Forestil dig, at vi havde muligheden for at starte økonomien helt forfra. Altså ikke fra bar mark. Vi ville have samme produktionsapparat som i dag. Fabrikker, laboratorier, børnehaver, hospitaler og landbrug. Samme teknologi og samme adgang til ressourcer og arbejdskraft. Altså alt det, vi klumper sammen i det abstrakte begreb økonomien.
Hvordan ville vi – hvis vi på demokratisk vis kunne beslutte det – tage den produktionskapacitet i anvendelse? Ville vi indrette økonomien som i dag? Og i modsat fald, hvad ville vi gøre anderledes?
Meget ville vi nok fastholde. Vores skoler, daginstitutioner og sygehuse ville vi nok bevare tæt på det, vi kender i dag. Det samme ville nok gælde de titusinder af små selvstændige – frisører, restauranter, håndværkere, og de iværksættere, der udvikler nye ideer og virksomheder. Jeg tror også, at et flertal ville holde fast i, at markedsmekanismerne på mange områder er nyttige for at matche virksomhedernes produktion med vores ønsker og behov.
Men mon ikke vi ville ændre på rigtig meget. Ville vi beholde en forvokset spekulativ finanssektor, som roder sig ud i skandaler og svindel? Eller fortsat lade de udenlandske kapitalfonde opkøbe titusinder af lejeboliger med det ene formål at drive priserne op? Næppe.
Og endnu mere grundlæggende: Ville vi – hvis vi startede forfra – acceptere, at meget få procent af befolkningen ejede hovedparten af de store selskaber med den ulighed i både indkomst, formue og magt, som en så skæv fordeling skaber? Ville vi fastholde arbejdspladserne som en demokratifri zone, hvor medarbejdernes indflydelse er på arbejdsgiverens nåde?
Og ville vi overlade så stor magt til markedet, på trods af markedskræfternes åbenlyst manglende evne til for eksempel at sikre, at investeringerne understøtter den livsnødvendige grønne omstilling? Ville vi overhovedet genoprette brancher som lavprisfly og olieselskaber, som står i vejen for kampen mod klimaforandringer? Jeg tror det ikke.
Minimum af modkrav
Hvorfor dette tankeeksperiment?
Jo – forleden kunne man her i avisen læse et interview med to ledende bankøkonomer. Deres melding var klar: Uden de redningspakker, som Folketinget har vedtaget, ville økonomien være brudt sammen. Virksomheder og banker var gået konkurs. Aktionærer og kapitalfonde havde tabt alt, hvad de ejer og har.
Det er med andre ord – ligesom under finanskrisen – vores alle sammens penge, som er eneste årsag til, at de store banker og virksomheder ikke kollapser. Når vi kollektivt gældsætter os langt ud i fremtiden for at redde økonomien fra kollaps, burde vi så ikke spørge os selv, om vi ønsker at finansiere en tilbagevenden til samme uretfærdige og ubæredygtige status quo?
Når flertallet betaler, skulle vi så ikke bruge lejligheden på at skabe en økonomi, der i højere grad tilgodeser flertallets interesser? Hvorfor skal social- og sundhedsassistentens penge nu igen sikre, at kapitalfonde, boligspekulanter og olieselskaber kan ride stormen af og vende tilbage til business as usual?
Man kunne selvfølgelig indvende, at det ville være utidigt eller uretfærdigt over for virksomheder og banker at bruge en naturkatastrofe til at ændre grundlæggende på ejendomsforholdene. Men den ulige fordeling af ejendom og magt, som præger økonomien i dag, er jo også resultatet af en lang række historiske uretfærdigheder, der trækker tråde helt tilbage til det feudale Danmark.
Jeg har desværre ingen forventninger om, at den siddende regering vil stille sig selv den slags grundlæggende spørgsmål, når økonomien genoprettes. Den generation af socialdemokrater, der i mellem- og efterkrigstiden modigt og radikalt remodellerede økonomien til det brede flertals fordel, er for længst begravet på Vestre Kirkegård.
Men kunne vi ikke forvente blot et minimum af modkrav for den skatteyderbetalte redningsaktion? At virksomheder, der får hjælp, ikke gemmer deres penge i skattely, misbruger udenlandsk arbejdskraft eller udbetaler milliardudbytte eller vanvittige cheflønninger? Kunne vi måske ligefrem betinge redningen af konkurstruede selskaber og banker i et offentligt medejerskab, som andre lande gør?
Den indiske forfatter Arundhati Roy skrev forleden i The Financial Times, at epidemien er som en portal mellem en gammel og en ny verden. Vi kan, som hun skriver, vælge at slæbe al bagagen fra det gamle system med os, eller vi kan travel light, klar til at forestille os en anden verden. Og klar til at kæmpe for den.
