Klumme

Der er meget lort på landet. Det skal man vide, før man lader sig forføre af udflytterdrømme

Coronaen sætter gang i sjaskvåde naturfantasier, og en spirende ruralisering er så småt begyndt. Men hvis man vil flytte ud af byen, gør man klogt i at lære sin nye, uciviliserede partner godt at kende. Og ikke mindst dens mindre skønne sider, skriver teater- og litteraturanmelder Nanna Goul i denne klumme
»Hvis man helt ukritisk lader sig forføre af solsortens sirenesang, kan det hurtigt gå galt, når man står der med vind og fugleklatter i håret og stirrer dybt ind i en kos tomme øjne.« skriver Nanna Goul.

»Hvis man helt ukritisk lader sig forføre af solsortens sirenesang, kan det hurtigt gå galt, når man står der med vind og fugleklatter i håret og stirrer dybt ind i en kos tomme øjne.« skriver Nanna Goul.

Hakon Agustsson/Ritzau Scanpix

Debat
1. maj 2020

Naturen kalder som aldrig før. Efter samfundet og det sociale liv lukkede ned, og den helt store afspritning af Danmark tog sin begyndelse, er det, som om vi pludselig kan høre den igen. Naturen, vores gamle ven, tilbyder sig som den eneste åbne favn, vi kan flygte ind i. Og det har vi gjort; flygtet ind i den. Aldrig har vi gået så mange ture i skovene og de åbne landskaber, bagt så mange snobrød over åben ild, handlet så hektisk ind i havecentre landet over (online naturligvis) og drømt så indgående om at flytte på landet.

Derhjemme i byerne googler vi intenst søgeord som ’sommerhus’ og ’fritidsbolig’, når vi ikke lader os henføre af tv-dokumentarer som Alene i vildmarken og Vilde Vidunderlige Danmark og på sengekanten flirter med Henry David Thoreaus Walden. Naturen har givet os den store krammer, som vi ikke har kunnet få andre steder. Og det sætter nogle tanker i gang. Om udflytning, livet i skovene, højbede i sommerhuset og solnedgange ved bålpladsens skær.

Og det er alt sammen meget glimrende, det er det virkelig, men som Dan Turèll siger i digtet »Der er så dejligt ude på landet«, har de rigtig mange fluer på landet, »fordi der er så meget lort på landet«. Jeg vil bare lige nævne det, fordi det er rigtig nok. Begge dele. Der er ganske vidunderligt på landet, men I guder, hvor er der også meget lort.

Et af mine mest konkrete barndomsminder er, at jeg på en forårsdag står på en mark og kaster med en frisbee af tørret kokasse. Det er ikke løgn, og det fungerede godt, for det var en meget flad og helt igennem tør kokasse. Jeg voksede op langt ude på landet, så langt ude at selve stedet ikke hed noget, det lå mellem steder, mellem navne.

Her havde min mor en stor økologisk køkkenhave – eller så økologisk, som den nu kunne være, når den særegne og i særdeleshed økonomisk bevidste dame, der boede i huset før os, havde gravet alt sit skrald ned overalt på grunden for at slippe for at betale for renovering.

Og som nogle af os ved, skal der da også lort til for at gøde jorden. Helst ville min mor have hestemøg, men heste var der ikke så mange af lige der – det var jo ikke Nordsjælland – så derfor gik vi der og samlede kokasser. Det er faktisk et rigtig godt barndomsminde, tro det, eller lad være.

Ægte kærlighed

Jeg må beklage, at jeg tramper sådan rundt i det fækale, men det er noget, der fylder, det er noget, jeg går og tænker meget på. At flytte ud af byen, længslen efter naturen, efter skovene. Men også alt det mindre charmerende, der følger med. For hvis man helt ukritisk – og det har jeg prøvet, det gik dårligt – lader sig forføre af solsortens sirenesang, kan det hurtigt gå galt, når man står der med vind og fugleklatter i håret og stirrer dybt ind i en kos tomme øjne.

Det er ikke for at nedgøre det, naturen kan. For jo, det er opløftende, ja, næsten mirakuløst, at bevidne regnbuernes, stjernernes og solnedgangenes celestiale bling. Men på et tidspunkt bliver det også mørkt. Helt mørkt.

Måske handler det bare om realisme. Eller om, at den momentane forelskelse, man kan have i naturen, det bølgende landskab eller bare kolonihavens eller sommerhusets fuglefløjt, skal have lov at udvikle sig til ægte kærlighed. Altså til en kærlighed, der også kan bære de hårde tider. At man skal kunne klare, at der er træer, der vælter ned i drivhuset. At man skal klippe hæk og luge. At der kommer lus i roserne, og at der er myg og brændenælder og tidsler, der stikker. Og at man har gjort sig klart, at der i grønnere områder uden for byen er stor sandsynlighed for at få sorte negle, mudder på stiletterne og underlige naboer. Og at der godt kan være langt til arbejde og andre mennesker, som man må formode, at man en dag godt må se igen. Og hvordan skal man dog klare det, når man skal hjem fra festlige sammenkomster midt om natten? Jeg ved det ikke.

Men måske, sådan tænker jeg, måske kan det godt gå, hvis man kan bruge kokassen som frisbee? Hvis man kan rumme bagsiden og gå og hygge sig lidt med den? Eller i hvert fald ved, at lorten findes – og er klar til at gribe den, når den kommer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Jakobs

Lort samlede man tidligere midt på gårdspladsen, se selv efter pp frilandsmuseet. Dens størrelse var proportionel med status, bevidnede nemlig en stor bedrift, altså af dyr - og om et godt fremtidig høstpotentiale.

Vi herude har ikke mere stank end hvad forekom i byerne før kloakeringen af derinde.

Husk også på at dengang fandtes ikke allergi problemer i nærheden af hvad nu derinde i byen, og er hos landliggerne mindre.

Så lort er hensynsløst groft talt ned her - på trods af at den er eneste lovlige gødskning når vi taler om øko landbrug.

Lort er simpelthen klart bedre end sit ry og rygte.

kjeld jensen, Viggo Okholm, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Jeg er en af de der 'underlige naboer' (altså lokale) man ikke kan undgå at få, når man flytter på landet. For her er jeg fra. Jeg kan kun opfatte Nana Gouls klumme som sarkasme og en kritik rettet mod andre byboer. Så Ha, Ha - -

kjeld jensen, Steen K Petersen, Helge Hübschmann, Karsten Aaen, David Zennaro, erik pedersen, Anne Schøtt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Dyr skider. Der er så meget lort på landet, men det er noget godt lort, det gavner. Det får ting til at gro.
Biler forurener. Fabrikker forurener. Det er noget lort, men det er noget skidt lort, det er giftigt.
Der er så meget lys i byerne. Det oplyser hele kloden. Dagens dyr trives, men nattens dyr dør, og til sidst dør vi med dem.

kjeld jensen, Viggo Okholm og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Jeg syntes, det var en hyggelig beskrivelse af det rigtige liv på landet, så tak for det. Når det er sagt, vil jeg fortælle en lille historie, om en kollega der søgte ansættelse i et byggefirma. Til samtalen sagde han "jeg har altid ønsket at arbejde med renovation" hvortil byggelederen svarede "vi plejer nu at kalde det renovering" :-)

Helge Hübschmann, Carsten Nørgaard, Agnete La Cour, Karsten Aaen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Ja, lort er godt ....måske bare ikke fra 25 mill. grise ☺

Randi Christiansen, Kent Bajer, Nille Torsen, Poul Reynolds, Flemming Kjeldstrup, Ete Forchhammer , Flemming Berger, Agnete La Cour, Esben Lykke, Susanne Kaspersen, Gert Romme, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Hans Larsen, erik pedersen, Peter Knap og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er absolut også en af dem, de underlige naboer.

I øvrigt er der masser af heste og hestelort på landet, også selvom egnen ikke er Nordsjælland. Her er såmænd et sted i nærheden, hvor de har lamaer. Og man kan holde høns på landet. Høns skider også. Nogle steder til festlige lejligheder kan man holde hønseskidningskonkrrencer, hvor man vædder om, hvorvidt eller hvornår hønsene skider på bestemte felter i arealet.
Lortet kan man gøde grøntsager med. Så kan menneskene - eller lamaerne - spise grøntsagerne. Lamaernes lort kan man formodentlig også gøde grøntsager med. Men ikke menneskenes lort. Vi spiser for meget medicin og underlige tilsætningstoffer, så vores lort skal under særbehandling og må ikke gøde grøntsagerne. Heller ikke på landet.

Randi Christiansen, Nille Torsen, Karsten Aaen, David Zennaro, Agnete La Cour og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Anne Schøtt

Der er osse meget lort inde i byerne. Hundelort især og det stinker, især i Søndermarken der nærmest er et hundetoilet - og jeg har hørt, at folk skider i buskene i København, fordi lokummerne er lukket grundet corona

Randi Christiansen, kjeld jensen, David Zennaro og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Gamle tosser på landet.

Jeg fjerner masser af pindsvine lort i øjeblikket - "vores" pindsvin er lige vendt tilbage
fra vinterhi, til sit menneskeskabte madsted i udhuset.
Min kone og jeg fældede begge en tåre af glæde.

Helge Hübschmann, Viggo Okholm, Ole Frank og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Kim Vildnis

Her havde min mor en stor økologisk køkkenhave – eller så økologisk, som den nu kunne være, når den særegne og i særdeleshed økonomisk bevidste dame, der boede i huset før os, havde gravet alt sit skrald ned overalt på grunden for at slippe for at betale for renovering.

Det var nok ikke renovering, men renovation hun ville slippe at betale for! Bortset fra dèt kan det nok betale sig at bo på landet, " when the shit hits the fan" eller æ skit rammer æ møll!

Agnete La Cour, Helge Hübschmann og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Har Nanna Goul muligvis nogle venner, der trods hendes formaninger om ikke at være parat dertil, ønsker at flytte på landet? Der er ikke megen status og prestige at hente på landet, hvis ens motivation for at flytte dertil er for at vise andre at de er (blevet) bedre mennesker.

Andre flytter dog bare på landet, fordi huspriserne er billigere og der ikke er langt til byerne hvis man har bil, eller mere sjældent, busser der passer til ens arbejdstid.

Jeg er vokset på Lolland, deraf mest ude på landet, og selvom jeg ikke kastede med lortefrisbeer, så var lugten efter landmændenes gyllespredning ikke værrere end at jeg ofte steg af min cykel på den lange, komplet ubelyste, landevej på den seks kilometer lange cykeltur fra Maribo og om natten bare kiggede op og nød nattehimlens mange stjerner. Man behøver trods alt ikke at romantiserer livet på landet, for at værdsætte at der findes skønhed så mange steder.

Hele land/by diskursen som et "dumme bønder/avancerede byfolk" er i øvrigt jammerligt idiotisk. Det er ideen om at man opnår eller taber prestige baseret på ens associationer. I dette tilfælde nogle virkelig, virkelig uinteressante associationer der egentlig ikke siger noget om folk.

Bente Rübner

Sjældent har jeg fortrudt noget mindre, end da vi flyttede på landet for fem år siden. Det er helt rigtigt, at her ind imellem lugter af lort, vinden blæser mere, regnen er for alvor våd, og mørket en vinternat er mørkere end en brødgravers r.. - men luften er mest frisk og klar, Mælkevejen står klart deroppe på enhver klar nat, og så er her dejlig langt til en Café Latte og andre ligegyldige fristelser. Men frem for alt er man ikke anonym herude. Vi kender hinanden, snakker sammen, og vi hjælper hinanden, når vi kan. Landlivet forstærker glæden ved enkle ting, ved hverdagen, fordi her er meget mindre støj, både bogstaveligt, visuelt og psykologisk. Så ja, der er faktisk dejligt ude på landet.

Jette Steensen, Agnete La Cour, Nille Torsen, Lone Hansen, Gert Friis Christiansen, Anne Schøtt, Kim Vildnis og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Martin Friis Larsen

At skrive en kronik, der skulle beskrive livet på landet i dagens DK, udelukkende med udgangspunkt i egne barndomsminder anno ??, virker ikke særlig nuanceret. Bliv du i din sikrer havn, i blind tro på at alt ude på landet, er som i dine enkeltstående oplevelser. Og dyrk så dit eget karse i vindueskarmen, i et stykke pladevat, så du kan tale med om den befriende følelse af at være selvforsynende :)

Michael Gudnæs

Det var dog en besynderlig fokusering på lort. Jeg kan ikke helt afgøre om det er et personligt traume, der her kommer til udtryk, eller et mere generelt eksempel på bymenneskers underlige, lidt verdensfjerne forhold til virkeligheden.

