Kronik

En rødstrømpe ser tilbage: »Vi oplevede latterliggørelse, hån, arrige udbrud og vold«

Jeg troede, de venstreorienterede mænd, jeg kendte, ville bakke op om kvindekampen. Men nej. De havde forstået, at vi ville have del i magten, æren og pengene. Og det ville de ikke give os, skriver forfatter Vibeke Vasbo i denne kronik i anledning af 50-året for Rødstrømpebevægelsens første aktion
Jeg havde aldrig forestillet mig den modstand, vi mødte, da kvindefrigørelsesbevægelsen startede. Havde jeg gjort det, havde modet måske svigtet, skriver dagens kronikør.

Jeg havde aldrig forestillet mig den modstand, vi mødte, da kvindefrigørelsesbevægelsen startede. Havde jeg gjort det, havde modet måske svigtet, skriver dagens kronikør.

Jesper Stormly Hansen

7. april 2020

For 50 år siden, den 2. april 1970, var Information den første avis, der bragte en udtalelse fra den kvindebevægelse, som alle vidste, var på vej, men ingen vidste hvem og hvor og hvordan. Det var lykkedes journalisten Lasse Ellegaard at charmere munden åben på en af de tolv kvinder, der ellers havde vedtaget at holde mund over for pressen. Man kunne nu læse, at en aktion ville finde sted den 8. april. Mere kunne hun ikke sige, sagde hun, »men hold øje med Garden!«.

Om søndagen kunne Aktuelt fortælle, at de danske kvindeoprørere havde den amerikanske gruppe Society for Cutting Up Men (SCUM) som forbillede, så den Kongelige Livgarde måtte forberede sig på det værste – de kunne jo risikere at blive skåret i stumper og stykker.

Gamle gardere kom rejsende fra hele kongeriget og sluttede kreds om livgardens parade fra Rosenborg Kassernerne til Amalienborg. De fik følgeskab af et forstærket politiopbud, det samlede pressekorps og en hær af nysgerrige storbytosser. Efter sigende var det en sand folkeforlystelse. 

På Kongens Nytorv kom en intetanende kvinde gående iført sine røde strømper og blev straks gelejdet væk med en betjent under hver arm. Garden marcherede ind på Kongens Nytorv og stemte i med »Her kommer Pippi Langstrømpe«.

Da de var trukket ned ad Bredgade, sprang vi frem fra kælderen under Kunstakademiet. Vi var iklædt parodier på tidens kvindemundering: store akrylparykker, kunstige øjenvipper, bh’er med balloner i uden på tøjet, netstrømper og tyk sminke. Vi bar på plakater med falske slagord om alt det, vi tog afstand fra: »Mandens favn – kvindens havn«, »Hvad var jeg uden min frisør?« og »Køb dig glad!« På et banner stod »Søstersolidaritet!«

Undervejs uddelte vi løbesedler, der fortalte, at vi ville gøre op med det kvindeundertrykkende kapitalistiske samfund, og at alle var velkomne til stormøde ugen efter. Under hujen og råben nåede vi Rådhuspladsen, hvor vores tilknyttede mænd stod klar med skraldeposer. En efter en afførte vi os de forhadte kvindelige attributter og rev det yderste lag af plakaterne, så nye slagord kom frem.

Vi fremstod nu som den nye tids kvinder med røde filthatte, der skulle fortælle, at vi var socialister, og på vejen tilbage råbte vi de positive slagord: »Vask kun din egen sok – nu har du sgu vasket nok!«, »Fri abort nu!« og »Køb mini og maxi og hele molevitten – det er Strecker og Nørgaard, der stryger profitten!«. 

Igen og igen lød råbene: »Søstersolidaritet, søstersolidaritet!« og »Nul magt til mændene, nul magt til kvinderne, al magt til folket!« Og mange gange og meget højt råbte vi: »Det er ikke nogen bøn – kvinder kræver ligeløn«.

Vi tog ud til Tuborg, da dagskiftet gik hjem, og tilføjede et rungende »Det er din daler, det drejer sig om«. Nogle af kvinderne standsede og forklarede os, at ligelønnen nok kom et skridt nærmere ved næste overenskomst, men at alt jo tager tid. Andre mente, vi hellere skulle passe vores studier og os selv.

Hele den dag var vi under massiv pressedækning, og vi var lidt forundrede over, at det var så stor en begivenhed. Vi havde jo ikke gjort andet end at maje os ud og råbe højt. Men budskabet nåede ud, og der kom 200 deltagere til det stiftende møde, hvor der blev nedsat tretten grupper og aftalt nyt møde.

Uventet modstand

Derefter gik det slag i slag. Kvindekamp blev debatteret i hele samfundet, og det begyndte tit med ’Nu er jeg ikke rødstrømpe, men …’, og så fulgte hele den opsparede galde over uretfærdigheder, som alle kvinder kendte, men som nogle mente, vi måtte leve med, fordi tingene nu var, som de var.

For mig var den aktion ikke meget anderledes, end hvad jeg ellers havde deltaget i. Det var som mit øvrige engagement imod professorvældet, Vietnamkrigen, imperialismen og for en retfærdig fordeling af magten og goderne. Vores sag var en udvidelse af demokratiet, som ethvert fornuftigt menneske måtte tilslutte sig. Kvinder udgør trods alt halvdelen af befolkningen.

Helt ærligt, så troede jeg, at de venstreorienterede, frihedsstræbende mænd, som jeg kendte, ville klappe i hænderne og glæde sig til at få nogle mere jævnbyrdige medspillere, der ikke hang som en klods om halsen og benene på dem.

Aldrig havde jeg forestillet mig den modstand, vi mødte. Havde jeg gjort det, havde modet måske svigtet. Var det en misforståelse? Havde vi ikke fortalt tydeligt nok, at vi kæmpede for alle menneskers befrielse, også mændenes? Så de kunne slappe af fra den anstrengende manderolle som stor, stærk og uden tårer.

Nej, de var slet ikke begejstrede.

Vores kartotek blev stjålet fra Huset i Magstræde af en af de sure hanløver, der følte sig overset. Det blev mere og mere svært med de gamle venner, der gang på gang påpegede, hvordan vi tog fejl, splittede kampen og burde stå sammen mod den virkelige fjende – kapitalismen. Stå sammen betød altså for vores vedkommende at pakke sammen.

Vi oplevede latterliggørelse, hån, vrede, arrige udbrud og senere fysisk vold. Mest på Christianshavn, hvor vi havde taget Prinsessegade 7 til nyt kvindehus. De ville bare have os ud, både det gamle flyttemand Olsen-miljø og det nye alternative Christianiamiljø. Der var brosten ind gennem vinduerne, haglgevær og trusler om tæsk.

Havde de misforstået os? Nej. Slet ikke. Det kan jeg se i dag. De havde forstået, hvad vi ville, meget bedre end vi selv. Vi ville have del i magten, æren og pengene. Vi ville faktisk tage noget fra dem, og det ville de ikke give os. Der har aldrig været nogen, der bare giver privilegier fra sig. De skal tages, erobres, rives fra dem – det kan ikke lade sig gøre på anden vis.

Vi vandt kampen for fri abort. Med ligelønnen har vi stadig et godt stykke vej. Siden Anders Fogh afskaffede pligten til at offentliggøre kønsopdelte lønstatistikker for små og mellemstore virksomheder, har det været svært at få nøjagtige tal frem. Forholdene er ikke stort bedre i dag, end de har været i lange tider: Kvinder tjener 12,5 procent mindre end mænd. Regner vi livsløn, er forskellen langt større, og en saglig begrundelse findes ikke.

Den ’friske’ mandlige synsvinkel

Hvad var så Informations rolle i den kamp? I mine øjne er den ikke flatterende. Avisen har hårdnakket holdt fast på den ’friske’ mandlige synsvinkel. Den har haft svært ved at se og anerkende kvinders kunst og kamp og ageret legeplads for knægte, der frit kunne lufte deres kvindehad. Mange gange har veninderne og jeg skiftet rundt på kønnene i artiklerne, og der viser sig et hovmod og et kønshad, som vi aldrig havde kunnet udvise.

Alligevel er jeg blevet ved med at abonnere. Måske fordi forhåbningerne var højere her, og der trods alt var læseværdigt stof om for eksempel den tredje verden. De andre aviser var heller ikke bedre.

I dag er Information med blandt andet en artikelserie om drab med til at kaste lys over den strukturelle vold. Tak for det, så er der alligevel sket noget.

Indtil for få år siden var voldtægt kun et emne i kvindebevægelsen, og drab og andre former for vold mod kvinder blev i offentligheden set som tragiske enkelttilfælde. At mere end halvdelen af alle mord på kvinder begås af partneren eller en forhenværende partner, er stadig ukendt for de fleste. Volden ligger skjult i privatlivets skumle fred, og det er svært for truede kvinder at få beskyttelse med overfaldsalarm og tilhold mod de voldelige mænd. 

Fortsætter Information på denne måde, kunne det ende med, at kvindekæmpere igen føler sig hjemme her i avisen. At vi måske omsider kunne stå sammen mod kvindeundertrykkelsen.

Vibeke Vasbo er forfatter

Karen Syberg var en af de 12 kvinder, som den 8. april 1970 gik op ad Strøget i København, iført parykker, kunstige patter, sorte netstrømper og røde hatte i protest mod datidens kvinderolle.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nike Forsander Lorentsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Dorte Sørensen
  • Alvin Jensen
  • Helle Abel
  • Troels Ken Pedersen
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Søren Veje
  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • David Zennaro
Nike Forsander Lorentsen, Estermarie Mandelquist, Dorte Sørensen, Alvin Jensen, Helle Abel, Troels Ken Pedersen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Søren Veje, Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kent Nørregaard

Hvor er det dog spændende at se hvordan vreden og foragten ikke har ændret sig i de 40 år hvor feminismen har sejret totalt og skabt et matriarkat uden lige. Nu handler det ikke længere om rettigheder. Dem har man og der er skam ligestilling på arbejdsmarkedet, også for løn, selvom det bestemt virker som om at det er gået Vasbo forbi. Nu handler feminismen, altså den for hvide kvinder i rige lande, om privilegier, magt og penge. Bestyrelsesposter, kunst, kultur, manuskripter skal bøjes til at passe til feministernes krav når hun kvinderne ikke selv søger det arbejde. Talent er irrelevant, det handler kun om kønsstatistikker.. på nogen områder... For kvinden der skrev Al den løgn om kvinders svaghed har naturligvis ikke noget imod kvinders uforholdsmæssige magt i Familieretshuset, kvinders manglende værnepligt og den helt urimelige kønsrabat der gives til kvinder i retssystemet. Vel?

Alt sammen er helt i tråd med den moderne feminismes hykleri. 12,5% i lønforskel på tværs af mange sektorer hvor kvinder frit kan søge det arbejdede/karriere de vil, endda som højere uddannede end mændene er altså et stort problem. Mænd arbejder i øvrigt mere end kvinder, arbejder oftere om natten (med sundhedsmæssige konsekvensert til følge) og har mindre lønnet fravær. Så 12,5% er inkorrekt. Det ved Vibeke helt sikkert også men 12,5% bare lige fordramatisk effekt. Men nuvel, lad os da bare lige få rettet hendes fejl her.

https://www.da.dk/politik-og-analyser/loen-og-ansaettelse/2019/derfor-tj...

Kvinder er skam stærke som Vibeke skriver men alligel ikke så stærke at det er et problem at kvinder ses som svage i forhold til militærtjeneste og i retssystemet. Det er heller ikke et problem at børn mister deres fædre i Familieretshuset som i øvrigt er fuldt besat med kvindelige ledere.

Nu skal man heller ikke undre sig for meget. Den intersektionelle feminisme er ganske sikkert ikke en del af Vasbos verdensbillede. Det ville jo kræve at hun lærte at se sig selv og hendes kampfæller som værende hvad de er: hvide, europæiske kvinder i dyb fornægtelse omkring deres mange, mange privilegier både i forhold til mænd genrrelt men endnu mere i forhold til minoritetskvinder og -mænd.

Jørgen Munksgaard, Niki Dan Berthelsen, Niels Duus Nielsen, Tino Rozzo, ulrik mortensen, Jens Flø, Jens Jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Der er lang vej endnu, for der findes stadig mange kvindehadere (ingen nævnt, ingen glemt), der vil kæmpe hårdt for deres, ved køn, modtagne privilegier.

Men det er også sket utrolig meget på ganske få år, takket være jer. Det fortjener I en stor tak for.

Mette Poulsen, Tina Sommer, Peter Mikkelsen, Hannah Werk, June Pedersen, Mette Haagerup, Christel Gruner-Olesen, Torben Kjeldsen, Camilla Mehl, David Joelsen, Erik Winberg, Lotte Tvede, Ole Frank, Estermarie Mandelquist, Dorte Sørensen, David Zennaro, Alvin Jensen, Jens Flø, Hanne Ribens, Henriette Bøhne, Helle Abel, Merete von Eyben, Troels Ken Pedersen, Marie Jensen, Kristian Fogh Thomsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Anina Weber, Herdis Weins og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Jeg har nærskimmet Information fra 2. april 1970, men mine nærsynede øjne fandt desværre ikke udtalelsen, som Vibeke Vasbo omtaler i indledningen af kronikken. Kan nogen hjælpe?

Men jeg fandt så meget andet. Tidstypisk! Tiden er sandelig gået og så alligevel ikke. Søren Krarup dukker op, Kejsergadesagen, Kjeld Olesen og folketingsmand (SIC!) Erik Sigsgaard. Og så er der på forsiden nederst til højre en helt vidunderlig annonce, hvor Danske Studerendes Fællesråd (DSF) søger 2 yngre damer til sit sekretariat. Læs den!

David Zennaro, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Anina Weber, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Der er lang vej endnu, for der findes stadig mange kvindehadere (ingen nævnt, ingen glemt), der vil kæmpe hårdt for deres, ved køn, modtagne privilegier."

Uden at bebrejde de for kvindesagen kæmpende synderligt, så er det måske værd at huske på at nok er ligestillingen mellem kønnene på visse områder klart øget/realiseret, men samtidig er uligheden steget. Alt andet lige må dette vel indebære at tesen 'kvindekamp er klassekamp' ikke rigtigt ser ud til at holde i praksis, selvom den på et principielt plan er ret indlysende.

Niels Duus Nielsen, David Joelsen, Erik Winberg, Alvin Jensen, Jens Flø, Hanne Ribens, Henriette Bøhne, Flemming Berger, Helle Abel, Rolf Andersen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

"Der er lang vej endnu, for der findes stadig mange kvindehadere (ingen nævnt, ingen glemt), der vil kæmpe hårdt for deres, ved køn, modtagne privilegier."

Og der findes mange hvide kvinder der kæmper rigtig hårdt for bevarelsen af offerrollen som værende primært deres til trods for de gigantiske privilegier de nyder i forhold til minoritetskvinder og -mænd. Det er jo også bare lettere bare at undvige den erkendelse og erklære alle der er uenige med feminister for kvindehadere. Velkendt hasbara-taktik som i de senere år er blevet omfavnet i feminist-sfæren. Hvis du er uenig med mig så hader du mig. Offerrollen taget til et helt nyt niveau.

Erik Fleischer, Jørgen Munksgaard og Michael Larsen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Wauw sikken fed artikel, tak Vibeke Vasbo. Men kampen er ikke slut uden må blive ved. Nu under denne Corona krise viser det sig at volden mod kvinder stiger på hjemmefronten i alamerende grad, og over hele kloden uanset om man er hvid, brun eller sort og uanset klasseforhold. Og Klassekampen holder stik, vær så sikker.

Hannah Werk, Mette Haagerup, Hanne Ribens, Torben Kjeldsen, Ole Frank, Alvin Jensen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

@Maj-Britt Kent Hansen

"Jeg har nærskimmet Information fra 2. april 1970, men mine nærsynede øjne fandt desværre ikke udtalelsen, som Vibeke Vasbo omtaler i indledningen af kronikken. Kan nogen hjælpe?"

Når nu en af søstrene ikke vil hjælpe. Der er en notits på bagsiden af den udgave af Information, med overskriften "Militante piger på vej mod de første aktioner", det må være det der er tale om. Der er også bemærkningen om garden.

Erik Fleischer, David Zennaro, Alvin Jensen, Anina Weber og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

"Jeg troede, de venstreorienterede mænd, jeg kendte, ville bakke op om kvindekampen"

Jeg kan kun svare ud fra mit eget syn og oplevelse, for jeg er en af de venstreorienterede mænd. Og som Altid, jeg snakker i tilbøjeligheder og ikke i absolutter

Jeg støtter 100% ”equality of opportunity” men er stærkt imod feminisme ”equality of outcome”
For dette er social kontrol og totalitært i sin grundform. kvindekampen er gået fra ligestilling i love og medfølge rettigheder og muligheder. Til det den er i dag. Sagt pænt, den er gået offroad i ideologiens navn (bare se 3 og 4 feminisme bølge)

De vil ikke anerkende eller have gjort noget ved de privilegier og fordele, som de har i kræft af deres eget køn. For sand ligestilling mellem kønnene, ville indebære at de selv skal opgiver og kæmpe imod egne privilegerer. Og have forståelse og respekt, for at der er en biologisk forskel mellem kønnene.Og at der er ting, der IKKE kan have ligestilling.

Denne såkaldte kvindekamp, er taget så mange gange i at fordreje og have dobbelt standarder, som klart viser deres mål ikke er ligestilling. Og de bruger stereotyper, anekdoter og cherry picking statistik for at ”påvise” deres sag.

Så som, at bruge 50/50 som et argument. Selvom det er videnskabelig uanvendeligt at bruge dette som en målestok. For det eneste det siger noget om, AT der er en forskel og ikke HVORFOR der er en forskel. og feminister er meget hurtige til indsætte deres fordomme og mandehad og så gøre det til grundlaget for forskellen.

Kvindehad
jeg ser meget lidt ”såkaldt” kvindehad i medier men så meget mandehad. i artiklers vinkler, sprogbrug og at det er tilladt at generalisere, i hvad man kan sige om mænd, uden at der er noget galt i dette.

sarkasme on
”Men jeg er jo bare en sur gnaven hvid kvindehader privilegier hetero cis mand der sidder og manspreader mens jeg mansplainer. der er bange for at min fakta baseret verden skal byttes ud med følelser baseret verden”

Erik Fleischer, Jørgen Munksgaard, Niki Dan Berthelsen, Niels Duus Nielsen, Tino Rozzo og Kent Nørregaard anbefalede denne kommentar

Vasbo - hvis du vil have magten eller hvis du vil forandre nogetsomhelst, må du indstille dig på, at det går, som den amerikanske fagforeningsaktivist Klein en gang sagde: ""First they ignore you, then they laugh at you, then they fight you, then you win"".

I øvrigt - hvis forfatteren mener, at hendes generation havde det hårdt - så er det fanden galeme ingenting i forhold til den aggressivitet mine ungers generation oplever i deres kamp mod alle klimatosserne.

Rikke Nielsen

Kent Nørregaard

"... Hvis du er uenig med mig så hader du mig. Offerrollen taget til et helt nyt niveau...."

Havde ikke lige gættet, du ville føle dig truffet af min tekst ;-)

Mette Poulsen, Hanne Ribens, Ole Frank, Alvin Jensen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Jens Jensen

"De vil ikke anerkende eller have gjort noget ved de privilegier og fordele, som de har i kræft af deres eget køn"

F.eks. retten til at få 10-15% mindre i løn end deres ligestillede mandlige kollegaer? Eller hvad er der for nogle fortræffelige privilegier og fordele, du mener kvinder har, der gør mænd til de rigtige ofre?

Tina Sommer, Hannah Werk, June Pedersen, Mette Haagerup, Camilla Mehl, Lotte Tvede, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Heureka! Søren Rehoff - mange tak for hjælpen. Det må bestemt være den rigtige artikel.

Jeg satte luppen til og læser om, at kvinderne (eller pigerne som de sært nok kalder sig selv endnu på den tid) f.eks. ikke ville hænge plakater op. Kuliarbejde kalder de det.

Kvinderne ville heller ikke nøjes med at lave te til revolutionen. Og det var godt.

Hannah Werk, Camilla Mehl, Niels Duus Nielsen, Alvin Jensen og Anina Weber anbefalede denne kommentar

@Rikke Nielsen
"F.eks. retten til at få 10-15% mindre i løn end deres ligestillede mandlige kollegaer? Eller hvad er der for nogle fortræffelige privilegier og fordele, du mener kvinder har, der gør mænd til de rigtige ofre?"

Lad os lege opremsnings- leg.
- Babypiger bliver trøstet mere og hurtigere end drengebørn
- Pigeleg betragtes civiliserede, mens drengenes leg er toksisk og destruktivt (de skal hæmmes)...
- Uddannelsessystemer er i studier vist, at de er orienteret til piger og ikke drenge.
- Kvinder overgår mænd nu i samtlige uddannelser med et ret stort flertal, mens mænd sakker bagud (og der er ikke megen støtte til disse mænd andet end de skal tage sig sammen og er nogle tabere.... megen lille hjælp at hente kontra de mange statsstøttede kvinde/pigeprogrammer)
- Kvindesygdomme er i højkurs i den videnskabelige verden f.eks brystkræft kontra prostata cancer.
- "kvinder og børn fokus"... i samtlige problemstillinger har vi fokus på kvinder og børnene uafhængigt om flertallets ofre er mænd... f.eks. terrorisme, krig, sygdomme, hjemløshed etc.
- Mændene stilles til ansvar for deres handlinger (uafhængigt af hvor meget de rent faktisk har skyld i dette), hvorimod kvindernes problemstillinger er normalt "altid" samfundets eller andres skyld.
- Kvindens seksualitet hyldes, hvorimod mænd må knap nok se porno før de betragtes som perverse svin.
- "Cougars" med sin unge mand kontra ældre mænd med en ung kvinde?
- Family court
- Antallet af støttekroner til kvinder kontra mændene
- Det faktum at vi må generalisere og svine mænd alt det til, som vi lyster og dette hyldes som udgangspunkt i medierne etc, hvorimod en mand må knap nok komme med et konstruktivt kritik, før han er en kvindehader.
- Fængselsdomme; kvinder slipper billigere for samme overtrædelser.
- Kvindelige pædofile kontra mandelige pædofile
- Vi vægter ultra højt kvinders følelser kontra mænd. Vi kvinder får stadigvæk respekt og hjælp, selvom vi er hysteriske, hvorimod manden bare skal mande sig op.
- Vi skal bare stole blindt på kvinder, ikke mænd.
- kvinde frirum er tilladt, hvorimod mænd må ikke have deres frirum.
- Kvinder kan nu få jobs i kraft af deres køn og ikke efter kvalifikationer, mens mænd skal stadigvæk kæmpe.
- I flere sammenhænge skal man per default bevise kvindens skyld, hvorimod mændene skal bevise deres uskyld.
- kvinders feminitet hyldes, hvorimod mænds maskulintet skammes.
- ........ Ja vi kan blive ved.

Nej er vi lige på alle områder, of course not.
Men jeg ved godt, hvor meget magt jeg har som kvinde i dette samfund, og hvor let hjælp jeg kan få kontra mændene!

Kvindekampen er forlængst gået væk fra at være en kamp om at være lige for loven og samme rettigheder (og ansvar)
Vi er endt nu med en taktik, hvor vi "løfter" kvinderne ved at holde mænd nede.
til en særinteresse organisation..... Lobbyister er måske mere det rette ord.

Niels Olsen, Erik Fleischer, Jørgen Munksgaard, Ib Christensen, Jens Jensen, Kent Nørregaard, Niki Dan Berthelsen og Jens Christensen anbefalede denne kommentar

Jvf. Liv Pedersens kommentar ovenfor, og uden at bebrejde nogen personligt, så kan man vel sige at kvindesagen/-kampen prostitueredes i den kapitalistiske kultur.

@Hanne Utoft

Helt komplet enig, for feminismen er blevet til en massiv pengemaskine, som skal begrunde sin egen eksistens og holde dens massive hjul igang.
og det kapitalistiske system med avis klik, announcekroner og støttekroner understøtter organisationers og politikeres rovdrift på "kvindekampen"..... beat a dead horse.
For på det niveau, der bliver råbt højt i, så skulle man tro, at man lever i den værste sexistiske patriarki.

Jørgen Munksgaard, Niels Duus Nielsen, Hanne Utoft og Jens Flø anbefalede denne kommentar

@Rikke Nielsen
"retten til at få 10-15% mindre i løn end deres ligestillede mandlige kollegaer? "
Hvor er alle de tusindvis af retsager? for dette er jo bund ulovligt at løndiskriminere. For vi har en ligelønslov (allerede tilbage i 1919 for offentlige ansatte, 1979 for private også). Især i kontekst til Kent Nørregaard link
" - I 2010 blev der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det private område indført ligelønsnævn. Nævnene er hurtigt arbejdende instanser i det fagretlige system, der gør det nemmere at anlægge sag."

- "Pay gap" Eller "earning gap"
Der er en stor forskel mellem de 2, og dette er en af de ting, som jeg ser feminister blande sammen for at give nogle opskruet tal og et misvisende billedet af tingene og sætte sig i offerrolle, så de ikke skal stå til ansvar for deres eget valg i livet.

en del af forklaringen på hvorfor tallene er uærlige om ligeløn?
Fordi pay gap (Fra Danmarks statistik) tager ikke hensyn til overarbejde, natarbejde, ekstra faglighed/kursuser, jobstype, privat vs offentlige, hvor god og værdisat en medarbejder man er, og hvor langt tid man har været ansat, og hvor god man er til at forhandle løn osv. Og at ligge sit argument i Danmarks statistik er meget usagligt, for den siger ikke noget om hvorfor, men kun at der er en forskel. Uden at den tag hensyn til de disse tingene.

Så naturligvis giver tallet et misvisende billede af problemstillingen, og som ikke kan bruges på en saglig måde, og det påviser kun det uærlige ærinde som feministerne her er ude i ved at de gør bruge af disse tal.

Jeg vil til enhver tid mene, at man skal havde lige løn for samme arbejde under normale omstændigheder. Er vi i mål med ligestilling på løn, Nej, og sker der ulovligheder på løn området, Ja. Men på denne måde, er det blevet gjort helt ud af proportion.

”hvad er der for nogle fortræffelige privilegier og fordele, du mener kvinder har, der gør mænd til de rigtige ofre? "
Bare at kvinders saglighed ikke behøver at have så høj en standard, som ligelønsdebatten er et meget tydeligt eksempel på.

Sådan ser en uærlige dagsorden ud.
What about the gender workplace hours gap?
https://www.youtube.com/watch?v=-pdnkbs4l_g

Det der mangler i kvindekampen i dag er klassekampen. min 90% af de kvinder man hører i medierne taler ikke for ligeløn for alle. Der er langt mere end 15% mellem social og sundhedshjælperen og lægen, selvom de begge er kvinder.
Jeg går ind for ligeløn mellem mænd og kvinder, vejen er lige øremærket barsel. Lige forældregrupper istedet for særlige mødregrupper, arrangeret af samfundet, lige værnepligt.
Det er guf for de privilegerede ultraliberalister, når priviligerede kvinder kæmper for fruekvoter i bestyrelser, og de sidste 10 % løngab, -mellem deres som kvinder, særligt lange barselsorlov, istedet for at kæmpe for mindre ulighed i hele samfundet.

Jens Christensen

Der må være tale om en slags selvopholdelsesdrift for feminismen, når den nærmest uden ophold hævder, der sker underbetaling af kvinder på 10-15% i forhold til ligestillede mænd. Tidligere lød det så dog, at der var tale om 15-20%. "Ulighed i løn" må øjensynligt være en uundværlig hjørnesten under bevægelsen. Ligelønskommissionen har ellers forlængst erklæret den offentlige sektor for praktisk taget fuldt ud præget af ligeløn. Ligelønsnævnet dækkende fagretlige sager fra det private erhvervsliv er vist nærmest arbejdsløst...

Gad vide hvordan verden havde set ud,hvis kvinderne ikke havde forsøgt en bevægelse?
Gad vide hvordan lærings miljø på diverse uddannelsessteder ville have været,hvis ikke vi havde haft et studenter oprør? Alle de grupper og bevægelser fra hver sit køn eller sammenhar vel sat udfordringer op for vanetænkning.
Nu har jeg været pædagog og hermed i et rigtigt kvinde fag og ja jeg var nok aldrig kommet der til hvis jeg ikke havde været mand. i 69 kunne bare det at være mand der åbne døre. Jeg har været en berømthed eller næsten da jeg var i huset et halvt år og ja i det progressive venstre orienterede miljø i København.
Jeg tager hatten af for kvinderne fra den tid- og ja der var også frelste blandt dem i løbet af 70 erne.
Men har alle de bevægelser egentlig ikke gjort os til de mennesker vi er lige nu?
I min optik er det så ikke løn der skal værdisætte os som mennesker men den måde vi er sammen køn imellem hvor vi kan skelne mellem det naturlige og ægte frem for det vulgære og magt.
Bare fordi vi er i stand til at"rejse" os har vi ikke definitionen på at være de bedste!

