Kommentar

30 milliarder til klimarenoveringer af almene boliger lyder godt, men bliver det nok ikke

Da Mette Frederiksen annoncerede, at regeringen vil give 30 milliarder til at klimarenovere almene boliger, jublede mange. Faren er, at ledelsen i den almene sektor vil fordele pengene efter, hvordan de selv opnår den største byggebonus, skriver afdelingsformand John Steen Johansen i dette debatindlæg
»Debatten om de høje byggesagshonorarer til bestyrelsesmedlemmer i den almennyttige sektor har senest vist sin relevans i forbindelse med en sag i Mjølnerparken. Her står Bo-Vitas formand til en millionbonus i byggesagshonorar, hvis frasalget af to almennyttige boligblokke i Mjølnerparken giver det trecifrede millionbeløb i udbytte, man regner med.« skriver John Steen Johansen.

»Debatten om de høje byggesagshonorarer til bestyrelsesmedlemmer i den almennyttige sektor har senest vist sin relevans i forbindelse med en sag i Mjølnerparken. Her står Bo-Vitas formand til en millionbonus i byggesagshonorar, hvis frasalget af to almennyttige boligblokke i Mjølnerparken giver det trecifrede millionbeløb i udbytte, man regner med.« skriver John Steen Johansen.

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
19. maj 2020

Mange, heriblandt boligselskaberne, jubler over regeringens 1.maj-udspil om at anvende 30 milliarder kroner til klimarigtig renovering i den almennyttige boligsektor.

Pengene, der kommer fra lejernes opsparede midler i Landsbyggefonden, skal angiveligt bidrage til en kickstart af økonomien og styrke beskæftigelsen i byggeriet.

Men hverdag og praksis i den almene boligsektor fortjener et nøgternt eftersyn, før man lader sig rive med af jublen.

Der er mange dårligt vedligeholdte almennyttige boliger. 72.000 boliger står i kø til renovering. Der er mange dårligt isolerede bygninger, og mange lejligheder er plaget af skimmel. Løser klimaskærme og tvivlsomme ventilationssystemer virkelig alle de problemer, der er oparbejdet gennem mange års dårligt vedligehold?

Under den eksisterende boliglovgivning drives boligselskaberne i høj grad efter princippet om egenkontrol. Det betyder, at boligselskaberne nu har udsigt til et tag-selv-bord af muligheder for betydelige rådgivnings- og vejledningshonorarer i forbindelse med byggerier og renovering.

Der har nemlig ikke siden 1998 været noget loft over, hvad selskaberne kan putte i egen lomme i den enkelte byggesag. Som Storm P. påpegede: »Det kræver høj moral at sælge elastik i metermål.«

En bekymring kunne derfor være, om guldregnen fra de 30 milliarder kroner overvejende vil komme de store administrerende boligselskaber, deres organisationsbestyrelser og deres strategiske partnerskaber til gode.

Det bliver interessant at se en samlet beregning for, hvor meget ud af de 30 milliarder, der går til rådgivningshonorarer til boligselskaberne og til byggesagshonorarer til bestyrelsesmedlemmer.

Privatøkonomiske interesser

Debatten om de høje byggesagshonorarer til bestyrelsesmedlemmer i den almennyttige sektor har senest vist sin relevans i forbindelse med en sag i Mjølnerparken. Her står Bo-Vitas formand til en millionbonus i byggesagshonorar, hvis frasalget af to almennyttige boligblokke i Mjølnerparken giver det trecifrede millionbeløb i udbytte, man regner med.

Den nuværende honorarmodel giver økonomisk tilskyndelse til, at bestyrelserne i de almene boligselskaber oparbejder et efterslæb på vedligeholdelse og puljer opgaver sammen.

Bestyrelsen i et boligselskab er ellers formelt ansvarlig for vedligehold af ejendommene. Men de kan med de gældende honorarregler let blive fristet til at oparbejde et efterslæb i vedligeholdelsen af deres boligafdelinger.

Boligafdelingerne betaler et administrationsbidrag til boligselskabet. Bidraget skal dække hele boligselskabets samlede udgifter til administration. Det betyder, at boligselskabets administrationsselskab ikke kan kræve særskilt betaling for planlægning og tilsyn med arbejde, der udføres som led i almindeligt planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse.

Men der er en berigende undtagelse: Når arbejdet puljes og gennemføres som led i en fysisk helhedsplan – så kan man nemlig få støtte fra Landsbyggefonden. En mulighed, som for eksempel organisationsbestyrelsen i Samvirkende Boligselskaber, SAB, benytter.

At være bestyrelsesmedlem i et alment boligselskab er et tillidshverv uden krav til faglige eller tekniske kvalifikationer. Adgangen til ekstra honorarer i forbindelse med større byggesager er problematisk, fordi det kan give bestyrelsen og administrationsselskabet økonomisk tilskyndelse til at oparbejde et vedligeholdelsesefterslæb i afdelingerne og pulje arbejderne sammen i fysiske helhedsplaner.

Den beskrevne incitamentsstruktur, der medfører betragtelige fordele for boligselskaberne og forstyrrende privatøkonomiske interesser i byggesagshonorarer for bestyrelsesmedlemmerne, er forældet og dybt udemokratisk. Den fremmer ikke effektivitet i drift, byggeri og renovering i den almene sektor.

Uafhængig tænketank

Løsningen må være at gøre Landsbyggefonden til en uafhængig national tænketank, der kan analysere og udvikle den almennyttige sektor med henblik på at optimere byggeri, boligvilkår, drift, renovering og administration. Uafhængig af boligselskaberne og deres særinteresser.

En uafhængig tænketank, der trækker på uvildig ekspertise og big data, vil kunne hjælpe den almene boligsektor og de mange beboere med analyser og forslag til en omkostningsbevidst og bæredygtig cirkulær økonomi, sikre ordentlighed, gennemsigtighed og effektiv drift i kombination med miljømæssig og social bæredygtighed.

Man bør også indføre direkte valg til boligselskabernes bestyrelser og til Landsbyggefondens bestyrelse i lighed med de store medlemsejede pensionskasser. Det fungerer glimrende.

Det ville være en god og enkel måde at styrke beboerdemokratiet på. På den måde ville lejerne i den almene sektor få direkte indflydelse på hvem, der forvalter de mange penge, de indbetaler til boligselskaberne og Landsbyggefonden.

John Steen Johansen, formand for afdelingsbestyrelsen Bellahøj I og II, SAB

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Løsningen må være at gøre Landsbyggefonden til en uafhængig national tænketank, der kan analysere og udvikle den almennyttige sektor med henblik på at optimere byggeri, boligvilkår, drift, renovering og administration. Uafhængig af boligselskaberne og deres særinteresser."

Fremragende idé.
Mon der er nogen, der lytter derude, eller er det spildte ord på Balle-Lars..?

David Breuer, Mads Hansen, Susanne Kaspersen, Anne Svendsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det bør vel også fratage Folketingspolitikkernes mulighed for at have "halsret" over hvornår og hvor meget Landsbyggefonden må bruge pr år til renovering osv......

Husker med gru Bendt Bendsen (eller hvordan det staves) brugte nogle af Landsbyggefondens/lejernes opsparing til andet formål, da han mente, at Fonden var blevet for stor og ville vokse for meget. Det var under Fogh Rasmussens skattestop - men her måtte lejerne godt opkræves en ekstra skat.
Senere er der også taget penge fra Landsbyggefonden/lejernes opsparing til opførslen af ældreboliger.

David Breuer, Mads Hansen, Thomas Tanghus, Mikkel Zess, Susanne Kaspersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Var der ikke også noget med at Landsbyggefonden er udset til at finansiere dele af ghettopakken?

David Breuer, Hanne Ribens, Thomas Tanghus, Mikkel Zess, Susanne Kaspersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jo Landsbyggefonden skulle betale hovedparten af nedrivnings udgifterne osv...... Men det mest tossede var/er at flere af de boliger , der skal nedrives er relativt nyrenoveret fra penge af Landsbyggefonden - Hvor tosset kan det snart blive?

Viggo Okholm, Bjørn Pedersen, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Thomas Tanghus, Mikkel Zess, Bjarne Bisgaard Jensen, P.G. Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, efter min beskedne mening er ghettopakken noget af det værste galimatias, der længe er opfundet i Danmark..

Den er UDELUKKENDE designet til at presse, stresse og stigmatisere udsatte mennesker, fordi de er så gode syndebukke.

Samtidigt koster den så også lejerne kassen.

Og 'de problematiske' bliver bare omlokerede, den såkaldte 'hængekøje-effekt'.
Det forsvinder deres besværligheder ikke af, men det er ligegyldigt.

Viggo Okholm, Bjørn Pedersen, Torben K L Jensen, Liselotte Paulsen, David Breuer, Hanne Ribens, Mikkel Zess, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Selvfølgelig skal bestyrelserne ikke tilgodeses særskilt for at passe deres opgave med at holde boligerne i tip-top form for de penge, beboerne indbetaler.

Anne Svendsen, Mikkel Zess og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jean Thierry

Der er mange almene boligselskaber, hvor bestyrelsen IKKE får del i byggesagshonoraret. Blandt andet fsb, som er Københavns største.

Viggo Okholm, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Eva Schwanenflügel

> Den er UDELUKKENDE designet til at presse, stresse og stigmatisere udsatte mennesker, fordi de er så gode syndebukke.

Og privatisere de almene boliger :(

Ebbe Overbye, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jo jo. Den kloge narrer den dumme. Det er nok det mest kendte kapitalistiske ordsprog. Det lader til at være god moral i de kredse.

Viggo Okholm

Gad vide om kronikøren kan dokumentere de beskyldninger her eller antagelser om en form for korruption?
Der findes nogle retningslinjer for frivilligt arbejde og der aflønnes en smule for det store arbejde de enkelte hovedbestyrelser udfører i deres fritid..
At selve de ansatte i de enkelte boligorganisationer meget ofte ikke bor i almene boliger er så en bagside.Men bemærkningerne her om ghetto loven kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Det er og bliver en svinestreg.

Viggo Okholm

Gad vide om kronikøren kan dokumentere de beskyldninger her eller antagelser om en form for korruption?
Der findes nogle retningslinjer for frivilligt arbejde og der aflønnes en smule for det store arbejde de enkelte hovedbestyrelser udfører i deres fritid..
At selve de ansatte i de enkelte boligorganisationer meget ofte ikke bor i almene boliger er så en bagside.Men bemærkningerne her om ghetto loven kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Det er og bliver en svinestreg.

Eva Schwanenflügel

Viggo, du bør klikke på linket i artiklen, så får du dokumentation.
Det er især ret grotesk, hvor meget bestyrelsesformand Jan Hyttel fra Bo-Vita i Mjølnerparken får i provenue på både renoveringer og nedrivninger:

https://ejendomswatch.dk/Ejendomsnyt/Almene_boliger/article11598736.ece

Eva Schwanenflügel

I øvrigt er det ikke en ny forteelse, her er uddrag fra artiklen i Ejendomswatch :

"sommeren 2017 blev et udvalg under Transport- og Boligministeriet gjort opmærksom på, at der var problemer i den almene boligsektor med "økonomisk usund kassetænkning".

Notatet med titlen "Økonomiske incitamenter og kassetænkning forhindrer effektiv drift i den almene boligsektor" beskriver en række problemer, heriblandt at man bør indføre vandtætte skotter mellem gennemførelse af byggesager i almene boligafdelinger og bestyrelsesmedlemmers privatøkonomiske interesser.

Professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet Anders Drejer kalder sagen med honoraret i Bo-Vita for arketypisk.

"Det er hverken første eller sidste gang, at der er nogen, som betragter bestyrelsen som sin egen personlige biks. Han fastsætter selv, hvor meget han synes, han skal have i løn, og når så der er nogle, som udtrykker mistillid til ham, så afsætter han dem bare. Han er vigtigere end opgaven," siger Anders Drejer."

Viggo Okholm

Eva:
Tak for henvisninger og argumenter og det er godt at der er fokus på det, men umiddelbart tror jeg ikke det er generelt over hele landet.
Men som en del af et repræsentantskab og formand i en lille afdeling i de store i Odense,har jeg jo muligheden for at pirke lidt her.

Eva Schwanenflügel

Velbekomme, Viggo

Nej, det er nok ikke et landsdækkende fænomen, heldigvis.
Men det burde slet ikke være en mulighed.

Ha ha, godt du pirker løs ;-)