Kronik

Vi lejere går til i skimmelsvamp, mens boligforeningerne ignorerer vores opråb

300.000 danskere er syge af skimmelsvamp i deres lejligheder, og når boligforeningerne med ufine kneb og advokater tørrer skylden af på entreprenører, arkitekter eller lejerne selv, har lejerne ikke ressourcerne til at forsvare sig. Politikerne må gribe ind, skriver lejer Zandra Henningsen i dette debatindlæg
Det er absurd, så mange økonomiske ressourcer der bliver brugt på handlingsplaner og vejledninger for håndtering af skimmelsvamp. Men bliver de brugt? Nej, mener dagens kronikør.

Det er absurd, så mange økonomiske ressourcer der bliver brugt på handlingsplaner og vejledninger for håndtering af skimmelsvamp. Men bliver de brugt? Nej, mener dagens kronikør.

Kristian Djurhuus

Debat
28. april 2020

Kort tid efter at Janne flyttede ind i lejligheden, begyndte hun at hoste blod. Hun blev svimmel, hendes hukommelse blev dårligere, og hun havde en næsten konstant lungebetændelse.

Lejligheden havde været ramt af en stor vandskade, lige inden hun flyttede ind. Da hun klagede til Holbæk Kommune, bad de boligforeningen undersøge lejligheden for skimmelsvamp. Deres prøver viste ingen tegn på skimmel, kommunen godtog boligforeningens resultater og lukkede Jannes sag.

Hun hyrede et privat firma, der var specialiseret i at identificere skimmelsvamp, og de fandt skimmel fire steder i lejligheden. Alligevel holdt kommunen fast i deres afgørelse.

Jannes historie, som Ekstra Bladet har oprullet, er et godt eksempel på, hvordan kommuner og boligforeninger behandler lejerne.

Skimmelsvamp er ved at tage livet af lejerne i den almene sektor, og ingen ser ud til at vide nok om dens effekt på mennesker. Men alle ved, at vi bliver syge af det. Op mod 300.000 danskere var syge på grund af skimmelsvamp i 2014, og tallet er uden tvivl højere i dag.

I byggesager gør boligforeningerne ofte entreprenørerne, arkitekterne og andre ansvarlige for katastroferne. Boligforeningerne påtager sig ikke velvilligt et ansvar.

Boligforeningerne er nu så store, at de tilsyneladende kan gøre, hvad de vil – til stor skade for lejere og ejendomme. Med deres størrelse får de så meget politisk indflydelse, at det ikke længere handler om boliger og lejere. Og den almene sektor er blevet en legeplads, hvor personlige, politiske og økonomiske ambitioner kan udfolde sig.

Det er interessant, at kommuner er villige til at tage boligforeningers ord for gode vare uden at faktatjekke dem, samtidig med at de gennem deres ringe sagsbehandling gør lejernes ord utroværdige. De gør ikke deres arbejde grundigt nok og glemmer, at de er der for at håndtere sager for lejerne.

Mange af os lejere sidder tilbage med den overbevisning, at kommunerne er kammerater med boligforeningerne. Og forfølger man det spor, vil man se, at nogle af de ledende poster i den almene sektor beklædes af personer, der kommer fra instanser, der håndterer klager fra lejerne. Er det kammerateri, der gør det svært for lejerne at blive hørt i de instanser, som er til for dem?

Det er absurd så mange økonomiske ressourcer, der bliver brugt på handlingsplaner og vejledninger for håndtering af skimmelsvamp. Der er SBI (Statens Byggeforskningsinstitut), BL (Danmarks Almene Boliger), Håndbog til kommunerne (Transport-, Bygge- og Boligstyrelsen) og boligforeningernes egne handlingsplaner. Muligvis er der flere.

Bliver handlingsplanerne og vejledningerne så brugt? Nej.

Prisgivne lejere

Problemet er ikke nyt. Helt tilbage i 2008 fortalte James Arbøl fra Lejernes Landsorganisation, at de i flere år havde været »ved at drukne« i sager om skimmelsvamp. »Når det handler om skimmelsvamp, er hele systemet pilråddent, og lejeren er totalt prisgivet,« konstaterede han.

Så længe politikerne koncentrerer sig om at lytte til dem, der befinder sig på, hvad man kan opfatte som samme niveau som dem selv, vil vi som lejere aldrig have en chance. Vi taler ikke politikernes sprog, og derfor falder vi let gennem hullerne i nettet og bliver ikke hørt.

Men politikerne er valgt af folket til at repræsentere folket. De er i sidste ende ansvarlige for problemet.

Hvis den almene sektor skal erkende alle de skimmelsager, der er nu, og som løbende dukker op med kortere og kortere mellemrum, vil den formentlig ende i økonomisk sammenbrud. Der er simpelthen ikke et økonomisk incitament til at rette op på mange års forsømmelser og manglende vedligehold efter vandskader, byggesager og meget andet.

Når boligforeningerne skyder skylden for skimmelsvamp på lejere, entreprenører og arkitekter og fritager sig selv for ansvar for udfaldet af deres egne byggesager, må man spørge sig selv, om det er de rette mennesker, der sidder på posterne.

I enkeltsager er det alt for let for boligforeningerne at give lejerne skylden. Lejerne har ikke ressourcer til at gå i kamp mod de jurateam og de massive ufine kneb, som boligforeningerne benytter sig af, herunder trusler om, at man bliver smidt ud af sin bolig, hvis man går i rette med dem.

Når boligforeningerne fralægger sig ansvaret, bliver problemerne i stedet lagt over på samfundet, og med alle de syge lejere og ejendomme, der jævnligt dukker op, vil det belaste samfundet betydeligt.

Med den udvikling, der er i skimmelsager, kommer der helt sikkert et tidspunkt, hvor hele boligsystemet kollapser. Boligforeninger vil ikke længere kunne dække over deres forsømmelser. Men indtil da vil ejendomme forfalde mere og mere, og børn, unge og gamle vil blive tabt på gulvet – uden at have egen skyld i det.

Byggehonorarer som mål

Tilsynsinstanser, eksperter, udlejere og ejendomsfunktionærer, alle de medvirkende parter, der ikke ved, hvor deres loyalitet skal ligge, er medansvarlige for, at denne voksende skimmelkatastrofe kan fortsætte.

Det er en udvikling, der meget vel kan ødelægge hele den almene boligsektor, så den ikke har nogen fremtid. Måske har vi allerede passeret det punkt.

Beboerdemokratiet er mange steder næsten ikkeeksisterende.

En afdelingsformand, jeg kender, er blevet truet med at blive smidt ud, fordi han hjælper lejerne i deres konflikter med udlejer, og begrebet ’personfølsomme data’ har fået en hel ny betydning.

Boligforeningerne bruger det til at holde alt tæt ind til kroppen, så lejere ikke kan få noget som helst at vide, blandt andet historikken om foreningens boliger. På den måde bliver det lettere for foreningerne at videreudleje syge boliger.

Måske forsømmelserne er en bevidst strategi for at køre ejendomme i sænk, så der derved bliver plads til nyt byggeri med medfølgende byggehonorarer, som ser ud til at være boligforeningernes fokus. Jo flere boligprojekter en boligforening igangsætter, jo flere penge tjener foreningen i byggehonorar – og især boligforeningens formand.

Boligselskabet Bo-Vitas formand har eksempelvis alene sidste år tjent 172.500 kroner i byggehonorar.

For tiden er der flere skriverier, i blandt andet Boligernes Landsforening blad, om 70.000 boliger, der trænger til renovering. Finans skriver også, at renoveringen af de 70.000 boliger kan blive byggebranchens billet ud af coronakrisen. Et sådant tiltag vil opfylde enhver boligforenings drøm: byggesager og byggehonorarer.

Samtidig ignorerer de ansvarlige politikere, kommuner og boligforeninger lejernes indsigelser og opråb om skimmelsvamp i deres lejligheder.

