Kronik

Kapitalismen har skabt det perfekte grundlag for coronasmitte: overbefolkede storbyer

Kapitalismen dikterer, at byerne skal vokse, og jo flere vi er, og jo tættere vi bor, desto bedre vilkår for smitte. Der er håb forude, hvis pandemien kan få os til at indse, at overbefolkede byer er farlige for både mennesker og miljø, skriver arkitekt Hanne Schmidt i dette debatindlæg
»Alle storbyer er et konkret fysisk udtryk for en overbefolkning af mennesker. Her er sammenstød mellem individer, klasser og kulturer uundgåelige,« skriver kronikøren. Billedet er fra metroen i København.

»Alle storbyer er et konkret fysisk udtryk for en overbefolkning af mennesker. Her er sammenstød mellem individer, klasser og kulturer uundgåelige,« skriver kronikøren. Billedet er fra metroen i København.

Tomas Bertelsen

Debat
6. april 2020

Frem for at fylde aviserne med detaljerede beskrivelser af coronavirussens effekter på dit og dat bør vi bruge karantænetiden til at debattere de store sociale, økonomiske og politiske problemstillinger, krisen kaster lys over.

I disse coronatider kan vi se, hvor farlige store bymæssige koncentrationer er, og hvordan det udgør et kraftigt signal om at ændre kurs fra de seneste årtiers byudviklingsplaner for storbyen. Planer, der vedvarende prioriterer øgede befolknings- og bebyggelsestætheder, fordi nogle påstår, at det er afgørende for byens økonomiske vækst.

Væksten bygger i høj grad på spekulative investeringer af enhver art. Og for at vi kan være på højde med kravene, der stilles til os som storforbrugere af alt fra caffe latte, nye køkkener, mærkevarer til et dyrt spekulativt ejendomsmarked, er gæld og adgang til kredit og lån afgørende.

Storbyen er også usund på grund af dens stigende CO2-udslip og luftforurening, der kommer af, at den trafikale trængsel både ud og ind af København er steget enormt. Det skyldes det ekskluderende boligmarked, som tvinger tusindvis af mennesker til at pendle ind til byen for at passe deres arbejde i byens specialisede erhvervsliv.

Tiden er inde til at se tilbage til 1919, hvor en ny by- og boligbevægelse blomstrede op i England, lige efter at den spanske syge havde ramt datidens overbefolkede, forurenede industribyer i Europa.

Bevægelsens mål var at udflytte folk fra storbyerne til nye, velplanlagte mindre bysamfund i såkaldte New Towns rundt om i landet som løsning på boligmangel, fattigdom og sundhedsproblemer i de overbefolkede storbyer.

Landvækst frem for byvækst

Sideløbende opstod en ukontrollabel byvækst af forstæder langt fra de gamle bycentres koncentration af arbejdspladser. Det indebar en enorm pendling, som man dengang løste ved at anlægge jernbaner.

Andre steder i verden arbejdede man også med disse ideer – især i det tidligere Sovjetunionen, hvor man grundlagde over 800 New Towns efter 1917. I 1932 forbød Stalin dog al snak om decentralisering, da det også krævede lokalt, direkte demokrati.

I England blev problemerne med sygdom, fattigdom og overbefolkning i byer som London stærkt forværret efter 1945 grundet en voldsom tilflytning fra land til by. Sideløbende skete et forfald i landdistrikterne, hvilket vi også så i Danmark i samme periode.

I 1946 og 1947 vedtog England derfor nogle revolutionerende planlove ud fra et ønske om en decentral statslig helhedsplanlægning for by og land, som skulle bidrage til en genrejsning af økonomien og livet i landdistrikterne. Det indebar en storstilet byplanindsats med anlæggelse af 14 New Towns mellem 1947-1950 og 14 flere mellem 1965-1973, der opstod som nye kommunale enheder for cirka 250.000 indbyggere.

Med en bevidst, velplanlagt politik kunne man dels sikre en alsidig erhvervs- og befolkningssammensætning, dels skabe balance mellem bosatte og arbejdspladser, så de fleste kunne nå rundt til fods eller på cykel.

Det handlede om at komme mange af de negative effekter af den uhæmmede kapitalistiske byvækst til livs: trafik, trængsel, pendling, forurening, smittefare, boligmangel og ejendomsspekulation.

Disse New Towns skulle fungere som bæredygtige fysiske, sociale og økonomiske enheder hovedsageligt forsynet med lokalt dyrkede og producerede fødevarer.

I bogen Byernes jord har arkitekt Peter Schultz Jørgensen skrevet et kapitel med en grøn vision om opløsningen af storbyen. Her præsenterer han sin idé om en byafvikling, som han kalder ’økourbanisering’, hvor beboerne integreres med økosystemerne.

Jørgensen taler om landvækst frem for byvækst. Hans ideer er en videreførelse af de bæredygtighedskrav, man stillede til de engelske New Towns.

Styret af finanskapitalen

Siden 1980’erne er alverdens byer og progressive sociale planlægningsideer blevet overhalet af globaliseringen, en liberalistisk, uhæmmet vækstpolitik og en anarkistisk byvækst som den, der herskede for over 100 år siden.

Her i Danmark har vi gennem de seneste 30 år oplevet en destruktiv ubalance mellem land og by på grund af liberaliserede planlove og kommunalreformen fra 2007.

Reelt er det finanskapitalens profitinteresser, der bestemmer byudviklingen. Og når investeringer på ejendomsmarkedet giver et langt bedre afkast end den traditionelle produktion af varer, er finanskapitalen ikke interesseret i en balanceret koordination af lands-, regions- og byplanlægning.

I over 20 år har kommuneplaner for København handlet om økonomisk vækst gennem prioritering af den såkaldte kreative klasse og højtuddannede vidensarbejdere. Man har givet plads til ejendomsspekulation og støt og roligt fjernet eksistensvilkårene for håndværk og produktion. Det har bidraget til en stigende ulighed og ubalance, både i byen og i landet som helhed.

Vi er vidne til, at hovedstaden atter overbefolkes og plastres til med høje, tætpakkede boligejendomme, og man affreder rask væk byens naturområder og bebygger hver en tomt for at få plads til flere og flere mennesker.

Men jo flere vi er, og jo tættere vi bor, des bedre vilkår for virussmitte.

Et andet sundhedsskadeligt aspekt ved storbyer er, at når mennesker trænges sammen, belaster det os også mentalt. Det problem tog den amerikanske antropolog Edward T. Hall op i 1965 i bogen Den skjulte dimension. Han skriver:

»Vi står som art over for en række destruktive forhold, der grundet befolkningskoncentrationen i byerne er mere livstruende end bomber, og det skyldes vores biologiske natur. Men vi har også en kulturel dimension, set som en evolutionær ekstension, der betyder, at vi kan udvikle sociale og kulturelle systemer, som gør det muligt at udholde populationstætheder, vi ikke er biologisk gearet til.«

Det leder ham frem til følgende konklusion:

»Derfor er det helt uforsvarligt ikke også se på den menneskelige patologi i forhold til byudvikling og byplanlægning; for gør man ikke det, så går det galt.«

Vi ved, at tæthed ved overpopulationer hos mange dyrearter udgør en neurologisk og biologisk forudsætning for aggression, apati, afmagt og sindslidelser. Det samme gælder også for os.

Uundgåelige sammenstød

Alle storbyer er et konkret fysisk udtryk for en overbefolkning af mennesker. Her er sammenstød mellem individer, klasser og kulturer uundgåelige, idet vores individuelle kultursystemer strukturerer vores adfærd på radikalt forskellige måder.

Vores kulturelle dimension er imidlertid både afgørende og styrende for vores samfund, men gennem bevidste sociale, politiske og økonomiske valg kan vi ændre en ellers destruktiv kurs.

Med andre ord er der håb forude, hvis den nuværende pandemi kan få os til at indse, at det er på tide at sige stop for store bymæssige koncentrationer, der er farlige for både mennesker, klima og natur.

Vi kan ikke forhindre epidemier, selv om vi kan se, at hygiejnen nu er langt bedre end i 1919 og i 1950’ernes byslum. Derfor må vi atter se på de byudviklingsideer, New Towns-bevægelsen stod for – både for at sikre en reel, bæredygtig balance mellem naturen og menneskelig bosætning og for at sikre vores mentale og fysiske sundhed.

I betragtning af at fremtidens klima- og miljøkriser bliver langt mere dødbringende end coronavirussen, er det imponerende at se den politiske handlekraft, der udvises her og nu.

Vi må derfor håbe, at denne handlekraft vil være lige så effektiv i forhold til de uafvendelige, radikale miljøtiltag, der venter os, hvis vi vil sikre menneskeliv, velfærd og biodiversitet i Danmark og på resten af kloden.

Hanne Schmidt er arkitekt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

Reelt er det finanskapitalens profitinteresser, der bestemmer byudviklingen. , skriver fru arkitekten gudhjælpemig,

Som om der var tale om en overraskelse, et ikke allerede erkendt faktum..

Reelt er det finanskapitalens profitinteresser, der bestemmer det betydelige løngab mellem dem, fru arkitekt, og jeg - den sølle opsamler af lort og rengører af offentlige transportmidler....

Måske knapt så velkommen en sandhed, hmm?

'(Finans)Kapitalens profitinteresser' har skam et mere mundret navn: I daglig tale kalder vi den blot for 'Kapitalismen'. Og den har skam større ambitioner end blot at fornærme arkitekters æstetiske sans.

'Kapitalismen' er selve den kollektive og næsten altomsluttende hvidvask - hjernevask - som muliggør selv velmenende arkitekters besynderligt rethaveriske krav på en timeløn, der ligger pænt over gennemsnittet. Jo. kapitalismen har muliggjort langt mere end blot æstetisk fortabt bolig- og bygningsfortætning, jammerlig spekulation. Kapitalismen er selve den motor, som blæser vind i de flestes sejl, sand i deres øjne..

Lad os afskaffe kapitalismen, hmm? Mødes omkring en årsindtægt godt og vel de 300.000 - før skat?

Nej?

Well, color me surprised.. ;)

Steen Obel, Ole Arne Sejersen, Flemming Olsen, Alvin Jensen, Hanne Utoft, Erik Winberg, Mikkel Zess og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Generelt: kronikken her er et godt eksempel på en mere generel tendens, lige i tiden - i alt fald i Informations spalter (forekommer det mig). Nemlig at mange forskellige budskaber, eller hjertesager, kan forbindes med den helt aktuelle sygdomskrise. Det er sådan set svært at tale imod den tendens, fordi corona-krisen ER ensbetydende med nogle radikalt forandrede forhold. Så indledningsvist: al respekt for arkitektens analyse.
Men: jeg synes det ville være hensigtsmæssigt at få gravet et spadestik dybere. Så vidt jeg kan se det, har udviklingen de sidste 50 år været præget af en udvikling der har betonet centraliseringen. Altså: vi er gået fra at have mange kommuner, mange amter og et centralt statsapparart til at have få kommuner, få og større regioner og til stadighed et statsapparart. Drivkraften i den udvikling har været en forestilling om at større enheder vil bevirke en mere effektiv drift. Den negative side af den udvikling har så været, at en lang række samfund er blevet tømt for funktioner. Det være sig et kommunekontor, en lokal skole, biblioteket, amtsgården og fortsæt så selv. Dette hænger så igen, på et lidt mere grundlæggende plan, sammen med at erhvervene i landdistrikterne også har mistet eksistensberettigelsen. Nemlig ved at vi er gået fra at have haft 200.000 landbrugsbedrifter omkring 1920 til i nærheden af 10.000 landbrugsbedrifter aktuelt (Ifølge Jørgen Steen Nielsens "Hvad skal vi med landbruget", Informations Forlag). Konklusionen er ganske klar: der er sket en massiv afvandring fra landdistrikterne, ind til de større byer. Det har været medvirkende til at en række, tidligere velfungerende, bysamfund er blevet tømt for funktioner.
Så der er altså et par spor mere i udviklingen vi må hav fat i, hvis vi skal forstå de problemer arkitekten ridser op. Altså dels en generel ændring i erhvervsstrukturen, der har vært i gang siden 1945, dels en politisk dikteret centralisering af hele den offentlige sektor ud fra et effektiviseringshensyn.
Der kan endvidere være god grund til at minde om, at denne udvikling ikke er en naturgiven udvikling - underlagt kapitalismens stumme tvang. Der er lande i Europa der stadigt har en mere decentral struktur end Danmark. Når nu grænserne, formodentligt, bliver åbnet igen, kan man tage lige syd for grænsen og konstatere dette ved selvsyn. Tyskland lever fint med en langt mere decentral struktur end vi - og Tyskland er også underlagt den samme kapitalisme som vi. Så der kan være god grund til at påpege, at der må inddrages flere faktorer i forklaringen - end at udviklingen er udtryk for en blind kapitalisme.
mvh. poul.

Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Troels Ken Pedersen, Mikkel Madsen, Niels K. Nielsen, Niels Jakobs, Flemming Berger, Knud Ejstrup Larsen, Steffen Gliese og arne tørsleff anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Først et spørgsmål: Hvor mange og i hvor høj grad er sådanne "nye byer" simpelthen blevet til forstæder eller dele af en byens ekspansion ud i landskabet? Har der været større succes noget sted med at modarbejde urbaniseringen? Er den ikke også slået igennem mi høj grad i lande som Norge, med en ikke såstor befolkning og med en omfattende støtte til distrikterne og landsdele fjernt fra Hovedstaden (især Nordnorge)? Er det ikke også i høj grad "kulturen" eller "verdierne" der er urbane?
Ikke mindst blandt unge mennesker, uanset om de har nok så "grønne" idealer.

Overbefolkede storbyer? Eller overbefolket klode?

olivier goulin, Lise Lotte Rahbek, Jens Flø, Rikke Nielsen, Esther Needham, Søren Kristensen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Salik Anders Rosing

Jo mere koncentreret vi bor, desto bedre for klima og natur. Hvis vi alle boede og arbejdede i byer ville vi kunne tage på arbejde, købe ind og besøge venner med cykel, effektiv offentlig transport eller til fods. Det kan man ikke på samme måde hvis vi bor spredt. Koncentration i byerne ville også give plads til naturen udenfor byerne - det er rigtigt at vi pt bygger på naturarealer i byerne (og det er ikke hensigtsmæssigt), men spreder vi os ud bliver der slet ingen plads til uberørt natur.

Marie Jensen, Frederik Rischel, Rikke Nielsen, Dorte Haun Nielsen, Mikkel Madsen, Jens Winther, Esther Needham og Christian Curdt-Christiansen anbefalede denne kommentar
Christian Curdt-Christiansen

Det er ganske besynderligt, når hensyn til klima og miljø bruges som argument mod tæt bebyggelse i byerne. Jo tættere der bygges i København, jo mere økonomisk vækst (og nej, langt fra kun pga. boligspekulation, men også lokalt iværksætteri), jo mere tolerance på tværs af kulturer, religioner og etniciteter, jo mindre belastning af klimaet (eftersom transportdistancer nedskæres), jo lavere husleje, og jo mindre belastning af miljøet generelt (eftersom et mindre samlet område behøves bebygget for at dække samme befolkningsstørrelse.

Det er rigtigt, at sygdomme som Covid-19 nemmere smitter i storbyer. Men med tanke på de yderst tætbefolkede østasiatiske lande, der har håndteret krisen fortræffeligt, er dette ikke en uovervindelig udfordring, og holdt op mod de kæmpemæssige fordele, der er ved at bygge tæt, forekommer smittehysteri som en sølle grund til at holde byerne tilbage fra at vokse og udvikle sig.

Bjørn Pedersen, Jens Winther og Esther Needham anbefalede denne kommentar
Gunna Hölludottir

Byplanlægger Hanne Schmidt.

Vi kan ikke alle bo i et stråtækt hus på landet, som mange i din generation gør. Det ville vores klima ikke kunne holde til.

Din generation af byplanlæggere har været med til at skabe den dårligste planlægning nogensinde. Jeg beklager disse hårde ord, men det er desværre rigtigt. De arkitekter, der gik på nogle af de røde afdelinger på KA, er nogle af de mest pengegriske arkitekter jeg kender.

