Kommentar

Myndigheder og medier lufter et forsimplet og nedværdigende syn på ældre under coronaen

I årevis har de ældre kæmpet for at blive sat fri fra diktatet om, at man skal opføre sig, som om man er på vej i graven på grund af ens alder. Nu risikerer ældres frigørelse at blive rullet tilbage på grund af myndigheder og mediers forældede syn på alderdom, skriver lektor Aske Juul Lassen i dette debatindlæg
»Når coronakrisen er overstået, har vi brug for de ældres engagement på arbejdsmarkedet, på det frivillige område og som omsorgspersoner. Det ville være endnu en uheldig konsekvens af coronapandemien, hvis man får ødelagt de seneste mange års udvikling hen imod et mere aktivt og engageret ældreliv,« skriver Aske Juul Lassen i dette debatindlæg.

»Når coronakrisen er overstået, har vi brug for de ældres engagement på arbejdsmarkedet, på det frivillige område og som omsorgspersoner. Det ville være endnu en uheldig konsekvens af coronapandemien, hvis man får ødelagt de seneste mange års udvikling hen imod et mere aktivt og engageret ældreliv,« skriver Aske Juul Lassen i dette debatindlæg.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat
6. april 2020

Gennem de seneste årtier er mennesker i 60’erne, 70’erne og 80’erne blevet sat fri fra diktatet om, at man skal opføre sig, som om man er på vej i graven på grund af ens alder. Det er desværre det diktat, som coronaen nu er ved at genindføre. Det er en frigørelse, som er ved at blive tilbagerullet – tilsyneladende uden anden grund end et forældet og forvrænget syn på alder hos både medier og myndigheder.

Alle studier, der er lavet indtil nu, peger på, at COVID-19 rammer ældre mennesker hårdest. For eksempel viser et kinesisk studie en dødelighed på 14,8 procent for coronaramte over 80. Coronaens dødelighed er generelt stigende, jo ældre man er. Sundhedsstyrelsens tal bekræfter tendensen: Jo højere alder, desto større er risikoen for et kompliceret forløb.

Men der er imidlertid ingen studier, der peger på, at coronavirus skulle ramme raske ældre særligt hårdt. Førnævnte kinesiske studie viser, at dødeligheden for folk uden to eller flere kroniske sygdomme er 0,9 procent, og WHO’s seneste rapport siger 1,4 procent. Et italiensk studie har vist, at 99 procent af alle coronarelaterede dødsfald rammer personer, der allerede er svækket. Allerhårdest ser det ud til at ramme personer med hjerte-kar-sygdomme eller mindst tre kroniske sygdomme.

Den 25. marts fik vi endelig nogle danske tal på dødelighed og alder, der også bekræftede tendensen. De fleste dødstilfælde relateret til corona er blandt gruppen 80+ (47 procent af de døde). Det giver en dødelighed på 11,6 procent for 80’erne. Vi har senere set, at de fleste af de indlagte coronapatienter over 60 har mindst én underliggende sygdom.

Det handler ikke om alder

Der er en forhøjet risiko for at lide af diverse sygdomme, når man er oppe i alderen. Men selv om alder er den største risikofaktor for sygdomme som diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdomme, er det heller ikke mere end det: en risikofaktor.

De ældre har generelt flere kroniske sygdomme end de yngre aldersgrupper. Det gør dem generelt set sårbare for coronavirus. Men der er tilsyneladende ingen direkte sammenhæng mellem alder og risiko for komplikationer i forbindelse med corona. Sammenhængen er mellem kroniske sygdomme – i særdeleshed to eller flere kroniske sygdomme – og risiko for komplikationer.

Hvis du er ældre og ved godt helbred, er der altså tilsyneladende ikke grund til at frygte, at du er særligt i risiko for et kompliceret coronaforløb eller ligefrem at dø af corona.

Dog er der noget, der tyder på, at ens lunger bliver mindre elastiske med alderen. Det kan betyde, at selv raske ældre lettere udvikler lungeskader. Men indtil videre er der altså ingen studier, der viser en direkte sammenhæng mellem alder og udvikling af komplikationer i forbindelse med COVID-19.

Forældet ældresyn

Med coronavirussen ser det ud til, at vi vender tilbage til en gammel forestilling om alderdommen. Verden over er ældre mennesker blevet udnævnt som en særlig højrisikogruppe. Folk i 30’erne og 40’erne harcelerer over, at de ikke kan få deres boomer-forældre til at indse alvoren og blive hjemme. Samtidig er yngre mennesker set hoste på ældre mennesker på gaderne i Tyskland, og herhjemme anklages de unge for stadig at forsamle sig unødigt.