Tag lejerne alvorligt

Det er tid til, at politikerne tager lejernes opråb og kritiske indlæg i pressen gennem tiderne alvorligt. De skal kigge den almene sektor efter i sømmene.

Der er sjældent nogen, der kan styre den frihed, den almene sektor har ved at fungere under foreningsregler, hvor man kan tilbageholde informationer fra lejerne.

Indtil nu har skimmelsyge lejere ikke kunnet få den opmærksomhed, der er nødvendig for at redde sig selv og den almene sektor. Men måske kan udsigten til økonomisk ruin få politikerne og andre ansvarlige til at handle.

At give dem en stor pose penge til renovering er bare ikke vejen frem lige nu. Det er ikke byggesektoren, der skal reddes, det er bygningerne og lejerne.

Der er og har været alt for mange byggekatastrofer og medfølgende menneskelige katastrofer, som ingen tager sig af.

Det vil fortsætte, hvis ikke der kommer repressalier over for boligforeningerne eller – hvilket jeg foretrækker – nyt og sundt blod i den almene sektor, som efter min mening har mistet fodfæstet og glemt deres opgave: at skaffe sunde, billige boliger og sikre et trygt miljø til lejerne.

Zandra Henningsen bor i lejebolig, er indretningsarkitekt og indehaver af HenningsenCo.dk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kenneth Krabat

ja. Og kom så i gang med det!

Estermarie Mandelquist og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Skimmel er så giftigt, at er du ramt, skal alt dit tøj samt indbo kasseres. Resten at dit liv kan du risikere invaliditet, hvis skimmelsvampen er farlig nok.

Peter Mikkelsen, Kim Folke Knudsen, Niki Dan Berthelsen, Claus Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Det forstyrrer min opmærksomhed en smule, at forfatterens analyse er så alment formuleret som det er tilfældet. Endvidere at analysen ikke henviser til konkrete sager - men blot til "boligforeningerne", ubestemt form, flertal.
Jeg er selv beboer i et byggeri, der blev planlagt i begyndelsen af 1960-erne og stod færdigt i perioden 1968 - 1970. Det var noget af det første store betonbyggeri, der blev bygget i udkanten af Aalborg. Det skete bla. fordi den gamle bykerne var ved at være udbygget, under hensyn til at havnearealer og godsbaneareal stadig var en del af industribyen Aalborg. Det nævnte byggeri havde alle de skavanker, arkitekten beskriver mht. fugt og skimmelsvamp. Det har været igennem flere på hinanden følgende renoveringer, bla. pga. de problemer der opstår i betonbyggeri fra denne periode.
Samtidigt skete der også det, at byggeriet med tiden blev mindre attraktivt at bo i. Det medførte at det blev svært at leje lejlighederne ud. I perioder i årene omkring 2000 var ca. 30 - 40 % af boligerne ikke lejet ud. Dette skabte en rigtig dårlig økonomi, i hver enkelt afdeling. Man skal holde sig for øje, at vedligeholdelse af den enkelte afdeling skal ske over den enkelte afdelings driftsbudget. Dvs. det er enten ved hjælp af afdelingernes vedligeholdelseskonto eller ved godkendte renoveringsprojekter, støttet af Landsbyggefonden, at problemerne med fugtskader og skimmelsvamp skal løses. Hvis afdelingens økonomiske udgangspunkt er dårligt, ja så vil mulighederne for at afhjælpe problemerne jo også tilsvarende være dårligt.
I tillæg hertil: boligpolitikken her i landet har over en årrække favoriseret ejerboligen, på bekostning af den almennyttige sektor. Det har betydet en skævvridning, der groft sagt har betydet at den mere velstående del af befolkningen har bosat sig i ejerboliger medens de socialt dårligt stillede har været henvist til lejeboligerne - herunder især de almennyttige boligforeninger. Dette er også med til at forklare at nogle afdelinger har en, til tider, anstrengt økonomi.
Så konklusionen er: det lader sig ikke gøre at generalisere så alment, som kronikkens forfatter gør det! Der findes givetvis tilfælde, hvor boligforeninger og afdelinger er drevet dårligt. Skal vi kunne forholde os til dette, må kritikken gøres mere konkret - pege på hvilke selskaber og afdelinger der er tale om. Det vil også gøre det lettere at diskutere, om der skal tages politiske initiativer - og i givet fald hvilke. Og i sidste ende også i hvor stor udtrækning boligforeningerne rent faktisk har fjernet sig fra det, der var deres oprindelige formål! Som det jo er forfatterens opfattelse.
mvh. poul.

