Læserbrev

Kvinder i Mellemøsten var langt friere før deres samfund blev islamiseret

Udbredelsen af hovedtørklædet er et biprodukt af de seneste årtiers islamisering af de mellemøstlige lande. Det er et problematisk symbol, der ikke hører hjemme i et oplyst samfund, skriver historiker Maradona Isho i dette debatindlæg
15. april 2020

Berfin Kücükköse skrev den 5. marts i Information, at »Mens kvinder i Europa blev brændt på bålet, fordi de blev beskyldt for at være hekse, så gav islam igennem Profeten og Koranen muslimske kvinder retten til uddannelse, arbejde, arveret, skilsmisse – listen er lang«.

Men Kücükköse er tydeligvis ikke historiestuderende.

Hekseforfølgelse blev slet ikke praktiseret af de kristne på Muhammeds tid, da det altså var en hedensk skik fra Tyskland.

Og retten til »uddannelse, arbejde, arveret, skilsmisse« er snildt noget, de kristne kvinder havde før de muslimske. Selv i korsfarertiden har vi kilder på, at muslimske mænd var overraskede over, at europæiske kvinder kunne omgås og snakke med mænd, for sådan gjorde muslimerne ikke.

Desuden glemmer Kücükköse de problematiske aspekter af den muslimske hovedbeklædning hijab.

Tilbage i 1950’erne var det ganske naturligt for eksempel at se scener med par, der kyssede, i arabiske film. At kvinder og mænd svømmede i samme pool var også normalt i Bagdad, og det var naturligt, at kvinder gik i knælange kjoler. Det muslimske tørklæde derimod var slet ikke normalt i Iraks gadebillede dengang.

Sådan er det ikke længere i dag. Det skyldes islamistiske tanker fra personer som Hassan al-Banna og Sayyid Qutb, der mente, at fremgang, fornuft og politisk stabilitet skulle findes i en religiøs hellig bog fra 600-tallet – den skulle nok løse samfundsproblemerne i det 20. og 21. århundrede.

Denne islamiseringsbølge, som udbredelsen af hijab er et biprodukt af, har fundet sted i de seneste årtier og gjort livet besværligt for intellektuelle sekulære personer, kvinder og religiøse minoriteter i muslimske lande – slå for eksempel Farag Foda og Naguib Mahfouz op.

Den bedste analogi til hijabben er sydstatsflaget. En gruppe af hvide amerikanere i sydstaterne har taget det til sig, men er sydstatsflaget uskyldig amerikansk kulturarv? Eller har det et problematisk symbol tilknyttet? For mange sorte og historiebevidste hvide er sydstatsflaget et problematisk symbol.

Og som uddannet historiker og kulturkristen ateist fra Irak ved jeg, at hverken det muslimske tørklæde eller sydstatsflaget hører til i et civiliseret, oplyst og moderne samfund.

Maradona Isho er historiker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • Olaf Tehrani
  • Poul Anker Juul
Svend Erik Sokkelund, Olaf Tehrani og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu