Kronik

Cevea: Piketty viser vejen for en ny demokratisk socialisme – og Danmark bør lade sig inspirere

Centrum-venstre i Danmark bør lade sig inspirere af enmandshæren Thomas Pikettys kamp mod den syge kapitalisme, den destruktive ulighed og rovdriften på klodens ressourcer. Han revitaliserer troen på, at progressiv politik kan flytte verden, skriver direktør og kommunikationschef i Tænketanken Cevea i kronikserien, der sætter den franske økonoms politik ind i en dansk kontekst
Piketty bygger videre på det vilde projekt, der har gjort vores samfundsmodel til verdenshistoriens bedste: Begavet regulering af kapitalismen, skriver dagens kronikører.

Piketty bygger videre på det vilde projekt, der har gjort vores samfundsmodel til verdenshistoriens bedste: Begavet regulering af kapitalismen, skriver dagens kronikører.

Julien Pitinome/ Ritzau Scanpix

13. maj 2020

Med en moppedreng på over 1.000 sider lægger den franske økonom og forfatter Thomas Piketty med Kapital og ideologi nu op til et ideologisk opgør med det økonomiske regime, han kalder for hyperkapitalisme. Centrum-venstre skal definere et nyt samfundsprojekt, der går i kødet på den ødelæggende økonomiske ulighed. Hørt!

Hans stærkeste våben i den kamp er en sammenhængende og overbevisende samfundsanalyse, der tager afsæt i historisk materiale og solide data. Kapitalismen udsættes her for en rodbehandling, hvor Piketty igen og igen rammer den blottede nerve.

Først og fremmest dokumenterer den franske økonom, at kapitalen akkumulerer hurtigere end væksten i vores samfund. Det betyder, at dem, der har formue og investerer den, vil få et større afkast end dem, der har et lønarbejde, og det fører til, at rigdommen koncentrerer sig på stadig færre hænder.

Vi skaber med andre ord et samfund, hvor man ikke bliver belønnet mest for at knokle i sit ansigts sved, men for at eje, arve eller gifte sig til formuer. Hvor den økonomiske elite stikker af fra fællesskabet.

Det er i sig selv dybt problematisk. Men Piketty går videre og viser de fatale sociale og politiske konsekvenser af denne syge og skæve økonomiske udvikling: Arbejderklassen og den lavere middelklasse føler sig utryg og alt andet end genkendt af de politiske eliter.

Denne utryghed og mistillid har fået briterne til at stemme sig ud af EU, amerikanerne til at vælge Donald Trump og franskmænd til at trække i gule veste, mens socialdemokratier og venstrefløjen er underdrejet i det meste af Vesten. Sammenhængskraften hænger i laser.

Piketty drager de helt rigtige konsekvenser af denne udvikling, når han afviser såvel resignation og revolution. Progressive kræfter skal derimod fortsætte med det, de var så godt i gang med, inden liberalisterne og populisterne tog over for årtier siden: Insistere på begavet regulering af kapitalismen. Den virkede før. Den virker nu. Og den vil virke i fremtiden.

Thomas Piketty revitaliserer troen på progressiv politik. Det er befriende!

Handler også om Danmark

Godt nok fokuserer Piketty ikke på Danmark, og selv om vi med god grund er blevet gjort til et idealsamfund i den amerikanske primærvalgkamp, så har vi også oplevet en udvikling, der har sat profit før mennesket, øget uligheden, forringet det sociale sikkerhedsnet og udfordret den sociale sammenhængskraft. Jo, Pikettys bog handler også om os.

Og vi mener, at forskerens modige, konkrete politikforslag fortjener at blive diskuteret i en dansk kontekst. Ikke mindst i en situation, hvor centrum-venstre er kommet til magten.

Piketty har fat i det helt rigtige, når han argumenterer for, at en Robin Hood-omfordeling over skattesystemet skal modvirke uligheden og gøre op med det forhold, at kapitalismen belønner kapitalejere mere end lønmodtagere.

Han har også ret i, at vi skal omfordele bedre i uddannelsessystemet til fordel for de underprivilegerede, at en progressiv CO2-afgift er vejen frem, at vi skal have demokratiseret erhvervslivet, og at et stærkere internationalt samarbejde er helt nødvendigt for at sikre en politisk regulering af de globale markedskræfter.

Tjek, tjek, tjek, tjek, tjek. Retningen er fuldstændig rigtig. Så langt, så godt.

Men man kan diskutere de konkrete forslag. Her vil vi gerne forholde os til tre af forslagene.

Tre forfriskende forslag

Pikettys mest kontroversielle forslag er, at han vil sætte ejendoms-, formue- og arvebeskatningen markant op og bruge en del af provenuet på at sætte 120.000 euro ind på bankbogen hos alle, der fylder 25 år.

Det er et farverigt og forfriskende forslag, og vi er helt med på at hæve skatterne for de rigeste gennem en progressiv beskatning af ejendom, formue og arv.

