Klumme

Tvivl og usikkerhed skal man stå ved. Derfor skal medier være åbne om det, de ikke ved

Usikkerhed og tvivl er noget, journalister normalt sjældent formulerer, når historien fortælles. Med pandemien er det et vilkår, at alle er på usikker grund, og derfor skal medierne deklarere tvivlsspørgsmål tydeligt for læserne, skriver mediejournalist Lasse Jensen i dette debatindlæg
Fotografi kan give illusionen af, at mennesker sidder tættere, end de egentlig gør. Fotograf Philip Davali demonstrer her, hvordan et vidvinkelobjektiv og et teleobjektiv samt forskellige vinkler kan give vidt forskellige indtryk af afstand mellem mennesker. Myndigheder og beslutningstagere har ved flere lejligheder forholdt sig kritisk til borgernes adfærd med reference til fotografier. Her er det to mænd, der er fotograferet ved Dronning Louises Bro i København.

Fotografi kan give illusionen af, at mennesker sidder tættere, end de egentlig gør. Fotograf Philip Davali demonstrer her, hvordan et vidvinkelobjektiv og et teleobjektiv samt forskellige vinkler kan give vidt forskellige indtryk af afstand mellem mennesker. Myndigheder og beslutningstagere har ved flere lejligheder forholdt sig kritisk til borgernes adfærd med reference til fotografier. Her er det to mænd, der er fotograferet ved Dronning Louises Bro i København.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

29. april 2020

Søndag skrev Politikens læserredaktør, Bjarne Schilling, at tvivl skal deklareres tydeligt. Han refererede til en læser, der helt fornuftigt gjorde opmærksom på, at når Politiken (og for den sags skyld ethvert andet medie) offentliggør internationale coronadødstal, så regner man som læser med, at tallene er sammenlignelige.

Men tallene opgøres og defineres forskelligt i landene og kan derfor i princippet ikke sammenlignes. Der skal altså tolkes med forsigtighed.

Schilling nævner et andet eksempel fra sin egen avis, hvor et foto viser en gruppe unge mennesker, der sidder faretruende tæt på hinanden. Billedet var forståeligt nok taget med et kraftigt teleobjektiv med det resultat, at menneskene ser ud til at sidde tættere, end de rent faktisk gjorde. I netavisen havde redaktionen tilføjet en oplysning om det med telelinsen, mens printavisen ikke gjorde det.

Mediernes massive dækning af coronakrisen består af hundreder af historier. Ofte modstridende.

Flokimmunitet eller inddæmning? Mundbind eller ej? Lungesvigt, nyresvigt, hjertesvigt? En meget, meget slem influenza eller noget, der er meget, meget værre? Vaccine om et halvt, et helt eller tre år? Hvorfor fortæller Mette ikke hele sandheden? Taler Lars Løkke Rasmussen sandt? Er der flere døde end normalt, og hvad er normalt?

Medier refererer, leder efter konflikter, søger efter ’sandheden’. Problemet er, at ingen kender den fulde sandhed, og for ganske få måneder siden var der i realiteten ingen, der kendte virussen. Alle er på usikker grund.

Forskere og læger fortæller om personlige oplevelser, igangværende forskning, hurtige iagttagelser, foreløbige analyser og modsatrettede fremskrivninger. Vi er i regnemodellernes vold, og tallene ændrer sig hele tiden.

Der rapporteres og citeres i lange baner. Selvfølgelig gør der det. Journalistik er som bekendt ’at skære hakkelse i døgnets rejsestald’, og ingen redaktion har hverken tid eller ressourcer til at tjekke og dobbelttjekke ethvert udsagn, fremskrivning eller midlertidigt forskningsresultat.

Sådan er vilkårene, og sådan har de altid været. Undtagelsen er selvfølgelig Donald Trump, der går skridtet videre og markedsfører bevisligt løgnagtige påstande. Nej, man skal ikke sprøjte flydende Ajax ind i kroppen!

Men forskellen mellem før og nu er, at hver eneste læser, lytter, bruger eller seer har en direkte og vital interesse i det. Den gamle journalistiske læresætning om, at enhver historie skal indeholde fascination, information og identifikation er i den grad i spil, og aldrig har identifikationen været så stor.

Det handler om os selv – virkeligheden har ikke bare banket på, den har invaderet og ændret vort dagligliv. Og er man som denne skribent med rigspolitichefens ord »gammel og skrøbelig«, er COVID-19 ikke en fjern trussel, men en konkret og livstruende realitet, som ikke bare indtager dagligdagen, men nu også mine drømme.

Sandheden er en snebold

Journalistikken viderebringer facts. At en forsker udtaler sig, er en kendsgerning. Det, han siger, er ikke nødvendigvis rigtigt. Facts er ikke det samme som sandheden.

»Sandheden er en snebold, der ruller ned ad en bakke. For hver omdrejning kommer der nye facts til, som ændrer snebolden. Den bliver større og større og hele tiden mere multifacetteret.«

Sådan skrev journalistikprofessor Kevin Lerner i sidste uge i en artikel på websitet The Conversation, hvor han opfordrer journalister til at udvise mere usikkerhed og tvivl.

Lerner henviser til Los Angeles Times den 4. april, hvor en stor artikel om coronakrisen indeholdt følgende advarsel:

»Før du læser videre, skal du være opmærksom på, at denne information kan blive modsagt i løbet af de kommende uger, eller at huller i vores viden snart kan blive udfyldt, i takt med at forskere får ny viden.«

Tvivlens nådegave er en forudsætning for at udøve journalistik. Usikkerhed og tvivl er noget, journalister og redaktører historisk sjældent formulerer, når historien fortælles.

Journalistikken om coronakrisen er en rejse i ukendt farvand, hvor tvivlen og usikkerheden ikke bare hersker, men også skal formuleres åbent.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Thomas Tanghus
  • Peter Bomholt Andersen
  • Olaf Tehrani
  • David Zennaro
  • Freddie Vindberg
  • Søren Kramer
  • Agnete La Cour
  • Grethe Preisler
  • Estermarie Mandelquist
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Rune Palm
  • Werner Gass
  • Henrik Brøndum
  • Per Klüver
  • Caspar Christiansen
  • Dorte Sørensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • John Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Katrine Damm
  • Jane Jensen
Klaus Lundahl Engelholt, Thomas Tanghus, Peter Bomholt Andersen, Olaf Tehrani, David Zennaro, Freddie Vindberg, Søren Kramer, Agnete La Cour, Grethe Preisler, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Rune Palm, Werner Gass, Henrik Brøndum, Per Klüver, Caspar Christiansen, Dorte Sørensen, Maj-Britt Kent Hansen, John Larsen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm og Jane Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

ja.
- Jeg skifter nærmest mening flere gange om dagen angående pandemien og håndteringen...

Olaf Tehrani, Henrik Brøndum, Per Klüver og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar
reza alimooti

Det var da en omgang vås, der hældes her om journalistik og sandhedens vokseværk. Tænk at man starter med Trump og Ajax.
Khamenei siger, han ikke har politiske fanger i sin kælder. Ahmadinejad siger, homoseksuelle ikke findes i Iran. Hvad er det her for noget?
Det er da ikke seriøst. At starte med et latterligt eksempel om Trump og hans Ajax (måske fordi, det er så populært) velvidende, at der findes milliarder af klassiske og mindre klassiske begivenheder inden for journalistik: ex. Timisoara massakre eller Falklandskrigen; blot for at nævne et par ex.. Hvem er egentligt ”artiklens” målgruppe? Eller skyder man bare med haglgevær?

Agnete La Cour

Fin artikel skrevet af en god journalist! Men helt grundlæggende: artikler skal stadigvæk bygges på kendsgerninger med fyldig dokumentation (også om usikkerheden!) - ikke på løse påstande, som vi ser alt for meget i denne corona-tid. I dagens Information er der en artikel, som hele vejen igennem er i top mht det, Lasse Jensen skriver: 'Coronavirus dræber. Men det er »overvurderet« og »usandsynligt«, at dødsraten er to procent'. Mere af det ønskes.

Rolf Andersen, Carl Chr Søndergård, Jan Weber Fritsbøger og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Det er altid en fornøjelse at læse Lasse Jensens kommentarer. Dette er en kommentar om, at det er godt at være bevidst om, at man ikke ved alt, at der kan være tvivl, hvad journalister ofte glemmer at fremhæve. At andre artikler i samme avis indeholder nogle præcise oplysninger om coronaen ændrer ikke noget ved klummens relevans.

Agnete La Cour og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

reza nej det er ikke vås, det er ganske seriøst,
men det er da synd for dig at artiklen ikke er vendt imod dine yndlingsaversioner,
men forklaringen er jo aktualiteten, både timisoara og falklandskrig er fortid,
hvorimod Trumps ajax eksempel er aktuelt og relevant,
og artiklen omhandler jo et generelt problem, netop at folk har personlige sandheder, som ikke nødvendigvis er aldeles korrekte,
og at man derfor bør tillade sig at tvivle så man bedre kan opfatte virkelighedens nuancer og ikke forfalder til absolutte "sandheder" som med garanti ikke holder vand,
netop fordi de er unuancerede hvad virkeligheden jo ikke er.

Egentlig irrelevant artikel, om at politikere, journalister, præster mv. har sandheder vi andre bør være skeptiske over for, desværre må det ind imellem gentages, se bare på hvor forskelligt regeringer reagerer over for c-19 og sig så hvem der har ret. Foreløbig ved vi ikke engang om vi er i slut eller startfasen. Med det vi ved lige nu, så har vi klaret os bedre end så mange andre, men er det godt nok, til at bestå en dumpeprøve,

reza alimooti

@Jan
1. ”nej det er ikke vås, det er ganske seriøst,” Nu er jeg abosult overbevidst. Tak for dine fine argumenter. Jeg læser gerne dine indlæg med allerstørste omhu fremover.
2. ” det er da synd for dig at artiklen ikke er vendt imod dine yndlingsaversioner,” Det er altid rart at møde mennesker med empati. Verden er et fattigt sted uden. Tak igen
3. ” forklaringen er jo aktualiteten, både timisoara og falklandskrig er fortid,” Selvfølgelig har du har ret. Det giver slet ikke mening at bruge tid på historie. Her kan man rigtigt spare mange penge. Vi kan starte med nedlægge faget historie fra de humanistiske fag. Eller bare helt fra folkeskolen. Tænk på alle de resurser, som samfundet kan spare. Ordbøgerne vil også fylde mindre. Tænk! ord som perspektivering, baggrundsviden alle de andre overflødige ord, de bunder et totalt ligegyldigt emne som historie, slipper vi af med. Endnu en stor tak til dig
4. ” man derfor bør tillade sig at tvivle” Hvem er den ”man” egentlig? Hvad er den ”man” i gang med? Hvad består ”man”ens kontekst. Hvad er ”man”ens perspektiv? At tvivle er ikke en absolut størrelse. Den skal sættes i sammenhæng.
5. ” artiklen omhandler jo et generelt problem, netop at folk har personlige sandheder, som ikke nødvendigvis er aldeles korrekte,” Lige mine ord! Men ikke min konklusion!
6. Nu får en lille fortælling herunder som burde være stof til eftertanke.
7. ”
Manden, elefanten og de seks blinde venner
Der var en gang en mand, der havde seks venner, der alle var blinde. ”Hvad er en elefant?”, spurgte vennerne en dag. ”Det skal jeg vise jer”, svarede manden. Han tog dem så med hen til en elefant. Den første ven førte han hen til elefantens hale, og lod ham tage fat i den. ”Hold godt fast, for nu har du fat i elefanten”, sagde han.
Den næste ven førte han hen til elefantens ene ben. ”Hold godt fast, for nu har du fat i elefanten”, sagde han til ham. Den tredje ven fik lov at mærke på elefantens side, den fjerde ven fik fat i det ene øre, den femte ven fik hænderne omkring en stødtand, og den sjette ven fik fat i elefantens snabel.
”Hvad er så en elefant?”, spurgte vennen så de seks. Den første – ham der havde fået fat i halen – begyndte: ”Jamen, en elefant er lidt ligesom et reb; stærkt, fleksibelt med en slags dusk i enden – som sidder fast i noget stort.”
”Nej”, sagde den næste ven, ”en elefant minder mere om et træ eller en slags søjle. Den er med til støtte et eller andet stort.” Den tredje ven - ham der havde hænderne på elefantens side – kunne slet ikke genkende deres version. ”En elefant er noget meget stort, for jeg kan slet ikke nå rundt om det….” Vennerne, der havde fat i øret, stødtanden og snablen kom også med hver deres svar på spørgsmålet: ”Hvad er en elefant?”

”Hvem af dem har så ret?”, kunne man spørge. Ingen af dem? Eller alle seks? Eller måske giver spørgsmålet ikke rigtig mening.
Vennernes svar giver hver især mening ud fra deres situation og perspektiv. Derfra hvor de står, er virkeligheden sådan, som de beskriver den."

John Larsen

Man ligger, som man har redt...

