Loud bragte den 1. april et interview med mig i en portrætserie, som hedder Spejlet. Her fortalte jeg, at jeg, allerede to dage inden statsministeren lukkede Danmark ned den 11. marts, selvisolerede mig, fordi jeg som tyk frygter en stigning i de hadforbrydelser, jeg oplever i det offentlige rum.

Jeg er alt for ofte blevet råbt ad, snerret ad, spyttet på m.m. Jeg frygter, at volden vil stige under sundhedskrisen. Jeg ved, hvornår Spejlet genudsendes på Radio Loud, da der tikker et par hadefulde beskeder ind på min Instagram fra nogle, som synes, jeg skal holde min fede kæft. Dette er også et udtryk for tykfobi.

Tykfobiens historie

Opfattelsen af tykhed som en sygdom og noget hæsligt går helt tilbage til begyndelsen af den vestlige kultur. Korsetter og andre typer shapewear har altid eksisteret. Dyrkelsen af tyndhed og det muskuløse samt forsagelse af tykhed går igen i litteratur-, kunst- og modehistorie.

Der hersker en myte om, at man i gamle dage godt kunne lide tykke mennesker, at tykhed var status. Men den myte holder end ikke, når man ser på barokkens kulturprodukter. Myten er i sig selv tykfobisk. Den bruges til at se tilbage på en tid, hvor man ikke vidste bedre og derfor kunne lide tykhed – mens vi i vores oplyste tid er kommet videre og naturligvis ikke kan lide tykhed.

Der er illustrationer fra 1500-tallet, der viser, at man satte igler på tykke kroppe, fordi man troede, kropsfedtet var flydende og kunne suges ud som blod. Fra 1547 til 59 var tykke taljer forment adgang ved det franske hof. Renæssancen er ellers en af de perioder, som af mange forbindes med dyrkelsen af tykhed.

Sidste år udkom en vigtig bog: Fearing the Black Body: The Racial Origins of Fat Phobia. Sabrina Strings er sociolog og har forsket i racismens historie og konkluderer, at tykfobien og racismen er uhyggeligt tæt forbundne.

Mørk hud, tykhed, ukontrollabel appetit og seksualitet, manglende intelligens og moral bliver argumenter, som understøtter hinanden. Det sker i videnskaben, som udvikles i 1700-tallet – og som al videnskab efterfølgende bygger på.

Videnskabsmanden Julien-Joseph Virey kombinerer to allerede herskende galdeteorier. Den ene er, at for megen sort galde forårsager mørk hud, og den anden, at for megen sort galde forårsager kropsfedt.

Han understøtter sin galdeteori med sin kraniumteori, som går ud på, at hos hvide mennesker er panden fremstående og munden tilbagetrukket, fordi de er designet til at tænke snarere end at spise, mens det er omvendt hos sorte mennesker, fordi de er designet til at spise snarere end at tænke.

Det bliver en sandhed, at hvide mennesker er tynde, og sorte mennesker er tykke, hvilket kun er sært, hvis man ikke ved, hvad der ellers er blevet sagt om hvide og sorte i videnskabens navn.

Op i 1920’erne er tykhed og race stadig kædet sammen, nu med sygdomme som ekstra led. I Journal of American Medical Association kunne man i 1924 læse en artikel af Dr. Elliott Joslin, der skrev:

»Jøden er ikke tilbøjelig til at få diabetes, fordi han er jøde, men fordi han er tyk. Jøder er tykke.«

Tykfobien lever stadig

Tykfobien er stadig solidt plantet i vores kultur. Udover mennesker på gaden, der højrøstet eller hvæsende hader tykke forbipasserende, og radiolyttere, der ikke kan udholde, at jeg siger noget om tykhed og derfor må opsøge mig, gør tykfobien sig gældende i sundhedsvæsenet og på arbejdsmarkedet, som netop nu sættes under pres.

I 2017 udsendte WHO rapporten »Weight bias and obesity stigma: Considerations for the European region«.

Rapporten fastslår, at den tykfobiske struktur er overalt: Tykke diskrimineres i uddannelsessammenhænge, på arbejdspladser, i medierne, hos sundhedsprofessionelle, blandt venner og familie osv.