Det kræver mere end "Den Lille Røde" at være i stand til at formgive gode omgivelser til menneskebørnene. Der kræver både talent og samfundssind at skabe gode byer/byggerier. Mange, der blev uddannet samtidigt med dig har aldrig bygget et hus, men de flokkedes ind på Kunstakademiets Arkitektskole som elendige lærere.

Jeg er dog enig i nogle af dine skriverier om dårlig og ligegyldig arkitektur i tiden. Her har pengegriske udviklere og kommuner fået lov til at besudle vores byer med elendig arkitektur alt for ofte skabt af orale og desværre elendige arkitekter.

Arkitektbranchen er blevet så neopotistisk og medløberagtig, at det har skadet hele den danske arkitektstand.

Bent Nørgaard, Kim Houmøller og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Det er fin en artikel, der peger på problemer vores alt for ultra kapitalisme giver i vores større byer, Samtidig ønsker kapitalismen hele tiden befolkningstilvækst, dels for at øge udbuddet af billig arbejdskraft, dels for at øge efterspørgslen efter boliger og jord, for at øge indtjeningen både på antal boliger og priser på boliger, det er ikke kun et by fænomen i vesten, men et globalt problem.

Hanne Utoft, Gurli Liisborg, Anne Schøtt, Lise Lotte Rahbek og Jette Steensen anbefalede denne kommentar
Gunna Hölludottir

En oral arkitekt = En arkitekt, der lever af at kunne snakke. En arkitekt, der kvalitativt eller samfundsmæssigt ikke bidrager til sit fag med andet end snak.

Bent Nørgaard og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Gunna Hölludottir

Danmark har én arkitekt, der har har bidraget med ideer og kvalitative tanker om byer og byrum og det er arkitekten Jan Gehl. Han blev selvfølgelig kendt i udlandet, inden han blev kendt i Danmark.

Ellers har byplanarkitekter glimret med deres fravær, på nær enkelte tilfælde, hvor de har bidraget til god byfornyelse. Planlæggere er fagets snakkere. De har siddet i kommunerne, som embedsmænd, samt bistået pengegriske udviklere, uden at reagere på elendig og spekulativ planlægning og byggerier. De kunne have råbt vagt i gevær. Ikke en lyd har befolkningen hørt fra byplanuddannede arkitekter.

Byplanlæggere har glimtet med deres fravær i al diskussion i samfundet og i reelt planlægningsarbejde. Danmark har til gengæld haft mange dygtige landsksbsarkitekter.

Der findes næsten ingen eksempler på god planlægning af nye byer, nogensteder. Der findes derimod eksempler på gode kvarter. Byer bliver skabt over lang tid. En god og dejlig by bliver kun skabt over lang tid.

Og Hanne Schmidt, det er oftest i byerne, at kulturen bliver skabt og udøvet. Som det hedder i Hávamál nr. 47 i "den højes tale".

Hávamàl 47
"Ung var jeg fordum, for ensom ud,
vild på vejene for jeg,
rig følte jeg mig, da jeg fandt en anden,
mand er mands gammen."

Dette har mange kunnet sande i de sidste coronatider, hvor vi har skullet isolere os.

Denne kritik du giver til kende om byer kommer en postgang for sent. Det er så overordentlig nemt at kritisere, når tingene står direkte foran en. Hvor var byplanlæggere for eksempel, da man rev den "sorte firkant" på Nørrebro ned og meget andet? De var ansatte i kommunen dengang og Egon Weidekamp daværende borgmester var socialdemokratisk borgmester.

Marie Jensen, jens christian jacobsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Gunna Hölludottir

Hávamál

Gunna Hölludottir

glimret med deres fravær, skulle der stå.

Lise Lotte Rahbek

Det er et meget filtret garnnøgle, der lægges ud her.
Centraliseringen spiller ind. Arbejdets art - altså hvad er det folk arbejder med - spiller ind. Landbrugets gæld/financiering og betingelser spiller ind. Medierne (guhjælpemig) spiller ind; hvornår har vi sidst set landliv i nutiden portrætteret i fællesskab positivt og ikke kun for en ener, delvist financieret af DR, som Bonderøven eller Søren Ryges have? Vi hører mest om nedlukning af bustrafikken og gylle og forurening af kemikalier. Misbrug af udenlandsk arbejdskraft.. osv. Men det er nu da også de færreste journalister og mediekendisser, som bor på landet.
Og så er der alt det med, at virksomheder placeres nær en motorvej. Og togtrafikken må kun vare 1 time fra Kbh til Århus, for det var dog rædsomt om tiden skulle spildes på at kigge på landskaber.

