Kommentar

Pelle Dragsted: Planøkonomien er på vej tilbage – og det skal vi være glade for

Ideer om at skabe demokratiske planer for økonomien er på vej tilbage i varmen med klimaloven som første eksempel. Og heldigvis for det. For markedskræfterne kan ikke få os gennem tidens store kriser, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
Alle moderne samfund – også dem, vi normalt kalder markedsøkonomier – har elementer af planøkonomi, hvor demokratiske beslutningstagere griber ind i produktionen, prisdannelse og distribution. Som en ung Jens Otto Krag skrev i Socialdemokraten i 1943: »Planøkonomi er ikke et spørgsmål om enten-eller, men om mere eller mindre.« Her tager han 21 år senere som statsminister imod Nikita Khrusjtjov.

Alle moderne samfund – også dem, vi normalt kalder markedsøkonomier – har elementer af planøkonomi, hvor demokratiske beslutningstagere griber ind i produktionen, prisdannelse og distribution. Som en ung Jens Otto Krag skrev i Socialdemokraten i 1943: »Planøkonomi er ikke et spørgsmål om enten-eller, men om mere eller mindre.« Her tager han 21 år senere som statsminister imod Nikita Khrusjtjov.

30. april 2020

Alene overskriften på dette indlæg kan nok få blodtrykket til at stige hos Berlingske. Så lad mig for deres sjælefreds skyld starte med en begrebsafklaring.

Ordet planøkonomi skaber associationer til stalinistiske femårsplaner, lange køer og tomme hylder.

Men denne snævre betydning af begrebet er faktisk af nyere dato. Tidligere blev planøkonomi opfattet som et bredt spektrum af forskellige former for demokratiske indgreb i økonomien. Den sovjetiske planøkonomis detailstyring af økonomien udgjorde kun én yderlighed i dette spektrum.

Mindre vidtgående former for planøkonomi vandt i årtierne efter Anden Verdenskrig tilslutning langt ud over den sovjetkommunistiske lejr.

I Socialdemokratiets program fra 1945 kunne man læse, at: »De sociale Problemer maa løses. Dette kræver en planøkonomisk Samfunds- og Erhvervs­politik. Den Politik vil det danske Socialdemokrati føre.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Dan D. Jensen
  • Karsten Nielsen
  • Katrine Damm
  • Bent Gregersen
  • Erik Karlsen
  • Steen K Petersen
  • Dorte Sørensen
  • Karen Grue
  • Anders Reinholdt
  • Christian Mondrup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brian Nocis Jensen
  • Anders Graae
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Agnete La Cour
  • Alvin Jensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Jens Flø
  • Torben K L Jensen
Thomas Tanghus, Dan D. Jensen, Karsten Nielsen, Katrine Damm, Bent Gregersen, Erik Karlsen, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, Karen Grue, Anders Reinholdt, Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Brian Nocis Jensen, Anders Graae, Kurt Svennevig Christensen, Agnete La Cour, Alvin Jensen, Poul Anker Sørensen, Jens Flø og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Enig med Pelle Dragsted - kommentarer vil jeg overlade til tante Berling.

Lars Løfgren, Estermarie Mandelquist, jørgen djørup, peter juhl petersen, Torbjørn Methmann, Hanne Ribens, Bent Gregersen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, Poul Reynolds, Pia Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Graae, Mogens Holme, Agnete La Cour, Alvin Jensen, Ete Forchhammer , Henrik Peter Bentzen og Sus johnsen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

29/apr/2020

Ja tak, Pelle Dragsted,
det må du gerne lige forhandle igennem :-) ...

Venlig hilsen
Claus

PS: Inkluder gerne lige SF :-) ...

Estermarie Mandelquist, hannah bro, Flemming Olsen, peter juhl petersen, Bent Gregersen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Poul Reynolds, Torben K L Jensen, Agnete La Cour, Alvin Jensen, Ete Forchhammer og Sus johnsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Så lige meningsmålingerne. S tordner frem. Blå blok ribbes og kan ikke svare på, hvad borgerlighed er for en frugt. Der kan laves al den planøkonomi S har lyst til, men lysten er nok ikke så stor, når det kommer til stykket. Lad dem prøve med klimaplanen.
Alle taler om Jesus, men ingen har set ham. Det er det samme med Dan.

Thomas Jensen, Flemming Olsen, Jørgen Larsen, Bent Gregersen, Ib Christoffersen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Anders Graae, Agnete La Cour, Alvin Jensen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Det er klart, at det er politikernes ansvar at stå for en overordnet masterplan ift. klimaet; de har nogle gode værktøjer til det bl.a. regulering via afgifter, tilskud og lovgivning.

Der hvor markedskræfterne er stærke, er, at tilpasse sig de rammer som politikerne opstiller. Evnen til at omstille produktion og udvikle nye løsninger hen mod, hvor det økonomisk set giver det største overskud. Dette kunne også kaldes evnen til innovation drevet af nogle økonomiske motiver.

Jeg tvivler på at dette er planøkonomi, men det viser bare den symbiose, der allerede er mellem stat og markedskræfterne. Selvfølgelig.

Dan D. Jensen, Lasse Schmidt og Kim Andersen anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Ja tak, økonomisk demokrati og planøkonomi MED borgerinddragelse - også ud over den borgerinddragelse Folketinget og kommunalbestyrelser giver. Ja tak, lad os få et ægte demokratisk samfund.

Torbjørn Methmann, Arne Albatros Olsen, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, Mikkel Zess, Poul Reynolds, Jens Thaarup Nyberg, Pia Nielsen, Torben K L Jensen, Trond Meiring, Palle Yndal-Olsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Uffe Palludan

Man skal gøre sig klart, at planøkonomi i praksis vil indebære, at nuværende private virksomheder, der måske ikke altid fungerer samfundsmæssigt ideelt, men dog nogenlunde, vil komme til at fungere præcist lige så godt/dårligt som DSB og Danmarks Radio gør det i dag. Vi har faktisk emperi, der viser hvordan. Et helt samfund som et DSB. Gennempolitiseret, 100% fokuceret på de politiske beslutningstagere og processer uden fokus på de egentlige produkter og deres kvalitet, uden fokus mod til brugerne og stort set heller ikke mod de ansatte.

Martin Nielsen, Flemming Olsen, Bent Nørgaard, arne tørsleff, Erik Pedersen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Leif Tullberg

På grund af Chavez og Maduro er folket i Venezuela drevet til at grave gennem affald for at overleve. 20 års socialisme ødelagde en økonomi med verdens største oliereserver - likvide penge. Familier går sultne og lider i dagelange linjer for grundlæggende behov.

Martin Nielsen, Flemming Olsen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Leif Tullberg

Socialisterne,
Med flere bruger enhver lejlighed til at argumenterer for deres stendøde socialistiske ideologi som har forpestet alle de lande hvor den har været afprøvet.

Nu sniger den socialistiske ideologi sig frem igen, som den gjorde under finanskrisen, klima krisen, nu corona krisen.

Men socialisterne er på vildspor, det er social kapitalismen der gør at vi har råd til at løse alle kriserne, så vi ikke ender som Venezuela, DDR, Sovjet, Nordkorea,Kina
plus mange lande i Sydamerika.

Den kapitalisme som vi kender i dag, bliver derfor kaldt social kapitalisme.
Social kapitalisme, er den moderne form for kapitalisme,
Som er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle landets borgere.

Social kapitalisterne støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt private virksomheder og stats-støttede tjenesteydelser, enten garanterede eller regulerende.

Selv om social kapitalisterne, tror på princippet om individuel frihed, forventer de samtidig også, at statsmagten yder et lands borgere visse former for mindste ydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløsheds sikring.

Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning, afgifter med mere og har til formål at sikre alle borgere lige økonomiske muligheder.

I økonomiske spørgsmål accepterer social kapitalisterne en statslig indblanding og går således ind for f.eks. monopol- og konkurrencelovgivning.

Staten skal garantere grundlæggende rettigheder som fri uddannelse, socialhjælp og gratis lægebehandling.

Det betyder, at staten må omfordele goderne i samfundet.

De borgere, der tjener mest, skal også betale mest i skat.

I dag betaler 20 % af skatteyderne 50 % af indkomstskatterne.

I dag opkræves ca. 50 % af BNP i skatter og afgifter, med mere.

Men tiden er kommet til at få mere ud af de Ca. kr. 1100 milliarder..

Socialisterne har intet lært af Cuba, Venezuela ,Sovjetunionen, DDR, Kina. Nordkorea,

plus mange andre lande i Sydamerika.

Martin Nielsen, Flemming Olsen, Bent Nørgaard, Jens Winther, Ib Christoffersen, arne tørsleff og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Bare fordi regeringen udstikker en vej med ting der skal gøres betyder det ikke at firmaer skal overtages og styres på den måde.
Man bygger jo heller ikke femeren ruten ved at statsligøre samtlige håndværkere der skal udføre arbejdet.

Dorte Sørensen

Uffe Palludan
Mener du at DSB og DR har en Planøkonomi?
I mine øjne er de styret af politikernes tanker om besparelser kaldet effektiviseringer samt en politisk indblanding.
Fx. skælder politikerne ud ,når der er forsinkelser osv. også selv om forsinkelserne skyldes politiske beslutninger om ikke at give DSB penge til den nødvendige renovering af baneanlæg og signalsystemer.
Husker flere sommer, hvor der var forsinkelser fordi skinnerne var for gamle og blev bøjede af solopvarmningen.
Osv......
DR må ikke sende dit og dat selv om politikkerne taler meget om den "hellige" armslængde. Osv.......

Det kalder jeg ikke planøkonomi. Derudover skal vælgerne/medarbejderne/brugere indrages så det bliver nogle demokratiske beslutninger.

Steen K Petersen

Som et af de mange gode leveråd vores Lars Larsen havde, sagde han,
»Jeg har altid været glad for at betale skat og har gjort det med glæde. For jeg lærte i mine unge dage, at jo mere skat man betalte, jo mere havde man tjent, og det er i store træk rigtigt,«

Bare jeg var blandt de 20% sikke mange penge jeg tjente, og det som ville være bedst, var jeg så var blandt dem der betalte de 50% Af indkomsskatterne, sikke stolt jeg ville være.

Ib Christoffersen

Planøkonomi har den enorme fordel at eliten får det rigtig godt. Og med det åbne samfund vi har, så vil de rigeste hurtigt finde varmere himmelstrøg. Så må middelklassen endnu engang til lommerne. Underklassen tør magthaverne ikke røre, det giver oprør. Så, herfra, hyg jer :)

Så skal vi til at producere 1 slags sokker uanset om vi har brug for dem eller ej. Og i ulige år bliver de produceret i ulige størrelser.Suk.

Martin Nielsen, Flemming Olsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Uffe Palludan

Dorte Sørensen

Ja, jeg mener, at DSB og DR er planøkonomi. Det skal forstås på den måde, at de udgør alternativet til markedsorienterede virksomheder. Den grundlæggende forskel er, hvor pengene kommer fra.

I en markedsorienteret virksomhed kommer pengene fra markedet, som virksomheden derfor forsøger at tilpasse sig/ udnytte for at tjene mest muligt, hvilket i sidste ende sædvanligvis (dog ikke altid) er det samme som at give kunderne/brugerne det de vil have.

I den alternative organisering kommer pengene oppefra og det er i praksis fra politikerne demokratisk eller ikke-demokratisk valgte. Her vil virksomheden for at tjene mest muligt (og det er også virksomheder i planøkonomiers umiddelbare mål) tilpasse sig/styre politikerne, herunder planlægningsmyndigheder og dermed kommer de til at vende ryggen til de umiddelbare brugere. Det er præcist det der sker i DSB og DR.

Dorte Sørensen

Uffe Palludan
Tak for svaret.
At DR og DSB vender ryggen til de umiddelbare brugere kan jeg ikke se. De arbejder da hårdt for at give brugerne det bedste - problemet er, at de få et rammebeløb afsat fra Finansloven (nu også DR) samt at dette rammebeløb bliver ændret alt efter hvilken regering der har magten. For DSB kan regeringen også trække et eventuelt overskud tilbage til statskassen. Det er der da ikke meget planøkonomi i.

For mig er planøkonomi en økonomisk plan 5-10 år ud i fremtiden , hvor der opstilles mål, virkemidler,osv. så der kan opnås de bedste resultater for samfundet, medarbejderne og brugerne.

Mange markedsstyrede virksomheder tager hvis kun hensyn til brugerne/kunderne hvis det giver virksomheden fortjeneste.
Se fx. medicinindustrien der bliver så store, at de har mere eller mindre monopol og kan sætte priserne højre og højre op. Det er da ikke til samfundets og brugernes bedste.

Jørgen Larsen

@Leif Tullberg - Er det virkelig så svært at forstå, at blot fordi nogle kalder sig selv socialister, så er de det rent faktisk også?

Ja, der findes ved gud masser af skrækkelig eksempler på den 'virkeliggjort' socialisme (faktisk også på den virkliggjort kapitalisme). Din såkaldte social kapitalisme er sådan set bare et andet navn for en Socialdemokratisk ideologi (medstifter af Socialistisk Internationale).

Mikkel Zess, Agnete La Cour og Torbjørn Methmann anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Konglomeratet Mærsk kunne ikke overleve uden planøkonomi.

Mikkel Zess, Steen K Petersen, Ivan Breinholt Leth og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hr. Møller´s "rettidig omhu" er om noget det samme som planlægning af fremtidens investeringer.

Man kan ikke forvente at privatejede virksomheden, der skal overleve i et kapitalistisk samfund som vores, skal tænke langsigtet og samfundsansvarligt af sig selv. Man kan lige så godt forvente at en sten, kan flyve. For virksomhederne drejer det sig om at overleve her og nu og frem til næste regnskabs år. Det er det politiske system, der må sætte betingelserne for virksomhedernes virke, som må sætte kursen og sikre en samfundsansvarlige udvikling langsigtet.
Alle kan jo se at vores samfund er i krise og vi ikke bare kan fortsætte med 'business as usual'. Grådigheden som har været vores økonomis 'motor' har ført til stigende udplyndring af ressourcerne, klimaforandringer , voksende ulighed og umyndiggørelse.
Derfor råber tiden på politisk styring . Der skal være muligheder for privat initiativ og foretagsomhed men de overordnede vilkår skal være politisk bestemt, kald det planøkonomi eller noget andet. Det drejer sig om at begrænse grådigheden, bekæmpelse af ulighed, om stop for ikke bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer og sikring af vores demokratiske rettigheder. Det ene vil ikke lykkes uden det andet.

Mikkel Zess, Agnete La Cour, Dorte Sørensen, Anders Reinholdt og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

For en hel del personer i USA er det Danmark, som er en socialistisk planøkonomi - ikke Venezuela. Det, som Leif Tullberg og Pelle Dragsted har tilfælles er, at de begge tror, at planøkonomi er noget med venstrefløj og socialisme - hvad socialisme så end er for en størrelse. Når man ser bort fra fejlslagne stater som Somalia, har der ikke siden Romerriget været en økonomi på planeten, som ikke er en planøkonomi. I dette århundrede er økonomier især meget planlagte af monopoler og oligopoler. Google styrer stort set markedet for søgemaskiner. Monsanto har flest plantemonopoler i verden og styrer markedet for såsæd. Standard Oil styrer sammen med den saudiske kongefamile markedet for olie. Amazon dominerer markedet for online salg. Microsoft styrer markedet for operativsystemer. De mest profitable virksomheder i verden har en eller anden form for markedsdominans, som sætter dem i stand til at styre forbrug, produktudvikling og indtjening på deres markeder. Enhver succesrig kapitalist ved, at frie markeder er for fjolser:

"Americans mythologize competition and credit it with saving us from socialist bread lines. Capitalism and competition are opposites. Capitalism is premised on the accumulation of capital, but under perfect competition, all profits get competed away. The lesson for entrepreneurs is clear. Competition is for losers." Peter Thiel, grundlægger af PayPal og Palantir Technologies, nummer 328 på Forbes liste over rigeste personer i verden.

Søren Kristensen

Det er som regel altid godt at planlægge lidt før man går i gang med noget. Man kan kalde det planøkonomi eller rettidig omhu, uanset hvad så går ikke uden. Forestil dig du vil male et helt vildt maleri. Hvor vildt det end er slipper du ikke for at tilvejebringe både en rammer og noget maling, før du går igang. Du undgår ganske enkelt ikke en smule planlægning, næsten lige meget hvad du vil opnå. Defor har praktiseringen af forestillingen om helt at undvære planøkonomi, sådan som den været tilfældet gennem de seneste mange år, været kontraproduktiv og det bare dejligt, at/hvis politikerne kommer til fornuft igen.

Uffe Palludan

Dorte Sørensen

Planøkonomi er sådan noget der ser fint ud på papiret. Det er en økonomi organiseret som et stort bureaukrati. Max Weber bureaukratiet som et ideal, men i dag er ordet nærmest blevet et skændsord. Hvorfor?

Fordi den bureaukratiske organisation – hierarkiet – fungerer efter sine egne regler, som er helt anderledes end tegningerne på papiret. Den har sine egne mekanismer og det er uanset om den er privat eller offentlig. Det, der virkeligt tæller er muligheden for at gøre karriere i organisationen og få magt og udøve den. (Skrabede man lidt i Sundsstyrelsens eller seruminstituttets overflade ville man sandsynligvis også se at sådan er det der).

Både private og offentlige bureaukratier har derfor egne målsætninger som ikke handler om at tilfredsstille markedets ønsker eller planmyndighedernes. Den vigtigste er organisationens overlevelse og det er helt uafhængigt af dens produkters samfundsmæssige relevans. Den næstvigtigste er egen vækst. Hertil kommer naturligvis varetagelse af ledelsens egeninteresse.

Når jeg skriver, at DSB vender ryggen til passagererne er her forklaringen: DSB lever ikke af at sælge billetter. Man siger, at DSB gør det, men i praksis er DSBs passagerer slet ikke kunder. De er tvangskunder, der af af forskellige årsager ikke har mulighed for at fravælge DSB. Derfor påvirker det ikke DSBs ”salgs”indtægter, at man vender ryggen til passagererne og når man længe har gjort det, vil det være illusorisk at man kan kan tiltrække flere kunder gennem salg og service. Det er dermed ikke i DSBs interesse at servicere passagererne.

Det DSB i stedet gør, er at orientere sig den anden vej, nemlig derhen hvor pengene kommer fra, dvs. til politikerne, som der er en risiko for kan finde på at beskære bevillingerne eller omvendt, som det er muligt at påvirke til at bevillige ekstre beløb til bureaukratiet. Politikerne er i virkeligheden DSBs virkelige kunder, som hele organisationen så er rettet ind efter. DEm har DSB en interesse i at servicere.

Slutresultatet bliver, at selv når politikerne inkl. Enhedslisten bevilliger flere midler til ”kollektiv trafik”, så kommer det yderst sjældent passagererne tilgode.

Dorte Sørensen

Uffe Palludan
Er du ikke lidt grov over for DSB.
Du har ret i at DSB's økonomiske rammer er bestemt af politikske beslutninger og afhænger af hvilken regering der har magten.
Men DSB's medarbejdere forsøger da at give passagerne de bedste betingelser , de kan. Se fx. kaffen mv. er vendt tilbage til de længere togstrækninger , efter et krav fra DSB's passagerer.
At der er mange forsinkelser skyldes især for ringe bevillinger til vedligeholdelse, anlæg osv. - et rent politisk skabt problem .
De dyre billetpriser og mange forsinkelser og uden for de større byer den ringe hyppighed i afgange er med til at få folk til at benytte anden transport. Derudover kommer de tidligere regeringers omlægning af bilafgifterne og ikke mindst de faldende benzin priser. Med andre ord det er blevet meget dyre at køre med tog og bus end benytte en bil.

Så de ældre, unge og folk med lav indkomst uden bil ( der er dog stadig ca. 40 % af befolkningen , der ikke råder over en bil) skal betale prisen for at andre så hurtigt og billigt bare kan farte afsted til skade for klimaet, tilgængeligheden, osv.....

Martin Nielsen

@Dorte Sørensen
"At der er mange forsinkelser skyldes især for ringe bevillinger til vedligeholdelse, anlæg osv. - et rent politisk skabt problem"

NETOP! Politisk skabt...Planøkonomi i modsætning til drevet på Kapitalistiske vilkår hvor kunderne kan vælge mellem forskellige firmaer og straffe dem som ikke prioriterer i forhold til kundernes ønsker.

Martin Nielsen

@Søren Kristensen
"Det er som regel altid godt at planlægge lidt før man går i gang med noget. Man kan kalde det planøkonomi eller rettidig omhu, uanset hvad så går ikke uden."

Jeg ved ikke om du laver sjov eller om du reelt er uvidende, men.... Ordet "Planlægning" er ikke synonymt med "Planøkonomi". At en privat aktør på et frit kapitalistisk markede planlægger noget, er IKKE det samme som at en central myndighed planlægger hele økonomien eller hele sektorer af økonomien egenhændigt.