Kommentar

Sjovt nok blev sygehuse klar til corona, selv om udviklingskonsulenterne var sendt hjem

I årevis har sundhedspersonalet kritiseret, at der ansættes så mange administrative ansatte i sygehusvæsenet. Vi har fået at vide, at de er nødvendige, men sjovt nok har de været hjemsendt, mens vi har gennemført en historisk stor omstilling til coronadrift, skriver sygeplejerske Casper Jensen i dette debatindlæg
»I de otte år, jeg har været sygeplejerske, har jeg faktisk aldrig oplevet sygehusvæsenet fungere som så velsmurt en maskine, som vi har set de seneste måneder,« skriver sygeplejerske Casper Jensen i dette debatindlæg. Her ses en sygeplejerske i et telt på det nye testcenter i Aalborg Kaserne.

»I de otte år, jeg har været sygeplejerske, har jeg faktisk aldrig oplevet sygehusvæsenet fungere som så velsmurt en maskine, som vi har set de seneste måneder,« skriver sygeplejerske Casper Jensen i dette debatindlæg. Her ses en sygeplejerske i et telt på det nye testcenter i Aalborg Kaserne.

Henning Bagger

25. april 2020

Det siges, at kan man ikke med 30 ord eller mindre forklare en 12-årig, hvad man laver, er der stor sandsynlighed for, at man har et pseudoarbejde uden nogen form for mening eller værdi for andre.

Den tommelfingerregel forklarede den amerikanske professor David Graeber til Information den 11. april. Graeber er kendt for sin teori om, at 40 procent af alt arbejde er meningsløst. Men kan det nu også passe?

Antallet af administrative ansatte i sundhedsvæsenet har været konstant stigende gennem de seneste mange år. Sygeplejersker og læger har løbende påpeget, at udviklingen er problematisk, da vi, der står ude i frontlinjen og passer patienterne, ofte ikke kan se, hvilken værdi alle disse administrative ansatte skaber for os og patienterne.

Men vi ved, at de optager en væsentlig del af de sparsomme midler, der er til rådighed til driften af sygehusvæsenet – noget, som vi føler, sker på bekostning af os, der passer patienterne.

Coronapandemien har nu skabt et interessant eksperiment, der måske bekræfter David Graebers teorier.

Jeg er sygeplejerske på en intensivafdeling i Region Hovedstaden, og her har Region Hovedstaden meldt ud, at langt størstedelen af de cirka 3.100 ansatte i regionens koncerncentre er sendt hjem, da de ikke varetager »kritiske funktioner«. Koncerncentrene varetager opgaver som for eksempel HR, kommunikation, it, regional udvikling og økonomi.

Hver gang sygeplejersker og læger har gjort opmærksom på, at vi finder det besynderligt, at der ansættes flere administrative ansatte end sygeplejersker og læger, får vi svaret, at disse stillinger er nødvendige for, at et højteknologisk sygehusvæsen i konstant udvikling skal kunne fungere.

Hvis vi skal tro denne forklaring, må den logiske konsekvens være, at når størstedelen af disse ansatte er sendt hjem under coronakrisen, burde driften af sygehusvæsenet være kollapset fuldstændigt. Det er sjovt nok ikke tilfældet. Tværtimod.

Historisk omstilling

Mens størstedelen af de administrative ansatte har været sendt hjem, har sygehusvæsenet gennemført en historisk stor og hurtig omorganisering. Da vi så, hvordan coronavirussen bragte det italienske sygehusvæsen i knæ, omorganiserede det danske sygehusvæsen sig lynhurtigt og effektivt til at kunne modtage et potentielt enormt antal svært syge coronasmittede patienter.

Jeg ved, at jeg måske skærer de mange administrative ansatte over en kam, og jeg erkender, at en del af disse ansatte er nødvendige for driften af sygehusvæsenet, samt at mange af de hjemsendte nok fortsætter deres arbejde hjemmefra så vidt muligt.

Men størstedelen af de ændringer, vi har foretaget i sygehusvæsenet under coronaudbruddet, har været: etablering af helt nye coronaafdelinger, altså fuldstændig etablering af nye fysiske afdelinger, afmontering og reetablering af respiratorer fra operationsstuer til nye sengepladser, indkøb og flytning af enorme mængder udstyr, som hører med til etableringen af nye intensivpladser, indkaldelse og undervisning/omskoling af pensionerede sygeplejersker og andet sundhedspersonale, der har forladt faget, så disse kunne passe højintensive coronapatienter.

Alle disse konkrete tiltag har jeg meget svært ved at se skulle kunne udføres af administrative ansatte, der arbejder hjemmefra.

I de otte år, jeg har været sygeplejerske, har jeg faktisk aldrig oplevet sygehusvæsenet fungere som så velsmurt en maskine, som vi har set de seneste måneder. Årsagen er, at alle udelukkende har fokuseret på sygehusvæsenets kerneopgave, nemlig at modtage og behandle patienter.

Det interessante er her, at denne historiske, effektive og hurtige omorganisering af hele sygehusvæsenet i meget begrænset omfang kan tilskrives disse administrative ansatte, der normalt skulle stå for udviklingen af sygehusvæsenet, da de jo er sendt hjem.

Nej, omstillingen er nærmere skabt af vores normale hospitalsledelse, af sygeplejersker, læger, portører og teknisk personale. Alle lige fra rengøringspersonale til hospitalsledelse har løftet i flok, og det er primært sket uden de tusinder af administrative ansatte, vi har fået at vide, er helt essentielle for driften og udviklingen af sygehusvæsenet.

Når mange af disse administrative ansatte sidder derhjemme og ser på, hvor effektivt sygehusvæsenet faktisk fungerer i dag, og de bliver spurgt af deres 12-årige barn, hvad de egentlig laver, når de er på arbejde, gad vide, hvad de så svarer?

Casper Jensen, sygeplejerske

Skribenten udtrykker sig ikke på vegne af sin arbejdsplads.

Fra højre til venstre er hele det politiske spektrum forenet i »arbejdskult«, mener professor David Graeber. Alle er enige om, at flere job er et ubetinget gode. Vi kan simpelthen ikke forestille os en verden uden arbejde. Også selv om vi sagtens kunne opretholde vores nuværende velstand med langt mindre arbejdstid.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Eriksson
  • Espen Bøgh
  • jens peter hansen
  • Jakob Knudsen
  • Alexander Moesgaard
  • Ervin Lazar
  • Finn Thøgersen
  • Jane Jensen
  • Alvin Jensen
  • Esben Lykke
  • Carsten Mortensen
  • Per Jakobsen
  • Mikael Aktor
  • Estermarie Mandelquist
  • K M
  • uffe hellum
  • Kim Folke Knudsen
  • Brian W. Andersen
  • Flemming Berger
  • Torben K L Jensen
  • Carsten Svendsen
  • Thomas Tanghus
  • Steffen Gliese
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Michael Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Hans Larsen
  • Ib Christensen
  • Jens Kofoed
  • Colin Bradley
  • Erik Karlsen
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Søren Andersen
  • Jørn-Erik Rasmussen
  • Ole Henriksen
  • Steen K Petersen
  • Brian Nocis Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Tommy Clausen
Lars Eriksson, Espen Bøgh, jens peter hansen, Jakob Knudsen, Alexander Moesgaard, Ervin Lazar, Finn Thøgersen, Jane Jensen, Alvin Jensen, Esben Lykke, Carsten Mortensen, Per Jakobsen, Mikael Aktor, Estermarie Mandelquist, K M, uffe hellum, Kim Folke Knudsen, Brian W. Andersen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Carsten Svendsen, Thomas Tanghus, Steffen Gliese, Maj-Britt Kent Hansen, Michael Larsen, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Ib Christensen, Jens Kofoed, Colin Bradley, Erik Karlsen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Søren Andersen, Jørn-Erik Rasmussen, Ole Henriksen, Steen K Petersen, Brian Nocis Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tommy Clausen

Stort tak, et mega fint indlæg, der borde få nogle politiker op af stolerne....

Mads Kjærgård, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, kjeld jensen, christen thomsen, Kristian Jensen, Erik Feenstra, Steffen Gliese, Anina Weber og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Stort tak, et mega fint indlæg, der borde få nogle politiker op af stolerne....

Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar
Jørn-Erik Rasmussen

Sygehusene blev klar til corona ikke bare selv om udviklingskonsulenterne blev sendt hjem; men FORDI udviklingskonsulenterne blev sendt hjem.

Mads Kjærgård, Jakob Knudsen, Jan Nielsen, Tommy Clausen, Jens Christian Jensen, Finn Thøgersen, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming Olsen, K M, uffe hellum, kjeld jensen, christen thomsen, Colin Bradley, Erik Feenstra, Steffen Gliese, Jørgen Munksgaard, Anina Weber, Michael Larsen, Michael Gyes og jesper jacobsen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Bestemt et fint lille indlæg i debatten om pseudojobs - men det bør nuanceres en smule.

Ingen tvivl om at der er mange overflødige pseudojobs i alle sektorer - men man skal huske på, at der generelt er forskel på systemudvikling og operationelt arbejde.

At udvikle komplekse systemer, der fungerer, kræver folk med andre kompetencer end dem, der skal drive disse systemer efterfølgende - det operative personale.

Det er også funktioner, der opererer på helt forskellige tidsskalaer. Systemudvikling- og vedligeholdelse er typisk et langsigtet projekt, der kræver holistisk overblik - hvorimod opeationel drift er en aktuel, daglig opgave - som typisk ikke kræver det store overblik uden for medarbejderens eget område.

Når først systemer er udtænkt, designet og implmenteret - så kan de - udover den løbende udvikling af dem - ofte drives af et operationelt personale alene, uden behov for systemudviklerne. De kan tilmed modificeres og forbedres af det operationelle personale, som ofte har bedre domænekendskab på deres eget snævre område. Dette gælder helt ned til rengøringspersonalet.

Men man skal være varsom med at afskrive alle de funktioner, der har skabt systemerne - blot fordi man opdager, at man godt kan drive systemerne selv efterfølgende.

Det svarer lidt til at man afskriver alle de folk, der har siddet ved deres skriveborde og designet IT-systemerne - blot fordi man udmærket kan betjene dem alene. Disse folk er forudsætningen for ens effektivitet. Faktisk er det kriteriet for god systemudvikling, at systemet bliver autonomt efterfølgende - med minimal behov for tilretning og uddannelse.

Så det er bestemt ikke alle funktioner med 'kolde hænder', der er pseudo. Nogle er ganske vitale, hvis man vil have effektive komplekse systemer.

Det er faktisk ikke så nemt at luge pseudo-arbejdet fra, da det ofte indgår i sammenhæng med ikke-psudo arbejde. Det er en vurdering, som løbende foretages, når en organisation skal spare og skære ned. De gange, jeg har oplevet fyringsrunder - og det har været ofte - har det altid været ikke-essentielle funktioner, der blev skåret fra først. Folk, der ikke direkte var fakturerbare. Dette giver til dels god mening - og fører ofte til en mere effektiv organisation - med mindre 'pseudo-ledelse'

/O

Gunilla Funder Brockdorff, Carl Chr Søndergård, Anders Jacobsen, Bruger 203810, Jane Nielsen, Alexander Moesgaard, Henriette Stick, Lasse Kristensen, ingemaje lange, Karsten Aaen, Helene Brochmann, Lotte Gianelli, Minna Rasmussen, Lotte Tvede, Sine Lehn-Christiansen , Ditte Jensen, Rolf Andersen, Irene Sørensen og Morten Wieth anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Det er simpelthen forskellen på taktik og strategi .. og det ene kan ikke fungere uden det andet. Det er naivt at tro.

Men Olivier beskriver det så godt :)

Carl Chr Søndergård, Jane Nielsen, Jan Nielsen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Før djøffernes indtog, hvor det var læger og sygeplejersker, som administrerede sygehusene, var der altid budgetoverskridelser. Altid so i hvert år. Og derfor er det ikke et argument, at man kan klare sig gennem en krise. For man kunne dengang ikke klare sig igennem hverdagen. Jeg er enig i, at det formentligt har taget overhånd, men der er trods alt kommet meget mere styr på økonomien rundt om i hele landet.

Lasse Kristensen, Helene Brochmann og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

@Olivier
Jo - skribenten nævner også at det selvfølgelig ikke er hele administration der kunne undværes. Emnet er for stort at få udredt på få linjer men generelt kan man sige at når systemet har vokset sig større end opgaven det er sat til at løse har man et problem. Det er sjældent om nogensinde sådan at systemet først bliver designet og implementeret hvorefter driften overlades til de operationelle - at den evige efterfølgende system udvikling efter den initiale implementering forpurrer og lammer en sund og rationel drift kan jeg komme med et hundrede eksempler på.
https://www.kommunikationsforum.dk/artikler/ni-konsulenttyper-der-smadre...

Carl Chr Søndergård, Michael Larsen, Peter Tagesen, Karsten Aaen, Alvin Jensen, lone hansen, Flemming Berger, Inger Jensen, Claus Poulsen, Erik Feenstra, Steffen Gliese og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Næ, udvikling i sundhedssektoren sker som følge af nybrud i forskningen og en løbende kompetenceudvikling i forbindelse hermed, som det naturligt er senior-ansattes opgave at sikre.
Derimod er de konstante strukturelle omorganiseringer kun med til at flytte penge fra behandlingsopgaven til de, der udtænker organisationsomlægninger. Scenepersonalet ønsker at beherske scenen, kunne man også sige.
Administratorernes opgave er først og fremmest at begrænse pengeforbruget 'få mest muligt for pengene', men de står selv i vejen for det.

Tommy Clausen, Karsten Aaen, Helle Walther, Alvin Jensen, kjeld jensen, Inger Jensen og Colin Bradley anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, David Zennaro, det tragiske er jo, at sundhedsvæsenet alligevel er blevet langt dyrere end tidligere - fordi embedsmænd meget bedre kan se formålet med at betale embedsmænd for at rationalisere og skære ned, end at bruge de samme penge på mere personale og bedre arbejdsmiljø.

Steen K Petersen, Tommy Clausen, Karsten Aaen, Jane Jensen, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, lone hansen, uffe hellum, kjeld jensen, Inger Jensen, Kristian Jensen, Colin Bradley, Claus Poulsen og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

@Jens Illum
Pr. 25/4 kl. 14:07
Har Belgien: 599 coronadæde pr. million indbyggere.
Spanien: 481
Italien: 429
Frankrig: 342
Storbritannien: 290
USA: 157
Danmark: 70
Godt gået! Af Belgien??? :o)

Lasse Kristensen, Kim Folke Knudsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Carsten Svendsen, Belgien har jo siden fået en regering.

Lasse Kristensen, Jens Illum, Alvin Jensen, Allan Stampe Kristiansen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Nielsen

Indlægget giver stof til eftertanke: hvorgor vokse bureaukratiske systemer næsten altid, som ved celledeling?. Et andet eksempel er rigspolitiet. Det er en politisk rog ledelsesmæssig opgave at sikre at det ikke sker, men den er ikke helt enkel. Jeg tror Mette Frederiksen, har været inde på noget af det samme.

Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Henrik Nielsen, der er en lettere humoristisk, men i vore dage noget mere alvorlig lovmæssighed: https://da.wikipedia.org/wiki/Parkinsons_lov
Carsten Svendsen, i den lange tid, hvor Belgien var uden regering, gennemførtes sideløbende på borger- og forskerinitiativ nogle demokratiforsøg, som man kan læse om i David van Reybroucks 'Imod valg'.

ingemaje lange, Karsten Aaen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

@Henrik Nielsen
Kigger man rundt om i verden over de sidste 35 år, får man klar mistank om (ironisk nok) en øget bureaukratisering der er sket i 'liberaliseringens' (= afbureaukratisering) navn; dvs en følge af en bestemt politisk indblanding. Med afsæt i liberalisternes drøm om at føre store offentlige monopoler tilbage til privatiserede virksomheder er der gjort enorme anstrengelser for at overbevise offentligheden om disse monopolers ineffektivitet pga manglende konkurrencer på deres felter, og et bureaukrati der er vokset overhovedet af virksomheden. Ofte har strategien været at bryde disse monopoler op i mindre bidder for at sælge dem stykkevis. Dette har betydet øget administrative behøv for hver segment nu skulle have egne budget og bevise sit værd ved at holde sig indenfor det, samtidig med at segmenterne stadig skulle samarbejde om nogle fælles mål og retningslinier. Den klassiske eksempel er den britisk jernbane udsalg som i dag har udviklet (afviklet) sig til en mareridt for kunderne som stadig skal døje med den gammelkendt ineffektivitet der altid havde belastet det overbebyrdede infrastruktur, men nu skal navigere sig gennem en sand pris minefelt for at finde en rejse der ikke skal betales en bondegård for.
Liberalisterne i de fleste lande udenfor usa har indset at pipedreamet om en privatiseret sundhedssystem er lige med politisk selvmord, hvis man insisterer på at forfølge den, så i stedet har man nøjes med forsøg på at simulere markedets vilkår indenfor systemet ved at få defineret forskellige dele i systemet og derefter sætter disse dele i en eller form for kunstig konkurrence med hinanden, med masse af overflødig måling og vejnings krav der spilder personalets tid og kræver indsættelse af ekstra administrative ressourcer til at overse og implementere. De deler der ikke lever op til krav bliver så straffet med NEDSAT bevillinger de efterfølgende år som selvfølgelig gør det endnu sværere at leve op til kravene. De ville efterhånden betragtes som urentabelt og øremærket til lukning eller sælg til privat. Set fra et perspektiv der værdsætter et offentlig sundhedssystem ligner det selvfølgelig at tænke med røven, at handle på den måde, men hvis den overordnet langsigtet mål er op brakning af systemet indtil det bliver så ineffektiv at det en dag pludselig ville se politisk fornuftigt ud at privatisere det, så er det en snedig og klog fremgangsmåde.
Det var min ikke særlig videnskabelig men jeg ville mene relevant svar til dit spørgsmål!

Carl Chr Søndergård, Steen K Petersen, Tommy Clausen, Ervin Lazar, Karsten Aaen, Jane Jensen, Alvin Jensen, Minna Rasmussen, Estermarie Mandelquist, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye og Kristian Jensen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Som læge kan jeg ikke andet end give Casper Jense ret. Sundhedsvæsnet bruger for stor en andel af sit budget på non-produktiv aktivitet. Det mærker man hver eneste dag på hospitalet, uanset om man arbejder på et sengeafsnit eller akutmodtagelsen. Det går særligt udover patientkontakten og arbejdsmiljøet. New Public Management er årsagen. Man kan måske få båden til at ro hurtigere, hvis man ansætter en slavepisker til at svinge pisken og en udviklingskonsulent til at holde øje med om antallet af pisk og åretag følges ad, men mon ikke båden ville ro lige så hurtigt eller endda hurtigere, hvis slavepiskeren og udviklingskonsulenten fik hver sin åre. Måske ville det endda blive dejligt at ro en tur og det er jo det der er kernen. Os der leverer kerneydelserne har i virkeligheden mere brug for 1 varm hjælpende hånd end ti der sidder på hænderne og tæller det vi andre laver.
Det ville være fint, hvis politikerne stolede på at vi gjorde vores arbejde, det er trods alt det vi er uddannede til, langt de fleste af os kunne få en langt højere løn i det private, men vi bliver på hospitalet fordi vi har lyst til det, så lidt politisk tillid til at vi faktisk gør det vi skal, kunne give mod til at ansætte flere sundhedsfaglige og færre djøffer. Så ville vi også få bedre patient forløb, færre genindlæggelser og mere sundhed for de samme penge.

Carl Chr Søndergård, Michael Larsen, Lars Eriksson, Steen K Petersen, Tommy Clausen, Ove Junne, Jane Jensen, Karsten Aaen, Colin Bradley, ulrik mortensen, Helle Walther, Alvin Jensen, Nille Torsen, Brian W. Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, lone hansen, Nikolai Beier, casper jensen, Anders Reinholdt, Jørgen Larsen, Jeppe Lindholm, Flemming Berger, Ditte Jensen, Carsten Svendsen, Steffen Gliese, Erik Karlsen, Mette Bulloch og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar

Konsekvensen ville så være at de massive forbedringer vi har set i sundhedssektoren ikke ville have eksisteret.

Udviklingsafdelinger er der ikke for sygehuset i dag men sygehuset i morgen. Og hvis for al tid fremover vil acceptere det sygehusvæsen vi har i dag er der ingen grund til udvikling.

Men det kan jeg ikke forestille mig at der er nogen der vil stille sig tilfredse med.

Torben K L Jensen

Min vurdering er at universelle sundhedsystemer vil blive fredet i klasse A i fremtiden.

Alvin Jensen, Carsten Svendsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nils Bøjden, udvikling i sundhed kommer som følge af forskningen, og det har den altid gjort.