Arkitekter og byplanlæggere er kun en meget lille del af, hvorfor byerne er blevet større og større og hvorfor landsegnene er blevet som sovebyer og forstæder.

John Poulsen, Jens Flø og Jette Steensen anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

Mange problemstillinger må diskuteres nu, og modsat flere kommentatorer mener jeg, at artiklen er relevant – også som led i overvejelser om den fremtidige udvikling efter corona. Fx har den private ejendomsret til jord haft meget stor (til dels ulykkelig) betydning – ikke alene for den voldsomme og centraliserede byvækst – men også for kvaliteten af det bebyggede miljø. Dette set i forhold til, hvordan vi som mennesker ikke blot kunne opholde os i byerne – men også leve i dem.
Artiklen påpeger, at ”tæthed ved overpopulationer hos mange dyrearter udgør en neurologisk og biologisk forudsætning for aggression, apati, afmagt og sindslidelser. Det samme gælder også for os.” I denne forbindelse vil jeg nævne et enkelt element, som jeg professionelt kender til – nemlig kriminologiens hovedfund i forhold til de store byer. Urbanisering er nemlig den største såkaldt kriminogene faktor – større end fattigdom, og den store indflytning medførte således en næsten 10-dobling af mange typer kriminalitet. Men det næste er, at bygherrernes fokus på gevinst ved fx boligbyggeri undlader greb, som kunne øge livskvalitet og velvære – ofte fordi det fordyrer byggeriet en smule. Greb som fx arkitekten Jan Gehl taler for. Som led i mit eget arbejde har jeg ofte inspiceret bydele – og jeg må ryste på hovedet over kortsigtede og profitstyrede hensyn ved boligbyggeri i mange etager fx langs trafikerede gader, uden grønne arealer, mv. Generelt mener jeg, at kommunalbestyrelser stiller alt for få krav til disse bygherrer. Så lad os endelig få nogle større diskussionsemner på banen i forbindelse med den nuværende krise. Dens baggrund er nemlig ikke enkel.

Carsten Svendsen, Viggo Okholm, John Poulsen, Lise Lotte Rahbek og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Var det Zizek, som sagde at vi idag har sværere ved at forestille os kapitalismens afvikling end en klimakatastrofe eller en invasion fra Mars?

Søren Kristensen

Så længe vi ikke mestrer familieplanlægning er vi nødt til at satse på byplanlægning.

@Hanne Utoft, det er nok fordi en invasion fra Mars er mere nærtforestående end kapitalismens afskaffelse. Og det skal vi såmænd kun være glade for, allesammen.

Kapitalen vil gerne presse os alle sammen i storbyer, men er det bedre for naturen og mennesker eller for kapitalen.
Virus smitter mange flere hvis alle bor i storbyerne.
Med så mange mennesker på et sted ville trafikken gøre at det tager 30 minutter at gå 100 meter, hvilket kapitalen ikke tjener penge på.
Hvor kommet maden fra? Med så mange på et sted er der ikke plads til at dyrke nok mad, så man ville stadig bruge arealer uden for storbyerne.
Affald, vand, olie, mineraler, træ ect, ville ikke kunne håndteres eller findes i byerne, men kun udenfor.
Selv om mennesker kun boede i mega byer, så ville naturen lide under menneskers affald og ressource forbrug.
Jeg vil mener at det er bedre at satse på en balanceret befolkning med en 1 barnspolitik ved 7 millioner i Danmark og et bygge stop på nuværende grønne områder, så de nuværende gamle bygninger i stedet blev revet ned og nyt bygget.
Den kapitalistiske model med vækst er et godt startpunkt for at få en udvikling i gang i et land, men når den når en vist størrelse, må man ændre den kapitalistiske model så den ikke bliver mere ødelæggende hvilket kapitalismen har vist sig at være på længere sigt.

Martin Sørensen

Det handler faktisk meget lidt om kapitalen men om den udvikling, vi har foran os, byerne er ikke dødsdømt men de kommer voldsomt til at skifte karakter. går du en tur på strøget i københavn ja så kunne du nærmest ha gået turen på hvilken som helst, dansk gå gade i en større dansk provins by, for butikkerne er nøjagtigt de samme. udvalget i butikkerne er det samme. mens de sjove lidt skæve butikker er få, ja ingen har ganske enkelt råd til at betale den husleje som de meget opskruede ejendomspriser har givet på erhvervslejemål. så vel som bolig lejemål. vi har skabt spekulantens paradis.

problemet for byen kort fortalt.

: høje priser på egendom. i en verden hvor demografien skifter, vi vil se flere gange og færre unge. der vil købe de gamles aktiver. dette kan kun betyde en ting nemlig deflasion et fald i priserne.

: psudoarbejde og bullshit jobs. corona krisen beviste at historien om bullshit jobs og psudoarbejde er sand. i en verden med lave renter. som betyder lavt afkast af kapital. ja der vil de jobs forsvinde som dug for solen, de er lave fede frugter på et stort træ. = mere deflason

: AI automatisering, har automatiseret nærmest alle de jobs der kan forsvinde fra produktions området ja vi er faktisk i den paradoksale situation at automatisering vil betyde hjemflytning af outsourcet produktion, da løn omkostningen nu ikke længere er problemet. mens der i storbyens white collar jobs, er områder som AI og anden form for automatisering, faktisk nu kan løse. dette betyder at jobs vil forsvinde fra den højtbetalte del af byens økonomi og samtidigt har man en direkte "overproduktion" af folk der har de kvalifkationer, i økonomien, som der vil betyde at der vil blive en voldsom konkurance om de jobs der er tilbage som medføre lavere lønninger. = deflasion.

: allerede eksisterende teknologi der ikke er indført. betyder at handels området udsættes for et direkte blodbad. som vi så det med arnold busck boghandelen som ikke er alene, mere end 70% af alle fysiske butikker vil forsvinde, som følge af nethandel. og med det vil der forsvinde mange servicejobs. og efterspørgslen på de samme service jobs vil også forsvinde med masse job mordet på white collar jobs. = deflasion

Faktisk er kapitalen den der bliver hårdest ramt, af den udvikling der er på vej, og med det vil vi se flere der flytter på landet, da vi har været i gennem processen på landet. hvor vi har billige lejligheder. og huse i hobetal. og samtidigt flytter væksten på landet da væksten kommer her hvor der skabes jobs, da jobbende kommer i hjemflyttet produktion, og den grønne omstilling ud over the pink collar job sektor ( pleje, sektoren mm). ja så er det provinsen der bliver drivende for økonomien i de næste år fremadrettet væksten kommer der hvor der skabes jobs, det er 101 i økonomi og vi har ganske enkelt uddandet for mange med en universitetsgrad til at marked kan optage dem alle, mens vi mangler hobetal af folk med faglige kvalifikationer. og derfor flytter væksten på landet væk fra byen

som også vil betyde at vi vil få lidt flere børn som der er et stort behov for, da vores fertlitet har været på omkring 1,6 barn i gennemsnit siden 1970. til nu. dem der skriver om ET barns politikker aner ganske enkelt ikke hvad de snakker om ja det er malthusnistisk vandvid. uden grundliggende forståelse for verden, ja man udstiller sin egen uvidenhed med sådanne udtalelser Kennet,

Danmarks befolkning har siden 1988 kun vokset fordi vi har haft indvandring og fordi vi lever længere end vi gjorde før. dette er beviselig faktum, ALLE OECD lande har en ligende demografisk udvikling og jeg kan henvise til bogen "the empty planet. som dokumentation og det er så faktisk en bog jeg har læst ellers henviste jeg jo ikke til den. ja verden er på peak baby, så stop nu denne malthusnistiske dumme debat, verdens befolkningen vil toppe før 2100. følge bogen the empty planet, og den har gode argumenter for at det sker.