Pelles position
Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.
Seneste artikler
Pelle Dragsted: Tak for denne gang, Information. Bliv ved med at udfordre økonomisk mainstream og kapitalisme
6. oktober 2022Information spiller en afgørende rolle i det danske medielandskab, når det gælder den kritiske udfordring af de dominerende økonomiske sandheder og af kapitalismens ideologiske hegemoni. Det har været en ære at være medLaissez faire-liberalismen svigter erhvervsliv og samfundsøkonomi
22. september 2022Alex Vanopslagh er ideologisk konsistent i sin modstand mod statshjælp til de pressede erhvervsdrivende. Det må man give ham. Men det gør ikke ideologien mindre problematiskPensionskasserne skal ikke lege Blackstone og undergrave deres medlemmers tilværelse
8. september 2022Pensionsopsparingerne er lønmodtagernes demokratisk forvaltede kapital, men alt for ofte agerer pensionskasser bare som andre kapitalinteresser. Det er særligt alvorligt på boligområdet
En Fugl Føniks er begyndt at blafre med vingerne og lad kun det stå der kan bruges i fremtidens økonomiske demokrati - en helt rigtig ide der får Thomas Piketty ligne en børsmægler på Wall Street efter AE-rådet vurdering af hans sidste bog hvor de mente at vores flexicurity-model ville være et bedre udgangs til en ny samfundsmodel. Pelle - du er sgu en helt - med visioner.
Jeg har stor respekt for Pelle Dragsted, og hans vedvarende forsøg på at tale Roma midt imod..
Derfor er det måske også mindre end generøst - som jeg i det følgende vil gøre - at lægge for stor vægt på en enkelt, henkastet bemærkning i en ellers sympatisk tekst.
Men har man som jeg for vane - måske der ligefrem tale om en ufrivillig, misantropisk reaktion? - først og fremmest at søge efter fluen i suppen, ja så skurrer følgende lille tankestreg så ganske modbydeligt fælt i mine øren..
"[..]Jeg tror også, at et flertal ville holde fast i, at markedsmekanismerne på mange områder er nyttige for at matche virksomhedernes produktion med vores ønsker og behov."
I grunden er der tale om et ret blødt postulat, naturligvis. I det mindste indtil man kigger lidt nærmere efter: For hvad er det i grunden, at Pelle Dragsted hævder her?
Først og fremmest hævder han, at et flertal blandt danskerne betragter 'markedet' som en nyttig mekanisme. Dette er utvivlsomt sandt.
Dernæst hævder han, at 'markedet' nyttigt matcher 'virksomhedernes produktion' med 'vores' ønsker og vores behov.
Er dette utvivlsomt sandt?
Se, det er spørgsmålet! Og vil man gøre sig ambitioner om at besvare dette spørgsmål, må man først besvare et par andre spørgsmål:
- Hvad menes der for eksempel med et 'match' mellem produktion på den ene side, og så vores ønsker og behov på den anden side? Er påstanden her, at 'markedet' faciliterer en produktion, der tilpasser sig vores [sic] 'ønsker' og 'behov'? Eller er det omvendt vores [sic] 'ønsker' og 'behov', der gennem 'markedet' tilpasses produktionen?
Eller sagt på en anden måde: Kommer ønsket om/behovet for at eje for eksempel en SUV eller en IPhone X før eller efter produktionen af samme?
- Sekundært kan man stille spørgsmålstegn ved sammenblandingen af 'ønsker' og 'behov':
Som borger i det danske samfund kan jeg for eksempel have et behov for at kunne transportere mig selv relativt hurtigt over længere afstande, og det mellem lokationer der falder gennem maskerne i det offentlige transportnet. Altså har jeg behov for en bil. Til at transportere mig mellem bolig og daginstitution, bolig og arbejdsplads, bolig og indkøbsmuligheder.. Lad os sige, at jeg har behov bil.
Jeg kan så have et ønske om en ganske særlig bil. Måske ønsker jeg mig en fed bil, der rigtig kan imponere naboerne, afstive min selvtillid, vække attrå hos potentielle sex/livspartnere, en bil der er sjov at køre i..
Min pointe er her, at 'markedet' ikke skelner mellem 'ønsker' og 'behov'. Ligesom markedsmekanismerne er indrettet således, at en yderligere sløring mellem disse to i grunden vidt forskellige begreber tilstræbes..
Målt i 'markedsværdi', er der ingen forskel på at tilfredsstille ønsker og behov. En produktion rettet mod det ene, er på markedet hverken mere eller mindre værdifuld end det andet..
Så jo, det er utvivlsomt sandt, at et flertal blandt 'os' finder markedet 'nyttigt'. Ligesom det utvivlsomt er sandt, at et flertal blandt 'os' har rigtigt svært ved at skelne mellem vores 'ønsker' og vores 'behov'. Ligesom et flertal blandt 'os' utvivlsomt ikke helt har styr på, om vi vitterligt ønsker den nye Iphone X, eller om dens producent blot ønsker os...
Bottom Line:
Kom nu Pelle, for satan! Det er ikke lige nu, du skal falde i søvn bag rattet ;)
Jeg kan for øvrigt varmt anbefale denne relativt korte, gratis og nylig udgivne E-bog:
David M. Ricci: A Political Science Manifesto for the age of Populism
https://www.cambridge.org/core/services/aop-cambridge-core/content/view/...
Et begavet krav om effektivt modsvar til den herskende markedstænkning..
I dag er det ikke kun legepladserne, der er belagt med gummioverflader, så børnene ikke slår sig, når de falder. Erhvervslivet nyder samme service, for vi synes nemlig, at det er synd for dem, der ødelægger vores børns fremtid. De må ikke komme til skade.
Det er ikke kommet helt op i bevidstheden, at vi ikke kan gøre noget, uden at det fremmer temperaturstigningen. Egentlig er vi faldet og har ramt asfalten, men det bløder ikke, for der lå en gummimåtte. Derfor hedder det nu, at vi skal have gang i alle de gamle hjul igen, der kan smadre planeten.
Torsten,
du skriver: "Min pointe er her, at ’markedet’ ikke skelner mellem ’ønsker’ og ’behov’. Ligesom markedsmekanismerne er indrettet således, at en yderligere sløring mellem disse to i grunden vidt forskellige begreber tilstræbes.."
Du ligger under for den almindelige misforståelse, at markedet er følsomt for behov eller ønsker. Markedet er totalt blindt for behov eller ønsker. Det eneste, markedet registrerer, er efterspørgsel. Og efterspørgsel er defineret ved, at der er effektueret et køb. Det er altså købsprocessen, markedet registrerer. Men i den økonomiske jargon får liberalisterne til altid forplumret ved at formulere sig, som om efterspørgsel er lig med behov. Det lyder så sympatisk, at markedet skulle opfylde vores behov eller ønsker. Men det er altså kun vores købekraft, markedet reagerer på. Behov uden købekraft bliver aldrig tilgodeset.
Troels Holm,
Mnjoeh, en til dels rimelig præcisering. Dog ligger jeg ikke under for en misforståelse. Blot genbruger jeg Dragsteds ord.
Jeg er såmænd enig med dig i - hvis jeg da ellers forstår dig korrekt - at 'markedet' så langt fra er en effektiv mekanisme, når det kommer til at imødekomme menneskers behov.
Men jeg forstår ærligt talt ikke helt din modvilje mod at tale om 'ønsker' og 'behov' i forhold til en markedstransaktion - et køb (og et samtidigt salg)? Jeg forstår ikke helt hvad du mener, når du hævder, at 'efterspørgsel' alene defineres som et 'effektueret køb'? Det kan vel i og for sig ikke være sandt? I så fald hævder du for mig at se også, at efterspørgslen aldrig kan være større end udbuddet?
Vi taler lidt forbi hinanden, tror jeg: Du er velkommen til at betragte et begreb som 'efterspørgsel' som værende ganske uafhængigt af menneskers ønsker og behov, omend en sådan formalistisk(?) omgang med ordene forekommer mig absurd. Det får være. Vi er enige i essensen, som når du skriver, at:
"[..]i den økonomiske jargon får liberalisterne til [sic] altid forplumret ved at formulere sig, som om efterspørgsel er lig med behov..
Det er netop en af mine hovedpointer i mit bidrag til denne debat ;)
Vippepunktet i denne debat er, om vi skal gøre noget som helst. Det skal vi ikke, for alt, hvad vi gør, bringer forstyrrelser ind i natursammenhængen. Løsningen er at gøre så lidt som muligt. Hvis alle erkendte det, kunne vi gå frem på en fornuftig måde og ikke sige, at nu skal vi lave hjælpepakker for netop de firmaer, der har været så dygtige til at skabe naturødelæggelser.
Hjælpeprogrammer uden denne indsigt er vanvid, men netop det, der sker nu. Det er tilsyneladende ganske umuligt for os at vende om og begynde at tænke på en anden måde. Det er ikke synd for samfundet (omend for den enkelte) at arbejdsløshed, konkurser, nervesammenbrud m.m. breder sig, for det er advarselslamper, der blinker for øjnene af os.