Steen K Petersen, Bruger 203810, Jens Kofoed, Jane Jensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Selvfølgelig blev hospitalerne klar. Nu hvor udviklingskonsulenterne er taget hjem i karantæne har det udførende personale jo masser af tid til det.

Steen K Petersen, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Sven Elming, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

40% er spildt arbejde i det såkaldte "moderne" Danmark - Som Den-Lille-Svindler kalder det.

Tænk hvis vi i stedet kunne holde 40% mere fri med mere tid til børn, familie og hinanden. Og det uden det koster en reje. Wauuu.

Carl Chr Søndergård, Steen K Petersen, Ove Junne, Alvin Jensen og Sven Elming anbefalede denne kommentar

"Nils Bøjden, udvikling i sundhed kommer som følge af forskningen, og det har den altid gjort."

Keep on dreaming. En stor del af de forbedringer vi har set i sygehussektoren er fra Toyota

Jeppe Lindholm

"I de otte år, jeg har været sygeplejerske, har jeg faktisk aldrig oplevet sygehusvæsenet fungere som så velsmurt en maskine, som vi har set de seneste måneder."

- Alle stopklodser er jo også sendt hjem. Kerneopgaverne har frit kunnet udfolde sig.

Steen K Petersen, Alvin Jensen, Sven Elming, Bjarne Bisgaard Jensen, casper jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Nils Bøjden, en stor del af de stress-sammenbrud, vi ser overalt i samfundet, også i sundhedssektoren, kommer fra Toyota.

Steen K Petersen, Ove Junne, Karsten Aaen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Jeg tror ikke at udviklingskonsulenter kan undværes.

Men der er nok en tendens til at det administrative ledelseslag har det med at vokse af sig selv, fordi ledelsen ikke er den bedste til at sige fra. Måske er der også nogen politikere som helst vil have et ledelseslag til at træffe de administrative beslutninger, så de ikke selv kommer for tæt på beslutningerne i tilfælde af at de slår fejl.

Jeg ser det ikke som et spørgsmål om ja eller nej til udviklingskonsulenter ligesom jeg heller ikke kan sige, at vi kan afskaffe lægerne og uddanne sygeplejersker i stedet for. Vores fag er hver for sig så komplicerede, at det er nødvendigt med en faglige differentiering.

Der imod tænker jeg mange af de ledelsesmæssige omstruktureringer der foregår i et væk. Hvor meget gavner de reelt og hvor mange omkostninger følger med disse omstruktureringer ? Det værste eksempel er ødelæggelsen af SKAT. Men her kan ansvaret ikke tørres af på diverse udviklingskonsulenter, måske har nogen af dem ovenikøbet advaret mod organiseringen.

Næh ansvaret er og bliver politisk og partiet Venstre må her tage hovedansvaret og de medskyldige ja det er de utallige danske vælgere der bevidstløst stemmer på det samme parti, som har boret et stort hul i skuden med Skattevæsenet. Hvor mange af de politiske partier har egentlig fået tømmermænd af denne organisatoriske ødelæggelse af SKAT ? Det Konservative Folkeparti ? Liberal Alliance ? Dansk Folkeparti ?, Venstre ?, og jeg kunne godt fortsætte listen med et par partier fra Helle Thorning Schmidts Regering. Er der et eneste partimedlem en tidligere minister, der har sagt. Jeg tog fejl beklager jeg går af ?

Det er lidt svært at se, at ødelæggelsen af SKAT har haft andre tabere end de utallige lovlydige lønmodtagere, der nu skal betale regningen for de forsvundne mia.kr. og oveni den kommende alvorlige økonomiske krise, som vi end ikke har set begyndelsen til endnu.

Vi ved også at lønniveauet mellem offentlige chefer og private chefer er således, at det er langt mere lukrativt at arbejde i den private sektor. Det kunne jo medføre et kvalitetsfald indenfor den offentlige sektor, som så skal kompenseres af alle de her lag af kontrollører og opfølgningskonsulenter.

Diskussionen om mismanagement indenfor den offentlige sektor er langt mere kompleks end et spørgsmål om at gøre Udviklingskonsulenter til syndebukke. Hvis de får stillet de rette opgaver og selv får indflydelse på deres arbejdsproces, så tror jeg faktisk at de kan udrette meget godt i fremtiden.

Den gode arbejdsplads lytter til de forskellige fagligheder og drager nytte af deres viden til fælles bedste - kan hænde, at der her skal ske en afvejning af interesser. Det må til enhver tid være ledelsens ansvar og samtidig et politisk ansvar for de folkevalgte organer.

Den gode arbejdsplads giver plads for konstruktiv kritik, for ellers risikerer arbejdspladsen at stivne i dogmer om ledelse, som ingen tør modsige af frygt for at blive fyret.

Karsten Aaen, David Zennaro, Helene Brochmann og John Lassen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Tommy Clausen 25 April 2020 kl 06.51:

Forudsætningen for at politikerne kommer op af stolene, er at vælgerne først kommer op af deres stole ?

@Torben K.L Jensen 25 April 2020 kl 20.01

Jeg er helt enig må denne epidemi være en øjenåbner for forbedringer i vores offentlige sygehusvæsen. Hvis Danmark havde haft en US model med private sygehuse over alt, så var dødstallet nu meget større her i Danmark. Bare se til USA nu 53.471 døde som har været konstateret COVID19 positive.

Min bekymring. Den politiske virkelighed har det med at skubbe den slags erkendelser hen i glemselens hjørne, når dagligdagen indfinder sig og gamle rutiner ( i nogen tilfælde uvaner ) genoptages.

Carl Chr Søndergård og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

"Hvor mange af de politiske partier har egentlig fået tømmermænd af denne organisatoriske ødelæggelse af SKAT ? Det Konservative Folkeparti ? Liberal Alliance ? Dansk Folkeparti ?, Venstre ?"

Kim Folke Knudsen,

Ødelæggelse af SKAT var en bevist ideologisk politisk strategi skabt af Venstre som et vigitigt skridt på vej til ødelæggelse af velfærdsstaten for at skabe et nyt neo liberalistisk Danmark - Det Den-Lille-Svindler kalder for det "moderne" Danmark. Ideen var, at uden tillid til SKAT ville befolkningen stemme for skattelettelser og dermed undergrave velfærdsstaten.

Forsøg på ødelæggelse af SKAT er bestemt hverken en tilfældighed eller uheldige beslutninger. Det er et led i en kynisk langsigtet politisk strategi, påbegyndt i 2003 med Anders Fogh Rasmussens indtagning af statsministerstolen, udarbejdet af Venstre ideologiske absolutte inderkreds.

Carl Chr Søndergård, Steen K Petersen, Jane Jensen, Karsten Aaen, Egon Stich, Ebbe Overbye, Klaus Vink Slott og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er nu bange for, at hele fedtlaget af konsulenter og mellemledere og karrieretænkning i stedet for at passe sit arbejde, i høj grad er barn af den daværende statsministers forfængelighed.
Han ønskede at udrydde Socialdemokratiets og venstrefløjens rolle som de offentligt ansattes naturlige valg; så han skabte et nyt bureaukratisk fedtlag, der stod i gæld til Venstre.

Steen K Petersen, Jane Jensen, Kristian Jensen, Karsten Aaen, Sven Elming og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Fænomenet kendes også fra vores børneinstitutioner, skoler og andre steder, hvor der arbejdes direkte med mennesker. Der har aldrig som i dette århundrede været tilknyttet så mange vellønnede, dybest set overflødige konsulenter til at fortælle, dem der arbejder ude i virkeligheden, hvordan de skal udføre det arbejde, de har uddannet sig til og brænder for at udføre.

Helle Walther

God artikel, meget enig. Og meget enig med Gliese om Mette F forgænger. Også i hans tid som amtsborgmester, blev der ansat gulddrenge fra eget parti på amtsgården. Men samme tendens ser man i kommunerne, der er for mange på direktionsgangen, det er der i min kommune i alt fald, og de falder over egne ben ind i mellem, og koster os borgere enormt mange penge.

Ib Christoffersen

Man kunne godt få den tanke at hospitalsvæsnets primære opgave har været beskæftigelsesprojekt for ansatte uden patientkontakt. Sekundært at behandle syge skatteydere.

Colin Bradley

@Nils Bøjden
Nils, hvad er det der gør dig så sikkert på at de forandringer der er sket indenfor sundhedssektoren så ukritisk kan betegnes som "massive forbedringer"? Er det sundhedsministeriel rapporter og statistik? Den højt trompeteret nedbringelse af ventelister og implementering af diagnose garantier? Fordi et program af "supersyghusebygning" til en (foreløbig) 40 mia pris skilt er undervejs?
Psykiatri er måske (rettere sagt er helt sikkert) en speciale for sig hvor målstokkene for hvad der kan/ikke kan klassificeres som "massiv forbedringer" vil i sagens natur afvige i betydelig grad fra hvad der skal bruges som målstokke i somatikken, men der kan jeg i hvert fald konstatere at, ikke alene er de massive forbedringer udeblevet, men endda er blevet til forværringer.
Med "Toyota" tager jeg det til at du mener "LEAN" modellen, som jo er det privat arbejdsfeltets NPM, (eller omvendt) og da er jeg tilbøjelig til at stemme ind med Steffen Gliese og sige at evt forbedringer i sundhedssektoren skyldes bestemt ikke disse erhvervshistorisk tilbagestræbende ultraliberale modeller, men er skete til gengæld på trods af dem, fordi professionerne stolte holder sig ajourført med forskning og kompetence udvikling og arbejder bevidst og ihærdigt på at få disse indført.
LEAN, NPM og hvad der ellers findes af den slags kun har været en klods om benet der har forhindret udvikling af den optimal fungerende sundhedssektor.

