Kommentar

Maskinen BlueDot forudså coronapandemien i december, men mennesket ville ikke lytte

Med sin kunstige intelligens forstod BlueDot allerede den 31. december 2019, at corona kunne udvikle sig til en pandemi. Den advarede menneskene, men ingen handlede umiddelbart derefter. Vi må lære at samarbejde bedre med maskinerne, skriver professor i kunstig intelligens Anders Kofod-Petersen i dette debatindlæg
Maskinen BlueDot kunne allerede tilbage i december med sin kunstige intelligens forstå, at den skulle advare om udviklingen af coronavirussen. Derfor er spørgsmålet, om coronapandemien kunne have været undgået, hvis vi havde taget den kunstige intelligens’ advarsel seriøst, mener professor i kunstige intelligen Anders Kofod-Petersen.

Maskinen BlueDot kunne allerede tilbage i december med sin kunstige intelligens forstå, at den skulle advare om udviklingen af coronavirussen. Derfor er spørgsmålet, om coronapandemien kunne have været undgået, hvis vi havde taget den kunstige intelligens’ advarsel seriøst, mener professor i kunstige intelligen Anders Kofod-Petersen.

HECTOR RETAMAL

18. april 2020

Som professor i kunstig intelligens har jeg ikke tal på, hvor mange gange jeg er blevet spurgt, om vi kan stole på maskinerne. Men alternativet – at stole på mennesker – er det egentlig meget bedre?

Den situation, verden befinder sig i netop nu, tjener som eksempel.

I Canada står der en maskine kaldet BlueDot. Hvert 15. minut, døgnet rundt, scanner den hundredetusinder af kilder for informationer og kan ved hjælp af sprogteknologi eksempelvis kende forskel på, om nogen i verden skriver om miltbrandbakterien anthrax eller metalbandet Anthrax. Ved at analysere flyruter og rejsedata forudsagde BlueDot blandt andet Floridas zikavirusepidemi i 2016 – seks måneder før den indtraf.

Med sin kunstige intelligens forstod BlueDot allerede den 31. december, at den skulle advare om udviklingen af coronavirussen, og der blev sendt en rapport af sted til hospitaler, flyselskaber, USA’s Center for Disease Control, CDC, og Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Der kan selvfølgelig være mange grunde til, at man ikke handlede prompte på advarslen fra BlueDot, men man sidder alligevel tilbage med spørgsmålet: Kunne coronapandemien have været undgået, hvis vi havde taget den kunstige intelligens’ advarsel seriøst?

BlueDot er blot ét eksempel på en kunstig intelligens, som, hvis vi bruger den rigtigt, kan hjælpe os mennesker. Jeg mener ikke, at vi skal stole blindt på maskinerne og kunstig intelligens, og jeg er slet ikke interesseret i en skyttegravskrig om, hvorvidt vi skal stole udelukkende på maskinens kunstige intelligens eller menneskets ægte intelligens.

Men jeg vil godt vove den påstand, at kunstig intelligens kan være det bedste, der er sket for etik – hvis menneskene arbejder sammen med maskinerne, og vi hver især gør det, vi er bedst til.

For mens mennesker ikke kan forholde sig til særlig meget information på samme tid, så kan maskinerne forholde sig til millioner og atter millioner stykker information på splitsekunder.

Både mennesket og maskinen kan finde mønstre i informationer, men fordi mennesket finder mønstrene på et begrænset grundlag, så tager vi ofte den vej, vi har prøvet før, uden at opdage, at der er et bedre alternativ.

Udstiller menneskefejl

Nogle af de kendte eksempler på kunstig intelligens, som får folk til at sætte spørgsmålstegn ved den kunstige intelligens’ etik, viser faktisk netop, at den kan hjælpe os med at finde en ny og bedre retning og i sidste ende træffe bedre beslutninger.

Et af de helt klassiske eksempler er, at en kunstig intelligens i det juridiske system i USA sendte flere personer med mørk hudfarve i fængsel end personer med lysere hudfarve, selv om de havde begået den samme lovovertrædelse.

Men computeren ved kun det, vi har fortalt den. Vi kan bare fortælle den meget mere, end et menneske nogensinde vil kunne overskue, og derfor kan computeren give os et billede af, hvordan vores individuelle, og i visse tilfælde partiske og skæve, tilgange kan vise sig at være blevet til en kollektiv fejlslutning. Den kunstige intelligens sendte kun flere mørke i fængsel, fordi den afgjorde sagerne på baggrund af den skæve præcedens, der allerede var i retssystemet.

Så i stedet for at blive sur på computersystemet burde vi være taknemmelige for, at det selvsamme system har fundet en fejl i ’menneskesystemet’, som har levet i bedste velgående, indtil det blev synliggjort af computeren.

På samme måde kan man sætte spørgsmålstegn ved, om ikke man skulle have stolet lidt mere på den kunstige intelligens end den menneskelige tidligere på året, inden coronaepidemien blev en pandemi.

Når alt kommer til alt, bør de samme etiske overvejelser gælde for både kunstig intelligens og menneskelige vurderinger. Kunstig intelligens kan have uetisk adfærd, men det kan mennesker også, og i begge tilfælde kan vi gøre meget for at undgå det.

Hver især kan vi noget, men sammen er vi ufatteligt stærke – mennesket og maskinen. Så vi skal passe på ikke at lade os bremse af en følelse af, at vi ikke kan stole på maskinerne, for de kan hjælpe os mennesker med at blive mere etiske og troværdige.

Anders Kofod-Petersen er vicedirektør i Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Erik Karlsen
Benno Hansen og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Øøøhhh. Fint nok med maskiner. Men hvad hvis mennesket helt af sig selv havde taget det her lidt mere alvorligt? Tænker der var nogle røde alarm lamper, som blikkede med et forvarsel som også mennesker kunne få øje på.

Men sådan er det jo. Allerede tilbage i 80'erne, og sikkert længe før, var der forskere, som forudså menneskeskabt ødelæggelse af klimaet og naturen som helhed grundet menneskelig aktivitet. Dem var der ingen der gad høre på.

Ikke før det står os over hovedet kommer der en reaktion. Men så er det for sent. Der findes ingen nødbremse eller retur knap i naturen.

Jeppe Lindholm

Når først maskiner tager over mister mennesket evnen til at reflektere på sine omgivelser på en medfødt naturlig måde. Før kunne fiskeren læse vandet for at finde sin fangst. Landmanden kunne se på himlen og mærke hvordan vejret blev i morgen. Alle fandt vej uden GPS.

Med en kommende kunstig intelligens degradere menneskeligheden sig selv til maskiner og robotter.

Jeppe Lindholm

"Kunne coronapandemien have været undgået, hvis vi havde taget den kunstige intelligens’ advarsel seriøst?"

Det vil jeg vove og påstå den også godt kunne gennem menneskelig omtanke og analyse, samt rettidig omhu. Men hvis ingen tager det alvorlig kan det jo være ligegyldig. Og puha den dag, hvor menneskelig indsigt ikke tages alvorlig og regnes for noget, mens en kunstig indsigt fra en maskine gør det.

Og jo. Mennesket kan godt forholde sig til store mængder af information. Det hedder intuition.

Jeppe Lindholm

"Den kunstige intelligens sendte kun flere mørke i fængsel, fordi den afgjorde sagerne på baggrund af den skæve præcedens, der allerede var i retssystemet.

Så i stedet for at blive sur på computersystemet burde vi være taknemmelige for, at det selvsamme system har fundet en fejl i ’menneskesystemet’, som har levet i bedste velgående, indtil det blev synliggjort af computeren."

Hold nu op. Det viste alle sgu da. Ikke mindst de sorte selv i USA. Har du aldrig hørt om, at politiet skyder forholdsvis langt flere sorte end hvide? De seneste årti har der løbende været store protester i USA mod denne racisme i det amerikanske retssystem.