Vi får også direkte belønninger: Renere luft, mindre stress og tid til eftertanke, men når vi lukker øjnene for det hele, vil det gå galt. Konkurrencen om at komme først til helvede fortsætter.
Man kan betragte det som en flytning fra et sted til et nyt hjem. Hvordan får man så de andre til at indse at vi er nødt til at smide 2/3 af alt det gamle gods ud? Vi skal af med alt junket som har ophobet sig gennem alle årene. Hvor uendeligt nemmere ville det være hvis ikke sadisterne fulgte med. Alle dem som ikke føler at medmennesket har værdi i sig selv, at andre ikke har rettigheder, at nogle ikke er mennesker.
Der findes nu mennesker som rejser let, som ikke har noget tilbage, som ikke har mere at miste. Var det det I ønskede? Var den fattigdom som I skabte, det som I havde for øjnene, da I lavede lovene? Var det hensigten at tvinge mennesker, unge og sågar kvinder ud i hjemløshed?
Giver os en chance for et langt, sundt og værdigt liv. Så mange mennesker har fået deres liv ødelagt, så mange er gået ned, og dem på kontanthjælp har heller ikke længere et værdigt liv.
Det føles ikke som om, at det er muligt at gøre disse ting, ved selv ens værste fjende, og alligevel sker det. Stadigvæk efter syv forbandede år, kommer der nye sager ud i pressen, om dem der får smadret deres liv. Hvorfor stopper I det ikke? Betragter I det hele som et spil, hvor mennesker bare er brikker uden sjæl? Et spil som handler om at holde de andre partiers vælgere i et jerngreb af sorg, et liv i konstant smerte.
Gik de politiske partier bare i gang med en regulær krig for at smadre de andre partiers vælgeres liv? Er de ikke i stand til at se dem som mennesker? Blev hele Christiansborg besat af en mørk og menneskefjendsk ånd? Hvad er der galt med den håndfuld i toppen af de enkelte partier, som sidder med magten?
Vi lever trods alt på et meget lille område med nogle øer her og der. Hallo, det er Danmark det her! Hvorfor smadrede I landet? Hvordan kunne I tro at I havde retten? Tror I at I er almægtige lige som ham idioten ovre i USA? For fanden, gå en tur rundt i byen, se de mennesker som er der, tal med dem i stedet for at konsultere et menneskefjendsk firma, der ikke har anden interesse end at smadre landet.
Var det religionen som forsvandt, moralen eller etiken? Blev landets sjæl bare over få årtier mørk og destruktiv? Eller hvem var det som indførte det tanksæt, som gjorte det muligt at behandle andre som ikke-mennesker? Hvordan får man så mange over hele landet til at hoppe på den og i praksis udføre det? Hvordan indfører man på en arbejdsplads et tankesæt som omdefinerer mennesker som ting, som objekter der ikke er værdige til et langt og sundt liv, lige som alle andre, det er uforståeligt. Hvorfor var der ingen af dem som udført det, der stoppede det? Hvorfor samledes de ikke og strejkede? Hvordan er det i det hele taget muligt ikke at se de mennesker som lovene går ud over? Blev der skabt en kunstig afstand mellem dem som afgjorde andres skæbne og dem som det gik ud over?
Hvorfor er der ikke nogen som forhindrede politikerne i at udføre det beskidte arbejde som vi har set. Hvordan i alverden kom vi i det hele taget dertil hvor politiske partiers formål var at ødelægge livet for hele samfundsgrupper? Hvad var det som skete? Skete alt dette bare for at nogle kunne få råd til at tage på en ekstra skiferie? Hvad kom der ud af det?
Så hvordan kasserer man 2/3 af alle lovene på social- og jobområderne, hvordan fjerner man i praksis de love som ødelægger menneskers liv? Er man nødt til at fjerne de politikere eller sågar de partier, som stå bag de destruktive love? Politikerne har kæmpet en hård kamp for at indføre deres sadistiske love.
Der er blevet sagt mange både kloge og mindre kloge ord om coronakrisen, siden den startede. Pelle Dragsteds hører ubetinget til de kloge! Og aldrig har jeg været gladere for Enhedslistens rotationsprincip - 8 år, venner, så er det tid til at lave noget andet, gerne noget politisk, og lade nye folk komme til i Folketinget! Hvis Pelle Dragsted havde siddet i Folketinget nu, havde han næppe skrevet, hvad han skriver. Det er ganske forfærdende lidt vi hører til Enhedslistens MF'ere. De synes måske ikke, de kan handle anderledes, hvem ved, hvad der foregår i deres hoveder! I hvert fald: længe leve rotationsprincippet - gid det måtte blive udbredt til politikere på alle niveauer overalt, i kommuner og regioner og i lokale partiforeninger.
