Klumme

Alle burde kende kulstofkredsløbet mindst lige så godt som Shakespeare

Pandemien giver barsk anskuelsesundervisning i, hvordan naturen også kan ramme os. Det bør give anledning til, at gentænke hele vores uddannelsessystem, så det fokuserer mere på den naturlige verden og vores egen plads i denne, skriver den britiske journalist George Monbiot i dette debatindlæg
20. maj 2020

Forestil dig at nævne Shakespeare over for en akademiker, og vedkommende aldrig har hørt om manden. De fleste ville reagere med skepsis. Derimod er det ganske normalt ikke at kunne kende forskel på et leddyr og et hvirveldyr eller på et insekt og en edderkop. Og ingen anser det for pinligt, hvis en højt uddannet person ikke engang i grove træk kan forklare drivhuseffekten, kulstofkredsløbet eller vandkredsløbet.

Ikke desto mindre burde vores viden om disse ting være lige så grundlæggende som, at alle ved, at Shakespeare var en stor dramatiker.

Man kan ligefrem opleve, at folk bryster sig af deres uvidenhed om så jordbundne ting, som var det tegn på ophøjethed. Selv elsker jeg Shakespeare, og en verden uden hans stykker ville for mig være et fattigere sted. Vi ville dog overleve. Om mange forhold, der er afgørende for liv og død, er de fleste mennesker til gengæld helt uvidende.

Jeg vil ikke holde nogen personligt ansvarlig. Det er en kollektiv forsømmelse, et hul i pensum i vores uddannelser, som er designet til en verden, vi ikke længere bebor.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Torkil Forman
  • Niels-Simon Larsen
  • Kristian Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Jakobs
Thomas Tanghus, Torkil Forman, Niels-Simon Larsen, Kristian Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek og Niels Jakobs anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Jakobs

Så sandt og godt skrevet artikel. Vi har et hul i vore højere uddannelser, når (hvis?) de fleste højtuddannede ikke kender til økologiske kredsløb og hvad de har af betydning for vor fælles fremtid, ja dens mulighed.
Hvordan kan det ske at den økonomiske "videnskab" eksempelvis ikke kan medtænke fundamentaler, såsom økologi eller bæredygtighed?
Hvorfor er der ingen målekategorier for disse fundamentaler i denne spåkugle " videnskab", som kan værdisætte eksempelvis regnskoven positivt og dermed kan bevare den imod palmeolie plantager eller drivhusgasser tilsvarende negativt ?
Er det fordi økonomerne i så fald ikke ville kunne pege på en "profit dannelse"/forretninsmodel ? Men snarere det stik modsatte, og "hvem skal så betale" regningen herfor?
...Ja men det er vi måske mange der egentlig gerne vil, i det øjeblik vi er oplyste om hvad de valg vi træffer f.eks. i butikken faktisk indebærer for vore efterkommere.
Tilsvarende giver jura ingen god beskyttelse af oprindelige plante-, menneske- og dyrearter. Disse -arter kan ikke anlægge sag imod rette vedkommende /stat og købe sig advokatur - Eller håndhæve juridiske afgørelser, fordi
international overmyndighed jo ikke forefindes til ordentligt at sætte sig op imod kortsynede nationale "laissez faire" lovgivninger, endnu.. Og nationalismens, X-first, opblussen giver heller ikke håb derom.

Rolf Andersen, Torkil Forman og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Inge ambrosius

De fleste med en højere uddannelse i Danmark burde kunne redegøre for drivhuseffekten, kulstofkredsløbet og vandets kredsløb. Det har været obligatorisk stof i geografiundervisningen i gymnasiet i de mere end 35 år, jeg har undervist. Om de så har lært det, er selvfølgelig noget andet

Rolf Andersen, Poul Erik Pedersen, Margit Lund Christensen, Christian De Thurah og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Margit Lund Christensen

Massebalance, massebalance og massebalance burde også være fundamentet i den økonomiske "videnskab". Jorden er et rumskib.

Søren Lind

Meget relevant artikel. Det er desværre et alvorligt problem at økologisk videnskab bliver negligeret. Her er et interessant citat fra artiklen “The Macroecology og Sustainability“ (Burger et. al 2012):

“Interestingly, despite the above definition,
the majority of sustainability science
appears to emphasize social science while
largely neglecting natural science. A survey
of the published literature from 1980
through November 2010 using the Web of
Science reveals striking results. Of the
23,535 published papers that include ‘‘sustainability’’
in the title, abstract, or key words, 48% include ‘‘development’’ or
‘‘economics’’. In contrast, only 17% include
any mention of ‘‘ecology’’ or ‘‘ecological’’,
12% ‘‘energy’’, 2% ‘‘limits’’, and fewer than
1% ‘‘thermodynamic’’ or ‘‘steady state’’.
Any assessment of sustainability is necessarily
incomplete without incorporating these
concepts from the natural sciences.“

Anders Sørensen

Forestil dig at nævne Shakespeare over for en akademiker, og vedkommende kan ikke citere fra hans værker. Altså måske lige bortset fra den der med Hamlet og de to bier.

Godt så. Ville det være usandsynligt? Nej. Kort sagt: Præmissen er falsk.

Niels Jakobs

- han nu kendt mest for skuespil, og på hans tid var ikke engang blodkredsløbet rigtig kendt.
Men Anders, jeg ved også mer om C kredsløb end om Shake spearemint, dog i engelsktalende er han meget udenadslært, ligesom Aristoteles var i middelalderens lærde kredse. Og det førte aldrig nogen vejne.