Rapporten bør tages alvorligt. Den bygger på forskellige undersøgelser fra Europa og USA samt et tværnationalt projekt fra USA, Canada, Island og Australien. Resultaterne er enslydende i de forskellige lande. WHO konkluderer, at tykfobien gennemsyrer samfundet på mange planer.

Rapporten fastslår på side et, at det er på grund af tykfobi, at tykke mennesker udsættes for diskrimination i uddannelses- og arbejdsmæssige sammenhænge, og at tykke mennesker ikke får den rette behandling i sundhedsvæsnet.

Den advarer om, at risikoen for ringere behandling af tykke mennesker i sundhedsvæsnet er forbundet med højere dødelighed og opfordrer sundhedsfaglige til at behandle tykke patienter med nænsomhed og empati.

Grunden til, at WHO skriver sådan, er, at tykke patienter alt for ofte ikke behandles med samme empati som slanke patienter.

Yderligere opfordrer rapporten sundhedsfaglige til reelt at undersøge tykke patienter for deres symptomer – i stedet for blot at afskrive deres problemer med, at det nok skyldes deres tykhed. Den gennemsyrende tykfobi forhindrer, at tykke mennesker behandles på lige fod med mennesker, som ikke er tykke. Det er derfor, WHO kalder til handling.

I disse tider, hvor alle landes sundhedsvæsener sættes voldsomt under pres og måske tvinges til at vælge, hvem der må blive behandlet, kan man være bekymret for, om højt BMI kommer til at være et kriterie.

Ifølge en britisk undersøgelse er 63 procent af de indlagte med COVID-19 »overvægtige« – men eftersom alle med et BMI over 25 regnes som ’overvægtige’, hører over halvdelen af befolkningen til i den kategori, og undersøgelsen er således blot et udtryk for, at COVID-19 rammer jævnt.

Sundhedsstyrelsen i Danmark, England og flere andre lande har alligevel udnævnt alle med et BMI over 35 til at være i en risikogruppe, når det gælder COVID-19. Men det er der ifølge den britiske læge Dr. Joshua Wolrich intet belæg for at gøre.

Wolrich er en af de mange vigtige stemmer i kampen for ligestilling af tykke mennesker i sundhedsvæsenet. Han deltager aktivt i kampen mod tykfobisk vanetækning og diskrimination.

En anden vigtig stemme er den amerikanske fysiolog Dr. Lindo Bacon, som har ytret bekymring for, at tykke mennesker nedprioriteres i behandlingen af patienter, som er meget syge af COVID-19.

Dette ville forårsage data, som fastslår, at tykke mennesker i højere grad end andre dør af corona, uden at tage højde for, at de ville dø på grund af de tykfobiske prioriteringer i behandlingen.

Man kan kun håbe, at sundhedsmyndigheder og læserbrevsskribenter vil læse WHO-rapporten fra 2017 og styre uden om eugenik.

Også den store arbejdsløshed, som følger af den nye økonomiske krise, er farlig for tykke mennesker, som i meget høj grad diskrimineres på arbejdsmarkedet. En amerikansk undersøgelse fra 2017 viste, at kun 15,6 procent vil overveje at ansætte en tyk kvinde, mens de resterende 84,4 procent ikke vil overveje, hvilke kvalifikationer hun måtte have, før hun kasseres.

Rundspørger blandt Fagforbundet Ledernes medlemmer i 2011 og 2017 giver heller ikke grund til optimisme for tykke arbejdsløse.

Coronakrisen rammer hårdt – især mennesker, som i forvejen er underlagt strukturel tykfobi.

Dina Amlund er cand.mag. i moderne kulturhistorie og tykaktivist.

