Klumme

Alle burde kende kulstofkredsløbet mindst lige så godt som Shakespeare

Pandemien giver barsk anskuelsesundervisning i, hvordan naturen også kan ramme os. Det bør give anledning til, at gentænke hele vores uddannelsessystem, så det fokuserer mere på den naturlige verden og vores egen plads i denne, skriver den britiske journalist George Monbiot i dette debatindlæg
Debat
20. maj 2020

Forestil dig at nævne Shakespeare over for en akademiker, og vedkommende aldrig har hørt om manden. De fleste ville reagere med skepsis. Derimod er det ganske normalt ikke at kunne kende forskel på et leddyr og et hvirveldyr eller på et insekt og en edderkop. Og ingen anser det for pinligt, hvis en højt uddannet person ikke engang i grove træk kan forklare drivhuseffekten, kulstofkredsløbet eller vandkredsløbet.

Ikke desto mindre burde vores viden om disse ting være lige så grundlæggende som, at alle ved, at Shakespeare var en stor dramatiker.

Man kan ligefrem opleve, at folk bryster sig af deres uvidenhed om så jordbundne ting, som var det tegn på ophøjethed. Selv elsker jeg Shakespeare, og en verden uden hans stykker ville for mig være et fattigere sted. Vi ville dog overleve. Om mange forhold, der er afgørende for liv og død, er de fleste mennesker til gengæld helt uvidende.

Jeg vil ikke holde nogen personligt ansvarlig. Det er en kollektiv forsømmelse, et hul i pensum i vores uddannelser, som er designet til en verden, vi ikke længere bebor.

Det verdensbillede, vi blev undervist i, har ført os på vildspor, med hensyn til hvem vi er, og hvor vi står. Mainstreamøkonomien bilder os for eksempel ind, at menneskeheden er universets centrum, og at klodens grænser er usynlige eller har marginal betydning for vores modeller.

I en epoke, hvor vi har desperat brug for at kunne samarbejde, bliver vi primært uddannet til at stræbe efter individuel succes i konkurrencen mod de andre. Vores regeringer fortæller os, at selve formålet med at uddanne os er at gøre os klar til at tjene konkurrencestaten i dens dyst mod andre nationer. Universiteters succes måles i nogen grad ud fra, hvor gode startlønninger de kan sikre deres kandidater. Men ingen kan vinde dét kapløb. Det, vi anspores til at se som økonomisk succes, vil i sidste ende indebære ødelæggelse af vores planet.

Efter min mening burde vores uddannelser på alle niveauer tilrettelægges efter vores væsentligste udfordringer og mål. Det betyder selvsagt ikke, at vi skal glemme Shakespeare, men at forståelsen af de sammenhænge, som er afgørende for at sikre vores overlevelse, får den vægt, den fortjener.

Økologisk læring

Under nedlukningen har jeg derfor eksperimenteret med noget, jeg længe har drømt om: økologisk læring.

Jeg vil ikke hævde, at det har været let, endsige at alt har fungeret. Som millioner af forældre i denne tid har opdaget, er der en grund til, at folk gennemgår flere års specialiseret uddannelse, før de regnes for kvalificerede lærere. Men efter at have samarbejdet med en otte- og en niårig (min yngste datter og hendes bedste veninde) har jeg så småt kunnet konstatere, at min drøm måske ikke er så skør endda.

Jeg taler ikke om undervisning i økologi som isoleret emne, men om noget mere grundlæggende: at sætte Jordens systemer i centrum for læring på samme måde, som de står i centrum for livet. Vi har eksperimenteret med projektbaseret læring om den levende verden og lagde ud med et gigantisk maleri, der består af 15 A4-papirer. Hvert papir introducerer et nyt levested, fra bjergtoppe til det dybeste hav, fra trækroner til jordbund, og på dem alle har vi sat billeder af det relevante dyreliv.

Maleriet er blevet en platform for at udforske processer og relationer i alle økosystemer og i Jord-systemet som helhed. Ad den vej kan der åbnes døre til anden læring – for eksempel fører undervisning i regnskovsøkologi over i fotosyntesen, der igen fører over i organisk kemi, atomer og molekyler, og videre frem til kulstofcyklen, fossile brændstoffer, energi og strømproduktion.

Så vidt muligt lader jeg børnene selv føre an på vores rejse. På grund af jordsystemernes cirkulære natur betyder det ikke så meget, hvor man begynder: I sidste ende kommer vi hele vejen rundt.

Lige nu skal alting nulstilles, og vi skal starte forfra. Lad os udnytte coronakrisen til at ændre vores syn på verden og på os selv. Naturbeskyttelsesaktivisten Aldo Leopold skrev engang, at »en af skyggesiderne ved en økologisk uddannelse er, at man føler sig ladt alene i en verden af ​​sår. En stor del af de skader, vi har påført naturen, er helt usynlige for lægfolk.«

Sandt nok. Men hvis alle gennemgår en økologisk uddannelse, behøver vi ikke længere at føle os alene, og vi vil blive bedre i stand til at hele mange sår.

© The Guardian og Information

George Monbiot er britisk journalist og klummeskribent ved The Guardian

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Jakobs

Så sandt og godt skrevet artikel. Vi har et hul i vore højere uddannelser, når (hvis?) de fleste højtuddannede ikke kender til økologiske kredsløb og hvad de har af betydning for vor fælles fremtid, ja dens mulighed.
Hvordan kan det ske at den økonomiske "videnskab" eksempelvis ikke kan medtænke fundamentaler, såsom økologi eller bæredygtighed?
Hvorfor er der ingen målekategorier for disse fundamentaler i denne spåkugle " videnskab", som kan værdisætte eksempelvis regnskoven positivt og dermed kan bevare den imod palmeolie plantager eller drivhusgasser tilsvarende negativt ?
Er det fordi økonomerne i så fald ikke ville kunne pege på en "profit dannelse"/forretninsmodel ? Men snarere det stik modsatte, og "hvem skal så betale" regningen herfor?
...Ja men det er vi måske mange der egentlig gerne vil, i det øjeblik vi er oplyste om hvad de valg vi træffer f.eks. i butikken faktisk indebærer for vore efterkommere.
Tilsvarende giver jura ingen god beskyttelse af oprindelige plante-, menneske- og dyrearter. Disse -arter kan ikke anlægge sag imod rette vedkommende /stat og købe sig advokatur - Eller håndhæve juridiske afgørelser, fordi
international overmyndighed jo ikke forefindes til ordentligt at sætte sig op imod kortsynede nationale "laissez faire" lovgivninger, endnu.. Og nationalismens, X-first, opblussen giver heller ikke håb derom.

Rolf Andersen, Torkil Forman og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Inge ambrosius

De fleste med en højere uddannelse i Danmark burde kunne redegøre for drivhuseffekten, kulstofkredsløbet og vandets kredsløb. Det har været obligatorisk stof i geografiundervisningen i gymnasiet i de mere end 35 år, jeg har undervist. Om de så har lært det, er selvfølgelig noget andet

Rolf Andersen, Poul Erik Pedersen, Margit Lund Christensen, Christian De Thurah og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Niels Jakobs
“Oprindelige menneskearter”?

Margit Lund Christensen

Massebalance, massebalance og massebalance burde også være fundamentet i den økonomiske "videnskab". Jorden er et rumskib.

Søren Lind

Meget relevant artikel. Det er desværre et alvorligt problem at økologisk videnskab bliver negligeret. Her er et interessant citat fra artiklen “The Macroecology og Sustainability“ (Burger et. al 2012):

“Interestingly, despite the above definition,
the majority of sustainability science
appears to emphasize social science while
largely neglecting natural science. A survey
of the published literature from 1980
through November 2010 using the Web of
Science reveals striking results. Of the
23,535 published papers that include ‘‘sustainability’’
in the title, abstract, or key words, 48% include ‘‘development’’ or
‘‘economics’’. In contrast, only 17% include
any mention of ‘‘ecology’’ or ‘‘ecological’’,
12% ‘‘energy’’, 2% ‘‘limits’’, and fewer than
1% ‘‘thermodynamic’’ or ‘‘steady state’’.
Any assessment of sustainability is necessarily
incomplete without incorporating these
concepts from the natural sciences.“

Anders Sørensen

Forestil dig at nævne Shakespeare over for en akademiker, og vedkommende kan ikke citere fra hans værker. Altså måske lige bortset fra den der med Hamlet og de to bier.

Godt så. Ville det være usandsynligt? Nej. Kort sagt: Præmissen er falsk.

Anders Reinholdt

Jeg tvivler på Shakespeare havde kendskab til kulstofkredsløbet!

Niels Jakobs

- han nu kendt mest for skuespil, og på hans tid var ikke engang blodkredsløbet rigtig kendt.
Men Anders, jeg ved også mer om C kredsløb end om Shake spearemint, dog i engelsktalende er han meget udenadslært, ligesom Aristoteles var i middelalderens lærde kredse. Og det førte aldrig nogen vejne.