Læserbrev

En måned med digital undervisning har lært os, at den er en ringe kopi af den ægte vare

Mens nogle mener, at den seneste måneds tid har været en succes for digital undervisning, er min faglige vurdering, at de digitale løsninger stadig er en ringe erstatning, skriver lektor i uddannelsesvidenskab Finn Wiedemann i dette debatindlæg
20. april 2020

De mindste børn er fysisk begyndt i skole igen. De større børn og studerende på eksempelvis ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser fortsætter med den digitale undervisning. For nogle er den hurtige udrulning af den digitale undervisning en slags bevis på, at kritikken af digitaliseringen, som har lydt med stadig kraftigere røst de senere år, har vist sig at være irrelevant.

På universitetet, hvor jeg underviser, giver flere undervisere dog udtryk for, at det på de første årgange kun er cirka halvdelen af alle studerende, der møder op til den digitale undervisning. Og vurderingen er, at det ofte er de svagere studerende, der bliver væk.

Tilbage i 00’erne, hvor jeg forskede i informations- og kommunikationsteknologi i skolen, var der blandt forskere udbredt enighed om, at der var tre barrierer for, at it-teknologi kunne blive hensigtsmæssigt integreret i skole og uddannelse.

Den første barriere handlede om teknik. Der var simpelthen ikke maskiner nok, eller dem som var, var for dårlige. Den barriere møder vi stadig her 15 år efter. Vi har ikke adgang til den samme teknologi i hjemmet, vi har heller ikke adgang til de samme hurtige bredbåndsforbindelser. Vi kan endda møde studerende, der hævder, de ikke har adgang til nettet.

Den anden barriere for at inddrage it-teknologi hensigtsmæssigt, sagde vi dengang, var it-tekniske færdigheder. Det er ligeledes en barriere, som fortsat eksisterer. Som hovedregel har mange af os undervisere tekniske færdigheder, men der er kun få af os, der har superbrugerfærdigheder.

Den sidste hurdle, vi talte om dengang, var pædagogisk. For at elever og studerende skal få det fulde udbytte, kræver det, at vi som undervisere er i stand til pædagogisk at tilrettelægge, organisere og udvikle undervisningen. Dette er langtfra tilfældet.

Efter en måned med digital undervisning, og med udsigt til yderligere et par måneder, inklusive digitale eksaminer, konkluderer jeg foreløbigt, at den digitale undervisning er et erstatningsprodukt – en ringere kopi af den ægte vare. Den digitale undervisning har måske nok skubbet yderligere til digitaliseringen af uddannelse og samfund, men den har samtidig anskueliggjort for os, hvad begrænsningerne og omkostningerne er.

Finn Wiedemann, lektor i uddannelsesvidenskab, SDU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anker Heegaard
  • Mikael Aktor
Maj-Britt Kent Hansen, Lise Lotte Rahbek, Anker Heegaard og Mikael Aktor anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Helt enig.
På en uddannelse hvor der absolut er lagt vægt på tilstedevær, samarbejde og praktisk kunnen, og til en lærerkraftmæssig og teknisk uforberedt webundervisning og en truende eksamen om 1½ måned... Det er grimt, der hvor mit studie er. Føj for en ulykke!

Mikael Velschow-Rasmussen

Først: Jeg er temmelig enig med forfatteren i, at ren digital undervisning ikke er nogen erstatning for en fysisk undervisning (med alle de dertil tilhørende tilgængelige digitale hjælpemidler) .... meeeen ...

Forfatteren nævner 3 specifikke tekniske 'issues' der blev identificeret for år tilbage.
Jeg mener egentlig, at vi over de sidste 10-15 år, allerede er kommet meget tættere på at løse !

Forfatteren lægger så op til at:
- "Den digitale undervisning har måske nok skubbet yderligere til digitaliseringen af uddannelse og samfund, men den har samtidig anskueliggjort for os, hvad begrænsningerne og omkostningerne er".

Og nu læner jeg mig så tilbage i spændt forventning om at få at vide, hvad disse begrænsninger og omkostninger så er !

Blot for at konstatere, at dette var sidste sætning i indlægget .... What ?
Hvor bleve svaret af ...

Jeg synes godt, forfatteren kunne ha' gjort sig lidt mere umage med at prøve at kommunikere, hvad problemerne er ...

- Om igen ! -

NB:
Et par 'bolde i luften' i en; digital/virtuel versus fysisk undervisning diskussion:

- Jeg er selv en 'måske-fortaler' for 'the flipped classroom'.
Hvor man vender om på lektier og klasseforelæsninger:
Forelæsningerne foregår via video derhjemme, og lektierne og gruppearbejdet foregår så fysisk på skolen.

- Man kunne måske også tale om, hvorvidt mennesker er bedre til at være kreative og problemløsende, hvis de interagerer i fysiske grupper, og ikke sidder derhjemme spærret inde bag hver deres skærm.

- Så vidt jeg husker består kommunikation mellem mennesker jo af:
- 1. Det direkte verbale,
- 2. Det non-verbale bestående af betoning etc.
- 3. samt det fysiske kropssprog.
Og der er vel ingen tvivl om at flere af disse dele ryger sig en tur over et video-link**

** Med mindre man anvender en af de meget dyre 'unified communication telepresence' løsninger. Jeg har selv personligt erfaring med Cisco's. Men det er nok for meget at tro, at vi kan få disse hundedyre løsninger rullet ud til masserne :-)

Mikael Velschow-Rasmussen

Der skulle ha' stået:
Forfatteren nævner 3 specifikke tekniske ’issues’ der blev identificeret for år tilbage.
Jeg mener egentlig, at vi over de sidste 10-15 år, allerede er kommet meget tættere på at løse disse !