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • ingemaje lange
  • Carsten Munk
  • Hans Larsen
  • Torben Lindegaard
Eva Schwanenflügel, Klaus Lundahl Engelholt, ingemaje lange, Carsten Munk, Hans Larsen og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Dina. Tak for en fin gennemgang af historikken bag kulturen omkring overvægt og fedme.
Jeg vil gerne påpege to forhold:
Du skriver: "Skærer man Marie Raes’ budskab ind til benet, er det, at tykke mennesker er skyld i coronakrisen på grund af vores forkerte og svage kroppe – og vores kroppe burde fikses, hvis man vil undgå fremtidige pandemier." Det er naturligvis din fortolkning, men det bærer præg af en forforståelse af, at det må være hensigten med indlægget. Mit budskab er, at gøre metabolisk udfordrede danskere opmærksomme på at passe ekstra godt på sig selv, og forsøge ikke at blive smittede - uanset alder.
Det er uetisk at tilbageholde faktuelle fund om sundhedsrisici af frygt for at udskamme eller såre nogen. F.eks. er det ikke racisme at oplyse mørkhudede personer om, at de bør få tilskud af D-vitamin, når de opholder sig i længere tid under nordiske himmelstrøg. Det er omsorg og rettidig omhu. mvh Marie Raes

Tessa Henglein, Sofie Arup, Lars Eriksson, Runa Bejstrup, Simon H. Petersen, Søren Nielsen, Karsten Aaen, Niels Johannesen, Olaf Tehrani, Kenneth Graakjær, Steffen Gliese, Andreas Rytter, Caspar Christiansen, Randi Pedersen, Jeppe Lykke Møller, Bjørn Pedersen, Bruger 203810, Jens Pedersen, Anna Regine Irgens Bromann, Rasmus Nielsen og Hannah Werk anbefalede denne kommentar

Jeg er træt af nogen forsøger at bruge corona til indtægt for deres egne synspunkter, og advokere for deres holdninger til bestemte emner, der reelt ikke har noget med denne sygdom at gøre. Dette er en form for fake news!

Runa Bejstrup, Simon H. Petersen, Erik Fleischer, Hans Aagaard, Randi Pedersen, Morten Østergaard, Bruger 203810, Jens Pedersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Rasmus Nielsen

Det er komplet uanstændigt og uacceptabelt at overvægtige personer bliver diskrimineret imod i vores samfund og endda oplever at blive spyttet på af fremmede mennesker på gaden. Jeg forstår ikke den tendens til at blande sig i hvordan fremmede mennesker, man tilfældigt render ind i på gaden, ser ud.

Der er dog en række negative sundhedsfaglige konsekvenser ved at være overvægtig, som ikke skal negligeres, som øget risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Men hvis man siger, at man har det fint med at se ud som man gør, og vælger at leve med de sundhedsrisici der er forbundet med at være overvægtig, så fred være med det. Det må være ens eget ansvar. Man skal bare ikke fornægte at de er der, og jeg syntes dertil heller ikke det er stigmatiserende af overvægtige mennesker, når sundhedsfaglige personer oplyser om det. En del af det at tage ansvar for ens eget liv, er altså at man gør det på et oplyst grundlag, og derfor skal Dina ikke modsætte sig, at andre personer som er overvægtige bliver oplyst om risiciene ved det.

Ditte Trolle, Lars Eriksson, Runa Bejstrup, Søren Nielsen, Karsten Aaen, Klaus Lundahl Engelholt, Steffen Gliese, Randi Pedersen, Morten Østergaard, Bruger 203810, Anna Regine Irgens Bromann, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Marie Raes anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

"Hadet mod os tykke er massivt"

Hmmm. Viste slet ikke tykke er hadet. Men det ved jeg jo så nu. En tak til Dina Amlund for at sprede ordet.

Indtil nu har tykke altid stået for social hygge. Men det må jeg så åbenbart tage fejl af. Heldigvis kan man nu om dage blive korrekt oplyst online. Før, i de gode gamle dage, var der jo kun lykkelig uvidenhed. Ik.

Jonathan Larsen

Fed artikel! Dit perspektiv er interessant, og jeg lærte en masse af at læse dit indlæg. Det er et godt indspark i vores kultur, hvor alt helst skal se så perfekt ud så muligt.

Eva Schwanenflügel, Klaus Lundahl Engelholt, ingemaje lange, Peter Mikkelsen og Hannah Werk anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Kære Dina Amlund: Tak for at du tager bladet fra munden. Jeg er ikke en lidelsesfælle, der bliver chikaneret, og jeg tager afstand fra flere af kommentarerne her. Jeg ser sådan på det, at samfundet i høj grad bærer en stor del af ansvaret gennem en forkert madpolitik, men at det i sidste ende er et personligt ansvar, som den enkelte må arbejde med. Jeg synes, der bliver snakket for meget udenom. Selvom man kun kan blive tyk af at spise for meget mad, så er der andre årsager til fedme, hvad du selvfølgelig godt ved.
Hvorfor ikke indlede artiklen med at sige: “Jeg hedder Dina Amlund og jeg spiser for meget”? Så er det sat på plads. Det gør man i visse alkoholiker sammenhænge ved jeg. Samfundet er gennemsyret af afhængighed. Der spekuleres i at gøre folk afhængige lige fra barndommen af fx gennem sukkertilskud til mad og drikke. Vi er alle sammen til fals og kan blive afhængige af hvad som helst fx af Facebook, hvor man hele tiden lige skal ind og se, om nogle har reageret. Det er det afhængighedsskabende samfund, vi skal tage kampen op med. Dertil skal mange have hjælp, og det må hedde hjælp til selvhjælp. Man er langt ude, hvis man skal have en fedmeoperation, men igen er det også et samfundsansvar, at det ikke sker. Ingen ønsker fra barn af at havne på operationsbordet. Ingen har et inderligt ønske om at spille sig fra hus og hjem. Flere af de alkoholikere, jeg kender, har smadret alt, før de gik i behandling. Før i tiden var der reklamer for øl og spiritus overalt. Først nu gemmer man tobaksprodukter af vejen. Problemløsningen er todelt, samfundsmæssig og personlig. På den måde vil vi også undgå mange dumme diskussioner.

Olaf Tehrani, Steffen Gliese, ingemaje lange, Bruger 203810, Marie Raes, Rikke Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Jeg kan godt se fristelsen i et tilfældigt facebook post til at underbygge at overvægtige ikke er i en risikogruppe. Andre mener så noget andet:

https://www.newsweek.com/obesity-covid-19-risk-coronavirus-hospitalizati...

Når der kommer flere tal frem danner der sig uden tvivl et tydeligere billede. Jeg kan ikke forstå modviljen mod definitionen af overvægt. Sundhedsmyndigheder der skal komme med anbefalinger til alt fra kalorieindtag og rygning til søvn og strandture må naturligvis kunne inddele folk i grupper og kunne definere risikogrupper som deres undersøgelser nu viser at de eksisterer. Det kan ikke være myndighedernes ansvar at udelade grupper fordi nogens følelser bliver sårede over fakta.

Runa Bejstrup, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Hans Aagaard, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Randi Pedersen, Bruger 203810 og Marie Raes anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Dina Amlund, jeg tror rigtig mange mennesker lider af stor angst for fedme. Denne angst giver sig udtryk i en noget afvigende adfærd hos nogle mennesker, hvilket også afspejler sig i nogle af de mere frastødende kommentarer til dit indlæg. Du bliver nemlig personificeringen af deres angst, og derfor noget, de reagerer agressivt overfor. Det er i virkeligheden dem selv, der har et problem.

Da jeg var yngre, var jeg meget afhængig af at være tynd. Det var også styret af en stor angst, for livet, tror jeg. Dette behov for at disciplinere sig selv ud i form for fanatisme. Jeg kunne blive så angst, hvis jeg tog et kilo for meget på, at jeg var ved at kaste op, og vægten var, kan du næsten gætte, en central del af mit liv. Jeg var også meget tynd, uden at være sygelig tynd, dengang, og følte jeg havde kontrol over min krop. Det med at have kontrol over min krop var ekstremt vigtigt for mig.

Det hele vendte dog engang, hvor jeg, i en personlig krise, blev for tynd og nogle bekendte roste mig for mit udseende. Da gik det op for mig, hvor overfladisk det hele var. Jeg havde det jo ad helvede til, hvorfor så de ikke det i stedet? Dengang besluttede jeg mig for at smide vægten ud. Og derude har den befundet sig siden.

Jeg er vokset en tøjstørrelse siden, men vejer mig aldrig. Jeg har det godt med mig selv, min krop, mine spisevaner, og min seksualitet er god i en krop, der ikke er ustandselig stresset over at skulle tvinges i en bestemt tilstand.

Så ja, vi har alle vores afhængigheder at slås med. Ikke kun dig. Det har de tynde også. Så slap du bare af i din krop, og tænkt, næste gang nogle mobber dig, at det er dem, der har et problem.

Anne Søgaard, Eva Schwanenflügel, Jonathan Larsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Erik Fuglsang, Carsten Munk, Carsten Nørgaard, Signe K. Stranddorf, Peter Mikkelsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

Den værste gruppe af mennesker jeg kender, er de selvfede, som altid er klar med deres fordømmelse af mennesker, der er anderledes end dem selv. De fører sig frem på facebook og andre sociale medier og åbenbart også her i kommentarsporet på Information. Deres "dem og os" er den største fare for menneske(lig)heden på jorden.

Eva Schwanenflügel, Hannah Werk, Susanne Kaspersen, Erik Fuglsang, Carsten Nørgaard, Ebbe Overbye og Jonathan Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg tror det ville være godt sagen på den ene side at anerkende at metabolisk udfordrede danskere er et sundhedsproblem på linje med rygning eller for meget alkohol. Det er ikke den enkelte sag men en kollektivt ansvar. Her hjælper det åbenlyst at udskamme rygerene så her er jeg for udskamning. Men metabolisk udfordrede danskere har en ofte også mange andre problemer som hænger sammen med klasse, udannelse og marginalisering. Derfor skal der sættes på andre måder end udskamning men handles det må der da en af meningerne med vores ret gennemgribende samfundform er at sikre flest muligt det længst mulige liv

DR har tidligere gennemgået Diana Almlunds påstande og de videnskabeligt set forkerte når det kommer til sundhed og vægt

" Store mængder fedtvæv hænger sammen med en række sygdomme: Type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og en liste af kræftformer, som livmoder-, nyre-, bugspytkirtel-, lever- og tarmkræft," forklarer læge og ph.d. Sigrid Bjerge Gribsholt fra Aarhus Universitet.

https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-fedme-er-et-sundhedsproblem-...

Runa Bejstrup, Karsten Aaen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Mille Jürgensen

Coronakrisens store volumen i mediebilledet har medført, at identitetspolitiske emner som "tykpositivitet" ikke har fået den opmærksomhed, som Dina Almlund har ønsket. Det forsøger hun så at rette bod på ved at forsøge at koble coronakrisen sammen med "tykfobi". Det er ganske enkelt noget sludder, at coronakrisen skulle føre til mere "tykfobi" i samfundet. Men hvorfor ikke forsøge at lægge sig i slipstrømmen af et emne, der optager danskerne for tiden for på den måde at score lidt opmærksomhed på ens eget identitetspolitiske projekt? Alle kneb gælder tilsyneladende når man ikke føler at man får den opmærksomhed, som man selv mener at man fortjener.

Dina Almlund, du er allerede blevet sat grundigt til vægs af Detektor, da du forsøgte at lyve om WHOs udmeldinger. Du nægter at anerkende videnskaben på området: at der er grundig videnskabelig dokumentation for, at fedme statistisk set er mere usundt end at være normalvægtig. Du finder så et par obskure kilder på nettet, som du har fundet via din egen "research", og det er nogenlunde lige så tåbeligt som når klimafornægtere eller antivaxxere eller 5G-konspirationsteoretikere finder et eller andet sludder på nettet som de ophæver til Den Øverste Sandhed.

Jeg siger ikke at du skal tabe dig. Det må du selv om. Ligesom folk selv må bestemme om de ryger eller har et alkoholmisbrug. Men det er farligt når du forsøger at bilde folk ind at det ikke er sundhedsskadeligt.

Naturligvis skal man tale pænt til folk, uanset om de er morbidt overvægtige, undervægtige, rødhårede, højre- eller venstreorienterede eller handicappede. Men når du påstår at det er en "hadforbrydelse" at der bliver snerret ad dig, virker det som om du har det gigantiske mikroskop fremme for at kunne bekræfte dig selv i, at verden er imod dig for derefter at synge din klagesang offentligt og dermed få opmærksomhed. Det virker ikke som andet end et narcissistisk identitetspolitisk projekt, du har gang i når du offergør dig selv på den måde.

