Klumme

Vi skal ikke måle pandemiens pris i penge eller sundhed, men i velvære

Nedlukninger redder menneskeliv, men hvordan skal vi veje fordelen heraf op imod ulemper som arbejdsløshed, social isolation og konkurser? Svaret er, at vi må vurdere de forskellige politiske strategier på deres virkning på vores samlede velvære, skriver Peter Singer og Michael Plant i dette debatindlæg
»Vi ved, at ledighed reducerer menneskers oplevede livskvalitet med 20 procent. Med disse oplysninger kan vi sammenligne nedlukningens menneskelige omkostninger med den øgede velvære, som reddede liv medfører,« skriver Peter Singer og Michael Plant. 

»Vi ved, at ledighed reducerer menneskers oplevede livskvalitet med 20 procent. Med disse oplysninger kan vi sammenligne nedlukningens menneskelige omkostninger med den øgede velvære, som reddede liv medfører,« skriver Peter Singer og Michael Plant. 

Johan Gadegaard

11. april 2020

Lige nu er halvdelen af verdens befolkning, næsten fire milliarder, underlagt regeringsbestemte nedlukninger i et forsøg på at stoppe coronasmitten.

Hvor længe skal det stå på? Det oplagte svar er: Indtil vi har ’slået’ COVID-19, som Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, formulerede det.

Men hvornår har vi det? Når intet menneske på jorden er smittet? Det mål forekommer utopisk.

Når vi har en vaccine eller en effektiv behandling? Det tager mindst et år.

Vil vi virkelig opretholde nedlukninger, der lammer vores samfund og rammer så mange virksomheder og medborgere, i lang tid?

Kuren må ikke blive værre end sygdommen, siger Donald Trump. Man må indrømme, at han har en pointe.

Nedlukninger gavner folkesundheden: Færre vil dø, ikke bare af COVID-19, men også af andre smitsomme sygdomme. Men prisen er høj, både socialt og økonomisk: isolation, eksplosiv ledighed, omfattende konkurser osv. Disse omkostninger har knap nok materialiseret sig endnu. Det vil de meget snart.

Afvejning

Afslutter vi nedlukningerne, før COVID-19-pandemien er overvundet, vil flere dø af sygdommen – menneskeliv, vi kunne have reddet.

Det er ukontroversielt at sige, at det rette tidspunkt for at ophæve nedlukningen skal findes et sted mellem nu og om ti år. Men det kommer vi ikke langt med. Hvis vi vil frem til et bedre svar, undgår vi ikke at afveje forskellige hensyn.

Vi må ikke overse, at også inddæmning af virussen har omkostninger.

Moralpsykologer har påvist, at vi hellere vil hjælpe et specifikt offer, vi kan forholde os til, end yde samme hjælp til mere vagt definerede modtagere.

En lignende mekanisme kan hæmme vores tankegang omkring corona. Vi fokuserer på en specifik kilde til lidelse og lader hånt om andre lidende.

Et problem ved debatten om, hvorvidt vi bør kvæle vores økonomi for at redde liv, er, at vi ikke direkte kan sammenligne ’reddede liv’ med ’tilbagegang i bnp’.

Men hvis nedlukningen fortsætter længe nok, vil den resultere i en krympet økonomi, der ikke har råd til så mange læger, sygeplejersker og så meget medicin. Hvis vi kan estimere, hvor meget nedlukning koster samfundsøkonomien og dernæst hvor mange sunde leveår, vi kan vinde ved at inddæmme virussen, vil vi indse, at i det lange løb vil vi tabe leveår på en krympet økonomi.

Økonomen Paul Frijters har forsøgt sig med sådan et regnestykke og kom frem til, at målt på tabte leveår ville det have været bedre slet ikke at have iværksat nedlukninger. En afgørende præmis for hans konklusion er dog, at de, som dør af COVID-19, som regel er ældre eller i forvejen sygdomssvækkede.

Frijters antager også, at økonomiske tilbageslag alene kan føres tilbage til de regeringsbestemte nedlukninger og overser derved, at COVID-19 også uden nedlukninger vil føre til økonomiske tab. Derudover medregner han ikke omkostningerne ved de yderligere dødsfald, som vil ske, når overbebyrdede sundhedssystemer ikke længere kan tage imod nye patienter.

At tænke i ’kvalitetsjusterede leveår’ bliver også for snævert. Sundhed er ikke det eneste parameter. I stedet må vi sammenligne, hvilke virkninger forskellige politikker vil få for vores generelle velvære.

Velvære som mål

En god fremgangsmåde kunne her være at måle velvære ud fra, hvordan mennesker selv beskriver, hvor tilfredse de er med deres liv, hvilket er den tilgang, man har anlagt i rapporterne om World Happiness. Dermed skulle det blive muligt at veje indsatsen mod COVID-19 op imod andre systemiske risici.

På to uger har USA mistet ti millioner job. I Indien har nedlukningen frataget millioner af migrantarbejdere alle indtægtsmuligheder. Vi kan alle blive enige om, at ledighed er skidt, men det er uklart, hvordan ledighed skal vejes op mod sunde leveår.

At holde os til velvære som parameter muliggør imidlertid en sammenligning. Vi ved, at ledighed reducerer menneskers oplevede livskvalitet med 20 procent. Med disse oplysninger kan vi sammenligne nedlukningens menneskelige omkostninger med den øgede velvære, som reddede liv medfører. En grundigere analyse bør også omfatte andre påvirkninger, eksempelvis social isolation og angst.

COVID-19 slipper vi ikke af med foreløbig. Er månedlange nedlukninger den bedste politik? Vi ved det ikke. Der er brug for empirisk forskning, der beregner effekterne. Ikke målt på velstand eller sundhed, men målt på det ultimative parameter: velvære.

Michael Plant er ph.d.-studerende i filosofi ved Oxford Universitet, hvor han forsker i at finde de bedste måder at forbedre befolkningens livstilfredshed verden over. Peter Singer er professor i bioetik ved Princeton Universitet.

© Project Syndicate og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

Så skal en anden måske lade livet, for at jeg kan bevare min velvære?

Brian W. Andersen, Dorthe Jensen, Steen K Petersen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Nils Grøngaard

@Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det er lige præcis den afvejning der er tale om.

Pointen er at vi ikke kan stikke hovedet i busken. At nægte at vælge er også et valg og dermed forbundet med konsekvenser.

Som det siges i indlægget er vi mere tilbøjelige til at hjælpe et identificerbart offer, end til at afbøde en måske langt større, men anderledes diffus ulykke (hvilket vel fx er grunden til at det holder så hårdt for mange med at ændre livsstil for at begrænse deres klimaaftryk). Vi kan se de potentielle ofre for pandemien for os, mens det er anderledes svært at forholde sig til de økonomiske, sociale og kulturelle kædereaktioner som følge af den radikale nedlukningsstrategi som bl.a. DK har fulgt.

Jeg siger ikke at nedlukningen er forkert, måske er den faktisk lykkedes, jf. at landets intensivafdelinger ikke er blevet oversvømmet af Corona-patienter. Men denne mulige(!) succes skal ikke få os til at glemme, at det her kan få enorme konsekvenser (økonomisk, socialt, kulturelt), konsekvenser som vi bør belyse bedst muligt, så vi ikke ender med at redde kattekillingen ned fra træet ved at fælde hele skoven... ;-)

Carl Chr Søndergård, Lotte Tvede, Mona Blenstrup, Jørgen Munksgaard, Viggo Okholm, Therese Hagen, Jens Illum og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Nils Grøngaard:

"Pointen er at vi ikke kan stikke hovedet i busken. At nægte at vælge er også et valg og dermed forbundet med konsekvenser."

Vi er bare nogen, som vælger noget andet end at redde velstand over liv. Det er også et valg.

Tænk, hvis de økonomibekymrede brugte al deres bekymring på at redde landet fra moms- og skattesvindleres ødelæggende virkninger. Eller klimaets dræbende fremmarch. Så sent som i går kom det frem, hvor helt utroligt mange milliarder vi hele tiden lever med at blive berøvet af diverse snydepelse - uden at vi skrider effektivt ind. Penge, som kunne være brugt til f.eks. et ordentligt pandemi-beredskab. Oven i købet er det sikkert mange af de samme snydere (men selvfølgelig ikke alle), som nu argumenterer for at åbne op af økonomiske grunde - for det er jo folk, som prioriterer penge over alt andet.

Se denne lippert: https://play.tv2.dk/programmer/magasiner/serier/lippert/med-carl-johan-d...

Og læs dette bud på bekæmpelse af corona:
https://www.nrk.no/ytring/tilbake-til-normalen-1.14966280

Vi er bare mange, som ikke synes, at kæmpefladskærme, firhjultrækkere, 4 udenlandsrejser årligt, nye kæmpekøkkener osv. osv. er vigtigere end at beskytte vore kære, og også verden mod at skulle leve med endnu en massedræber luskende rundt i gaderne i al evighed - sådan som vi risikerer med den nuværende tilgang, som er halvt flokimmunitet, halvt kræmmertænkning.

Der er andre løsninger på alverdens ulykker end at slappe af overfor corona - fortalerne for at slappe af har bare ikke lyst til de andre løsninger, som indebærer en vis indkomstudjævning, bekæmpelse af ulighed, nedgang i levestandard og den slags grimme ting.

Det viser sig desuden nu, at genåbning vil øge dødeligheden - ikke bare pga. flere smittede, men fordi den medfølgende luftforurening forstærker coronas farlighed:
https://www.nrk.no/urix/ny-forskning_-luftforurensing-oker-faren-for-a-d...

I mine øjne er den højeste levestandard at have et frit, demokratisk samfund, som beskytter liv og basale levevilkår, når det er nødvendigt. Ikke et samfund, som beskytter pengemænd og pengetanke...

Dorthe Jensen, Niels Bent Johansen, Hanne Ribens, Erik Jensen, Steen K Petersen, Henriette Bøhne, Viggo Okholm, Per Torbensen, Sören Tolsgaard, Tue Romanow, Egon Stich, Anina Weber, Thomas Bindesbøll og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Anne-Marie Krogsbøll

"Vi er bare nogen, som vælger noget andet end at redde velstand over liv. Det er også et valg."

Problemet er bare, at velstand redder liv...

Mona Blenstrup, Jørgen Munksgaard, Therese Hagen, Bent Nørgaard og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Rikke Nielsen, velfærd redder liv.

Hanne Ribens, Dorthe Jensen, Niels Bent Johansen, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Ole Henriksen, Henriette Bøhne, Carsten Munk, Anne-Marie Krogsbøll, Anina Weber, Thomas Bindesbøll, ingemaje lange og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Steffen Gliese

I verdens stærkeste velfærdssamfund..... så tillader jeg mig at sige.... potato potatho...

Mona Blenstrup, Therese Hagen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men velfærd skaber velstand, det er ikke den anden vej rundt.
Den logik, som selv Peter Singer her forfægter, kapitalismens logik, døde med coronaen, det er andre værdimål, samfund eksisterer og udvikler sig af end stadig mere bevidstløst forbrug, der ovenikøbet undergraver vores livsgrundlag.
Vi kan heldigvis, hvis vi skal, som en del af vores artskendetegn, vende på en tallerken, hvis virkeligheden tilsiger det - og skabe en ny form for bekvemmelighed og tryghed. Hvor mange græder sig helt ærligt i søvn over, at deres rejse til Langbortistan ikke blev til noget? Jeg havde glædet mig i et år til at skulle til NYC, men da det kom til stykket, oplevede jeg det ikke engang som et offer at afbestille. På samme måde med en tur til Italien, hvor jeg i helt har mistet lysten til at rejse hen. - Det lyder som luksus, der let kan opgives, men det er nu for mig altid fagligt, når jeg rejser.
Til gengæld genopdager vi så mange værdier, der findes iblandt os, i denne tid - kunsten og kulturen hamstres igennem nye, hastigt frembragte digitale tilbud. Sundhedsvæsenet lærer og vrister sig løs af de lænker, bureaukraterne har påført dem over en længere årrække.
Vi kommer aldrig tilbage til den dystopi, NPM og neoliberalisme havde ødelagt samfundet med.

Dorthe Jensen, Niels Bent Johansen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Viggo Okholm, Sören Tolsgaard, Anne-Marie Krogsbøll, Egon Stich, Anina Weber, ingemaje lange og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Coruna eller ej, det forholder sig fortsat således, at velstand skaber forudsætningerne for velfærd.

Glædelig påske.

Bent Nørgaard, Mona Blenstrup, Jørgen Munksgaard og Therese Hagen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Erik Fuglsang, det forholder sig således, at velfærd skaber forudsætningen for velstand. Og det er iagttageligt med det blotte øje: kun samfund, der har satset på velfærd, kan kaldes velhavende.

Hanne Ribens, Dorthe Jensen, Steen K Petersen, Ole Henriksen, Henriette Bøhne, Carsten Munk, Rolf Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Lise Lotte Rahbek, Anina Weber, Thomas Bindesbøll og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Nils Grøngaard

@Steffen Gliese:

Jeg kan ikke følge hvorfor du kalder det en kapitalistisk logik, når forfatterne bag klummen taler for at måle menneskers velvære (de taler jo hverken om velstand eller velfærd). Det er selvfølgelig svært at måle hvor menneskers lykkefølelse, tilfredshed eller hvad vi nu vil kalde det, så ja, man kan da hævde at det ikke giver mening at ville måle det. Selv er jeg nu indstillet på at det kunne være et forsøg værd i mangel af en bedre rettesnor, for pointen om at resurser er begrænsede gælder jo uanset om et samfund er kapitalistisk eller noget andet.

Jeg deler til gengæld håbet om at Corona-pandemien vil give anledning til hårdt tiltrængt besindelse på hvad der virkeligt er væsentligt i tilværelsen. I den forbindelse ser jeg gerne et opgør med den helt ureflekterede vækstdagsorden. Vækst som den i almindelighed defineres i dag ignorerer jo totalt, om verden reelt bliver bedre - blot den økonomiske aktivitet stiger, er alt godt.

Det er jo denne bevidstløse vækstfetishisme, der betyder at vi - angiveligt - bliver rigere når fladskærme designes til at gå i stykker lige efter reklamationsfristens udløb. Og at det er lige så godt at en enkelt idiot bæller lyserød champagne og spiser kaviar i sin private helikopter som at 1783 indiske børn får mad, skolegang og lægehjælp i et år. Denne "logik" driver således også vores ødelæggelse af det naturgrundlag vi er afhængige af, fordi individuelle, kortsigtede gevinster vejer tungere end langsigtede, kollektive katastrofer.

På denne baggrund har jeg vanskeligt ved at se det odiøse i klummens budskab, ligesom jeg heller ikke ser en "fager nye verden" dukke frem helt af sig selv på den anden side af Corona-pandemien. Personligt er jeg netop bange for at vi bare vil se mere af den samme kortsigtede væksttænkning - nu også med henvisning til at vi skal hjælpe de dårligst stillede efter Corona-krisen og at hensyn til klima, natur, menneskerettigheder, etc. derfor er en luksus som vi ikke har råd til. DFs klimaordfører Morten Messerschmidt har fx allerede i JyllandsPosten d. 3/4 slået til lyd for at målet for DKs drivhusgasreduktion frem mod 2030 sænkes fra 70% til 60% for at bevare/skabe arbejdspladser.

Dét er efter min mening den helt forkerte konklusion, og det er denne kamp jeg tænker at investere mine kræfter i: Ovenpå denne krise skal vi NETOP besinde os og holde op med bare at løbe afsted som rotterne bag den klassiske økonomis fløjtespillende vækstbegreb. At tænke nyt og mere holistisk er ikke luksus, det er sund fornuft og simpel nødvendighed.

Erik Fuglsang

Nej, Steffen Gliese. Vi to kan sikkert diskutere længe - og trætte de øvrige i kommentarsporet - om det var hønen eller ægget, der kom først.
Det er imidlertid et faktum, at alle økonomiske lærebøger er skrevet ud fra den præmis, at velstanden skaber forudsætningen for enten individuelle løsninger eller fællesskabsorienterede løsninger i form af fælles velfærd.
Uden skatter og afgifter - kradset ind hos borgere, virksomheder, fonde, foreninger mm. - er der ikke noget grundlag eller nogen penge at producere velfærd for. Forudsætningen for, at der er skatter og afgifter at kradse ind, er, at virksomheder og lønmotagere tjener penge (producerer velstand), så der er noget at beskatte. Således kommer velstand før velfærd.

Bent Nørgaard, Carl Chr Søndergård, Jørgen Munksgaard og Therese Hagen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Erik Fuglsang 17.09: hvis vi følger din logik, så var det vel ikke særligt velovervejet at Frederik d. 6 i 1814 indførte en, offentligt betalt, tvungen skolegang for landets børn, fra det 7. til det fyldte 14. år. Det var en beslutning der blev truffet året efter, at landet bogstaveligt talt var gået bankerot. En bankerot det så iøvrigt tog ti år for landet, at arbejde sig ud af. Den offentlige betaling blev netop kradset ind hos alle landets borgere.
Er det konklusionen, at Frederik c. 6 ikke var rigtigt klog da han traf beslutningen?
mvh. poul.

Steen K Petersen, Henriette Bøhne, Viggo Okholm, Anne-Marie Krogsbøll og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Hej Poul,
Det er helt legitimt, at staten (udskriver skatter og bruger disse til f.eks. at drive skolevæsenet for. Det er jeg for øvrigt ikke den fjerneste modstander af. Men hvis skatteudskrivningen skal føre til et provenue i statskassen, skal der være en velstand (indkomst og formue) at beskatte - ellers bliver det jo et tomt slag i luften.

Mvh. Erik

Bent Nørgaard, Carl Chr Søndergård, Jørgen Munksgaard og Therese Hagen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Hej Erik
Pointen er: der var ikke den velstand du mener skal være til stede, før ti år efter skoleloven i 1814 blev vedtaget.
Går vi lidt længere op i tid: statskassen havde heller ikke et positivt provenue, da kriselovgivningen under 1. verdenskrig blev vedtaget. Den førte til en kraftig stigning i statsgælden! På den anden side: der var mange mennesker i Danmark, hvis liv blev reddet i kraft af statsunderskuddet. Man kan så mene at denne kriselovgivning var et tomt slag i luften - men den reddede trods alt en del menneskeliv.
Hermed antydet: jeg mener sagerne er en smule mere komplicerede, et forhold som man i den politiske diskussion må tage med i betragtning.
Mvh. poul.

Steen K Petersen, Henriette Bøhne, Viggo Okholm og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

En anden vinkel: Vi ved, at ledighed reducerer menneskers oplevede livskvalitet med 20 procent. står der i artiklen to gange.
Hvorfor oplever mennesker deres livskvalitet forringet med 20 % ved ledighed - det spørgsmål stilles ikke, men det er let at svare på: Fordi samfundet (eller måske især magthaverne i samfundet) har vedtaget, at ledigang skal være roden til økonomisk fattigdom og social fordømmelse.
I mange lande er der ingen ledighedsydelse og familierne lider fattigdommen.
Her i Vesten er der nogle steder ledighedsydelser, men til gengæld er ledighed forbundet med skyld, skam og fordomme om dovenskab og moralsk slapsvanseri.
Det tror da pokker at menneskene føler deres livskvalitet forringet ved ledighed. Deres livskvalitet forringes alvorligt.

Men istedet ffor at se på dette alvorlige problem forsøges det at lave en økonomisk kalkyle over, hvorrvidt det bedst kan betale sig at de uproduktive dør fremfor at virksomheder går konkurs.

Jeg må have overset noget. Er det virkelig samfundenes fælles ønske at det er vigtigere at redde verdensordenen-som-vi-kender-den og fortsætte på den anden side Coronakrisen.. det er ubegribeligt

Steen K Petersen, Anne Schøtt, Sören Tolsgaard og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Desværre er dødeligheden kun en lille del af coronas skadevirkninger:
https://www.nrk.no/norge/covid-19-kan-gi-senskader-pa-hjerte-og-lunger-1...

Så for dem, som er voldsomt fikserede på, hvad det koster at bekæmpe denne virus ordentligt: Det kan også blive voldsomt dyrt på længere sigt at skulle tage sig af alle disse langtidsskadevirkninger - både økonomiske og menneskeligt.

Henriette Bøhne og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Anne-Marie Krogsbøll,

Forsinket tak for din ufatetteligt både gode energi og dokumentation herinde på Informations kommentarspor, plus altid vedlagte, vigtige links, senest fra hidtil ellers fremragende Norge (men nu begynder desværre også de at "åbne op" for de små, og dermed tage livsfarlige chancer, suk !

Ja, der bliver en masse både korttids- og langtidsvirkninger af Covid19. Det synes desvære som om at hele denne fortælling nu er druknet i en underlig forceret "jubeloptimisme" om at det skam åbenbart nu åbenbart pludseligt kan gå "hurtigere" med "genåbning" end de mest fornuftige og vidende forskere advarerer imod?

Hvad blev der af "forsigtighedsprincippet" ? Svaret blæser lidt i den kolde aprilvind. Suk igen.

NB: En vigtig institution, der kan komme både bekymrede pædagoger og folkeskolelærere til gavn næste kritiske uger er gode gamle "Arbejdstilsynet"...
Ganske vist bombet tilbage af både Anders Fogh, Thorning og Løkke Rasmussen, men det er stadig DEM, enhver bekymret skoleleder, lærer, pædagog sprenstrengs bør kontakte, hvis forholdene på deres egen institution ikke er i orden.

Det er vigtigt lige at minde om !

Hanne Ribens, Steen K Petersen, Ole Henriksen, Henriette Bøhne, Viggo Okholm, Anne-Marie Krogsbøll og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Nils Grøngaard

@Lise Lotte Rahbek

Du peger på noget meget interessant. Jeg har selv prøvet at være arbejdsløs, og det system er fuldstændigt ufatteligt inhumant og såmænd også helt nøgternt set så kontraproduktivt at det må betegnes som 100% Ebberød Bank. Den enkle sandhed er jo, at man sjældent får et job med systemets hjælp, det normale er at man må kæmpe for at få et job på trods af systemets benspænd.

Men netop denne Corona-tid illustrerer for mig tydeligt, at der er andet og mere på spil, når det er så hårdt at være arbejdsløs. Et gennemgående tema blandt mennesker omkring mig er således, hvor frustrerende og svært det er at gå rundt derhjemme i stedet for at passe sit vante job. Vist kan det være en lettelse at få en uforudset pause fra hamsterhjulet, men det er om muligt endnu sværere at holde rigtigt fri når man faktisk har fri. I stedet er vi mange der oplever et mærkeligt limbo kendetegnet ved et tab af struktur og mening.

Der findes givetvis mennesker der er tilstrækkeligt strukturerede til at udnytte disse dage og uger til at få afviklet eventuelle hængepartier og ellers lade ideer og virketrang udfolde sig i nye, spændende projekter. Dejligt for de pågældende og for fællesskabet, men bedømt ud fra min personlige "stikprøve" af mennesker omkring mig, udgør disse lykkelige mennesker et lille mindretal.

Mange af os mangler mangler formentlig et fælles rum til at skabe og virke i. Tænk på hvordan gode ideer og projekter bliver til. De udspringer sjældent af et socialt vakuum, men derimod af et fællesskab; en samtale i et socialt rum der befordrer udvekslingen af tanker, og vupti! - pludselig kan man se noget, som måske hele tiden har ligget snublende nær.

Der findes givetvis undtagelser, men jeg mistænker at den dyrkelse af den geniale ener (kunstneren, iværksætteren,...), som i høj grad præger vores kultur, fortæller mere om hvad vi forventer at se, end om hvordan virkeligheden egentlig ser ud.

For mig personligt er det både tankevækkende og opmuntrende, at denne svære tid således øjensynligt i det mindste kan gøre os lidt klogere på os selv og hinanden.

Thomas Bindesbøll, Carsten Munk, Anne Schøtt, Viggo Okholm, Per Kortegaard, Lubitza Hanuska Vesterdal, Lise Lotte Rahbek og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar

Niels Grøngaard.

