Læserbrev

De unge med spiseforstyrrelser er en overset højrisikogruppe

Spiseforstyrrelser rammer oftest unge mennesker og medfører helbredsproblemer, som giver forhøjet risiko for, at coronavirussen medfører komplikationer. Derfor er det vigtigt, at sunhedsmyndighederne er særligt opmærksomme på denne gruppe, skriver professor i spiseforstyrrelser Finn Skårderud og psykolog David Clinton i dette debatindlæg
7. april 2020

Vi bør være ekstra opmærksomme på personer med spiseforstyrrelser i disse coronatider. De udgør en risikogruppe for sig, og vi vil bede vores kolleger i sundhedssektoren om at være særligt opmærksomme på de medicinske, såvel som de psykologiske behov hos mennesker med spiseforstyrrelser.

Spiseforstyrrelser rammer altovervejende unge mennesker. Vi hører i disse dage, at de unge typisk ikke er i risikogruppen for medicinske COVID-19-komplikationer, så længe de ikke har andre underliggende sygdomme, men alvorlige spiseforstyrrelser medfører netop underliggende helbredsproblemer.

Et klinisk fænomen som bulimi, som i praksis indebærer hyppig overspisning og udrensende adfærd, kan i alvorlig grad forstyrre kroppens kemi med øget risiko for hjertesvigt til følge. Anoreksi er den mindst hyppige spiseforstyrrelse, men psykiatriens mest dødbringende lidelse.

Ud over selvmord og generelt forkortet levetid har man også konstateret overdødelighed ved lungebetændelse, hvilket netop er et af de centrale symptomer på COVID-19. Når kroppen over tid er blevet fejl- og underernæret, vil alle organsystemer i praksis blive ramt.

Der findes også en tredje spiseforstyrrelse, overspisning, også kaldet ’bulimi uden udrensning’ eller på engelsk Binge eating disorder (BED). Det er antageligt den mest udbredte. Overvægt eller fedme er de almindelige konsekvenser og helt nye data fra Storbritannien afslører, at mennesker med overvægt og fedme er klart overrepræsenterede blandt coronapatienter i intensivbehandling. 

Derfor er der i disse dage absolut grund til at anse personer med spiseforstyrrelser som en selvstændig risikogruppe, og derfor er det helt afgørende, at sundhedspersonalet er opdateret på den nyeste viden på området.

Til vores kolleger vil vi sige: observer, spørg, og tag altid problematikken op, hvis I skønner, det kan være relevant. Inviter til åbne, ærlige, trygge og rolige dialoger, men afstå fra moralisering, og lad jer ikke provokere af en eventuel manglende vilje til forandring eller manglende erkendelse af den bagvedliggende medicinske alvor.

Finn Skårderud er professor i spiseforstyrrelser ved Syddansk Universitet og David Clinton er psykolog og docent ved Karolinska Institutet i Stockholm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu