Kommentar

Pikettys forslag om borgerløn er en god idé – også i Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kalder Pikettys forslag om borgerløn »primitivt«. Det er besynderligt, at rådet ikke kan se, at den danske flexicuritymodel trænger til et borgerlønselement, fordi det vil øge trygheden og mindske bureaukratiet, skriver tidligere samfundsforsker Erik Christensen i dette debatindlæg
Der er behov for en gentænkning af kontanthjælpssystemet, så alle får en ret til et eksistensminimum via en borgerløn, og oven på dette nye borgerlønssystem vil der være plads til en socialpolitik, der kan tilgodese grupper med specielle behov. Samtidig kan der som en overbygning indrettes et nyt a-kassesystem, der giver en højere og mere sikker kompensation ved arbejdsløshed, argumenterer Erik Christensen i sit debatindlæg.

Der er behov for en gentænkning af kontanthjælpssystemet, så alle får en ret til et eksistensminimum via en borgerløn, og oven på dette nye borgerlønssystem vil der være plads til en socialpolitik, der kan tilgodese grupper med specielle behov. Samtidig kan der som en overbygning indrettes et nyt a-kassesystem, der giver en højere og mere sikker kompensation ved arbejdsløshed, argumenterer Erik Christensen i sit debatindlæg.

Sille Veilmark

21. april 2020

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd roser den franske økonom Thomas Pikettys nye bog Kapital og Ideologi for at komme med en lang række forslag, som kan være med til at udvikle det danske og de europæiske velfærdssamfund i rådets kronik i serien »Kan vi lære af Pikettys politik i Danmark?«.

Rådet roser især Pikettys forslag til beskatning af CO2-udledninger, ændring af uddannelsesudgifterne og beskatning af de multinationale selskaber.

Men rådet afviser hans forslag i forhold til arbejdsmarkedet med borgerløn og 25-års-fødselsdagsgaver til alle i form af en kapitalbevilling, fordi den danske flexicuritymodel, som den ser ud nu, er effektiv og indeholder et stærkt socialt sikkerhedsnet.

Men er det nu rigtigt? Det danske flexicuritysystem er i de senere år blevet tyndslidt på grund af reducerede ydelser, en forstærket tendens til lønarbejdstvang og stigende utryghed for flere. Førtids- og fleksjobreformen fra 2013 betød, at lønarbejde blev gjort til løsning på alle sociale problemer og ødelagde en selvstændig socialpolitik.

Regeringen er klar over, at det er nødvendigt at gentænke kontanthjælpssystemet, hvorfor man har nedsat en ydelseskommission, der skal foreslå forenklinger af hele systemet for at fjerne de voldsomme bureaukratiproblemer. Men samtidig har man planer om, at alle nyankomne udlændinge skal pålægges krav om 37 timers aktivering, hvilket vil skabe yderligere bureaukrati.

Det grundlæggende problem i den danske arbejdsmarkedsmodel er utrygheden hos stadigt flere. Nogle bliver arbejdsløse med en meget lav dagpengedækning, andre falder ud af dagpengesystemet, nogle kan ikke komme ind i a-kassesystemet på grund af midlertidige ansættelser og over 160.000 modtager ingen form for offentlig understøttelse, selv om de hverken er i job eller under uddannelse.

Ret til eksistensminimum

Der er behov for en gentænkning af kontanthjælpssystemet, så alle får en ret til et eksistensminimum (borgerløn) og ikke et midlertidigt, usikkert behovsbestemt system med gensidig forsørgelsespligt. Det vil skabe et sikkert gulv, som ingen kan falde ned under.

I dag har man et sikkerhedsnet, hvor maskerne bliver stadigt større, og hvor man meget let bliver viklet ind i nettet, så man ikke kan komme ud. Med et sikkert gulv vil man altid have noget at falde tilbage på.

Oven på dette nye kontanthjælpssystem (borgerlønssystem) vil der være plads til en socialpolitik, som kan tildele særlige ydelser til forskellige grupper, der har specielle behov og ikke kan klare sig på det lønnede arbejdsmarked – uden at der er krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Sådan et system ville leve op til manges ønske om en ny og selvstændig socialpolitik.