Beskederne til borgerne stritter i øst og vest under coronakrisen

Den samlede danske presses redaktører har de sidste uger sendt enhver til rådighed stående journalist ud for at finde ”sandheden” om coronavirus, politisk, sundhedsmæssigt, samfundsmæssigt osv.

Og har i den anledning fundet enhver med tangentiel berøring med corona, udnævnt dem til eksperter, og uden modspil og skepsis eller kritik, givet ”eksperterne” spalte plads og skærmtid.

Ethvert udsagn har fået ”ekspert” gyldighed.
Som Lasse Jensen næsten skriver: ” Hakkelse skåret i den (corona) journalistiske rejsestald”
Avisen skal jo ud, og helst med en kioskbasker!

Og hvis man VIL misforstå, hvad sundhedsmyndighederne, SSI, skriver og siger, så kan man jo altid finde en ”ekspert”, der gerne vil pege på sig selv med et corona projekt, som kan hjælpe alle.... bare de lige får nogle corana penge....

Viljen til at finde (selv) modsigelser i myndighedernes kommunikation til offentligheden, overgås mangefold af de private mediers mange ”eksperters” modsigelsesfyldte budskaber om alt fra smittetal, dødstal, mørketal , økonomiske skræk scenarier, dommedag ... osv.
Alt bliver bragt til torvs og sammenlignet uden hensyn om tal, undersøgelser, prognoser, er sammenlignelige, har samme data grundlag.

For et kvalificeret modspil til ”eksperterne” vil jo kræve både indsigt og mod til at stille ubekvemme spørgsmål, en mangelvare på linie med værnemidler.

I en medie virkelighed, hvor man hellere vil skyde budbringeren af sørgelige kendsgerninger (SSI og andre) end på lobbyister, hvad enten deres interesser er partipolitiske, ”ekspertmæssige” eller bare almindeligt erhvervsdrivende, som får hjælpepakker, lønkompensation, ala AFR.

Rejsestaldens journalistiske fuldblods frontløbere er åbenbart sendt på græs under corana epidemien, for det er studene, der for øjeblikket trækker ”eksperterne” rundt på medierne kærre..

John Larsen

UPS.. der manglede lige et link til JP

Man ligger, som man har redt...

Beskederne til borgerne stritter i øst og vest under coronakrisen
https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/Indland/ECE12107637/beskedern...

Den samlede danske presses redaktører har de sidste uger sendt enhver til rådighed stående journalist ud for at finde ”sandheden” om coronavirus, politisk, sundhedsmæssigt, samfundsmæssigt osv.

Og har i den anledning fundet enhver med tangentiel berøring med corona, udnævnt dem til eksperter, og uden modspil og skepsis eller kritik, givet ”eksperterne” spalte plads og skærmtid.

Ethvert udsagn har fået ”ekspert” gyldighed.
Som Lasse Jensen næsten skriver: ” Hakkelse skåret i den (corona) journalistiske rejsestald”
Avisen skal jo ud, og helst med en kioskbasker!

Og hvis man VIL misforstå, hvad sundhedsmyndighederne, SSI, skriver og siger, så kan man jo altid finde en ”ekspert”, der gerne vil pege på sig selv med et corona projekt, som kan hjælpe alle.... bare de lige får nogle corana penge....

Viljen til at finde (selv) modsigelser i myndighedernes kommunikation til offentligheden, overgås mangefold af de private mediers mange ”eksperters” modsigelsesfyldte budskaber om alt fra smittetal, dødstal, mørketal , økonomiske skræk scenarier, dommedag ... osv.
Alt bliver bragt til torvs og sammenlignet uden hensyn om tal, undersøgelser, prognoser, er sammenlignelige, har samme data grundlag.

For et kvalificeret modspil til ”eksperterne” vil jo kræve både indsigt og mod til at stille ubekvemme spørgsmål, en mangelvare på linie med værnemidler.

I en medie virkelighed, hvor man hellere vil skyde budbringeren af sørgelige kendsgerninger (SSI og andre) end på lobbyister, hvad enten deres interesser er partipolitiske, ”ekspertmæssige” eller bare almindeligt erhvervsdrivende, som får hjælpepakker, lønkompensation, ala AFR.

Rejsestaldens journalistiske fuldblods frontløbere er åbenbart sendt på græs under corana epidemien, for det er studene, der for øjeblikket trækker ”eksperterne” rundt på medierne kærre..