Men vil det at sætte en mindre formue ind på alle 25-åriges bankbog vitterlig være den bedste måde at bekæmpe formueuligheden på? Det er vi meget usikre på.

Dels er det svært at se, at en så voldsom omfordeling vil kunne lade sig gøre i praksis. Og dels vil forslaget ikke skabe de rette incitamenter til at uddanne sig og arbejde i et samfund baseret på rettigheder og pligter.

Hvis man skal lade sig inspirere af Piketty, vil vi i stedet foreslå en uddannelseskonto, hvor det samme beløb sættes af til hver eneste unge dansker. Det vil sikre, at ham eller hende, der må nøjes med en kort uddannelse i ungdomsårene, til gengæld får muligheden for at uddanne sig senere i livet.

Man kunne ved samme lejlighed overveje en boligkonto til alle unge, så den enkelte kan investere i egen bolig og dermed åbne det ellers ulighedsskabende boligmarked for flere.

Dernæst foreslår Piketty med inspiration fra Sverige og Tyskland at hæve antallet af medarbejderrepræsentanter og begrænse enkeltaktionærers magt i virksomhedsbestyrelser.

Det er godt set. Alt for længe har medarbejdernes indflydelse på arbejdspladsen været under radaren. Men hvad med at se på medarbejdermedeje?

Cevea har lavet en international kortlægning af helt eller delvist medarbejderejede virksomheder. Den viser, at disse virksomheder er mere produktive, innovative og klarer sig bedre gennem kriser end ikkemedarbejderejede virksomheder. Hvorfor ikke lade staten sætte skub i sådan en udvikling via eksempelvis skattemæssige incitamenter og gennem lån og garantier til medarbejderejede fonde? Danmark halter langt efter lande som for eksempel Storbritannien og USA på dette område. Kom nu.

Endelig foreslår Piketty et opgør med de rå markedskræfter i EU og efterlyser en social og klimapolitisk overligger på det europæiske projekt.

Enig! EU har alt for længe været overladt til henholdsvis markedsfundamentalister og højrepopulister med hang til national indadvendthed. Her har vi savnet en europæisk centrum-venstre-stemme.

Den bedste samfundsmodel

Desværre sætter Piketty sine forhåbninger til et føderalistisk forslag, der skal møblere rundt på det europæiske samarbejde og etablere nye institutioner. Konstruktionen er af en anden verden, har for meget fokus på institutioner og vil sende den politik, der er brug for nu, ud på en lang tidsrejse.

Lad os i første omgang hellere få et stærkt fokus på den politik, der føres af medlemsstater og europaparlamentarikere.

Her – i indholdet – er vi helt enige med Piketty: Centrum-venstre må presse på for at bekæmpe skattely, indføre minimumssatser for selskabsskat og beskatte techgiganter. CO2-afgifter skal også løftes til europæisk plan, som Piketty foreslår.

Og så er der frem for alt brug for et opgør med den europæiske økonomiske politik, der med Finanspagten forhindrer nationalstaterne i at gennemføre de offentlige investeringer, der skal til for at løfte europæernes uddannelser, og som kan sætte gang i klimaindsatsen. Selvfølgelig skal EU være med til at sikre den bæredygtige vækst og beskæftigelse.

Centrumvenstre-partier bør lade sig inspirere af enmandshæren Thomas Pikettys kamp mod den syge kapitalisme, den destruktive ulighed og rovdriften på klodens ressourcer. Også i Danmark.

Piketty bygger videre på det vilde projekt, der har gjort vores samfundsmodel til verdenshistoriens bedste: Begavet regulering af kapitalismen. Det virker! Ingen når det til sokkeholderne.

Men reaktionære kræfter har desværre formået at stoppe udviklingen af det i årtier. Nu er det tid til at komme videre. Vi har det bedste til gode.

Tak for din insisteren på den pointe, Piketty!

Per Michael Jespersen og Alexander Grandt Petersen er hhv. direktør og kommunikationschef i Tænketanken Cevea

Serie

Kan vi lære af Pikettys politik i Danmark?

Stjerneøkonomen Thomas Piketty kommer i sin nye bog med et bud på en »deltagersocialisme« og en række radikale politiske forslag, som skaber lighed og bekæmper klimaforandringerne. Men er franskmandens forslag også relevante for den danske samfundsmodel? I denne kronikserie har vi bedt skribenterne vurdere Pikettys politik i en dansk kontekst.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Olesen
  • Alvin Jensen
  • Randi Christiansen
  • Rasmus Knus
  • Peter Knap
  • Tommy Clausen
Anders Olesen, Alvin Jensen, Randi Christiansen, Rasmus Knus, Peter Knap og Tommy Clausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tommy Clausen

Ja, det er tid at vågne op....

Mogens Holme, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Jeg har det problem med arbejdstagernes medejerskab, at meget af samfundets vigtige funktioner varetages af det voksende prekariat og kunstnere. Hvordan får de en rimelig andel af samfundskagen?