Samtidig kan der indrettes et nyt a-kassesystem oven på borgerlønssystemet inden for nogle af staten definerede solidariske rammer, der giver en højere og mere sikker kompensation ved arbejdsløshed.

Samlet set ville der i det nye system være skabt en sammenhæng mellem et nyt borgerlønssystem og et a-kassesystem. Man ville have gjort op med lønarbejdstvangen, og det ville forenkle beskæftigelsesbureaukratiet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kalder Pikettys forslag om borgerløn »et primitivt system«, måske fordi de ikke kan forestille sig, at et borgerlønssystem kan kombineres med et reformeret a-kassesystem.

Det forekommer besynderligt, at rådet som interesserepræsentant for lønarbejderne ikke kan acceptere et borgerlønselement i den danske flexicuritymodel.

Det ville øge trygheden for alle. Det ville svække den øgede lønarbejdstvang, som især de svagest stillede i og omkring arbejdsmarkedet har mærket. Endelig ville det kunne reducere bureaukratiproblemet ved at skabe et mere enkelt system uden den megen kontrol, der foregår i dag.

Måske vil progressive arbejdsgivere også kunne se visse fordele ved et sådant nyt system. De vil sikkert specielt være skeptiske over for en svækkelse af lønarbejdstvangen, men kunne måske se fordele ved en reduktion af bureaukratiet og en forøgelse af mobiliteten. Så måske kunne et borgerlønssystem ligefrem danne grundlag for et nyt stort forlig på arbejdsmarkedet, hvis fagbevægelsen og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forstod at forsvare arbejdernes interesse for øget tryghed.

Der er mulighed for at ændre stive, fastlåste systemer, når samfundene åbner igen efter coronakrisen. Med borgerløn som element i det danske arbejdsmarkedssystem vil man stå meget stærkere, når den næste pandemi eller voldsomme konsekvenser af klimakrisen melder sig. Alle vil på forhånd være sikret et eksistensminimum, og man ville derfor undgå en del af arbejdet med at lave store, komplicerede hjælpepakker.

Erik Christensen er tidligere lektor i samfundsfag på Aalborg Universitet

Serie

Kan vi lære af Pikettys politik i Danmark?

Stjerneøkonomen Thomas Piketty kommer i sin nye bog med et bud på en »deltagersocialisme« og en række radikale politiske forslag, som skaber lighed og bekæmper klimaforandringerne. Men er franskmandens forslag også relevante for den danske samfundsmodel? I denne kronikserie har vi bedt skribenterne vurdere Pikettys politik i en dansk kontekst.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Uffe Gammelby
  • Steffen Gliese
  • Steen K Petersen
  • Ervin Lazar
  • David Zennaro
  • Tommy Clausen
  • Anker Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Ebbe Overbye
  • Torsten Jacobsen
Uffe Gammelby, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Ervin Lazar, David Zennaro, Tommy Clausen, Anker Nielsen, Poul Anker Sørensen, Ebbe Overbye og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der findes mangt og meget kritik af borgerløn og en af de centrale er, at indførslen vil betyde at inflationen vil stige, således at vi til sidst står tilbage med et "nulstillet" tilskud til borgerne. Tilsvarende er en anden kritik at arbejdsgivere vil udnytte det til kun at betale differencen mellem borgerlønnen og den løn de kan slippe afsted med. Dermed effektueres bare overførlsen af værdi fra staten til virksomhederne.
Jeg er helt enig i at vi skal have reformeret flexicuritysystemet, således at security elementet får en stærkere position, men jeg tror ikke på at borgerløn er vejen frem.

Rikke Nielsen, Vivi Rindom, Pia Nielsen, Christian De Thurah, Agnete La Cour, Eva Schwanenflügel og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Borgerløn ville kun kunne fungere i et solidarisk samfund uden profit.

Herhjemme har Socialdemokratiet fremmet profitering af syge mennesker ved at indføre ressourceforløb.
Venstre har indført kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, (nu hjemsendelsesydelsen)

Samtidig har bankerne der var med til at finansiere krakket i 2008 fået frie tøjler til endnu mere pengeskabelse.

Boligpriserne og aktierne er røget i vejret.

Samtidig har den almindelige lønmodtager fået forringet sine vilkår, så nu kun 48% af lønnen er dækket.

De på kontanthjælp eller den såkaldte 'hjemsendelsesydelse' er et andet kapitel, og et de besiddende aldrig kommer til at kende indgående.

Uffe Gammelby, Torben K L Jensen, John S. Hansen, Vivi Rindom, Bjarne Bisgaard Jensen, Halfdan Illum, Lise Lotte Rahbek, Agnete La Cour, Trond Meiring og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Fuld grundskyld og borgerløn bør følge hinanden hånd i hånd, for at fordele de samfundsskabte værdier til alle andelshavere i samfundet alle borgere i samfundet. kun ved og skabe direkte demokrati, som et led i denne reform række. kan vi sikre, at det faktisk er alle samfundskabte værdier der fordeles til alle andelshavere i foreningen, samfundet. ja alle borgere,

Dette andelssamfunds princip, sikre balancen mellem. stat og borger, friheden og, fællesskabet. statens drift bør herefter sikres, med den enkelte, måde og opkræve skatten på nemlig, en transaktionsafgift, og ved at staten danner alle penge i samfundet og trækker dem ind i sin drift af samfundet balancen mellem samfund og borger, er enssen, for et samfund med borgerløn. og uden fuld grundskyld, som er jordens fulde værdi, og alle andre samfundskabte værdier, fordelt til os alle som en borgerløn, er løsningen, for at skabe et mere enkelt ja, simpelt samfund.

kernen heder

Direkte demokrati,

penge skabt uden gæld i samfundet.

Et retfærdigt og enkelt skattesystem (inklusiv fuld grundskyld)

Borgerløn,

Uffe Gammelby, Steen K Petersen, Ervin Lazar, Uffe Madsen og Jørgen Lejf Hansen anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

For det første synes jeg ikke, Erik Christensens forslag til borgerløn lyder mindre bureaukratisk end de nuværende håbløse systemer. For det andet kan 'borgerløn' i de forkerte hænder bruges til at ensrette alle overførselsindkomster, folke- og førtidspension, arbejdsløshedsunderstøttelse, mmm til et fast lavt beløb, hvis størrelse vil være afhængig af siddende regeringer. Derimod ser jeg meget gerne en betingelsesløs kontanthjælp til mennesker, der ikke har andet at leve af. Inflationsskabende?? Måske, men det problem må kunne løses uden konstant ydmygelse af svagt stillede mennesker. I slut-1980'erne buldrende inflation indførtes Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvor en del af lønnen blev indefrosset til senere brug. Fin ordning - den kunne bruges igen.

Uffe Gammelby, Jacob Schmidt, Morten Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christa If Jensen

Borgerløn eller basisindkomst kan udbetales ubereaukratisk via en e-komto fra Nationalbanken,mhvor borgeren også kan vælge at få alle offentlige ydelser sat ind, også arbejdsløn.
Basisindkomst giver inflation. Jeg har selv haft den tanke. Den må kunne udfoldes og en løsning findes.
Basisindkomst vil give løntryk. Derfor er fagforeningernes rolle så vigtig.
Basisindkomst hører sammen med omfordeling af ejerskab til jord. Ja i høj grad, ligesom basisindkomst hører sammen med ændringer i det finansielle system.
Basisindkomst( borgerløn) er et omfordelende projekt, der nedtoner eksistentangsten og giver lyst til deltagelse i samfundet. "Når du kan sige nej, får du kræfter til at sige ja.", Førtidspensionist ( efter et nedbrydende forløb i jobcenteret) på en konference om borgerløn på Cjristiansborg.
Et sted skal vi dog starte og ubetinget kontanthjælp er et sted.

Uffe Gammelby, Steen K Petersen og Erik Christensen anbefalede denne kommentar

@Agnete.
Ja, det kan jeg godt se. Og inflation er heller ikke det helt store problem lige nu....eller har været de sidste ti år ;) Jeg mener bare at man skal holde sig for øje, at sådan et system risikere at være et falsk flag som skiftende regeringer kan pege på - som de gør nu med kontakthjælp. Hvis det skal have gang på jorden bør det jo netop reguleres efter prisindekset år efter år, men det har vi jo allerede droppet ved alle andre offentlige ydelser, så historien siger mig desværre at det er en lost cause.
Selvfølgelig vil det give mening at fjerne noget af al det bureaukrati der ligger i det nuværende system, men jeg synes ikke at det skal kaldes for "borgerløn". Borgerløn stammer jo oprindeligt fra Milton Friedman og så kan man jo selv regne ud hvor meget humanisme og solidaritet der ligger i det begreb.

Annette Hjort Knudsen

Tak til Erik Christensen for en superfin artikel - et godt svar på kronikken, som forveksler "ubureaukratisk" med "primitiv" - og så er meget jo allerede sagt!

Hvis man ser på verden gennem en økonomisk eller ideologisk lærebog, så ser man ofte bare sit eget konstruerede spejlbillede. Virkelige lidelser får svært ved at trænge igennem panseret og blive erkendt - og anerkendt. Empati, med andre ord, har det trangt, når der kommer et idealt filter ind over. "Sådan er det jo" og lignende floskler kommer til at stå i vejen for erkendelsen af den reelle trang.

Det ville klæde AE, hvis de kunne brede horisonten lidt ud og se de faktiske forhold og ikke bare egne ideologiske spejlinger. Dette ikke for at forklejne fagbevægelsen unægtelig prisværdige indsats i kampen for rimelige arbejdsvilkår - det skal bestemt anerkendes! Men vi lever ikke længere i et industrisamfund (og har heller ikke klimamæssigt råd til at blive stående der) - og så må der tænkes nyt og på nye præmisser.

Der skal tænkes med fantasi og empati - ikke med gamle paroler!

Uffe Gammelby, Eva Schwanenflügel, Bruger 440958, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Erik Christensen, Morten Isaksen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Borgerløn er bare en anden måde at sige, at hvis der skal skabes en ny samfundsgruppe på denne ydelse, og hvis magthaverne skal annerkende at der findes mennesker som ikke kan arbejde, så skal de presses ned i en absolut eksistensminimum. Har landet virkeligt brug for fattigdom? Hvem er det som har brug for at der er fattige? Hvem drager nytte af det? Hvem kræver det? Hvem går det ud over?

Ydelseskommissionen er desværre en del af en ny generel økonomisk fattigdom- og ulighedsskabende strategi. Den systematiske undertrykkelse af bestemte befolkningsgrupper er til for at bevare formuerne hos de forfordelte, for at øge uligheden samt for at bevare fattigdommen.

Dem som kommer med forslag til socialpolitikken i Danmark, bør først finde ud af om de selv, eller en af deres pårørende, ville leve med de nuværende ordninger eller et af deres egne forslag, eller om de selvfølgeligt kun skal gælde for andre end dem selv.

Hvad med at gøre det meget simpelt; sørg for at alle kommer op på en levestandard som er til at leve af, når nu alle kan se at der er tusinde af milliarder her i landet. Kort fortalt: Fjern fattigdommen, alle har ret til et værdigt liv. Ingen regering har ret til at skabe fattigdom her i landet.

Erhvervslivet, som af en eller anden grund har magten over politikerne, tillader ikke engang at børnefattigdommen fjernes. Vi kan og vi skal vælge en bedre vej af hensyn til børne- og familiefattigdommen. Den politiske kontrol og fattigdomsskabelsen har udviklet sig fra en politisk ideologi til en religion med erhvervslivet i centrum af det hele. Det som mere end noget viser hvor pervertert vores samfund efterhånden er blevet, er at dette efterhånden, efter et par årtier, betraktes som normalt.

Dansk Industri har som interesseorganisation om nogen advokeret for, at der skal være flere fattige her i landet. Jo flere sociale nedskæringer jo bedre, tag alle pengene fra dem, halvering af arbejdsløshedsunderstøttelsen etc. De forfordelte med formuer har været nådesløse. Derfor skal vi vælge side. Vi skal bekæmpe uligheden. Vi skal kæmpe for at fjerne fattigdommen.

Statens penge skal ikke gå til hverken millionærerne eller milliardærerne, det må stoppe. Det er statens opgave at sørge for sundheden, veje etc. men det er også statens opgave at der ikke er fattigdom, i et land hvor de forfordelte formuende har tusinde af milliarder gemt væk i banker, skattely og i aktier, de sidste er nu næsten atter oppe på niveau som før.

Danmark har ikke længere et politisk flertal, som i løbet af flere valgperioder, altså i tilstrækkelig lang tid, effektivt kan arbejde for at fjerne fattigdommen. Men vi kender den politik og de handlinger, der ikke kun vil reducere fattigdommen, men reducere den dramatisk; vi har de tidligere generationers erfaringer. Øget indkomst for fattige familier fører til forbedringer i sundhed og børns trivsel. ALLE skal op på en indkomst der giver dem en retmæssig del af samfundskagen. Kun det ville øge trygheden for alle.

At hæve lønnen ville øge indkomsten for mange arbejdstagere med f.eks. handicap, som især arbejder i lavtlønnede job. Desuden vil investeringer i overkommelige, tilgængelige boliger gøre det muligt for flere handicappede at opnå sikker og stabil bolig og at leve uafhængigt. Det almennyttige boligsystem skal igen være for de mindre bemidlede, ikke som nu hvor den bedre del af middelklassen rykker ind.

Danmark har udviklet sig til et menneskefjendsk mareridt, med stadig mere fattigdom, korruption i toppen samt nedværdigelse overfor bunden, og den stigende ulighed er først og fremmest et spørgsmål om politiske prioriteter. Politikerne fastlåser de socialt udsatte i en nedskærings- og dødsspiral, tydeligst ser man det omkring førtidspension- og fleksjobsreformen. Et system som er gået så frygteligt galt, er der kun et at gøre ved: Tryk på reset knappen og start forfra.

At man i den grad har misbrugt levende mennesker som gødning i virksomhederne, vidner om en uhørt råhed og mangel på medmenneskelighed, og at erhvervslivets ledere aldrig igen må komme i nærheden af lovgivning på det sociale område.

Demokratiet har fejlet, politikerne har skabt forhold som vi er tvunget til at leve under. De ændrer ikke kurs. Vi er tvunget til at starte forfra for at fjerne fattigdommen, ligesom man gjorde for hundrede år siden. Intet blev givet, alt skulle der kæmpes for, et hvert socialt forbedring kostede kamp. Derfor er eneste vej at gennemføre det sociale oprør 2020.

Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Bruger 440958, Trond Meiring og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Flexicurity fungerer sandelig fint med over 160.000 som ikke modtager nogen form for offentlig understøttelse men må forsørges af andre?

Jeg tror desværre en borgerløn vil blive misbrugt. Jeg går i stedet ind for en jobgaranti til alle med en løn man kan leve af sikret gennem overenskomster. Alle der vil og kan skal have retten til et arbejde. Arbejdstiden kan evt. sættes ned og finansieres fælles.

Mennesker der ikke kan arbejde skal have en ydelse der svarer til et arbejde med en løn man kan leve af uden betingelser.

For at sikre andel i værdiskabelsen og medindflydelse kan der sideløbende hermed indføres en form for økonomisk demokrati.
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/oekonomisk...

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

"over 160.000 modtager ingen form for offentlig understøttelse, selv om de hverken er i job eller under uddannelse".

Her det værd at erindre om, at af de ustyrligt mange milliarder der pumpes ud i hjælpepakker i øjeblikket, går absolut intet til denne gruppe.

Uffe Gammelby, Eva Schwanenflügel, jørgen djørup, Steffen Gliese, Erik Christensen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Pia Nielsen, Steen K Petersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Angående inflation - hvornår har der sidst været inflation og det på trods af alle de mange penge der er postet ind i systemet gennem tiden?

Uffe Gammelby, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Michael Egelund

Kan nogen forklare hvorfor der bliver udbetalt hjælpepakker? Kunne de samme mennesker ikke få dagpenge eller kontanthjælp? Vi har et sikkerhedsnet -dagpenge og kontanthjælp- men det virker ikke når det kommer til stykket eller hvad?