Hvem tror I er med til at tegne linjerne og få gjort tingene klar til feks alle de nye analyser der indføres og behandlinger man sætter iværk? Opstår det er ingenting? Folk er ikke sendt hjem for at lave ingenting. Mvh en ansat på kl immunologisk afd min afd har tre nye analyser og snart er igang med 2 nye behandlingstiltag

Nu er det jo ikke fordi skribenten jeg, eller de andre er imod personer, der laver analyser mm. og mv. - det skal der nemlig også til! (sagde manden med bifag i samfundsfag - altså undertegnede), dels for at sikre kvaliteten, dels for at skrive rapporter om, hvilken behandling, der virker, især ift. til COVID-19;
det som er skribentens ærinde her er det her:

Påpegning af (korrekt) at da der var brug for det, omstillede de danske hospitaler sig lynhurtigt til den nye situation, uden at der en skrevet en lang 100 siders plan for, hvordan omstillingen skulle foregå; ingen plan for det blev skrevet af udviklingskonsulenter; man gjorde det bare helt af sig selv på hospitalerne :)

Og også dette:
En vis form for byrokrati er nødvendig, f.eks. er en IT-afdeling helt nødvendig i vore dage, en HR-afdeling er også, en økonomi-afdeling er også (ellers er der INGEN, der får løn!), og en (lille) afdeling, hvor man strategisk drøfter, hvor sygehuset skal befinde sig om 2-3-4, eller 10 år, er også nødvendig;
pointen er, at ledelseslaget har taget overhånd :( - lad mig give to eksempler:

For mange år siden var jeg til jobsamtale på et VUC et sted i DK; de ansatte mig ikke - og det var så det. Men hold kæft, og ja, undskyld udtrykket, men jeg blev virkelig meget vred! da jeg så, at netop på dette VUC søgte en stilling som - hold nu fast - pædagogisk leder af HF-delingen (tror jeg det var); her ville pengene være blevet givet bedre ud til en-to nye lærere, mener jeg.

For nogle år siden blev jeg ansat på en erhvervsskole her i DK; de skulle omorganisere - og hvad de gjorde de så; ansatte de flere lærere, næ nej! De ansatte da fire nye rektorer/direktører? (fint skal det jo være!) en for hver afdeling indenfor gymnasieområdet, og så lige en (over)direktør til lige at holde lidt øje med rektorerne/direktørerne for hvert område, altså STX, HHX, HTX, HF....

Vi var nogle, der undrede os....meget....

Og for mig at se, da jeg arbejdede der, laver de ikke andet end hele tiden at holde møder - for at bekræfte sig selv i - måske? - hvor vigtige de er --- og the Beatles synger om nowhereman
sidde og "making plans for nobody" - underforstået skrive strategipapirer mm. og mv. som INGEN (eller meget få) personer læser - overhovedet.....

Og er det ikke interessant, at når der skal ansættes nogle flere mennesker på et hospital, eller i en kommune, er det næsten altid kommunikationsmedarbejdere, man søger - sådan cirka....

Peter Tagesen, Steen K Petersen og Ove Junne anbefalede denne kommentar
Rasmus Nielsen

Det er stadig et krav at hjemsendte adminsitrative medarbejdere arbejder fuldtid selvom de er hjemsendt. Derudover er der mange administrative medarbejdere som har arbejdet med at understøtte corona indsatsen. Det ville have klædt skribenten at sætte sig ordentligt ind i tingene.

Sikke en omgang populistisk ævl. Hvem tror du der fik bestilt ekstra respiratorer, værnemidler osv., hvem tror du der fik omstillet it systemerne til en situation hvor mange pludselig skulle arbejde hjemme (inkl læger og sygeplejersker), hvem tror du der fik ændret/tilpasset/ udvidet/ omorganiseret personalets arbejdstider og vilkår da det væltede ind med haste-ændringer på HR, hvem leverer de daglige opdateringer af data mv så der kan planlægges og besluttes osv. ... det var de kolde DJØF folk i koncerncentrene og IT.

Det er blevet udtalt utallige gange af ledende overlæger og ledelse i regionerne. Men dem hører man jo ikke om i anti-DJØF avisen ..

I øvrigt steg antallet af læger/sygeplejersker med 24% i Region Hovedstaden mod 22% for administrativ personale i perioden 2008-2017 på trods af store organisatoriske ændringer og indførelsen af sundhedplatformen. Administrationen udgør 11% i Region Hovedstaden.

Men fakta plejer ikke at interessere populister.

Det her er næsten et deja vu :)
Da jeg sidst i 1970-erne gik på Handelshøjskole, var vi nogle studerende der hyggede os med at læse C. Northcote Parkinson. Hans lille bog "Parkinsons Lov" (på danske 1964) beskriver præcis det samme. Som eksempel bruger han det britiske marineministerium. Fra 1914 til 1928 faldt antallet af aktive krigsskibe med 68% og antallet af officerer og marinere med 32%, men i samme periode steg antallet af embedsmænd på baserne med 40% og i ministeriet med svimlende 78%.

Det er gamle tal, men er der nogen, der kan genkende en tilsvarende nutidig tendens?

Blandt Parkinsons love finder man:
- »Arbejde udvider sig, indtil det udfylder den tid der er til rådighed for dets udførelse«
- Interessens forsvindingspunkt: »Den tid, der bruges på at behandle et hvilket som helst punkt på dagsordenen, er omvendt proportionalt med det beløb, det drejer sig om«

Det svære ved at identificere bullshit-arbejde tror jeg imidlertid skyldes, at værdien først kan vurderes, når arbejdet er udført.

Carl Chr Søndergård, Steen K Petersen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@twan manders

Jeg tror altså ikke lige, det er den slags opgaver, som du henviser til, der er i skribentens skudlinje (men det må han selvfølgelig selv svare for).

Det er jo alle sammen opgaver, der kan forklares til en kvik 12-årig på 30 sekunder.