Lise Lotte Rahbek, Mads Bech Madsen, Hans Jørgen Larsen, Martin Karlsson Pedersen, Danny Hedegaard, Poul Reynolds, Birte Pedersen, Niki Dan Berthelsen, Karsten Lundsby, Claus Nielsen, Viggo Okholm og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Jeg er meget enig! De ansatte i boligorganisationen glemmer fuldstændigt, at de er 'ansatte' af lejerne. I forbindelse med ghettoplanen har nogle kommuner desværrre også vist, at de ikke respekterer beboerdemokratiet.

Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Steen Obel og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Bina Aylen Seff 13.05:
Opfattelsen af at de ansatte i boligorganisationerne er ansat af lejerne er misvisende, fordi det økonomiske fundament under boligorganisationerne er statslige anlægslån. Disse statslige anlægslån forvaltes, på det lokale plan, af kommunalbestyrelserne, der bevilger lånene til den enkelte boligorganisation. Boligorganisationen anvender lånene til planlægning og opførelse af boligerne. De ansatte er derfor ansvarlige over for kommunalbestyrelsen og i sidste ende finansministeriet!
Dette viser også noget om hvilken rolle beboerdemokratiet spiller: det er vejledende, fordi det er kommunalbestyrelsen der har det økonomiske ansvar, idet det er kommunalbestyrelsen der har godkendt låneansøgninger og også godkender renoveringsprojekter i de enkelte afdelinger. Det er så den daglige ledelse i boligorganisationerne, der står med ansvaret for foreningens økonomi og regnskab.
Læg i den forbindelse vel mærke til: beboerdemokratiet, som det bliver udøvet i det daglige af den nedsatte bestyrelse, er IKKE økonomisk ansvarlig for de enkelte afdelingers drift. Det er til gengæld den daglige ledelse, med direktøren i spidsen og den stab han har under sig.
Det er på den baggrund de enkelte kommunalbestyrelser godt kan træffe beslutninger, også i ghettopolitikken, som er i modstrid med hvad de enkelte beboere og afdelingsbestyrelser måtte mene. Det forkvaklede i selve ghettoplitikken er noget andet: det er det at en del af politikerne på Christiansborg havde behov for at vise "handlekraft". Det kunne man så gøre ved at udpege dele af det sociale boligbyggeri som et "problem" der skulle "gøres noget ved", hvad man så gjorde ved at vedtage den såkaldte "ghettopolitik". En politik der så iøvrigt blev vedtaget hen over hovedet på boligorganisationerne, hvad man kunne fordi sektoren netop er politisk styret fordi den er offentligt financieret. Kernen i "ghetto-politikken" er at politikerne på Christiansborg, der vedtog politikken, troede på at man kunne løse de sociale problemer der er i nogle af de sociale boligbyggerier, ved at rive folks lejligheder ned og så flytte beboerne - hvorhen til fortoner sig, i visse tilfælde, i tågerne. Det kan man selvfølgelig ikke! De sociale problemer skal løses ved socialpolitiske tiltag, der kan gøre borgerne i stand til at leve et godt og meningsfuldt liv. Her er en god bolig en del af en altafgørende ramme, men det hjælper ikke meget hvis man ikke har råd til at betale for at bo i den.
mvh. poul.