Derudover er "tykfobi" et latterligt udtryk at bruge. Der er uendeligt få mennesker, der har en fobi (sygelig angst) mod tykke. Og hvis de har, så har de en psykisk lidelse, som de skal behandles for, og det opnår du ikke med dine indlæg i den offentlige debat.

Ditte Trolle, Runa Bejstrup, Kenneth Graakjær, Nanna Kinch, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Achim K. Holzmüller, Erik Fleischer, Andreas Rytter, Hans Aagaard, Erik Fuglsang, Marie Raes, Anders Sørensen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Randi Pedersen og Per Langholz anbefalede denne kommentar

Naturligvis, står det frit for det enkelte menneske at være overvægtig såvel som ryger eller alkoholbruger. Derfor er det jo helt absurd, at tykke mennesker oplever chikaner for den måde de ser ud på, og derfor har Dina helt ret i, at der bør sættes fokus på det. Når det så er sagt, kammer tråden over flere gange. For det første, har Dina Amlund jo benægtet de sundhedsmæssige risici, der følger med overvægt. Dermed er det en fornægtelse af hele den etablerede videnskab og derfor i samme klasse som at benægte det skadelige i rygning eller alkohol. For det andet, er teorien om en såkaldt nedprioritering af overvægtige coronapatienter jo bare gisninger, og det bygger på en forestilling om, at tykfobien er så indlejret i os, at vi instinktivt og ubevidst ønsker tykke mennesker døde. Eller måske mener Dina Amlund snarere, at det drejer sig om en bevidst nedprioritering i sundhedsvæsenet. I så fald er det jo en gevaldig konspirationsteori som flere tusinder læger er med i, når de udfører studier i de negative konsekvenser af overvægt. Hvis man lige skal holde benene på jorden, må man antage, at det nok ikke forholder sig sådan. I øvrigt, har jeg ikke læst Sabrina Strings studie, men det lyder vældigt interessant. Alligevel er der nogle ting man må overveje, som fx at fedme nok nærmere skal ses som et biprodukt, man tildelte de folk, man anså som lavtstående racer. Sorte mennesker var tilbøjelige til overvægt, fordi de var dovne, hvorimod jøderne var overvægtige, fordi de var grådige. Dette er altså de traditionelle negative raceforestillinger, der har været om disse to folkegrupper. Begge bygger klart på negative forestillinger der i forvejen har hersket omkring overvægtige mennesker, hvor det netop er de to ud af syv dødssynder fråseri og dovenskab, man byggede forestillingen om overvægtige mennesker på. Dette kan man kritisere i sig selv, men det er problematisk at sidestille de negative billeder af overvægt med racisme og antisemitisme. Overvægten i de "lavtstående" har nok nærmere været et bidprodukt, men ikke i sig selv grunden til, at disse folkegrupper blev set som mindreværdige. For at nævne et eksempel har en negativ stereotyp om jøderne været, at de har haft rødt hår og store krumme næser. Alligevel har disse karakteristika været anset som symptomer på, hvordan en jøde så ud, men ikke den direkte årsag til forfølgelsen. Det er usmageligt, at Dina Amlund sidestiller diskriminationen af overvægtige med en ideologi, der har affødt så modbydelige begivenheder som holocaust og stadig igangværende jødeforfølgelser. Mig bekendt har overvægtige mennesker ikke været udsat for noget tilnærmelsesvist lignende. Sammenkoblingen mellem racisme og overvægt, må altså nok hellere ses i et andet lys.
Udover dette har jeg stor sympati for grundbudskabet i bevægelsen, netop at enhver har ret til fri vilje over egen krop uden at skulle udsættes for chikane.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Vi skal naturligvis tale og skrive i en respektfuld tone til hinanden, men når man skriver debatindlæg, må man være forberedt på, at det udløser debat.
Hvis man ikke kan leve med det grundvilkår, bør man nok ikke rejse debatten.

Jeg finder det meget betænkeligt, som andre også er inde på, hvis man uden nærmere videnskabelige begrundelser rask væk afviser de sundhedsmæssige risici, der følger med overvægt, dårlige motionsvaner, rygning og overdrevent alkoholforbrug.