Mette Poulsen, Mette Haagerup, Christel Gruner-Olesen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Rikke Nielsen. Alle ikke-feminister (humanister) burde føle sig truffet af den slags barnlig taktik. Israel har brugt det i årtier og ja det virker i hvert fald når man vil ødelægge en samtale og flytte fokus fra det man ikke vil stå til ansvar for.

Om det så får den moderne privilegie-feminisme til at se relevant ud tvivler jeg på. Uanset hvor træls det er for feminister at folk er uenige med dem er det ikke kvindehad. Men det er da klart at det er lettere bare lynhurtigt at kravle op i offertræet end det er at skulle argumentere for sine privilegier. Jeg forventer bestemt ikke andet af de moderne feminister.

https://nypost.com/2019/09/06/broke-men-are-hurting-american-womens-marr...
Der er sket meget med den hvide feminisme siden dens gennem(/ny)brud i 1970'erne. Blandt andet er der fremvokset et kolossalt klassehad blandt såkaldte karrierekvinder, der i modsætning til mænd nægter at gifte sig nedad og afgive noget af den nyvundne status, som de har tilkæmpet sig i arbejdslivet. Det er værd at tænke over, hvad denne elitære mentalitet gør ved underklassens mænd, som burde være feminismens fremmeste allierede. I stedet for at blive løftet ud af fattigdommens åg og anerkendt for deres udfordringer som feministiske subjekter, bliver de marginaliseret og gjort usynlige - ligesom kvinden var det før i tiden - som om deres problemer ikke var relevante nok, og til tider hånes de også for deres fejlslagne maskulinitet, hvor de ikke har evnet at 'mande sig op' og blive en god far/ægtemand med stabilt job og indkomst, som den moderne kvinde ideelt set ville nyde godt af som ligeværdig partner, men som hun ikke kan forlige sig med at affinde sig med qua sin patriarkalske lyserød prinsesseopdragelse. Hun vil stadig have nogen, der er mere magtfuld end hende selv, så hun kan føle sig beskyttet og stråle i sin underdanige feminitet. Måske er der for få feminister i verden, siden at dette er virkeligheden for flertallet, og det faktum at den nye, eftergivende og empatiske manderolle ikke har vundet den status, som mændene, der håbefuldt påtog sig den, forventede. Resultatet er i hvert fald trist at se på for nuværende. Fremskridt eller ej. Vi skal åbenbart stryge to skridt frem og et tilbage før det forhåbentligt i fremtiden vil blive optimalt for begge køn.

Jørgen Munksgaard, Kent Nørregaard og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Valerie Solanas SCUM manifest ville være et godt pensum i skolerne som modvægt til alle his-torie bøger om mænds hærgen på denne planet,...ikke?

Når alt det så er sagt, så har vi ikke vundet kampen endnu. Der er stadig kampe at kæmpe såsom lige barsel og ligeløn i den forbindelse. Det er de to væsentligste prioriteter, sådan som jeg ser det. Det kan forhåbentlig også medvirke til at udrydde voldtægtskulturen, når far er ligeså meget 'mor' som mor, så sønnen lærer at udvise empati og følelser i stedet for st skjule sigbå bag sin maske af skam. Jeg synes det er mindre vigtigt, hvor mange kvinder der er i ledelse, for min erfaring med kvindelige ledere er, at de er lige så dumme svin som mændene, og til tider lidt mere, fordi de tilsyneladende gerne vil overkompensere for det, deres køn historisk set har manglet, nemlig pondus i erhvervslivet.

John Stuart Mill:
He who knows only his own side of the case knows little of that. His reasons may be good, and no one may have been able to refute them. But if he is equally unable to refute the reasons on the opposite side, if he does not so much as know what they are, he has no ground for preferring either opinion...

Fra atiklen og til skribenten
”Kvinder tjener 12,5 procent mindre end mænd. Regner vi livsløn, er forskellen langt større, og en saglig begrundelse findes ikke. "
Som selv @Kent Nørregaard eller jeg påpeger, at så som natarbejde overarbejde osv har betydning, og som ikke bliver taget med i udregningen... så den med ”en saglig begrundelse findes ikke.” holder ikke, og er alment kendt

Og at ligge sit argument i Danmarks statik er meget usagligt, for igen, den siger ikke noget om hvorfor, men kun at der er en forskel, uden at den tager hensyn til de ting, som jeg henviser til længere oppe, Plus at når Danmarks statik sammenlignes på et så usagligt grundlag, som ikke giver et retvisende billede, så kan man kun sige at den advokere for KØNSKAMP og ikke kønsdebat.

”Siden Anders Fogh afskaffede pligten til at offentliggøre kønsopdelte lønstatistikker for små og mellemstore virksomheder”
dette siger noget andet
https://bm.dk/arbejdsomraader/arbejdsvilkaar/ligestilling/koensopdelt-lo...

”Den ’friske’ mandlige synsvinkel”
”Avisen har hårdnakket holdt fast på den ’friske’ mandlige synsvinkel. Den har haft svært ved at se og anerkende kvinders kunst og kamp og ageret legeplads for knægte, der frit kunne lufte deres kvindehad ”

Hvor og med hvad??? For dette er ellers noget af en stråmand, link tak til de mange kvindehadefulde artikler så jeg kan se hvad din påstand bunder i, eller om du ikke bare gør bruge af offerrolle og taktikker. Eller som andre påpeger er det, fordi når man siger en ”kvinde” imod, så er det fordi mænd hade dem???

”frihedsstræbende mænd, som jeg kendte, ville klappe i hænderne og glæde sig til at få nogle mere jævnbyrdige medspillere, der ikke hang som en klods om halsen og benene på dem "
så deltag i debatten på lige fod uden disse taktikker og fordrejninger, uden at bruge nedladen sprogbrug så som " ageret legeplads for knægte, der frit kunne lufte deres kvindehad" eller "frihedsstræbende mænd"

For dette er ikke en ligeværdig debatform og udviser dårlige intentioner, ved brug af såkaldte fakta og ord på denne måde. Og jeg vil påstå, at det ikke ligefrem symboliserer en stærk kvinde og en jævnbyrdige spillere i køns debatten.

Erik Fleischer, Niki Dan Berthelsen, Kent Nørregaard og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
David Joelsen

Og så er der også den bank i Island der ikke krakkede, fordi den blev ledet af kvinder.

Markus Lund, Hanne Ribens og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

jeg tror ikke feministerne vil af med mænd, jeg tror de vil af med den skadelige kultur som omgiver mænd, og dertil er jeg enig med dem. Vi mangler blot at finde et alternativ, som bliver godtaget af kvinderne. og ikke den suppedas vi kører i nu, hvor mænd med penge og status kan slippe af sted med hvad som helst, mens mænd uden status kan få lov at drikke sig ihjel uden at opsøge en psykolog. Vi skal ikke bare have gjort sårbarhed okay. Vi skal have gjort sårbarhed sexet, og handlekraft og maskulin magtfuldkommenhed upopulært. Hvis kvinder ikke vil bløde mænd, og svage mænd for tæsk for at være sig selv, så er der ikke noget incitament til at ændre status quo. Det er det jeg mener med suppedas. i teorien bør manden lægger magten på hylden, men i virkeligheden tør han ikke, fordi det ikke giver mærkbare resultater. Den trælse leder erstattes af en aggressiv kvinde. Hvordan vil det være fremskridt, når det er lederrollen i sig selv, der bør bekæmpes?

Tak til Kent Nørregaard, Jens Jensen og Liv Pedersen. Jeres argumentation er klippefast og umulig at bestride med de eksisterende debatværktøjer, andet end moderatorernes slette-tast - så tak til Information for en rummelighed, ingen andre landsdækkende dagbladenes debatredaktioner vil tilbyde, om ikke andet, så af frygt for at kunne anklages for en kønspolitisk ekstremisme.

Fortsat god Påske

Kent Nørregaard

Fakta ændrer sig jo heldigvis ikke fordi de fornærmer nogens følelser. Derfor er det vigtigt at gøre folk opmærksomme på deres egne privilegier overfor andre. I min optik er hvide kvinder i dag totalt blinde overfor deres egne privilegier og rettigheder.

Begrebet "hvide tårer" er endnu ikke landet på kongerigets kyster men det kan en indelukket påske måske ændre lidt på. Der er masser af anekdoter på forskellige medier hvor specielt sorte og minoriteskvinder føler sig diskrimineret og ekskluderet af den herskende feminismes offerrollefordeling hvor der hverken er plads til sorte stemmer eller følelser.

Jørgen Munksgaard, Markus Lund og Jens Jensen anbefalede denne kommentar

@Anina Weber
Til artiklen og debatten generelt.
Jeg kan kun sige, at jeg IKKE støtter en kønskamp, men jeg tror på, at man, i kraft af ens køn, nogle gange kan have nogle problemstillinger og et syn eller oplevelse af ting om sine egne problemer eller dens andens køns problemstilling, som det modsatte køn ikke altid har. Så jatak til en kønsdebat for at blive klogere!
Det er derfor, at jeg prøver at påpege nogle fejl, som jeg ser, at artiklen indeholder, og hvis jeg tager fejl, så ønsker jeg at blive sat på plads på en ordenligt og saglig måde.

Er der kønsproblemer, JA, men det har kvinder ikke patent på.
Både i hvordan man selv oplever kønsdynamikken, og i hvordan man ser den modsatte parts ”oplevelse”.

Jeg går 100% ind for ligestilling, bare ikke den feministiske form. Og ja, jeg er anti feminist, Men jeg gør mit bedste på at være saglig og holde mig til bolden og begrunde, så godt som jeg nu formår med mine holdninger til, at jeg ser, at feminisme er gået offroad i ideologiens navn. dadette skaber en kløft mellem kønnene ved den ideologi, som de dyrker, og at den spreder samfundsskadelig propaganda, sådan som jeg ser det.

Et af mine store problemer er på den måde, som NOGLE feminister argumenterer og debatterer på . Dette Skaber et forvrænget billedet af den kønsdynamik og de problemstilling, som der er. Dette skaber splid og kønskamp, og ikke EN kønsdebat. Derfor forsørger jeg blandt andet tale imod feminister med denne toksiske debatform, som de gør brug af. Jeg oplever for meget, at feminister ikke vil indgå i en saglig debat og bruger i stedet shaming, stereotyper, anekdoter og cherry picking af statistik, og de at ønsker NoPlatform af sine modstander.

Skal vi være enige, NEJ!
Men vi skal kunne lytte og tåle at blive påvist, at vi tager fejl.
Jeg deltage i debatten for at blive klogere og forhåbentligt gøre andre klogere.
derfor jeg bruger en del dette citat for at huske folk på, hvorfor debat er en god ting
John Stuart Mill:
- "He who knows only his own side of the case knows little of that. His reasons may be good, and no one may have been able to refute them. But if he is equally unable to refute the reasons on the opposite side, if he does not so much as know what they are, he has no ground for preferring either opinion..."

Og Fortsat god Påske

Jørgen Munksgaard, Niki Dan Berthelsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Nu forsvarede jeg artiklen og dens fokus på bevægelsen bag rødstrømper,som de hed i starten og som nu kaldes feminisme.Jeg forsvarede og forsvarer stadig disse "wake Up" bevægelser, netop fordi de vækker en debat og fortæller livets tomhed eller netop foranderlighed,når nye erkendelser dukker op
Desværre kan disse bevægelser blive for meget da de i deres egen selvforståelse kan blive frelste altså der er os med sandheden og de andre som bare ikke kan se det.
Det sker i mange bevægelser kig på klimadebatten hvor bønderne får det glatte lag og veganerbevægelsen. Danmarks naturfredning og der er mange flere.
Jeg tror at disse bevægelser gavner fordi de tvinger nye tankegange ind og efterhånden bliver dele af deres sandhed også sandheden for de af os som tænker anderledes,måske eller forhåbentlig ikke lige med det samme, men efter længere overvejelser..
I mit gamle erhverv pædagogfaget har der gennem årene været mange bevægelser og sandheder
Det værste for mig når en kollega havde været på kursus og kom hjem og udtalte at det vi plejede at gøre var forkert, for nu havde fået "sandheden"

Marie Sanne Caroline Malmros

Har kvindekampen sejret sig selv ihjel?

Både og.

Vi kan takke rødstrømperne for mange vigtige milepæle, men vi kan også kritisere dem for at mangle et perspektiv.

Ja der er stadig meget at kæmpe for bl.a. Trols på nettet, som er en trussel imod demokratiet, men det store problem er, at kvinder har vundet magtkampen på mændenes betingelser.

Mange er blevet til minimænd og har undertrykt og glemt den sande femintet. Der er også en kulturblindhed for de undertrykkende muslimske tørklæder og den endnu være kropsødelæggende kvindelige skomode.

Børn og ældre, er de de helt store tabere, for den kvindelige omsorg er i massiv grad under pres.

Kvinderne selv er stressede. Dobbeltarbejde både på arbejdsmarked og i hjemmet.

Unge piger lider i høj grad af angst spise forstyrrelser og selv skade.

Pornoen har tingsliggjort kvinder i uhørt grad. Pornoen er, som at vise en sulten mand billeder af mad. Det bliver han ikke mæt af.

Kvinder og mænd er frustrere.

Uden at jeg har de præcise løsninger på alt dette, så skal vi have en kvindekamp 2.0.

Niels Olsen, Markus Lund og Anina Weber anbefalede denne kommentar

@Viggo Okholm
"Det værste for mig når en kollega havde været på kursus og kom hjem og udtalte at det vi plejede at gøre var forkert, for nu havde fået "sandheden"
Så sandt, så sandt

Er der komme noget godt ud af ligestillings kampen.
JA, ligestilling i loven, medfølge rettigheder og muligheder,

(Dette er ikke alle)
Men hvad når en del af bevægelse bruger forkert fakta, opildner til splittelse mellem kønnene, skabe offerroller, og er imod debat osv.

For man kan ikke bare sige at der også kommer noget godt ud af det. Og bruge dette som retfærdiggørelse af de mange forkerte handling der er blevet begået i ideologiens navne, For man kan godt havde en god debat ude at det behøves at man skal ty til denne form for taktikker.

"Jeg tror at disse bevægelser gavner fordi de tvinger nye tankegange ind"
Et eksempel på omkostning der er forbundet med forkerte fakta og antagelser. Er du en pige, så for du at vide om den grumme mand der vil kontrollere dig og hvad for en fare han er. Og at du vil blive underbetalt og ikke blive forfremmet på grund af sit køn osv osv.

Hvad er det for et udgangspunkt, og syn får denne pige på livet, og det modsatte køn?

Jørgen Munksgaard, Kent Nørregaard og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

fra artiklen
"Avisen har hårdnakket holdt fast på den ’friske’ mandlige synsvinkel. Den har haft svært ved at se og anerkende kvinders kunst og kamp og ageret legeplads for knægte, der frit kunne lufte deres kvindehad"

Er der nogle, der har et bud på hvad det kan være for nogle artikler med denne kvindehad. For det ville da være en god ting at se og forstå hvad der blive anset som kvindehad?

Eller om det er et offerkort eller ej der bliver brugt.

Kent Nørregaard og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar

Jeg tror alle som en her kan blive enige om, at offerrollen generelt er et dårligt værktøj til at skabe politisk forankring. Tid til at iværksætte et revolutionært subjekt i stedet. Jeg hepper på arbejderklassen. Kvinde som mand.

Kent Nørregaard

Egenligt ville det klæde et medie som Information at give pause til de klassiske *host hvide* feminister og række ud til minoritetskvinder og lade dem komme til orde i stedet.

Privilegie-feministerne har vi hørt fra og det er skam meget underholdende men kan vi ikke få nogle vinkler fra den intersektionelle feminisme også? Informations fremmeste inspirationskilde, The Guardian, er begyndt at lade "angry black women" komme til orde og forklare hvorfor en sort kvinde ikke er "angry" bare fordi hun mener noget.

Erik Fleischer

@liv Petersen

Tak for den opremsning.
Jeg må indrømme at jeg aldrig rigtigt har gjort nogen videre indsats for at sætte mig ind i kønsdebatten.
Mit fokusområde er økonomisk ulighed.

Men jeg har haft en mave fornemmelse af diskursen var præget af:
"Kvinder i en svær situation er ofre, mænd i en svær situation er tabere"

Og din opremsning fortalte mig at jeg ikke var helt galt afmarcheret.
Jeg blev også overrasket hvor lang listen var.
Tak for at oplyse mig, ikke at jeg nu vil kaste mig ind i kønsdebatten, men det er altid godt at få udvidet sin horisont.

Jørgen Munksgaard, Niki Dan Berthelsen og Kent Nørregaard anbefalede denne kommentar