Steffen Gliese

Borgerløn vil være det modsatte af en arbejdsgivernes mulighed for at presse lønnen, den vil være det våben, som dagpengene var i gamle dage, et alternativ at falde tilbage på, hvis man ikke kan få sine lønkrav igennem.
Jeg er dog mest tilhænger af en styrkelse af dagpengesystemet igen, og at folk med andre problemer ikke skal udsættes for et pres imod arbejde, hvilket forhåbentlig også vil være med til at vende systemet på hovedet igen, så det virker: at arbejdskraften tager jobs, der tilbydes, ikke at arbejdskraft kastes i grams og tilbydes gratis til udgift for samfundet og ren profit for den private arbejdsgiver.
Arbejde bør ikke foregå uden regulær løn efter gældende overenskomst. Kan man ikke få et arbejde, må man kompenseres med dagpenge i en periode, men hvis man ikke i god tid inden dagpengenes udløb har fundet et job, må man finde sig i et jobtilbud, man kan bestride, og, hvis det er utilfredsstillende , et alternativ.
Sådan var det jo, og det gav en betydeligt mere tilfredsstillende magtbalance mellem de privilegerede få og mange med almindelige lønvilkår.
Man kan håbe, at det vil blive set som et godt argument, at det nu viser sig, at mange rent faktisk arbejder for små indtægter i for at modtage kontanthjælp, for det er en bombe under argumenterne om, at folk skulle være dovne.

Niels-Simon Larsen

Borgerløn.
Det er for lidt.
Vi skal indføre det bæredygtige samfund, hvor pengene har mistet deres magi, fordi vi lever et meningsfuldt liv.
Diskussionen om borgerløn medfører kedelige diskussioner om ‘hvor meget bliver der så til min gruppe og til mig’.

Alle kritikerne laver sig selv om til regnemaskiner og tilhængerne skal svare på spørgsmål om penge, fordi man tænker, at hvis vi nu får borgerløn i morgen, hvad så, i stedet for at se borgerløn i lyset af det nye og bæredygtige samfund.
Det er svært at forandre noget til det bedre, når der er en gruppe, der siger, at den får for lidt og vil have noget mere og en anden gruppe, der siger, at en masse borgere får for meget og skal have mindre.

Nu brugte jeg lige udtrykket ‘det bedre’. Det hænger sammen med udtrykket ‘det gode samfund’. I lyset af coronaen, oliekollapset, konkursbølgen, arbejdsløsheden, men også den renere luft, større stilhed, isolationen med egne tanker, var der en gylden mulighed for at stille spørgsmålet om det gode samfund.

Der er ingen mening i lønforskelle. De stiger kun i takt med arbejdets meningsløshed. Det meste arbejde går jo med at ødelægge verden og børnenes fremtid. Direktørerne for olieindustrien burde kun aflønnes med madkuponer til et folkekøkken. En skolelærer, der underviser de børn, der jo er fremtidens voksne, tænker ikke hele tiden i fritid og ferierejser, og hvad skal man så med penge, når livet har mening?

Borgerlønsdebatten bliver forpestet af smålighedstænkning og giftige tanker om medborgeres moral. Den kommer aldrig op at flyve, der hvor man forestiller sig det nye liv. Slaver kan ikke forestille sig livet i frihed, hvis de aldrig har set det eller hørt om det. Det er derfor, det er så svært at føre diskussioner om borgerløn, for den forudsætter et bæredygtigt samfund, og man er en himmelstræber, hvis man begynder på det. Den kan ikke indføres i et kapitalistisk samfund, og derfor må man gå vejen, den rigtige, den der fører til det bæredygtige samfund. Nået dertil bliver penge kun et middel til udligning af forskelle på det lokale marked og ikke et middel, der lever sit eget selvstændige liv fjernt fra almindelige menneskers hverdag og fra tid til anden slår ned som en klyngebombe og smadrer alle.