Jeg er stor tilhænger af den personlige frihed og den enkeltes ret til at bestemme over egen krop. Omvendt synes jeg også, vi skal gøre plads til, at vi respektfuldt og fordomsfrit kan undersøge og diskutere de afledte sundhedsmæssige udgifter for fællesskabet ved en usund levevis, ligesom vi også skal kunne drøfte, om usund levevis giver et større sygefravær, og om dette har afledte udgiftsmæssige konsekvenser for fællesskabet.

Karsten Aaen, Hans Aagaard og Marie Raes anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

Kære Dina, tak for dit mod til at præsentere dit perspektiv på tingene. Og samtidig give mig ny indsigt qua din faglighed.

Steffen Gliese

Der er folk, der pga. sygdom opnår betydelig overvægt, der er folk, der pga. mentalitet opnår betydelig overvægt. Problemet med det sidste er, at man let ender i en position med at forsvare det, der ikke nødvendigvis er særlig behageligt for én selv, helt bortset fra sundhedsaspektet, der altid vil være en statistisk størrelse, når den ikke konkret angår den enkeltes eget helbred.
Den meget forenklede figur kan hedde: jeg spiser, fordi jeg har behov for at døve min smerte i livet ved at være fed; der er varianten, hvor man konkret beskytter sig selv imod visse overgreb ved at holde sig i god foderstand.
Men selv synes jeg, at det er stærkt hæmmende på alle måder og medfører en lang række ufrivillige fravalg, når det er det, jeg er.

Niels-Simon Larsen

Eva Schwanenflügel: Hvad betyder ikke-selvforskyldt? Jeg kan udmærket forstå, at man belaster sin krop, og hvis det ligger til familien, at det så bliver sværere at komme ud af misbrug, men i sidste ende er det kun en selv, der kan gøre noget ved det. Det kræver, at man går ind i et måske livslangt træningsprogram, og det skal der vilje til. Hvis livsviljen mangler, er der ikke så meget at gøre, og så kan man sige, at det ikke handler så meget om selve misbruget, men noget bagvedliggende.

Niels-Simon Larsen:

Hvis man nu læste den af EVA S. linkede artikel, ville man bl.a. læse dette citat:

"Alle - både tykke og tynde - har flere hundrede genvarianter, som tilsammen spiller en rolle for, hvor pilen lander, når de stiller sig på vægten. Genetik forklarer mellem 40 og 60 procent af den forskel, der er på folks kropsvægt, viser de seneste års genforskning, som er samlet i en metaanalyse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Endocrinology. »Vi har fundet knap 1.000 steder i DNA’et, der hver især har indflydelse på, hvilket BMI (Body Mass Index) vi hver især har. Nogle mennesker har mange genvarianter, der koder for overvægt, andre har færre. Hvis man ligger i den høje ende, er man mest følsom overfor en usund livsstil,« siger Torben Hansen og tilføjer: »Jeg siger ikke, at generne betyder alt. Selvfølgelig har det også betydning, hvor meget man spiser. Hvis man lukker folk inde i et bur uden mad, så taber de sig. Men ude i det almindelige samfund er der nogle mennesker, som på grund af deres genetik meget nemmere tager på end andre.« Fundet er blandt andet publiceret i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Human Molecular Genetics."

Så det to-delt her:

Nogle mennesker har simpelthen nemmere ved at at tage på end andre, mens andre mennesker kan spise en hel masse usunde sager, og stadig være cirka lige tynde; som der også står i citatet kan det betyde, at mennesker, der genvarianter som koder for overspisning, og overvægt, skal passe mere på, hvad de spiser end andre..

Kent Nørregaard

Overvægt er muligvis ikke selvforskyldt men det ændrer vel ikke på at det stadig giver øget risiko for mange sygdomme?

Der er vel også en vis grad af "selvforskyldt" man kan diskutere for ingen tager på ved at sidde og stirre ud i luften. Der skal kalorier til. Kroppen producere ikke masse ud af ingenting, altså kalorieindtag er en væsentlig faktor der må kunne tales om og rådgives om.

Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Runa Bejstrup anbefalede denne kommentar