Kommentar

Sveriges coronahåndtering understreger kun, at der aldrig har været noget ’forbudssverige’

Sverige har en fundamentalt anden styringsform, der har været afgørende for landets politiske håndtering af coronaen, og som tydeliggør, at den danske idé om ’forbudssverige’ aldrig har været en realitet, skriver freelancejournalist Staffan Dahllöf i dette debatindlæg
Forklaringen på hvorfor den svenske stat har ageret, som den har, er ikke, at en skråsikker statsepidemiolog i form af Anders Tegnell pludselig har fået frit spil, eller at statsminister Stefan Lövfen har trukket sig tilbage i selvvalgt politisk karantæne. Forklaringen er, at landet styres på en anden måde end Danmark, skriver freelancejournalist Staffan Dahllöf.

Forklaringen på hvorfor den svenske stat har ageret, som den har, er ikke, at en skråsikker statsepidemiolog i form af Anders Tegnell pludselig har fået frit spil, eller at statsminister Stefan Lövfen har trukket sig tilbage i selvvalgt politisk karantæne. Forklaringen er, at landet styres på en anden måde end Danmark, skriver freelancejournalist Staffan Dahllöf.

Erik Simander

16. april 2020

Muligvis er de svenske tiltag mod coronakrisen velovervejede. De kan også vise sig at være katastrofale. Uanset hvad er der grund til at afvise nogle af de mest udbredte forklaringer på og misforståelser om, hvorfor den svenske stat har ageret, som den har, og ikke mere som for eksempel den danske.

Forklaringen er ikke, at en skråsikker statsepidemiolog i form af Anders Tegnell pludselig har fået frit spil, eller at statsminister Stefan Lövfen har trukket sig tilbage i selvvalgt politisk karantæne. Forklaringen er, at landet styres på en anden måde end Danmark. 

Forbud mod ministerstyre

Hvis der er et enkelt navn forbundet med den svenske beslutningsmåde, er det hverken Tegnell eller Löfven, men Axel Oxenstierna. Det var Oxenstierna, som i 1634 lagde grunden til de svenske myndigheders selvstændighed fra centralmagten – altså kongen og senere hen de parlamentarisk forankrede regeringer.

Små 400 år senere afspejles Oxenstiernas indflydelse stadig i Regeringsformen, en af de fire forskellige svenske grundlove. I dens kapitel 12, paragraf 2 står der:

»Ingen myndighed (læs: minister), heller ikke Riksdagen eller en kommunes beslutningstagende organ, kan beslutte, hvordan en forvaltningsmyndighed i et bestemt tilfælde træffer afgørelse i et spørgsmål, der vedrører udøvelse af myndighed over for en enkeltperson eller mod en kommune eller om lovanvendelse.«

Sverige har altså et grundlovsfæstet forbud mod ministerstyre – stik modsat forholdene i Danmark og de fleste andre lande, hvor man netop har ministerstyre.

Forbuddet kom for eksempel til udtryk, da Göteborg i foråret 2001 blev scene for voldsomme demonstrationer, ødelæggelser, politisjusk og politivold i forbindelse med et EU-topmøde og et besøg af den daværende amerikanske præsident George W. Bush.

Den tilstedeværende verdenspresse kunne ikke forstå, hvorfor det var den lokale politichef, og ikke justitsminister Thomas Bodström, som trådte frem for at forklare og forsvare politiets gøren og laden.

Det var ikke, fordi Bodström gemte sig, men fordi han ikke måtte tage den operative eller strategiske kommando over politiet.

Et andet eksempel er, at da Muhammedkrisen var på sit højeste i 2006, ville et website tilknyttet Sverigedemokraterne publicere svenske Muhammedkarikaturer. Den socialdemokratiske udenrigsminister Laila Freivalds mente på baggrund af de danske erfaringer, at det var en særdeles dårlig idé. Hun bad derfor en embedsmand i ministeriet kontakte Sverigedemokraternes webhotel for at få lukket siden. Det skete den samme dag.

En måned og en række dårlige forklaringer senere blev Leila Freivalds fyret fra regeringen – hun havde udøvet ministerstyre.

Forbudssverige fandtes aldrig

Det er tydeligt, at ideen om, at Sverige på grund af coronavirussen er gået fra at være ’forbudssverige’ til at være ’slappersverige’, ikke stemmer overens med virkeligheden. Det danske billede af et ’forbudssverige’ har aldrig været en realitet, men en dansk forestilling.

Formuleret positivt er beslutninger og holdninger i Sverige i høj grad præget af konsensus og tillid. Udlagt på en mindre positiv måde kan de også beskrives som resultat af socialt pres og floktænkning. Men Sverige er ikke styret ved forbud – modsat Danmark.

Ved de svenske søers bredder står der om vinteren skilte med teksten: »Varning för svag is« – advarsel om tynd is. På tilsvarende skilte i Danmark står der: »Færdsel på isen forbudt«.

På grund af coronavirussen regulerer man nu grænsen for tilladte forsamlinger i Danmark ved en hastelov – i skrivende stund er grænsen ti personer med mulighed for begrænsninger til to.

I Sverige er den tilsvarende grænse 50 personer, men reguleringen gælder kun sammenkomster, som i forvejen skulle have tilladelse, for eksempel til servering. Derudover er den svenske grænse kun en henstilling, en anbefaling.