For mig er kampen for borgerløn forbi. Jeg kæmper for noget højere, hvor borgerløn i en eller anden form selvfølgelig indgår. Den var for mig en nødvendighed, men for flertallet - et fatamorgana af uopnåelig skønhed eller det modsatte, moralsk fordærv. Det gider jeg ikke mere. Lad os samles om bæredygtighedsfanen, så kommer resten af sig selv.

Dorte Sørensen, Uffe Gammelby, Erik Feenstra, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Mikael Jensen
Jeg bede dig unskylde mig, at jeg vil påpege overfor dig og alle andre, at de "forfordelte" ikke er de rige, sådan som jeg læser dig, men at det drejer sig om dem, som aldrig får noget og derfor ikke har noget.

Mikael Jensen

@Peter Voss den havde jeg ikke set komme. Synonym ordbogen; Forfordele vb. forsømme, forurette, glemme, gøre uret, ignorere, negligere, overse, sjofle, springe over, tilsidesætte, MODSAT begunstige.

- Den systematiske undertrykkelse af bestemte befolkningsgrupper er til for at bevare formuerne hos de [begunstigede], for at øge uligheden samt for at bevare fattigdommen. De [begunstigede] med formuer har været nådesløse. Derfor skal vi vælge side. Vi skal bekæmpe uligheden. Vi skal kæmpe for at fjerne fattigdommen.

Vi er nødt til at finde noget med mere slagkraft. Priviligerede?

Rikke Nielsen

Jeg er meget enig i, at kontanthjælpssystemet kan trænge til en reform, der fjerner nogle af knasterne for modtagerne. Der skal vel egentlig kun være én sitation, hvor det ikke skal være muligt at få kontanthjælp og det er når modtageren har en formue. Men ellers skal det være det basale sikkerehedsnet for alle.

Men hvor ydelsen med det misvisende navn, borgerløn, er uden pligter, mener jeg stadig, at vi har en samfundsmodel, hvor vi skal hjælpe hinanden ved at yde, hvis vi kan. Derfor skal kontanthjælpen stadig være med pligter. Det betyder også, at der er nogle, der er interesseret i at betale for dem, der ikke kan. Det er grundstammen i den sociale kontrakt og hele årsagen til, at vi har en godt velfærdssamfund.

Mikael Jensen

Skal kontanthjælpen stadig være med pligter? Problemet her er, at det har været komplet umuligt for Beskæftigelsesministeriet, at skelne imellem hvem som kan arbejde og hvem der ikke kan, og det er bare et af problemerne. Der er mange som gerne vil og kan arbejde, men som arbejdsmarkedet af en eller anden grund ikke vil have.

Politikerne siger at kontanthjælpssystemet kun er en midlertidig hjælp, indtil det er afklaret om man kan arbejde eller ej. Derefter skal man over i en anden ydelse, dvs. man skal op i en indtægt der er mennesket værdigt. Men hele systemet er sat op til at udsætte enhver afgørelse der når i mål, altså sørger alle instanser for at holde ansøgeren nede i indtægt. Formålet er naturligvis presset for at få skattelettelser til de rigere.

Alle de sager som Information har beskrevet under emnet "På arbejde med sygeseng" viser, at der ingen grænser er for hvor psykisk voldeligt denne system-tænkning er. Derfor er det blevet foreslået at flytte socialvæsenet væk fra Beskæftigelsesministeriet. Social- og beskæftigelsespolitikken er direkte sundhedsskadelig. Hvis man er seriøs mht. at vide hvad der er foregået de sidste 7 1/2 år, kan man flytte emnet "På arbejde med sygeseng" op i Informations søgefelt, ikke at forveksle med browserens søgefelt. Eller endnu bedre; læs hvad Lisbeth Riisager Henriksen har skrevet både i Avisen.dk og i A4nu.dk.

Det basale sikkerhedsnet for alle er en myte og den sociale kontrakt er systematisk smadret over de sidste tyve år. Følgende er ti års bevidst dekonstruktion af samfundsmodellen fremlagt. Desuden kan man her se hvilke politiske partier som har stemt for de sociale nedskæringer.
https://www.avisen.dk/vigtigste-politiske-reformer-og-beslutninger-2007-...