Lise Lotte Rahbek, Martin Karlsson Pedersen, Jan August, Poul Reynolds, Birte Pedersen, Dorte Sørensen, Karsten Lundsby, Steen Obel og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Jeg er formand for en almen afdeling i en stor boligforening i Odense
Jeg kan så ikke genkede kronikkens voldsomme postulater og der er mange meget hårde beskyldninger her..
Der kan være afdelinger med dårlig ledelse og manglende solidaritet med lejerne.
Boligdemokratiet eksisterer så i min optik og hvis den ikke gør er det altså lejernes egen fej log manglende engagement.
Får man mistanke om skimmelsvamp skal alle selvfølgelig gå til den nærmeste ansvarlige hvilket i de fleste tilfælde vil være varmemesteren i afdelingen, denne kan så sammen med beboeren se skaden og hermed sende den videre til inspektøren og det kan jo ske i løbet af meget kort tid.
I min afdeling har vi haft det et par steder i løbet af de sidste år og der e raltid taget hånd om det.
Men små ud slet kan jo næsten altid fjernes med rodalon og udluftning er altså alfa omega,uanset det kan ske alligevel.
Lige nu og lige før påske oplevede en lejer et udbrud og her blev lejerne tilbudt sommer hus i løbet af en halv dag og der blev iværksat aktion.
Jeg tror altså ikke på at direktioner og hovedbestyrelser og ansatte generelt ønske rat genere lejerne, men der vil altid være bestyrelsesmedlemmer som ønsker magt og derfor bruger grove beskyldninger og påstande for at vælte de andre valgte. Men når repræsentantskabet som kan bestå af valgte eller udpegede i de enkelte afdelinger så ca 10 gange i træk afviser denne person,burde denne eller de vel acceptere de tager fejl.

Mads Bech Madsen, Poul Erik Pedersen, Poul Reynolds, Birte Pedersen, Dorte Sørensen, Niki Dan Berthelsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

De almene boliger er i virkeligheden ikke statsfinansierede, men betaler tværtimod til statskassen via Landsbyggefonden, som kommer fra huslejerne og betaler både sociale projekter og tilmed "statens andel" af nybyggerifinansieringen, som i den sidste ende betales tilbage af de almene beboere i byggeriet.

Mange almene boligforeninger/selskaber har sagt nej til at lønne bestyrelsesmedlemmer med byggesagshonorarer, det gælder for eksempel i vores boligselskab fsb, som er Københavns største.

Det er vigtigt at være knivskarp på at bekæmpe skimmelsvamp, og at der ikke kun er skimmelsvamp, der hvor der er planlagt renoveringsprojekter for at undgå det, men også andre steder.

Ligeledes er det også vigtigt at holde fast i beboerdemokratiet i de almene boliger og at kæmpe for at det også fungerer.

Men det er forkert, at tro at der er mere skimmelsvamp i almene boliger eller at det håndteres dårligere sammenlignet med især privat udlejning, der er den værste og dårligst vedligeholdte boligform og hvor der aldrig er egentligt beboerdemokrati.

Mads Bech Madsen, Lasse Glavind, Jan August, Estermarie Mandelquist, Poul Reynolds og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Viggo Okholm det er godt at høre, at det fungerer i din boligforening. Men om det fungerer ligeså godt andre steder kan "man" godt komme i tvivl om. Historien her og fra Ekstra Bladet er nok ikke taget ud af ingenting.

Niki Dan Berthelsen

Uanset, så ville en uafhængig, transparent dokumentation af tilfælde og reaktion være gavnlig for alle parter?

Undersøgelser kunne ske på beboers regning ved en godkendt inspektør og registreres i en åben offentlig database. Derfra kommer der sikkert en masse juristeri, som så også kunne registreres. Derfra kan man så trække statistik.

Pengene til databasen - ja, det må jo nok desværre kommer fra staten. Business casen må så gå på besparelser i sundhedsvæsenet og/eller øget indtægt i skatter fra håndværkere. Svært at måle på - men det kan McKinsey sikkert hjælpe med....