Carl Chr Søndergård, Steen K Petersen, Karsten Aaen, casper jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det samme gælder desværre universiteter og statens styrelser tusindvis af unyttige ansatte der kun gør arbejdet meget mere besværligt for skolelærere pædagoger forskere undervisere læger sygeplejersker
Kommunikationsansatte HR og ledelse kommunikerer deres egen dagsorden - der dybest set består i at puste balloner med varm luft op
Ingen i kritiske stillinger har nogensinde fundet kommunikation med andre end patienter elever forældre og kolleger nødvendig
Først og fremmest har HR og kommunikation skulle dække over nedskæringer med kostbare kommunikations screenings trivsels og test kampagner
Bla Plakater med smilende sygeplejersker og læger
Eller plakater der i tegneserieform beskriver ledelsens “værdier” for dummies

Skær dem væk

Steen K Petersen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Nej, Nils Bøjden, en stor del af de stress-sammenbrud, vi ser overalt i samfundet, også i sundhedssektoren, kommer fra Toyota."

Det at vores ventelister stort set er forsvundet er startet med ideer fra Toyota. Da man dels begyndte at have privathospitaler og dels begyndte at indføre LEAN i hospitalernes processer gik det stærkt med at få ventelisterne bragt ned i størrelse.

Steffen Gliese

Men, Nils Bøjden, resultatet er ikke tilfredsstillende for patienter og personale. Det er tilfredsstillende for manden med regnearket, der ikke lever i det.

"Men, Nils Bøjden, resultatet er ikke tilfredsstillende for patienter og personale."

Jo. Der er langt flere der overlever. Der er langt flere der får en operation i tide. Sundhedssektoren producerer langt mere for de samme penge til glæde for hele samfundet. Det glæder vi os alle samme over hver eneste dag.

http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=3096&sid=dkital...

På side 26 er der ventelister for udvalgte operationer i årene omkring 2000. Og sammenlign så med i dag.

Steffen Gliese

Der er en verden til forskel på behandlingsmulighederne i dag og så for 20 år siden. Det er den største forklaring.

Thomas Østergaard

Nu hjælper det jo nok også på omstillingsevnen at alle ikke-essentielle opgaver, såsom knæ-, hofte- og øjen-operationer, mammografier og den slags har været stillet i bero. link

Det er mit indtryk at retfærdiggørelsen for meget det administrative personale a la udviklingskonsulent (en konsulent er vel ret beset slet ikke er personale?) var at presse flest mulige af den slags behandlinger som sygehuse plejede at varetage før corona dukkede op, inden for rammerne af de afsatte ressourcer.

Så jeg ved ikke rigtig om "eksperimentet" indtil nu har vist så meget andet end at sygehusvæsnet formår at omstille sig uden administration HVIS det samtidig undlader at varetage de behandlinger der tidligere var dets kerneopgaver, og ikke mindst samme omfang.

Dermed ikke være sagt at der kan være noget rigtigt i at administration og IT kan formere sig ligesom virus, ikke mindst hvis der kommer netværkeri og lønbonusser til ledelsen ind i billedet. Men iflg. denne pressemeddelse har den procentvise stigning i såkaldt "varme hænder" i Region Hovedstaden de sidste 10 år trods alt været større end stigningen af "kolde hænder", og det er jo ikke ligefrem det indtryk der efterlades af indlægget.

En ven af familien solgte i mange år udstyr til hospitalerne, og lægerne samt andet plejepersonale var åbenbart så ophidset når de så apparater med de vildeste (unødvendige) gadgets. Som skatteborger er jeg glad for, at læger og andet plejepersonale ikke havde carte blanche til at agere på deres "faglighed".

Finn Årup Nielsen

"Jeg er sygeplejerske på en intensivafdeling i Region Hovedstaden, og her har Region Hovedstaden meldt ud, at langt størstedelen af de cirka 3.100 ansatte i regionens koncerncentre er sendt hjem, da de ikke varetager »kritiske funktioner«. Koncerncentrene varetager opgaver som for eksempel HR, kommunikation, it, regional udvikling og økonomi."

Det lyder som om at skribenten tror at de folk der er sent hjem ikke laver noget. Jeg tror nærmere at de er yderligere presset med at få børnepasning og hjemmeskoling til at gå sammen med en arbejdsdag, hvor de dagligt sidder i timelange videokonferencer på hjemmekontoret. Stort set al regnskab og indkøb foregår per Internet. Meget IT, HR og kommunikationsarbejde kan foretages per Internet. Rigtig meget er cloud-baseret hvor det ikke spiller en rolle hvor man sidder blot man har adgang til en computer. Indkøb af udstyr, opsættelse af nye ansattes lønoverførsel og computer-bruger-konto er nok gjort fra hjemmekontorer til en kakafoni af skrigende børn i baggrunden.

Peter Tagesen

Nils Bøjden

LEAN er altså ikke stærkere end det svageste led i kæden. Og den åbenbaring mangler altså i benovelsen over LEAN, som - jeg ser det - også er på retur. For det kræver altså folk, der tør tænke længere end sin egen næsetip og sit eget job.

Nils Bøjden

"Der er en verden til forskel på behandlingsmulighederne i dag og så for 20 år siden. Det er den største forklaring."

Jeps. Bedre processer, bedre økonomistyring, bedre udstyr, bedre prioriteringer. Som borger er jeg godt tilfreds med at sundhedssektoren har vært underkastet 20 års massive forbedringer til glæde for alle borgerne.

Sider