Hvilken tilgang, der er mest effektiv til at begrænse smittespredning, vil måske kunne ses i statistikkerne. Hvilken tilgang, der har størst demokratisk legitimitet, kan diskuteres. Men der er ingen grund til at vælte rundt i teorier om mentalitetsforskelle og andre psykologiske forklaringer.

Sverige er et andet land med en anden historisk tradition og en anden forvaltningsform end Danmark. Sådan er det nogle gange med udlandet: Det er ikke dansk.

Staffan Dahllöf er svensk freelancejournalist bosat i Danmark.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nike Forsander Lorentsen
  • Jesper Eskelund
  • Carsten Munk
  • Britta Hansen
  • Lasse Glavind
  • Agnete La Cour
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Mikael Aktor
  • Tommy Clausen
  • Henning Kjær
  • Poul Anker Juul
Nike Forsander Lorentsen, Jesper Eskelund, Carsten Munk, Britta Hansen, Lasse Glavind, Agnete La Cour, Thomas Tanghus, David Zennaro, Mikael Aktor, Tommy Clausen, Henning Kjær og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bo Frederiksen

Det holder ikke helt, med lokalt styre. Da "Sverige" i ca 1957 besluttede at ændre færdslen fra venstretrafik til højrekørsel - det blev realiseret september 1967 - gik et enkelt län imod, men blev banket på plads.
Det var et af de nordligste med et kæmpe areal og vejlængder men med en lille befolkning, hvor ændring af vejskilte og afstribninger ( fra gule til hvide striber ) var en uoverkommelig økonomisk byrde.

Lasse Glavind

Ja, vi takker Staffan for det behjertede forsøg på at oplyse danerne om de faktiske forhold hos vores nærmeste nabo og trods alt broderfolk og håber i vort stille sind, at svenskerne i det lange løb bærer over med vores (særlig bland pressefolk og politikere) pinlige selvfedme, nedladenhed/mindreværdskompleks og mangel på pli i omgangen med andre folkeslag og kulturer.

Sonja Marie Tandrup Jensen, Carsten Munk og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Det er jo ikke kun i Danmark, at man har haft travlt med at moppe og kritisere Sverige i den senere tid, fordi svenskerne ikke har gennemført de samme drastiske begrænsninger i den personlige frihed som andre lande. Selv i USA har præsidenten udtalt sig om det på sin sædvanlige usaglige facon.

Hvad angår evaluering kan man allerede nu godt begynde at drage nogle forsigtige konklusioner. Med cirka 1.200 dødsfald blandt personer med coronavirus ligger Sverige højere end de andre nordiske lande men langtfra katastrofalt højt. Smitten ser umiddelbart ud til at have toppet også i Sverige, og så ender vi vel med noget i retning af de 2.000-4.000 dødsfald, som man ser hvert år pga. influenza.

Det er på ingen måde nogen sundhedsmæssig katastrofe, og såfremt det holder, vil jeg tillade mig at konkludere, at de svenske tiltag tilstrækkelige, hvorimod de yderligere tiltag i lande som Danmark, Norge og Finland var en overreaktion.

Kent Bajer, Jesper Eskelund og Sonja Marie Tandrup Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

@ Lars Hansen

"Med cirka 1.200 dødsfald blandt personer med coronavirus ligger Sverige højere end de andre nordiske lande men langtfra katastrofalt højt. Smitten ser umiddelbart ud til at have toppet også i Sverige, og så ender vi vel med noget i retning af de 2.000-4.000 dødsfald, som man ser hvert år pga. influenza."

Ja, men oveni det skal man så vel også lægge de svenskere, der samtidig dør af almindelig influenza eller andre sygdomme . Covid-19 betyder jo nok ikke, at der ikke også er nogen, der samtidig dør af almindelig influenza. Så alt i alt øger den svenske strategi jo dødeligheden i i det svenske samfund. Men Sverige kan så altid håbe på, at det vil styrke flokimmuniteten i det lange løb.

Søren Rahhoff, nej Coronavirus øger dødeligheden i mange lande og herunder også i Sverige. Strategien mod Coronavirus formindsker formentlig dødeligheden i både Danmark og Sverige i forhold til, hvis man intet havde gjort og blot ladet den rase.

I fattige lande, hvor man mange steder er gået endnu mere voldsomt til værk end i Danmark og desuden mangler økonomisk buffer og socialt sikkerhedsnet, kommer strategien mod Coronavirus efter alt at dømme til massivt at øge dødeligheden især på længere sigt.

jan henrik wegener

Der kan være så mange sådanne forskelle i forvaltning, jura o.s.v. som de fleste "almindelige" læsere ikke kender godt. Om de så i bund og grund forklarer forskellene i politik, eller måske benyttes som undskyldning hvor det går galt er et andet spørgsmål.

jens peter hansen

Nu er der en del mere is og sne i Sverige om vinteren. Derfor er det også påbudt at have vinterdæk der og hvad angår forbud mod isvandring angår så er skiltning vist ikke udtryk for en større forskel. At Sverige har et embedsmandsstyre der altså kastrerer ministeren kan vel i sig selv næppe kaldes et frihedsgode.