Selvfølgelig er EL ikke stendød. Men de har dog til dato haft så megen pli og ynde at de ikke har sat sig selv først. Hatten af for virkelige gentlemen og damer. De skal nok komme op i gear igen, men lige nu er de med til at tømme båden for vand, mens andre hele tiden hælder det ud af ørerne.
Mikael Jensen
Vi lever jo stadig i et demokrati, så hvis du synes, der bliver lavet sadistiske love, har du mulighed for at stille op i politik. Det kan jo være at dine holdninger vækker så meet genklang blandt befolkningen, at det bliver et stort parti.
Ellers tak, mange lande har prøvet planøkonomi og det duer som bekendt ikke.
Den største fejl Dragsted begår er at antage at vi har det samme produktionsapperat som i dag. Det er muligvis korrekt dagen efter Dragsteds utopiske ejerforholdsændringer men så begynder kloge hoveder at side i haven og nyde solen i stedet for at være innovative i en R&D afdeling eller de stopper med at starte nye virksomheder. Vi vil side fast hvor vi er nu, præcist som samtlige kommunistlande før har haft 0 udvikling på andre områder end våbenudvikling. Russerne kunne lave fremragende angrebstanks men kunne end ikke lave en bil der kunne køre fra A til B uden at bryde sammen. Der var i øvrigt heller ingen vej bilen kunne køre på med mindre det var inden for Mokvas bygrænser.
Det er os allesammen, via vores pensioner, der ejer verdens største virksomheder. At udviklerne der skabte de successfulde firmaer er stenrige og stadig har store ejerandele i de firmaer er der intet underligt i.
Jeg kan ikke se noget sted at social- og sundhedsassistenter skal betale mere end andre til redningspakkerne. Har Pelle misforstået noget, eller er det vores følelser han spiller på? Eller måske mener han at de banker og virksomheder bare burde gå konkurs så social- og sunhedsassiatenternes skattebidrag ikke skal lånes ud til dem? Det vil jo så betyde at skatteindbetalingerne fra de private virksomheder og deres ansatte ikke længere kunne betale for social- og sundhedsassistenternes virke.
Mere regulering er dog ikke en dårlig idé, både af banker og fonde. Kapitalfondes jagt på profit i københavsnke boligejendomme bunder i simpel lovgivning. Det kan og burde Folketinget sætte en stopper for omgående. Simple ændringer i lovgivningen der umuliggør store huslejestigninger efter renovation og vupti så er den ged barberet. Bankernes ansatte burde pålægges straffeansvar så man ikke bare påberåber sig uvidenhed og ansvaret for moms-karuseller og andet profitskabende spekulation i hullet lovgivning ikke kan placeres. EU burde samtidig give Vestager mere magt til hendes utrættelige kamp mod tech-giganterne og deres skuffeselskaber. Så er vi nået langt, uden planøkonomi.
Pelle Dragsted kan have ret i at man på mange måder kan kritisere vores økonomiske samfundsmodel, men samtidig er han aldeles ukonkret i, hvad han vil gøre ved det. Han taler om om "medarbejderindflydelse", men hvordan? Ofte er det små virksomheder, der står for innovationen, og de har ofte få ansatte, som ikke nødvendigvis deltager særligt meget i ideudviklingen. Men skal de ansatte så f.eks kunne stoppe grundlæggerens ideer, eller hvad? Pelle Dragsteds grundsyn har sit udgangspunkt i en verden af store virksomheder og banker, men det er ikke kun disse, der sikrer udvikling af nye produkter og services. Det er ofte små virksomheder. Kent Nørregård har evigt ret i at alle forsøg med socialisme er slået inderligt fejl, og selvom EL siger de vil noget helt andet end det, vi tidligere har set, så nytter det ikke noget, når man er så frygtelig ukonkret som Dragsted. Slagord som medarbejderindflydelse og medejerskab siger ingenting, med mindre man klart forklarer, hvad det er man vil. Offentligt ejerskab/medejerskab? Mener Dragsted modeller som DONG, DSB, PostNord ? Er det modellen? Det er det næppe, men hvad er så?
Kent Nørregaard,
Er det ideologisk blindhed eller blot ren og skær ignorance, som driver dig til at læse Pelle Dragsted som fanden læser bibelen?
Der ligger tydeligvis en række aksiomer til grund for din meningsytring. Ved du selv, hvad de er, og kan du eventuelt fristes til at opridse blot et par af disse aksiomer her? Så kan vi nemlig tale om dem, ser du - diskutere deres rimelighed.. ;)
Du taler også om 'planøkonomi', og henviser til historiske eksempler på en sådan økonomisk strategis totale fallit. Fair nok. Men et problem ved at argumentere for sin sag alene med afsæt i historiske eksempler er åbenbar: Det er svært at redegøre for en samlet historisk kontekst, og man kommer derfor nemt til at drage konklusioner, som ikke er retvisende.
Det er selvfølgelig fristende - for en kapitalistisk ideolog - alene at betragte for eksempel sovjetunionens tragiske og brutale udfoldelse (og kollaps) over tid, som primært resultatet af en underlegen økonomisk strategi. Men mon ikke mere kunne siges om den sag? Mon ikke visse andre historiske faktorer gjorde sig gældende?
Og er det derfor ikke også urimeligt, når du med det samme påkalder historiens spøgelser, blot fordi Pelle Dragsted tillader sig at stille spørgsmålstegn ved de eksisterende ejerforhold i det danske samfund, såvel som på globalt niveau?
Der er naturligvis ingen rettænkende mennesker, heller ikke Pelle Dragsted, som forestiller sig en tilbagevenden til et totalitært samfunds femårs-planer. Hvordan du når frem til en så absurd tolkning af en i og for sig relativt afdæmpet tekst, står for mig hen i det uvisse. Måske du kan forklare nærmere?
Endelig virker det - din øvrige tekst taget i betragtning - nærmest komisk, at du slutter af med alligevel at anbefale en regulering af markedet. Måske har du slet ikke forstået, at 'planøkonomi' ikke er et spørgsmål om 'enten-eller', men derimod et 'gradsspørgsmål'? I hvor høj en grad skal vi lade 'staten' - det vil i et demokratisk samfund sige os alle sammen - gennem lovgivning og regulering planlægge rammerne for et 'frit' [sic] marked?
Se, det er jo nok en diskussion værd, ikke?
@ Pelle Dragsted : "Jeg tror også, at et flertal ville holde fast i, at markedsmekanismerne på mange områder er nyttige for at matche virksomhedernes produktion med vores ønsker og behov."
UPS! Definer "markedsmekanismerne", Pelle.
Med "markedsmekanismer" forstås sædvanligvis forbrugernes efterspørgsel på bestemte produkter og/eller tjenesteydelser... Det er den sunde definition af "markedet", men markedet styret af forbrugernes efterspørgsel FINDES IKKE! Havde det eksisteret, ville kloden se ganske anderledes sundt ud, med sund atmosfære/klima, bæredygtighed, forbrug efter behov, uden usund/farlig social slagside.
Roden til ALT ondt, som overgår planeten Jorden, især efter WW2, er en massiv manipulation med markedet, leveret af marketing-tænketanke i samarbejde med medier, begge, mere eller mindre åbenlyst, direkte eller indirekte, helt eller delvis, enkeltvis eller i fællesskab ejet af medlemmer af fremstillingsindustrien.
Der er hele tiden nogle i disse tråde, de holder foredrag for os andre om stalinismens fallit, som om nogen her har den mindste hang til stalinisme. Det har Pelle heller ikke. Det er dårlig debatstil, og man kan lige så godt henvise til Ivan d. Grusomme.
Hvorfor bliver kooperationen I Danmark ikke holdt frem som skræmmebillede? Flere her handler sikkert i Brugsen, Irma osv., køber Arlaprodukter og er medlemmer af et fødevarefællesskab, og så kunne alle være med ud fra personlige erfaringer.
Når vi diskuterer USA-politik er der jo heller ikke nogen, der lægger ud med, at de hvide aldrig skulle have besat landet og udryddet flere millioner indianerne. Lad os nu se fremad. Skal vi have mere eller mindre kapitalisme?
Vi bliver nødt til at ændre sproget, hvis vi vil ændre samfundet. Tag fx ordet fattigdom. Det bliver brugt sådan i debatterne: “Du vil vel ikke gøre os alle sammen fattige, vel”? Hvis man vil noget andet end udnyttersamfundet, skulle det betyde fattigdom. Jeg vil ikke anerkende argumentet. I stedet vil jeg bruge ordet, sync, være i sync med... Vi skal være i sync med naturen og de næste generationer som også gerne skulle kunne nyde klodens ressourcer, men hvis vi bruger det hele nu, så...
Hvis man går ind for sync, bæredygtighed, så er man fremme ved en forståelse, der ligger milevidt fra neoliberalisme, kapitalisme, eller hvad man nu vil kalde grådigheden og den uindskrænkede egoisme. Og hvis vi ser på Folketingets partier, så er det ikke de højreorienterede partier, der har opfundet miljøbevægelsen, klimabevægelsen eller vil have svinefabrikkerne nedlagt. Det er heller ikke kongehuset, kirken, militæret eller den økonomiske magtelite. Det er såmænd de venstreorienterede, dem helt ude på fløjen, og dem der indtil for nylig kaldte sig Alternativet.
Lad os nu få en ordentlig debat om, hvad det er for et samfund, vi vil have.
Det korte ord 'forfra' frister, men uden opgøret med måden, 'markedet' fungerer på... dør 'forfra' en stille død. Det blå stromløb på regeringen, for at tvinge den maksimale 'genåbning' igennem, på så krot tid, som muligt - taler sit eget, tydelige sprog. Det Blå Budskab er ikke til at tage fejl af: "der skal forbruges, forbruges og atter forbruges - i en allerhelvedes fart!
Tilbage til business as usual = tilbage til alt det, der tager livet af vores klode, fordi ifølge De Blå (inkl. De Radikale Vendkåber) Forbrug og kun Forbrug er Vejen Frem (mod HVA'?)
Roden til ALT ondt, som overgår kloden, især efter WW2 er en massiv manipulation med markedet, leveret af marketing-tænketanke i samarbejde med medier, begge, mere eller mindre åbenlyst, direkte eller indirekte, helt eller delvis, enkeltvis eller i fællesskab ejet af medlemmer af fremstillingsindustrien. Der bliver manipuleret med markedet enten direkte gennem 'tilpasning' af produkter, til at sælge flere eksemplarer af samme, end der ellers ville være behov for, eller indirekte gennem manipulationen med... forbrugere.
Der er no way, at der overhovedet findes noget 'forfra', medmindre et opmærksom blik mod f.eks. markedsfænomenet 'planlagt forældelse' ('planned obsolescence' alias 'built-in obsolescence' eller 'premature obsolescence'), så produkterne bliver slidt, eller går i stykker efter et forudplanlagt tidsrum efter købet, helst uden mulighed for at kunne foretage en reparation.
Det klassiske eksempel er glødepære, oprindeligt designet til at kunne lyse i omegnen af 3 tusinde timer, men som producenterne ('Phoebus cartel' m.fl.) 'nedgraderede' til en levetid på kun et tusind timer = tredoblet produktion og salg af glødepærer. Strengt taget alt, der ikke er 'haute couture', er i dag fremstillet med 'planlagt forældelse' -
- og hvad det må koste i spild af råvarer og transport, ved nok kun guderne!
Dernæst må 'forfra' forfølges videre, over til markedets grove og ringeagtende manipulation med forbrugerne: 'demand marketing', 'demand creation' samt 'infantilisering af voksne', som derved opmuntres til børneadfærd (bl.a. gennem alskens hjernedød underholdning, events eller tv-lege) = forbrugerne mister behovskontrol, bliver nemme at overbevise om behov, de i virkeligheden slet ikke har, samt forføres til til at foretage hjernedøde impulskøb.
Alt imens fremstillingsindustrien, marketings- og mediefolk præsiderer rundt om mødeborde oppe i deres elfenbenstårne, rundt om i verden - opfinder de det ene efter det andet koncept til strategier, der skal få os til at tro, at vi har langt flere 'spændende' behov, vi end ikke anede, overhovedet eksisterede - mens denne kreative forsamling af manipulatorer, industriernes taskforces - triller rundt på gulve, halvkvalte af latter over forbrugermassernes godtroenhed.
Forbrugerne får intetanende tværet lort i deres taknemmeligt smilende faces, mens de hopper ind i hamsterhjullet for at skaffe til betaling for det imaginære shit, mens fremstillingsindustrien, marketings- og mediefolkene hyler af grin af dem, hele vejen til deres banker!
Der bliver simpelthen intet 'forfra', medmindre samfundet afskaffer det nytteløse, kunstigt skabte (over)forbrug, mennesker dresseres og lokkes til!
Før samfundet tvangsopløser alliancen mellem fremstillingsindustrien, marketings- og mediefolk, kan vi skyde en hvid pind efter såvel 'forfra', som klimaet og klodens bæredygtige eksistens!
@ Anina Weber
Jeg er allerede gift.
At markedsmekanismer er nyttige er en overbevisning, som kun har overvintret på venstrefløjen. Den besiddende klasse har forlængst opdaget, at det er en illusion. Her er det planøkonomi, som er på dagsordenen - altså når blot planen bliver udarbejdet i den private sektor uden indblanding fra staten. Undtagelsen er naturligvis i krisetider som lige nu, hvor også hele den private sektor venter i spænding på regeringens PLAN for en genåbning af økonomien og forventer en overførselsindkomst i mellemtiden.
Og så er der personer der som Kent Nørregaard (ovenfor), stadigvæk tror, at planøkonomi er antikveret idé fra den gang, der var noget som hed Sovjetunionen.
"Americans mythologize competition and credit it with saving us from socialist bread lines. Capitalism and competition are opposites. Capitalism is premised on the accumulation of capital, but under perfect competition, all profits get competed away. The lesson for entrepreneurs is clear. Competition is for losers." Peter Thiel, grundlægger af PayPal og Palantir Technologies, nummer 328 på Forbes liste over rigeste personer i verden.
Jens Peter Hansen skriver med opbakning fra Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup og Alvin Jensen: "Selvfølgelig er EL ikke stendød. Men de har dog til dato haft så megen pli og ynde at de ikke har sat sig selv først. Hatten af for virkelige gentlemen og damer - - - " Således Jens Peter Hansen. Når jeg ser film fra gamle dage, møder jeg ind imellem både gentlemen og damer, med både pli, ynde og det hele. Det er dog ikke så meget det, jeg går op i i politik, og for EL's vedkommende da specielt ikke, da det er det mest progressive parti med repræsentation i Folketinget. Her går jeg meget mere op i, om partiprogrammet bare så nogenlunde efterleves - med skyldig hensyntagen til taktiske overvejelser. EL er et socialistisk parti, Jens Peter Hansen muligvis mere tilhænger af Det Samarbejdende Folkestyre og Den Danske Model?? med fredspligt, arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og nu også Trepartsforhandlinger, hvor kapitalejernes og arbejdernes organisationer mødes med statsmagten for at ordne alt til det bedste for alle - i det klasseløse samfund. Det er alt sammen træk, som er den korporative stat værdigt - og bestemt ikke en retning jeg drømmer om, at EL går. Derfor glæder det mig, at Pelle Dragsted har genvundet sin frihed til at sige, hvad han siger - uden for Folketinget. Og derfor glæder jeg mig over rotationsprincippet.
Agnete la Cour jeg tillader mig at give EL en cadeau for at de i denne særlige situation ikke kører revolutionsdrømmen i stilling, men netop derfor indtil "freden" er nogenlunde stabiliseret så meget mere vil være i stand til at komme med krav om forandringer, der ville kunne tage udgangspunkt i denne krise. Som fx at vaccineproduktionen må på danske hænder, at en række produktioner der tidligere har været indkøbt i Kina må fremstilles her og ikke mindst at de firmaer staten har holdt hånden under herefter må anses for delvis statsejede. At udvise pli og ynde er et lidt gammeldags udtryk og det falder Agnete la Cour for brystet. Jeg må beklage at det ligefrem fremprovokerer ubehag og gisninger om min politiske overbevisning. Hvad El's partiprogram angår så troede jeg ikke at der stod noget om hvad man skulle gøre når en pandemi som Corona hærgede, men kan jeg forstå at programpunktet blot ikke er blevet bragt på bane af de al for artige Folketingsmedlemmer.
Jeg hørte Skipper her i morges på P1. Det var da opløftende selv om revolutionen ikke var lige op over.
Jens Peter Hansen, jeg anbefaler din kommentar, fordi jeg synes, det er en rigtigt vigtig debat, vi har her. Vi er da formentligt politisk uenige, men ikke mindst derfor er der basis for en debat - og helst uden de nedladende bemærkninger, som du synes at mestre. De bringer jo ikke noget videre! Først vil jeg lige - i denne kommentar - sige, at revolutionsdrømme ikke optræder i Enhedslistens partiprogram. Derimod siges det, at EL stræber mod et socialistisk samfund ad demokratisk vej. Her er Folketinget ét af flere 'værktøjer'. Mit problem lige nu er, at Folketinget ikke i den nuværende situation er blevet brugt til at bringe os nærmere et socialistisk samfund med ikke bare politisk, men også økonomisk demokrati. Ubetinget støtte med trecifrede milliarbeløb til enhver form for kapitalistisk virksomhed bringer os jo ikke en milimeter nærmere målet. Tvært imod kan man være bekymret for, at de nuværende menneske- og naturfjendtlige strukturer cementeres. Derfor er jeg glad for Pelle Dragsteds artikel. Kan visionerne her realiseres, er der håb forude. Det kan vi vel blive enige om.
JEG er ikke nedladende. Tværtom!
Jeg er så gammel at jeg i den grad tror på det gode i mennesket uanset hvilket samfund de lever i. Jeg har også set at samfund der ville det gode efter kort tid handlede ondt. Det faktum at EL i situationen handler sympatisk og uselvisk er for mig et smukt eksempel på omtanke, der ligner en række menneskers uegennyttige handlinger i disse dage. Derfor min hyldest til folketingsgruppen.