Denne besynderlige fremmedgørelse, som i følge skribenten er den voldsomste udfordring, den højeste Mexikaner-mur, den mest skræmmende forhindring på bymenneskets vej ud i den velsignede natur, løses i virkeligheden, som så mange andre problemer, bedst på den mest enkle måde: Begynd selv at skide i naturen! Personligt har jeg altid elsket at sidde på hug i skovbunden. Først i ungdommens vagabonderende år, senere dagligt i mine 10 år som skovarbejder, og senere ved enhver given lejlighed, bare for hyggens skyld.

Skal man lære at acceptere andres lort, må man først lære at elske sin egen!

Flemming Kjeldstrup

Der er ingen natur i Danmark. Begrebet er enda ved at få en hel ny dansk betydning. I sidste uge hørte jeg i radioen et industrikvarter i Glostrup omtalt som "ude i naturen". Jeg bor på landet og det er fint. Men når byboere drømmer om det, skal de huske at her ikke bare lugter grimt. Bøndernes monokultur har også medført at der f.eks ikke er meget liv. Antallet af insekter og fugle er faldet kraftigt de senere år. Heldugvis kommer jeg ofte i en stor by, hvor der er masser af fugle. Forrest er alle de danske skove plantager.

Randi Christiansen, Poul Reynolds og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Flemming Kjeldstrup:
Godt at få din kommentar med her, men sjovt nok er de fleste her faktisk pæne i forhold til landet/naturen og betingelserne i forhold til andre gange.
Jeg plejer at skulle tanke om min barndoms kultur og ungdoms bondetid,når mange her normalt giver bønderne skylden for det hele. Rart med lidt afveksling og så lidt sort humor samtidig.

Lone Hansen

En ko har da ikke tomme øjne, og det har grisen heller ikke. I øvrigt er grise fantastiske dyr, når de ellers får lov til at bære dyr og ikke kun industriprodukter.
På lamdet er der mange gode naboer og hjælpende hænder, når "lokummet brænder".
Og ikke mindst den mest fantastiske stjernehimmel selv om byernes lysforurening rækker langt omkring. Stjernerne er så underligt falmede skulle man komme til byens lys.
Mennesker på landet er da ikke mere uciviliserede end byens mennesker, vi kan endda finde på at hilse, når vi mødes eller passerer forbi hinanden

Agnete La Cour, Michael Gudnæs og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Helge Hübschmann

Flemming Kjeldstrup.
Jeg bor på en nedlagt landejendom som nabo til en meget stor økologisk agurkegartner. Og jeg har foderbræt på nordsiden, der vender ind på gartneriet - men et stort, vildt hegn imellem.
Med fodring de næsten 9 mdr. af året har vi et hav af fugle, herunder flagspætter og forleden - den havde vi savnet - den smukke skovskade. Også selv om kragerne bringer lidt uro ind imellem. Men de skal altså også være her. Sammen med de få råger ind imellem og vores lille sorte egernpar, der har fundet frugterne fra nøddebuskene i hegnet.
Insekterne (mest milliarder af små fluer) kan drive os til vanvid i et par uger, når de klækker om foråret i stråtagene på de tre af længerne, men de er god føde til vores stigende svalebestand, der startede med et enkelt par for 6-7 år siden, men nu er oppe på henved 50. De skider ned i porten fra rederne i kip, men opfører også et sandt "Battle of Britain" for os, når vi sidder på gårdspladsen i solen med en gin og tonic, mens de laver flyveøvelser med ungerne om sommeren. Som Spitfires hamrer de elegant med vanvittig fart og dødsforagt ned over os i styrtbomeangreb og forsvinder ind under stråtagene og ind i længerne.
Få fugle og insekter...? Kig inden for i Tommerup på Fyn, min far. - Vi giver en øl (eller gin og tonic). Og husk kameraet...:-)

Randi Christiansen, Agnete La Cour, Viggo Okholm og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Helge Hübschmann

@Flemming Kjeldstrup
Jo, jo - det vidste jeg godt. Diversiteten er hårdt truet og har været det i stigende grad gennem mange år. Landbrugets mekanisering og mange steder ensidige produktion går hårdt ud over nogle arter, mens andre arter bedre kan tilpasse sig. Viben har det som "markfugl" meget, meget svært, mens svalerne sagtens kan trives, ligesom de mange små sangfugle som musvitter, bogfinker og spurvefugle. I en hel del år så vi heller ikke vipstjerten her, men i år har vi haft en 4-5 ynglende par - men jeg ved ikke, hvad der har ændret sig. Vi har også år, hvor vi ser relativt få sommerfugle, og andre år, hvor de vælter frem fra huller og sprækker. Og et år, bedst som vi troede, at sprøjtemidlerne havde fået bugt med guldsmedene, svirrede de rundt næsten i sværme - store og i de smukkeste farver.
Så vi har masser af både fugle og insekter (solsorten bygger rede inde på skabet i mit værksted, når den får lov), men du har helt ret i, at diversiteten desværre er blevet stærkt forringet. - Hvad man så lige kan gøre ved det, uden at skulle skrue samfundet og produktionen tilbage til middelalderen, ved jeg ikke. Der er nok ikke mange af os, der vil betale 50 kr. for en liter mælk og 150 kr. for et franskbrød for at viben kan yngle på markerne, så landmændene må droppe mejetærskeren og tilbage til leen.

Flemming Kjeldstrup

Du bor nok et godt sted. Hvor jeg bor er der kun kartoffelmarker. De kaster dæleme ikke meget fauna af sig! Det jeg ikke helt forstår er, hvorfor vi skal producere SÅ meget mere mad, end vi selv kan spise. Og sejle det til Kina og nu Japan! Slet ikke når landbrug er sådan en elendig forretning.

Viggo Okholm

Helge og Flemming:
I rammer vist flere sider af samme sag og har begge ret.
Vi kan nok ikke helt undvære stordrift, det vil nok være naivt at de helt forsvinder.
Jeg tror at mange af ulykkerne er sket når gårde lægges sammen og de store absorberer de små,og her har bønderne svigtet i effektivitetens navn ved at fjerne grøfter og hegn så de store maskiner kan køre lige igennem. Ejendomsrettens svøbe..Men Helge ,hvis du bor tæt på Tommerup er der uendelig mangfoldig og smukt.

Helge Hübschmann

@Flemming Kjeldstrup
Man kan selvfølgelig altid diskutere, hvor meget mere mad, end vi selv kan spise, vi skal producere. Men noget skal vi vel..? Vi var i mange år glade for, at andre lande producerede langt mere kul og olie, end de selv skulle bruge. Og du kan jo tage en hel palette af metaller og andre råstoffer, hvor vi må sætte vores lid til, at de lande, der har dem, vil udvinde mere, end de skal bruge og sælge dem til os. Og vi kan prise os lykkelige, at tilstrækkeligt mange af dem har så lidt brugbar landbrugsjord, så de gerne vil købe vores fødevarer.
Ganske vidst skrev Piet Hein om Danmark, at
We have no raw materials
we have no power
we have know how

men vi kan ikke leve af vores know how alene. SÅ dygtige er vi trods alt heller ikke i forhold til alle andre.

Men ud over den rent økonomiske indfaldsvinkel, kunne man vel også argumentere for en vis moralsk forpligtelse til at hjælpe med til - og jo altså trods alt mod betaling - at brødføde mennesker andre steder, som grundet levestedernes beskaffenhed simpelthen ikke har muligheden for selv at gøre det.

Helge Hübschmann

@Viggo Okholm
Ja, jeg bor stort set lige midt mellem de to Tommerup'er - stationsbyen og Tommerup (Knarreborg) i et område med navnet "Skovstrup" (den gamle amtsvej mod Frøbjerg Bavmehøj er Skovstrupvej).
Området blev af svenskerne, da de besatte landet, kaldt "Usselhusene" - de lå uden for overdrevet.

Og ja, det er et dejligt område med bakker og dale - det er vel gammelt morænelandskab, tror jeg - uden at vide det.

Flemming Kjeldstrup

Piet Hein tog fejl.
Vi har masser af vigtige råstoffer. Bare kig ned i en grusgrav. Uden de materialer der graves ud der, var det svært f.eks at bygge et hus eller lave en vej.
Vi har også stadig rent drikkevand. Noget der bliver sjældent i fremtiden.