Det skal måske lige tilføjes her at det at få mulighed for projekter og andre værdier i livet en den slavelignende løn arbejde er sværere at gennemføre med en kontanthjælps ordning end almindelig løn. Alt koster også kultur. Men din pointe er jeg enig i.
Som pensionist kan jeg jo sagtens snakke og det at have været på job i mange år har så gjort at livet trods alt kan leves..

Nils Grøngaard

@Viggo Okholm:

Helt enig. At lægge pres på arbejdsløse virker - måske! -, hvis de ikke gider gøre det, som samfundet mener at de skal, nemlig at tage et tilgængeligt job. Det er næppe nyt for ret mange, at det ofte kan være svært at finde sådan et job, hvorfor virkningen af at presse de arbejdsløse er såre begrænset. Men den slags besværlige fakta bremser selvsagt ikke politikere, der har sat sig som mål at lette byrderne på de bredeste skuldre vha. kontanthjælpsloft, dagpengereform, 325-timersreglen, forringelsen af flexjobordningen, indførelsen af de kafkaske ressourceforløb, etc. Alt sammen selvfølgelig serveret i en fuldfed sovs af nysprog som i det mindste viser at politikerne kan deres Orwell, selvom man kan diskutere om de også forstod kernen i hans budskab.

Man skal altid være kritisk overfor lovprisninger af DK og danskerne, så når den danske tillidskultur bliver lovprist af bl.a. statsministeren, er der selvfølgelig ugler i mosen. For hvis alt var godt, var der jo ingen grund til at tale om det. Men Mette F ved jo også selv i høj grad besked om grænserne for tillid, da hun som minister under Helle Thorning selv stod bag brutale stramninger netop overfor de arbejdsløse...

Ebbe Overbye, Thomas Bindesbøll og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Thomas Bindesbøll

Niels Grøngaard,

Tak for dine gode og såre rigtige pointer og henvisninger. Et sted i fremtiden - bag ved den aktuelle og meget farlige krise - håber jeg, at der bliver prioriteret anderledes, og mere fornuftigt. Vi kan jo da håbe. Lige fra snarest at få afskaffet f.eks. de tåbelige og dybt uværdige "ressourceforløb" blandt både raske og meget syge arbejdsløse mennesker...

Måske et spinkelt håb derfor er, at Corona-krisen vil sætte mere fokus på ALLE "menneskers værd", og ikke blot på økonomiske nøgletal...?

Pandemier vil altid gå mest ud over de fattigste, verden rundt. Alle dem, der bor trangt. I de fattige lande naturligvis allerværst, fordi hygiejneforholdene her oveni er grotesk ringe.

Men skam også herhjemme, hvor ikke alle - som den velbeslåede såkaldte "mellemklasse - har både eget hus og sommerhus at isolere sig i, med eller uden karantæne.
Søren Brostrøm (som også har taget voldsomt fejl, men dog tappert er mand for at stå på mål for også kritik) tog faktisk karantæne på dansk jord op i går, på pressekonferencen.
Her foreslog han, at man slog to fluer med eet smæk:
1) Covid19-syge skal isoleres og i karantæne, hvert individ, der kan smitte videre.
2) Samme karantæne kunne derfor finde sted på landets udsultede hoteller, der jo selv kæmper i krisen. Ergo: Alle ikke-velstillede og alle ikke-privilegerede danskere, smittet med Covid19, kan med stor fordel tilbringe deres 14-dages karantæne på et af landets mange ledige hotelværelser. Staten betaler til dem, der ikke har råd. Det er da vist det de fine konsulenter kalder "synergi".

I hvert fald såre fornuftigt, for alle parter. Og ikke mindst mht Folkesundheden og bækeæmpelse af pandemien.

Sluttelig: I dagens kronik i Politiken skriver 4 vidende forskere noget om, hvad vi hidtil ved og hvad vi ikke ved(!) om Covid19. Udmærkede betragtninger.
Den mest markante ytring her er den vigtige, at det tilsyneladende er centralt, hvor stor virusmængden er, ift til hvor syg den enkelte siden bliver.

Dvs. bliver man udsat for kun en ringe mængde virus-smitte, har man god chance for et "mildt" forløb.
Omvendt: Bliver man udsat for et massivt bombardedent med virus (typisk for familier, der lever indbyrdes trangt, som mange også gjorde i udbrudssted Wuhan. Kina(, ja, så kan dt gå rigtigt galt, også for ellers sunde og yngre.

Morale og konklusion, som jeg læser det:
1) Test, test, test, også nu for antistoffer, så man kan se, hvilke som er blevet raske og (forhåbentlig!?) dermed ikke smitter videre.
2) Karantæne, karantæne, karantæne, og det skal ske for hvert indvivid for sig. I Danmark kunne det ske - jævnfør også Brostrøms forslag i går - på alle de mange hotelværelser der står tomme. Det ville da være fint om det blev sat i værk, som hovedregel, og allerede i morgen !
Tak -

Marie Sanne Caroline Malmros

Flokimmunitet i Danmark vil ca. koste 40.000 liv. 1 mio danskere er på en eller anden måde i risikogruppen. De har ekstra brug for sygehusvæsenet.
Corona er på en eller anden måde et opgør med en måde at tænke og føle på.

Skal vi redde de gamle, syge og svage eller skal vi lade naturens junglelov råde?

Der er for mange mennesker i verden pt måske er det meget godt, at naturen renser ud, vil nogle sige. Så kan vi bruge ressourcerne på omstilling til klimaforandringer herunder atomkraft.

Økonomien som den fungere pt har også dødsofre. Nenlukningen af social psykiatrien under Corona vil sandsynligvis komme til at koste menneskeliv. Det samme måske med den øgede vold i de danske hjem. På plejehjem kan folk dø af fortvivlelse og ensomhed. I visse dele af verden er folk mere bange for at dø af sult end af Corona.

Nej vi kan ikke have lukket samfundet i en uendelighed. Omkostningerne kan blive så store, at blive nødt til at lukke mere op, uanset om vi har lyst eller ej.

Jeg så en hjerneforsker sige, at det måske ikke er så tosset, at regering vælger den mere forsigtige op luknings strategi, fordi et strategiskift kan få os til at slappe mere af i forhold til hygiejne og afstand. Nogle mere end andre.

Det tid vi er i er verdens historisk.

Det er tiden for de svære dilemmaer.

Mona Blenstrup

Det bedste der sker i følgen på den virus er, at man nu får gjort rent på de offentlige steder som sygehuse, skoler, plejehjem og andre steder, hvor man opbevarer mennesker. Rengøring har været nedprioriteret og udsat for uhyrlige besparelser gennem mange år. Der er møgbeskidt mange steder. Folk dør af bakterier, der ikke skulle være der, der dør flere hundrede hvert år af almindelig influenza og mange grundet dårlig pasning og sjusk.

Kim Houmøller, Anne-Marie Krogsbøll og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar

“The human question is not how many can possibly survive within the system, but what kind of existence is possible for those who do survive.” -Pardo Kynes, First Planetologist of Arrakis.

Nu er det vist tydeligt at Corona dødeligheden for raske er meget lav. Det er ikke en "massedræber" som lusker "rundt i gaderne i al evighed". Ikke mere end andre sygdomme - og at "genåbning vil øge dødeligheden" er et underligt argument.? Den krise som vi oplever og kommer at level med vil koste okonomiske, sociale, mentale, helse, problemer i hele verden. Genåbning nu er det eneste svar. Risko vektorene skal beskyttes, det er klart, men mere end 50% af befolkningen har ingen risko. Hvad venter staten på?

Skribenterne kan jo selv bede om en tur i forreste række i akutmodtagelsen uden værnemidler, når det vælter ind med Corona patienter, som man har set det i andre lande. Lande hvor pladsen på intensiv afdelingerne er begrænset, værnemidlerne er brugt op og hvor sundhedspersonalet udgør en stor del af de smittede og døde. Men det er jo så nemt at have en anden holdning, når man ikke selv har fingrene i bolledejen og i værste fald må risikere liv og helbred for at hjælpe andre.

Jeg tvivler på, at skribenterne er lige så idealistiske i deres tankegang, at de selv ville prioritere "velvære" over en plads på intensiv.