Jens Ole Mortensen

Mhst. Coronakrisen kunne vi jo bare have lyttet til mennesker, som advarede flere år før Bluedot. WHO, Verdensbanken, Bil Gates. Adskillige Pandemi forskere. I 2018 forudsagde sygdomsøkologen Peter Daszak -Sygdom X.
Men de fleste vestlige lande udhulede sundhedssektoren og i Danmark solgte vi Statens virusfremstilling til en Saudi Arabisk.
sheik. Politikkere har jo ikke truffet disse afgørelser fordi de kun tænkte på at skrabe penge ind til aktionærer og ville blæse på andre. For ingen har fordel af en pandemi. Det var bare ikke det billede af os selv og vores samfund vi havde. Vi har jo et af verdens bedste sundhedssystemer, vi er de mest oplyste, bedst uddannede, vi har de bedste sanitære forhold i verden.
Pandamier rammer kun fattige lande med en uuddannet og uoplyst befolkning. Selvom vi kun havde 5 maskiner til at teste for virus, selvom . Selvom vi manglede værnemidler til hospitalspersonale. Selvom vi til at starte med kun kunne teste og behandle de mest syge, da vi ikke havde kapacitet til andet. Og selvom vi er nødt til at lukke samfundet ned. Så var det alligevel dette billede af os selv og vores samfund som overtrumfede de kendsgerninger , at vi intet beredskab havde mod en pandemi. Jeg skriver -vi- fordi de fleste af os havde dette billede.Vi havde taget bestik af vores omgivelser og dannet os et , nogenlunde fælles billede af verden. Det gør vi for at føle os trygge i flokken, eller nærmere stimen.. Men vi fortrænger også kendsgerninger som kan bringe skår i dette billede. Fordi det gør os angste når omgivelserne ændre sig , som her med corona. Jeg selv følte , et øjeblik, som blodet forlod min hjerne og jeg følte angst, da jeg indså vores sårbarhed mod pandemier. Det er en proses vi skal igennem.
Jeg syntes , sådan set, ikke at politikkere har et specielt større ansvar end vi andre for pandemien. De fungerer også som mennesker. Og vi kan ikke altid rumme at vi skal tilpasse os andre livsbetingelser.

Steen Engholm

En godtnok meget hurtig browsing, og lidt ekstra sammenbidt, fører mig til 'ProMED', en af de kilder som BlueDot benytter. En videre labyrintisk søgning fører vidt omkring, men altså, bottom line:
Hos 'ProMED' findes beretninger fra eksempelvis 5. januar og 8. januar
Ligeså findes en artikel hos WHO, fra 5 . januar.
Links til artiklerne findes netop i BlueDot rapporteringen, der falder 14. januar
Hertil kommer den første rapportering af genomet, der publiceres allerede 11.januar.

Bottom line, take two
Kommercielt orienteret datamining af offentligt tilgængelige beredskabsrutiner - ProMED, WHO 'Disease Outbreak News'.

ProMED citerer, i fuldtekst, WHO samt to engelsk-sprogede avisartikler, hhv fra Hong Kong og Singapore. Hertil tilføjer BlueDot rapporten en reference til en kinesisk-sproget artikel.
Det der står med småt
(her -> https://www.wired.com/story/ai-epidemiologist-wuhan-public-health-warnings/)
er at den første BlueDot rapport blev sendt 31. december 2019, til klienterne.

Men, der er mange igangværende AI's rundt omkring, også i Kina. AI's er en integreret del af nutidens digitale hverdag.
Den tidlige rapport var sandsynligvis baseret på den tidligste ngo varsling, fra ProMED, der faldt dagen før, den 30.december 2019. ProMED er ikke en AI.
Kilde: Medium https://towardsdatascience.com/artificial-intelligence-against-covid-19-...
Varslet til WHO faldt 3. januar 2020.