Kampen mod corona kan også blive til en generationskamp. Hver generation for sig selv. De ældre og svækkede, som det igen og igen kaldes, må hellere spærre sig inde.

Med regeringens og myndighedernes nuværende kommunikationsstrategi er de med til at sætte en stor befolkningsgruppe i bås. Man risikerer, at de ældre medborgere igen begynder at opføre sig som sådan nogle, der er på vej i graven.

Når coronakrisen er overstået, har vi brug for de ældres engagement på arbejdsmarkedet, på det frivillige område og som omsorgspersoner. Det ville være endnu en uheldig konsekvens af coronapandemien, hvis man får ødelagt de seneste mange års udvikling hen imod et mere aktivt og engageret ældreliv.

Når myndighederne er ude og mane til ekstra forsigtighed blandt de ældre, skyder de med spredehagl. Det kan selvfølgelig give god mening i en krisetid, men er samtidig med til at udgrænse en befolkningsgruppe, der ellers var i gang med at blive sat fri fra alderdommens snærende bånd.

Dette er ikke en opfordring til de ældre generationer om at opføre sig som covidiots, invitere børnebørnene på besøg og forsamle sig. Det er derimod en opfordring til raske ældre om at opføre sig ansvarligt og samtidig ikke gå i unødig panik.

Samtidig er det en opfordring til myndighederne om at være påpasselige med, hvordan de kommunikerer om sammenhængen mellem alder og corona. Og en opfordring til alle om ikke at gøre denne krise til en generationskamp, men derimod noget, vi skal håndtere i fællesskab.

Aske Juul Lassen er lektor med speciale i aldringsstudier, Saxo-instituttet ved KU

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kramer

Analysen er lodret forkert og trækker på gamle diskurser omkring diskriminering som forlængst er flyttet til andre grupper i samfundet. Ideen om de svage ældre der sættes ud på isen er komisk og hører 80erne til. De er i dag den stærkeste gruppe i samfundet og Ældresagen taler med en tydelig stemme for dem og har gjort det i et årti. Det har i dag svære konsekvenser for den samlede sundhed i hele Danmark og vil give dybe ar årene fremover.

1. De restriktioner der er gennemført i Danmark er ens for alle aldersgrupper.
2. Uanset om stort set alle der bliver alvorligt syge har en underliggende kondition er realiteten at der ikke kan screenes på det ved indgangen til Kvickly.
3. Alder er er perfekt som screenings kriterie, derfor bruges det bl.a. i Sverige. Du kan ikke måle folks diabetes før de handler ind. Men alder giver alligevel 90% af forklaringen.

Realiteten er, at de ældres liv - og gode livsdage - med den nuværende strategi i dag vægtes over børn og unges. Var det de unge i alderen 15-30 som optog hele respirator kapaciteten, og lagde resten af sundhedsvæsenet ned så ingen fik udført operationer, eller så antallet af henvendelser til vagttelefonen om hjerteproblemer faldt til en trejdedel, eller antallet af henvendelser til krisetelefoner, kvindecentre, og vold i hjemmene eksloderede. Ja så ville resultatent indlysende være at denne aldersgruppe havde været behandlet anderledes og havde fået skrappere formelle sanktioner.
Selvfølgeligt. Det handler om at beskytte fællesskaberne.
De sanktioner har de ældre i dag været forskånet for, og resultatet er jammerligt.
Årsagen er ikke sundhed. For den misforståede beskyttelse af de ældre her, her vil koste smerte og elendighed.
Årsagen er at de ældre i dag ikke sidder i aftægtshuset men i hovedbygningen.
Vi skal ikke tilbage til en tid hvor de ældre bare sagde ja og ammen og var til rådighed for andre, men der er brug for, at der ikke er forskelsbehandling. I dag bliver børnene og de unge i realiteten diskrimineret.

Mikael Nielsen

den såkaldte ældre generation ryger folk lige op i hovedet ved først givne lejlighed uden skelen til hvem der er i omgivelserne. man kan vel tage lidt røg synes det gængse diskurs at være i det offentlige rum. jeg personlig overholder restriktioner for min og min families skyld. ikke andre hensyn

Kim Folke Knudsen

Der skal gøres en øjeblikkelig indsats for at forbedre personalets sikkerhed på Plejehjem og i Hjemmeplejen. De skal have de nødvendige værnemidler, for at kunne udføre deres enestående og fine indsats uden at gå hjem med frygten for at bringe smitten med sig. Dette spørgsmål har højeste prioritet.

Hvis det ikke sker, så frygter jeg en yderligere udtynding af personalet og at det bliver meget svært i fremtiden at rekruttere personale til ældreomsorgen. I værste fald risikerer vi plejehjem med alt for lidt personale pga. sygdom (COVID19) og ældre som er efterladt til omsorgssvigt.

I forhold til COVID19: Kig til Syd Korea. Her er smittespredningen meget lavere. Det er stigningen i antal døde ligeså. Syd Korea har over 51,2 mio indbyggere. Der er 187 døde i Sydkorea som følge af SARS2, medens der er i Danmark er 186 døde, men vi er kun lidt under 5,8 mio. indbyggere.

Hvis USA havde haft den samme sundhedsstandard, som den der nu vises i Sydkorea, så ville USA i dag have omkring 1.200 døde og ikke de nuværende 8.358 døde. Det er en meget stor forskel på to udviklede lande.

Vi kan lære af de sydkoreanske sundhedsmyndigheder til at gøre det endnu bedre.

Jeg stiller gerne min mobiltelefon til rådighed for en app, som kan følge mig. Hvis jeg uden at vide det, får COVID19, så vil min smittekæde kunne efterspores og myndighederne kan gøre deres til at kontakte andre, der er i risiko for at være smittet.

Det kan blive nødvendigt at isolere udsatte ældre borgere, men det skal ske på en værdig måde og med hensyn til at de kan have andre kontakter med deres kære på en anden måde end den rent fysiske.

Kim Folke Knudsen

Den største smitterisiko kommer ikke fra ældre, der lever tilbagetrukket i deres ældrebolig i eget hjem eller på et Plejecenter. Mange ældre tager denne sygdom ligeså alvorligt som alle os andre og udviser ekstra påpasselighed. Hvorfor skulle de ikke gøre det ? de er selv ofte udsat for aldersbetingede sygdomme i forvejen og kæmper med medicin og forebyggelse i dagligdagen.

Den største smitterisiko kommer fra borgerne i alderen 18-65 år, som bevæger sig langt mere rundt i samfundet. Hvis de går med en falsk forvisning om, at det ikke gør så meget at de bliver smittet. Så risikerer vi at ødelægge hele genåbnings projektet og udløse en ny bølge af sygdom og elendighed her i landet. En anden bølge: Det andet slag, som vi ikke har økonomisk råd til. Det vil kunne udløse en konkursbølge fra de mange mindre virksomheder, som har trukket afgørelsen ud på hjælpepakker, men som i en sådan situation vælger opsigelser eller hel lukning af virksomheden.

Giv os detaljeret statstik over det hidtil antal syge og døde og respirator patienter. Det vil vise, at SARS2 som døden fra Lübeck luger ud i unge liv gode middelaldrende liv. Myten om at det kun er de ældre, som bliver alvorligt syge, den er farlig og forkert at tro på.

Myten kan bringe ved til bålet om, at hvis bare vi låser de ældre inde, så kan vi andre fare ud og genåbne samfundet med flokimmunitet.

Der er intet videnskabeligt bevis, for at vi opnår permanent immunitet overfor SARS2. Der er ingen opgørelse over, hvor længe den midlertidige immunitet varer ved for dem, som har været syge. Hvis Virus muterer vil immuniteten så fortsat være tilstede.

De som bliver syge smittet af SARS2 er alle i risiko for at opleve den uhyggelige 2 fase af sygdomsforløbet, hvor virus går ned i lungerne og udløser en farlig infektion for alle med nedsat iltforsyning til følge.

Vi har på nuværende tidspunkt intet tilstrækkeligt materiale, som viser skyggetallet det reelle antal smittede i Danmark. Hvis flokimmuniteten er meget lav det vil sige mange danskere er ikke smittet endnu, så lurer faren for at virus hopper over på dem, når der genåbnes.

Vi skal have testet alle danskere meget mere end nu for at få et fingerpeg, om hvor stor en andel af os alle, som nu har antistoffer i blodet og dermed har været smittet med SARS2.

Jeg synes, at det på nuværende tidspunkt er det glade vanvid at tale om afholdelse af Roskilde Festival og andre musik festivaler her til sommeren 2020, for det vil med statsgaranti være et arnested for formering af smitte og en eksplosion i smittekæder.