Læserbrev

Når mange bliver ledige nu, viser det, at ledighed ikke er et individuelt problem

Arbejdsløshed bliver behandlet som et individuelt problem, der skal løses med motiverende samtaler, ulønnet arbejde og lave ydelser. Med den store strøm af ledige, der kommer som følge af coronakrisen, kan vi forhåbentlig se, hvor forfejlet en strategi det er, skriver byrådsmedlem for Enhedslisten Reza Javid i dette debatindlæg
Debat
8. april 2020

På trods af økonomiske hjælpepakker er der desværre i dag titusindvis flere mennesker uden arbejde i Danmark på grund af den økonomiske krise. Nu må det være tydeligt for enhver, at ledighed i det store og hele ikke er et individuelt problem for det enkelte menneske i kraft af vedkommendes personlige holdninger eller manglende motivation, men et samfundsproblem, som opstår på grund af samfundsøkonomiske forhold.

Hele beskæftigelsessystemet er i de seneste år blevet bygget op om en manipuleret fortælling om, at det ikke kan betale sig at arbejde på grund af høje sociale ydelser. De er så blevet skåret ned, og det har medført fattigdom og flere sociale problemer.

Nu kommer der desværre titusinder af nye mennesker ind i beskæftigelsessystemets og jobcentrenes mølle. Det må punktere fortællingen om arbejdsløshed som et individuelt personligt problem, som skal løses gennem motiverende samtaler, endeløse praktikker, ulønnet arbejde, lave ydelser, pres og sanktioner.

Krisen må give anledning til gentænkning af beskæftigelsesindsatsen i retning af jobformidling og jobskabelse i stedet for at jagte, mistænkeliggøre og stigmatisere de mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet.

Af Reza Javid, byrådsmedlem i Odense for Enhedslisten

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det er underligt, der skal en verdensomspændende krise til, før den selvevidens siver ind.

Nu må de lamme roer til at vågne op.

Anne Schøtt, Hannah Werk, Egon Stich, Mikkel Zess, Herdis Weins, Niels Makholm og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Håbet er lysegrønt.

jeg tror ikke der er nogen, ikke engang de mest strafliderlige konservative, som på noget tydspunkt har troet, at det handlede om at piske ledige igang. Havde det været sådan, ville de jo blot have afskaffet ledighedssystemet og ladet de arbejdsløse dø på gaden med en bemærkning om, at det jo var deres eget valg.
Det handler i al simpelhen om at holde lønningerne nede og arbejdsstyrken i ro.
Med et psykologisk benlås, hvor de fleste mennesker i arbejdsstyrken er villige til at gå på kompromis med deres egen sans for retfærdighed for at undgå at miste deres job og ryge i kassen med 'nasserøve' blive udkonkurrerede af endnu mere sultne østarbejdere, og ikke at kunne betale gælden til kreditforeningen,
er projektet lykkedes. De arbejdsløse er dårlige mennesker med forkerte valg og prioriteringer og desforuden kan man jo ikke snakke fornuftigt med dem.

Mit håb er også lysegrønt. Men erfaringen er blygrå.

Anne Schøtt, Hannah Werk, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Ja, men vi har jo haft denne erkendelse også uden den seneste krise, formentlig fordi vi har personlig erfaring med det enten fra os selv eller mennesker vi omgås. Det kan man ikke forvente af folk, som ikke har den erfaring, at de skal få sådan uden videre. Det får mig til at tænke på en del af de mennesker, jeg mødte på et kursus for langtidsarbejdsløse; her var der flere, som fortalte, at de altid havde tænkt om sig selv, at de ikke kunne blive langtigsarbejdsløse, fordi de var oprigtigt intereseerede i at arbejde og aldrig havde kunnet forestille sig, at den situation kunne opstå, hvor de ikke kunne finde arbejde.

Jette Randrup, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar