Klumme

Efter seks uger bliver man vanvittig af ikke at have bukser på

Jeg er i en krise nu. Drikker for meget, ryger igen, bliver sløv og småfed. Meget af tiden har jeg slet ikke bukser på. Det går jo ikke i længden, skriver europakorrespondent Christian Bennike i dette debatindlæg
»Nu er krisen her så, men det er ikke den krise, vi havde pakket til. Der er ingen krig, institutioner står stadig, det er ikke som i 12 Monkeys. I stedet sidder vi alene i stuen, hvor ingen kan se vores outfit. Vi er ikke Kanye West, vi er Jeff Lebowski.« skriver Christian Bennike.

»Nu er krisen her så, men det er ikke den krise, vi havde pakket til. Der er ingen krig, institutioner står stadig, det er ikke som i 12 Monkeys. I stedet sidder vi alene i stuen, hvor ingen kan se vores outfit. Vi er ikke Kanye West, vi er Jeff Lebowski.« skriver Christian Bennike.

Ritzau/Scanpix

23. april 2020

Det var, som om, tøjet så det komme. Alle de fleecejakker og termoveste, som fashionable typer har gået i de sidste par år. Med løbesko, bøllehat og bæltetaske. Som om en hel generation havde klædt sig på til noget dramatisk, til et stort sammenbrud, til at vandre i dagevis, bestige et bjerg og bo under jorden. Symbolsk i hvert fald.

Moden er en fysisk manifestation af vores kulturelle underbevidsthed. Og den har længe fortalt os, at der var noget på vej. At vi skulle være beredt. At det ville gå galt.

Da Kanye West lancerede en tøjkollektion for nogle år siden, lignede den en blanding af Dune og en serbisk milits: militærstøvler, handsker uden fingre, hullet og sort. Det var tøj til klimakatastrofe og massedemonstration, til Extinction Rebellion og gadeoptøjer i Hongkong.

I den forstand er corona ikke et brud, men en radikal forlængelse af en eksisterende krisebevidsthed.

Nu er krisen her så, men det er ikke den krise, vi havde pakket til. Der er ingen krig, institutioner står stadig, det er ikke som i 12 Monkeys. I stedet sidder vi alene i stuen, hvor ingen kan se vores outfit. Vi er ikke Kanye West, vi er Jeff Lebowski.

Den mest dramatiske periode i vores levetid udfolder sig for øjnene af os på den mindst dramatiske måde, man kan forestille sig (i hvert fald for os, der ikke er sygeplejersker i Lombardiet, og som stadig har et job). Antallet af googlesøgninger på surdej og gær er eksploderet. Der er mangel på mel, fordi alle bager. Salget af garn og puslespil er steget.

Småfed og sløv

Sociologen Georg Simmel bemærkede allerede i 1911, at mode »giver en så stærk følelse af nærvær som få andre fænomener«. Fordi moden er omskiftelig, fordi det er nu og kun nu, at noget er moderne, giver tøj en særlig fornemmelse af at stå midt i tidens strøm, »i vandskellet mellem fortid og fremtid«.

Så her sidder jeg i vandskellet: i grå bomuldsshorts (uden underbukser), i en hvid T-shirt og en blå EU-hættetrøje (lang historie). Det går jo ikke i længden. Meget af tiden har jeg slet ikke bukser på.

Jeg laver så meget mad, at det næsten er vulgært. Pasta, lemonade, bananbrød. Jeg passer barn, glor på min telefon, drikker for meget, ryger igen, jeg bliver småfed og sløv.

I min alder, 34 år, taler folk ustandseligt om at flytte ud af byen. Ud i luften, væk fra ræset, mere for pengene og med have, så kan man hente lidt tidligere og hygge noget mere. Corona er et naturligt eksperiment i at undvære storbyens livform. Vi kan jo alligevel ikke gå på restaurant og i biografen. Og det føltes som en lille befrielse i starten. Ingen FOMO, intet pres, mere tid. Der er jo en grund til, at folk tager i sommerhus. Men der er godt nok også en grund til, at de tager hjem igen. For i længden bliver man bliver vanvittig af ikke at have bukser på. Tiden klumper sig sammen. Man både keder sig og er presset på samme tid.

Da jeg havde hjernerystelse sidste år, hørte jeg Walden af Henry David Thoreau som lydbog. Han flytter ud i skoven i en lille hytte. Han vil »suge al livets marv«. Fjerne alt omkring sig, indtil kun livet selv står tilbage.

Jeg hadede den bog så meget, at jeg ikke kunne færdiggøre den. På et tidspunkt sidder han på jorden i regnvejr under et bræt og bager et dårligt brød. Det er bare ensomt og ubekvemt (for slet ikke at tale om, at det kun kan fungere, hvis andre mennesker ikke gør det – nogen skal jo uddanne læger, sikre ro og orden og dyrke korn… ).

Hvis Henry havde skulle passet en toårig i den hytte, var det blevet en noget anden bog. Han var straks kørt ind til byen for at købe en iPad.

En anden undergang

Efter seks ugers nedlukning er jeg på vej ind i en krise, det fornemmer du måske. Hvis jeg ikke snart kan se en AGF-kamp, bliver jeg vanvittig! Jeg vil ud. Drikke øl og spise på restaurant – altså ret beset det samme, som jeg laver nu, nemlig æder og drikker, men UDENFOR! Og med andre mennesker! Jeg har aldrig haft mindre lyst til at flytte ud af byen end lige nu.

Det er jo ikke, fordi alle de fleecetrøjer og bøllehatte tog fejl. Der kom en krise. Og vi lever rigtignok i den mest uforudsigelige tidsalder nogensinde. Men vi må altså snart opdatere vores forestillinger om verdens undergang. Når det moderne samfund går under, bliver det ikke som Weimarrepublikkens undergang og Cormac McCarthys roman The Road. Det bliver ikke iført militærstøvler og termoveste, men i hættetrøje og underbukser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Kurt Nielsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikael Nielsen

hil the Dude og du Christian burde hanke lidt op i dig selv og din livsførelse,om ikke andet så for barnet. well that`s just like my opinion man

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Kent Nørregaard, Torben Bruhn Andersen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Mikael Nielsen

nyd den her tid. det gør vi . og løbeturen går bedre end nogensinde.....og jo man må sgu godt bevæge sig. men sig det ikke videre. mere plads nu

Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Ja, og lige om lidt kommer kreditorerne: - Where´s the money, Lebowsky?!

Liselotte Paulsen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Thomas Andersen, Søren Cramer Nielsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Krise i underbukser? Sq kun indtil der ikke er mere mad i super mercado ...

Jakob Knudsen, Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Du kunne også høre "Min Afrikanske Farm" på lydbog?
Det gjorde min tilværelse lidt bedre, inden jeg samlede sten og konkylier på stranden i solnedgangslyset.

Maj-Britt Kent Hansen

Enten Eller.

Er faktisk gået igang med denne tidligere overspringshandling her til eftermiddag!

Sören Tolsgaard

ALRIGHT DUDE!
(A Lockdown Potpourri)
Check Jailhouse Rock
Check All Shook Up
Check Great Balls Of Fire
Check Norma Jean
Check Amphetamine
Check Some Like It Hot
Check Livin' Doll
Check The End Of The World
Check I'm A Berliner
Check Walk Right Back
Check A Hard Day's Night
Check Monday Monday
Check Strawberry Fields
Check Dead End Street
Check I'm A Believer
Check Paint It Black
Check A Whiter Shade
Check The Sound Of Silence
Check No Milk Today
Check See Emily Play
Check Good Vibrations
Check I'm So Glad
Check I'm Goin' Back
Check Those Were The Days
Check The Fool On The Hill
Check Mighty Quinn
Check Nights In White Satin
Check A Day In The Life
Check Born To Be Wild
Check This Wheel's On Fire
Check God Only Knows
Check Whole Lotta Love
Check Within You Without You
Check Major Tom
Check Neil Armstrong
Check A Big Step For Mankind
Check Spiders From Mars
Check Give Peace A Chance
Check War Is Over
Check Instant Karma
Check Dalai Lama
Check The Age Of Aquarius
Check Close To You
Check Waterloo
Check Bohemian Rhapsody
Check Dancing Queen
Check Tragedy
Check Crime Of The Century
Check Nine Mile Isle
Check Chernobyl
Check Black Celebration
Check Tear Down These Walls
Check Wind Of Change
Check The Final Countdown
Check Paradise Lost
Check Worldwide Hoax
Check Infamous Illuminati
Check China Crisis
Check Almighty Save Us
Check Der Tod In Venedig
Check Personal Jesus
Check Tears In Heaven
Check Big Brother Twentyfour Seven
Check I Walk The Line
Check Destiny's Child
Check Fly On The Wings Of Love

Maj-Britt Kent Hansen

Randi - jeg kunne ikke holde koncentrationen til denne video mere end 2 minutter, beklager!

Men inden da havde jeg - meget mod min natur - set den indledende annonce for det mest absurde tandbørsteaggregat til dags dato. Som et forlorent gebis, man monterer og lader køre i et minut.