Kronik

Over 1.100 har skrevet under på fem grønne principper for verden efter corona. Læs dem her

Når vi skal genopbygge samfundet efter coronakrisens nedlukning, skal vi ikke fokusere på vækst, men i stedet værdier som bæredygtighed og retfærdighed, skriver over 1.100 forskere, akademikere og aktivister samt omkring 70 internationale organisationer i dette fælles debatindlæg
Når vi skal genopbygge samfundet efter coronakrisens nedlukning, skal vi ikke fokusere på vækst, men i stedet værdier som bæredygtighed og retfærdighed, skriver over 1.100 forskere, akademikere og aktivister samt omkring 70 internationale organisationer i dette fælles debatindlæg

Illustration: Sara Houmann Mortensen

20. maj 2020

Coronapandemien har allerede kostet utallige liv, og det er stadig usikkert, hvordan den vil udvikle sig fremadrettet. Mens sundheds- og plejepersonale kæmper mod virussens spredning, tager sig af de syge og sørger for, at de livsvigtige operationer fortsat foretages, er en stor del af økonomien gået i stå. Situationen er lammende og smertefuld for mange. Den skaber frygt og gør os bekymrede for de mennesker, som vi elsker, og for de fællesskaber, vi er en del af. Den kræver, at vi kollektivt finder frem til nye måder at gøre tingene på.

Krisen, som coronavirussen har udløst, har allerede udstillet mange svagheder i vores vækstfikserede, kapitalistiske økonomi, herunder udbredt usikkerhed, forkrøblede sundhedsvæsener på grund af mange års nedskæringer og generel underbetaling af nogle af samfundets vigtigste professioner. Dette krisetilbøjelige system, som samtidig bygger på udnyttelse af mennesker og natur, bliver ikke desto mindre betragtet som normalt.

Selv om verdensøkonomien producerer mere end nogensinde før, tager systemet hverken hånd om mennesker eller planeten. I stedet hamstres rigdom, mens planeten hærges. Millioner af børn dør hvert år af årsager, der kunne forebygges, 820 millioner mennesker er underernærede, biodiversitet og økosystemer nedbrydes, og vores udledning af drivhusgasser fortsætter med at stige og fører til voldsomme klimaforandringer som stigende havstand, ødelæggende storme og tørker og brande, der fortærer hele regioner.

I årtier har den dominerende strategi imod disse dårligdomme været at overlade fordelingen af økonomiske ressourcer til markedskræfterne, mens man forsøger at afkoble væksten fra dens miljøpåvirkning – den såkaldte ’grønne vækst’. Det har ikke fungeret.

Erfaringer fra coronakrisen

Vi har nu muligheden for at bygge på erfaringerne fra coronakrisen og prøve en ny strategi. Nye former for samarbejde er blomstret op, og værdsættelsen af grundlæggende samfundsydelser som sundheds- og omsorgsarbejde, fødevareforsyning og affaldsafhentning stiger fortsat.

Pandemien har ført til, at regeringer har handlet drastisk og effektivt på en måde, som er uden fortilfælde i moderne fredstid. De viser, hvad der er muligt, når der er en vilje til at handle. Vi ser ubestridte omrokeringer i budgetter, mobilisering og omfordeling af penge, hurtig udvidelse af sociale sikringssystemer og boliger til hjemløse.

Samtidig er vi nødt til at være opmærksomme på de problematiske autoritære tendenser, der samtidig vinder frem, herunder masseovervågning og invasiv teknologi, grænselukninger, begrænsninger i retten til at forsamle sig og katastrofekapitalismens udnyttelse af krisen.

Vi må modstå sådanne dynamikker, men ikke bare stoppe der. Vi bør nu starte omstillingen til et radikalt anderledes samfund, snarere end desperat at prøve at få den destruktive vækstmaskine i gang igen. 

Fem bæredygtige principper

Vi skal bygge på de erfaringer og den overflod af sociale og solidaritetsinitiativer, der er spiret frem rundt omkring i verden de seneste måneder. I modsætning til efter finanskrisen i 2008 bør vi fokusere på at redde menneskene og planeten snarere end at redde selskaberne. Vi skal komme ud af denne krise med foranstaltninger, der er tilstrækkelige til at opnå dette i stedet for at komme ud af den med nye sparepolitikker.

Vi foreslår derfor fem principper for genopretningen af vores økonomi, der kan fungere som et grundlag for at skabe et retfærdigt samfund og skabe nye rødder for en økonomi, der fungerer for alle. 

1. Vi er nødt til at sætte livet i centrum af vores økonomiske systemer. I stedet for økonomisk vækst og ødsel produktion skal vi sætte liv og velvære i centrum for vores bestræbelser. Mens nogle sektorer i økonomien, såsom produktion af fossile brændstoffer, militæret og reklamer, skal udfases så hurtigt som muligt, er vi nødt til at fremme andre, såsom sundhedsydelser, uddannelse, vedvarende energi og økologisk landbrug.

2. Vi skal radikalt gentænke, hvor meget og hvilket arbejde der er nødvendigt for, at alle har et godt liv. Vi er nødt til at lægge mere vægt på plejearbejde og værdsætte de erhverv, der har vist sig essentielle under krisen. Arbejdere fra destruktive industrier har brug for adgang til genoplæring eller videreuddannelse til nye typer arbejde, der i stedet er regenererende og renere, så vi sikrer en retfærdig omstilling. Samlet set er vi nødt til at reducere arbejdstiden og indføre ordninger for arbejdsdeling.

3. Vi må organisere samfundet omkring at fremstille og sørge for vigtige varer og tjenester. Selv om vi er nødt til at reducere spildforbrug og rejser, skal grundlæggende menneskelige behov såsom retten til mad, bolig og uddannelse sikres for alle gennem enten universelle basale tjenester eller universelle grundlæggende indkomstordninger. Endvidere skal både en minimums- og maksimalindkomst defineres og indføres demokratisk.

4. Vi skal demokratisere samfundet, så alle mennesker kan deltage i de beslutninger, der påvirker deres liv. Især betyder det mere deltagelse for marginaliserede samfundsgrupper såvel som at inkludere feministiske principper i både politik og det økonomiske system.

De globale selskaber og den finansielle sektors magt skal reduceres drastisk gennem demokratisk ejerskab og tilsyn. Kommercialiseringen af de sektorer, der har at gøre med grundlæggende behov som energi, mad, bolig, sundhed og uddannelse, skal ophøre, og økonomisk aktivitet, der er baseret på samarbejde, for eksempel arbejdskooperativer og andelsbevægelser, skal fremmes.

5. Vi bør basere politiske og økonomiske systemer på solidaritetsprincippet. Omfordeling og retfærdighed – tværnationalt, intersektionelt og mellem generationer – skal være grundlaget for forsoning mellem nuværende og fremtidige generationer, forskellige sociale grupper inden for landegrænser såvel som mellem lande i det globale syd og det globale nord. Især det globale nord skal stoppe de nuværende former for udnyttelse og betale erstatning for tidligere udnyttelser. Klimaretfærdighed skal være princippet, der styrer en hurtig socialøkologisk transformation.

Opgøret med vækst

Så længe vi har et økonomisk system, der er afhængigt af vækst, vil en recession være ødelæggende. Hvad verden i stedet har brug for, er degrowth – en planlagt, men alligevel fleksibel, bæredygtig og retfærdig nedskalering af væksten, der fører til en fremtid, hvor vi kan leve bedre med mindre.

Coronakrisen har været brutal for mange og ramt de mest sårbare hårdest, men den giver os også muligheden for at reflektere og genoverveje. Den kan få os til at indse, hvad der i virkeligheden er vigtigt, og den har synliggjort utallige ideer med stort potentiale, som vi kan bygge videre på.

I degrowth-bevægelsen har man reflekteret over disse spørgsmål i mere end et årti, og vi tilbyder en sammenhængende ramme for at genoverveje samfundet og basere det på andre værdier, såsom bæredygtighed, solidaritet, retfærdighed, samvær, direkte demokrati og livsglæde.

Vær med, og lad os sammen skabe en intentionel og frigørende udfasning af vores vækstafhængighed.

Kronikken er underskrevet af over 1.100 forskere, akademikere og aktivister, samt 70 organisationer fra degrowthnetværket, heriblandt Inge Røpke, Joan Martinez Alier og George Monbiot. Den fulde liste af underskrifter kan læses her: https://www.degrowth.info/en/our-projects/open-letter/

Indlægget er oversat fra engelsk

Forud for økonomiens genåbning anfægter forskere og aktivister i appeller og rapporter vækstens genkomst og efterlyser en radikal grøn omstilling. Tidligere overvismand og økologisk økonom er enige om, at BNP-vækst ikke er særlig interessant
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mau Lindow
  • Ruth Gjesing
  • Steen K Petersen
  • Carsten Svendsen
  • Per Christiansen
  • Arne Albatros Olsen
  • Carsten Munk
  • Thomas Tanghus
  • Trond Meiring
  • Jacob Hasselbalch
  • Kristian Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Agnete La Cour
  • Ejvind Larsen
  • Tommy Clausen
  • Kurt Nielsen
  • Torsten Jacobsen
  • Niels-Simon Larsen
Mau Lindow, Ruth Gjesing, Steen K Petersen, Carsten Svendsen, Per Christiansen, Arne Albatros Olsen, Carsten Munk, Thomas Tanghus, Trond Meiring, Jacob Hasselbalch, Kristian Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Agnete La Cour, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Kurt Nielsen, Torsten Jacobsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

"Så længe vi har et økonomisk system, der er afhængigt af vækst, vil en recession være ødelæggende. Hvad verden i stedet har brug for, er degrowth – en planlagt, men alligevel fleksibel, bæredygtig og retfærdig nedskalering af væksten, der fører til en fremtid, hvor vi kan leve bedre med mindre."

Hvorfor denne uld i mund? Et økonomisk system afhængig af vækst er ødelæggende i sig selv. I det mindste hvis man lever i en begrænset verden, hvilket vi gør.

Hvor mange mennesker befolkede jorden i 1920? Halvdelen af i dag? En tredjedel?

Nej, i 1920 var der omtrentligt 2 milliarder mennesker på kloden. Lige i omegnen af en fjerdedel af af de mennesker, som vi nu hver dag må brydes med..

Hvor mange mennesker var der på kloden i 1950? Omkring 2.5 milliarder mennesker!

Hvor mange mennesker var der i 1970? Omkring 3.5 milliarder mennesker!

Hvilke økonomiske teorier belæres vi til kvalmegrad med? Under hvilke omstændigheder er disse tanker udtænkt?

Da Adam Smith forestillede sig universets økonomiske love, var der under 2 milliarder mennesker på jorden. Han behøvede ikke at indregne en endelig mangel på ressourcer i blot en eneste af sine ligninger. For verden var på den tid bogstaveligt talt uudtømmelig..

Og således siden hver eneste liberalistisk økonom, som CEPOS-segmentet siden finder det rimeligt at henvise til.

De økonomiske principper har ikke ændret sig. Men det har verden til gengæld, og derfor gælder disse principper kun i stadig mere indskrænket forstand. Sagt ligefremt er realiteten ved at indhente principperne..Det har den gjort i nogen tid..

Der er flere fluer i flasken, simpelthen. 'For mange', ville en økonom sikkert sige. Men da den slags genocide tanker selvsagt ikke kan ytres i plenum, må man tage til takke med at hylde en økonomi, som trods alt tilgodeser 'de fleste'. Og efterhånden som flasken fyldes mere og mere ud, viser 'de fleste' sig at være 'de færreste'..hvilket dog ikke betyder, at den i grunden århundrede år gamle økonomiske teori tager fejl..Næh nej, blot må man så bortforklare enhver begrænsning for flertallet med en henvisning til mindretallets imponerende realisering af eget potentiale..

Der er vitterligt ikke plads til andet en økonomiske vindere og økonomiske tabere i en fyldt flaske, og det giver sig selv, at vinderne svæver velfortjent ovenpå..Det siger fortidens teori, og den er skrevet i sten..

Det bliver vel ikke mere latterligt? Mere absurd? At leve i et samfund, der hylder principper og 'lovsætninger' fra en tid, der på alle måder var helt anderledes? En tid, som målt på måske det vigtigste parameter, var helt anderledes!

Ofte bebrejdes vi socialister - selv de af os, der kun er middelvarme - vores dybe moralske forargelse over liberalisternes egotrip. Vi skydes i skoene, at vi blot er misundelige, at vi ikke selv evner at bygge noget som helst af egentlig 'værdi'..

En næsten rimelig anklage, i en næsten tom flaske..

I en fyldt flaske, derimod?

Well, sig selv ordet..

Søren Lind, Kim Øverup, Klaus Lundahl Engelholt, Steen K Petersen, Pia Nielsen, Per Christiansen, Christoffer Ahlers, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Klimaidealismen, visionerne og fokussen på vækstens karakter er nødvendig men ikke tilstrækkelig. Det er nødvendigt med en helt ny diskurs. At fx mainstream-medierne får et nyt imperativ på deres vinkling af nyhedsstoffet. Når man i nyhedsudsendelser og så sent som i dagens middagsradioavis hører den ukritiske og blinde eufori fra DR nyhedsoplæsere og økonomiske journalister over genåbningens effekt og genoplivning af gamle forbrugsvaner og det blinde fokus på behovet for at svinge dankortet og vende tilbage til status quo, underbygget af økonomiske “eksperters” ansporing, er det så det vender sig i en. Denne vækstdiskurs er en kæmpe hæmsko for at få vendt udviklingen. Kære public service og andre medier der er deres samfundsansvar bevidst: Vi behøver derfor en ny klimadiskurs, så økonomiens klimamæssige konsekvenser og perspektiver integreres i den brede nyhedsformidling og ikke bare står som en isoleret parantes.

Søren Lind, Annette Barfred, Martin Rønnow Klarlund, Pia Nielsen og Per Christiansen anbefalede denne kommentar
Martin Rønnow Klarlund

>Ron Levy 20.05.20_15:45:
Godt skrevet - jeg kunne ikke være mere enig. Men jeg tror der er lang vej, hvis det overhovedet er muligt at ændre navnlig i lyset af, hvor fordummende og ensporet nyhedsformidlingen lader til at være især på DR. Deres TV- og radioaviser er efterhånden så fyldt med “reklamer” for egne indslag á la se/hør-dette-lige-om-lidt og de uendelige voxpops, hvor den almindelige dansker på gaden eller ved kaffebordet skal høres mene noget om næsten hvilket som helst emne, at det nærmer sig noget grotesk og indholdsløst. Ledelsen i DR må operere efter et redaktionelt/politisk dekret om at gøre nyhedsformidling mere og mere “folkelig”. Hvorfor?

Beatrice Nielsen

Forskerne bliver mere og mere klare i mælet, og de er rationelle og forstår den virkelighed, vi er i med den voksende mængde data om klima og øko-krise. De formidler også godt. Man bliver stolt af dem, der foreslår en måde at arbejde fremad på, der kan afbøde og måske på sigt stabilisere kloden og hvor man står sammen om at hjælpe hinanden igennem den uden tvivl vanskelige tid vi går ind i. Men politikerne er ikke i stand til at læse dem, forskningsrapporterne. De er heller ikke rationelle og kender ikke klodens tilstand. De handler ud fra et scenarie hvor magtfulde gamle mænd i toppen af landbrug, banker og industri, folk der er gennemsyret af forstokket tro på de gamle principper, betyder alt og forskere, ungdom og naturlige menneskers kærlighed til jorden og familien ikke har nogen magt. De mest magtfulde er de store koncerner, der psykopatisk har ødelagt kloden og ejer enorme rigdomme. Lige meget hvad man tror på er det deres varer der fylder butikkerne og deres budskab der styrer medierne. Ingen journalist tør rapportere fra virkeligheden i DR eller andre store medier. Ingen politiker tør gå ind for at lægge om til giftfrit landbrug med dyrene ude.De lever i et fiktivt univers hvor klimakrisen går væk bare man lægger denne rapport i en dyb skuffe.Vi er fortvivlede men kan ikke nå dem.

Elisabeth Colle

På trods af fri adgang til viden og oplysning, famler største delen af verdenen rundt i et mørke skabt af pr. Selskaber, medier og politiske ledere med egne dagsordener. Siden Babylon har mennesket hellere ville save den gren over vi sidder på end ændre en destruktiv adfærd. Tak til alle de forskere og eksperter, der utrætteligt forsøger at bryde igennem misinformationen men, hvis vi for alvor skal komme nogen vegne med en omstilling af vores samfund så må vi lukke for mediestøjen, pr forvirringen og den lobyisme, der i mere end 5 årtier har bragt vores planet på randen af destruktion

Annette Munch

"degrowth – en planlagt, men alligevel fleksibel, bæredygtig og retfærdig nedskalering af væksten, der fører til en fremtid, hvor vi kan leve bedre med mindre." - det er vel i hovedsagen dem der har (mere end) nok, der taler om nedskalering - for alle dem, der kun har (knap) nok til at overleve, er deres fokus naturligt nok "en retfærdig udvikling" - fleksibilitet er en forudsætning for at overleve, bæredygtighed er kostbar.
Principperne er rigtig fine - realiseringen af dem forudsætter den politiske forbruger .