Dorte Sørensen.
Jeg mener ikke klummens skribent direkte lyver og billedet der er sat i siger med al tydelighed det er slemt, men det billede kan jo være taget mange steder.
Men hvis man i et indlæg, som her,antyder at det stort set er galt generelt eller det der ligner bør hun være meget sikker i sin sag.. Det er så her det lugter mere af sensation.

Brian W. Andersen, Niels Sørensen, Poul Erik Pedersen og Poul Reynolds anbefalede denne kommentar

Der er mange generaliseringer og flere emner på tapetet i indlægget. Derfor svært at forholde sig til. Jeg vil kommentere det indlæg, der er adresseret og det derfor kan forfølges:: Byggesagshonorar som Bo Vitas formand og bestyrelse inkasserer:
Efter min bedste overbevisning modtages det honorar uberettiget. Byggesagshonorar er ment som afdelingernes betaling for det arbejde der udføres af boligorganisationens funktionærer ved byggesager. Afdelingerne betaler alle et administrationsbidrag til organisationen for at få administreret den daglige drift. Byggersager kræver ekstra arbejde og der skal selvfølgelig betales for det arbejde. Men ikke til bestyrelsen og til formanden.
Det bygger jeg på de retningslinjer der er udstukket af staten for honorarer til boligforeningsbestyrelser:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=196327#idde525792-0b5...

Jeg forstår ikke hvorfor Københavns Kommune ikke for længst har grebet ind i det misbrug. Nogen kunne spørge dem, hvorfor ikke.
I de boligorganisationer, jeg kender til her i Århus er byggesagshonorarer til de folkevalgte ukendt

Niels Sørensen

Jeg er ikke i tvivl om at der er en del vandskader med efterfølgende skimmelangreb, hvilket ofte skylles mangelfuld udbedring. Jeg er heller ikke i tvivl om at der er en del skimmelangreb som skylles manglende udluftning hvorved der kan dannes kondens på de koldeste overflader, ofte ydervægge. Det kunne nok for en stor del undgåes ved en god udluftning. Hvor kondensdannelsen skylles kuldebroer bør det nok overvejes at isolere disse områder. Jeg er ligeledes af den overbevisning at vor viden om tilstrækkelig udluftning for manges vedkommende er mangelfuld.

Lasse Glavind

Jean Therry, du er forhåbentlig opmærksom på, at der har været kæmpe byggesagsproblemer i FSB, og at beboerdemokratiet i mange tilfælde er blevet manipuleret eller ikke har været stærkt nok til at gennemskue de ovenfrakommende dagsordner og konsekvenser.

Der er al muligt god grund til at forny og omtænke den almennyttige sektor, så beboernes tarv i langt højere grad kommer i fokus.

Poul Erik Pedersen

Lasse Glavind 11.29:
Som hovedregel er det vigtigt at have sig for øje: beboerdemokratiet er rådgivende, det er stadig den daglige ledelse der sidder med det endelige ansvar. I loven om almennyttigt boligbyggeri står der: at en boligorganisation KAN vælge at der oprettes en bestyrelse, i hver enkelt afdeling. Der står ikke at den SKAL! Endvidere: den enkelte boligorganisation kan beslutte at gennemføre renoveringer, i det tilfælde at organisationen skønner de er nødvendige for at sikre at organisationens ejendomme ikke lider varig skade. Dette kan ske på trods af både afdelingsbestyrelsens og beboernes indstilling, i sagen. Det kan det, fordi det er organisationerne der er ansvarlige over for ministeriet på området.
Så hvad angår en omtænkning af den almennyttige sektor, så skal man være meget præcis med hvad det er man ønsker at tænke om og hvorfor man gør det! Læg vel mærke til: jeg siger ikke at dette ikke skal kunne diskuteres, for det synes jeg godt man kan! Det jeg mener man skal være afklaret med er: hvad skal målet med denne omtænkning være? hvorledes skal den almennyttige sektor indgå i den samlede boligpolitik i Danmark, hvad skal målet med den samlede politik så iøvrigt også være? Hvilke midler vil vi anvende? Samt, ikke at forglemme, hvilken status skal ejere og lejere have, i forhold til deres bolig? Når vi er nået til en afklaring af dette, så kan vi begynde at udstikke nye retningslinjer for de enkelte sektorer, i den samlede boligmasse.
Dette ville jeg sådan set godt kunne se noget visionært i - også ud fra den overordnede synsvinkel, at boligerne, uanset ejerform, er væsentlige elementer i en progressiv klimapolitik. Så: ballet er åbent for at få taget denne grundlæggende debat. Men det skal gøres på et sagligt korrekt grundlag.
mvh. poul.

Elisabeth Mogensen

Poul Erik Andersen

I "Bekentgørelse af lov om almene boliger m.v." (også kaldet Almenboligloven) LBK nr 119 af 01/02/2019, fremgår af §9

"En almen boligorganisation kan organiseres med eller uden almene boligafdelinger.". Hvoraf det af de følgende stk. 2,3,4 fremgår, at hvis en boligorganisation OMFATTER en boligafdeling, så skal der fremstå en "øverste myndighed", bestående af beboervalgte repræsentanter ihht. de af beboerdemokratiet valgte afdelingsbestyrelser.

Af lovens normalvedtægter fremgå således også, at en almen boligafdeling skal have en afdelingsbestyrelse betående af beboere.

Boligselskaberne Landsforening (BL) er således en boligorganisation uden boligafdelinger og det er sådan et forhold der henvises til i §9.

Og såfremt den "øverste myndighed", vælger at tilsidesætte, hvis beboerne stemmer nej til fx. renoveringer, så fremgår det også af loven, at ledelsen til boligministeren skal fremsende en begrundelse (som naturligvis skal godtages). Dette understreger, hvor alvorligt beboerdemokratiets skal opfattes.

Og på trods af, almene boliger er finansieret ved stats. og kommunale lån, så er det i sidste ende beboerne der med tiden betaler for det hele.

Og det er ganske korrekt som forfatteren skriver: Boligselskaberne er blevet meget forretningsorienteret, sådan at forstå, at de påtager sig opgaver mod en form for "fakturering", hvoraf de absolut ikke holder sig tilbage.

Ledelsen i disse "almene" boligselskaber opfatter sig ofte som værende dygtige og ufejlbarlige, uden at de iøvrigt ville være kvalificerede som ledere i en koncern i et konkurrencepræget marked.

Der kan fortælles mange historier om småkorruption, pamperi og inkompetence indenfor den almene boligsektor. Men der kan der også indenfor det offentlige...

Poul Erik Pedersen

Elisabeth Mogensen 1.5.2020, 12.08:
Tak for dit svar. Jeg har benyttet lejligheden til følge henvisningen til loven, tak for den. Min eneste kommentar skal være følgende: jeg mener det vil være klogt at læse loven igennem - endnu en gang.
Dernæst at overveje: for det første hvem der er nævnt som aktører, i teksten. For det andet hvilke kompetencer hver enkelt aktør har og hvilket ansvar den enkelte aktør har, i forhold til den enkeltes position - dels inden for boligorganisationerne, i relation til kommunalbestyrelserne og i sidste ende til den ansvarlige minister på området.
Når du er nået til et resultat i disse overvejelser, kan vi fortsætte diskussionen.
mvh. poul.

Zandra Henningsen

Tak for alle kommentarer.
Som skribent kan jeg sige at mine "påstande" er vel underbygget. Ellers var kronikken ikke blevet bragt.
Der er mange lejere, der har erfaringer, der gør denne kronik yderst relevant. At mange ikke har de samme erfaringer, gør ikke kronikken mindre værdifuld, eller urigtig.
Der findes desærre alt for mange artikler, indlæg og opråb gennem mange år, der understøtter det skrevne.
Det ville være dejligt, hvis det blev modtaget for det det er, information om forhold der ikke fungerer for rigtig mange mennesker, som er kommet slemt i klemme, uden selv at være skyld i det.
Tak fordi i læste indlægget.