Mogens Holme, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Nørgaard, Steen K Petersen og Poul Simonsen anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Man bliver bare så pessimistisk, når man ser på “resultaterne” af Thorning-regeringen og Mette Fredriksens regering.

Thomas Tanghus, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Steen K Petersen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Rasmus Beske

Jeg synes det er ærgerligt at Cevea mener, at borgerne ikke selv vil være i stand til at administrere 120.000 euro.

Mikael Jensen

Cevea taler om demokratisk socialisme, men glemmer dem udenfor arbejdsmarkedet, det er vi vandt til, det sker i alle medierne. Ceveas analyse stopper ved den lavere middelklasse og arbejderklassen. Igen oplever vi at blive usynliggjort. Finanspagten bliver brugt til at forhindre sociale forbedringer, hvorfor fokuserer Cevea ikke på det? I stedet for taler de om de rette incitamenter og et samfund baseret på rettigheder og pligter. Ja vi kender fortællingen, og vi kender også alle historierne om hvordan mennesker med kræft har været jagtet på arbejde med sygeseng. Arbejde er helligt, mennesket er intet i sig selv, de fattige skal usynliggøres.

Hvis man midt om natten vækker et folketingsmedlem og spørger angående arbejde, vil de automatisk svare at alle skal i arbejde, selv de dødssyge, uanset om disse kun kan klare to timer om ugen. Der hersker den samme tro, det er de riges religion som hersker, men vi skal ikke adoptere de riges religion. Nej, ikke alle skal i uddannelse og ikke alle kan i arbejde. Der er igen tale om en usynliggørelse af en hel klasse, som har været jagtet i årtier. Ved Cevea overhovedet hvad der foregår i bunden af samfundet.

En boligkonto til alle unge er et sted at begynde, men man kan også rette op på den nuværende boligsituation for de fattige. Byg boliger som er til at betale, det vil automatisk standse spekulationen, som er en af de primære årsager til ulighedsskabelsen. Den forrige regering foreslog at staten brugte 200 milliarder på asfalt, start med at bruge de penge på billige boliger i stedet for.

Reserver de almennyttige boliger til underklassen. I øjeblikket er middelklassen og den øvre middelklasse ved at overtage boligerne, fordi man har indført love som gør at de fattige presses ud, og dem som ikke mangler noget skal ind. Politikerne fører krig imod de fattiges boliger. De har teamet sammen med storspekulanterne for at fjerne de billige lejligheder og derved de fattige. De fattige bliver presset ud af storbyerne og ud i fattigere kommuner.

Jo mere spekulation der er i et land, jo mere ulighed kommer der. Derfor er man nødt til at kompensere dem uden formuer, ellers krænker landet over, med social uro tilfølge. Herhjemme er formuerne langt overvejende arvede. Så når skribenterne fremfører at de er i tvivl om at sætte en mindre formue ind på alle 25-åriges bankbog, er vi nødt til at spørge: Hvorfor lade tvivlen komme de rige til gode? Hvorfor gå med på den fortælling som de formuende har? Hvad tjener Ceveas top? Er det det det handler om?

Magten ligger der hvor pengene er, magt er det samme som penge. Pengemagten overtrumfer i praksis regeringsmagten. Godt nok har folketingsmedlemmerne aldrig været rigere, men det er ejerne af de største virksomheder som sidder på den reelle magt. Det kan man se på den førte politik i øjeblikket; pengene går ikke til de fattige, men til de rige. Socialdemokraterne har ingen intensioner om at fjerne fattigdommen, og uligheden fortsætter automatisk med at stige, gennem det system som de rige har sat op.

Centrum-venstre er ikke kommet til magten. Socialdemokraterne har regeringsretten, men de Radikale er gået sammen med den borgerlige fløj, og de partier som ønsker mere fattigdom har derfor flertal. Desuden har S stemt for de fleste sociale nedskæringer i Folketingssalen. Selv SF har været med på over halvdelen af nedskæringerne.

Picketty har visioner og det er inspirerende. Men hvis vi skal fjerne fattigdommen og formindske uligheden herhjemme, er vi nødt til at starte forfra og nedefra. Vi skal løfte underklassen op til middelklassen, vi skal fjerne overklassens fortælling om at arbejdsudbuddet er helligt, og vi skal rulle alle reformerne tilbage. Men for at gøre det, er et regulært oprør nødvendigt, intet andet virker.

Akademiske visioner ender med at meningsdannerne kun har hovedet over skyen, de aner intet om hvad der foregår nede på gadeplan. Progressive sociale kræfter skal derfor fortsætte med det, de er så godt i gang med: Insistere på et begavet oprør mod den førte politik, mod de formuende. Det virkede før. Det virker nu. Og det vil virke i fremtiden.

Udenfor Christiansborg skal vi have udviklet færdigheder for at bekæmpe den førte politik. Vi skal så at sige opfinde nye kampvåben for at forbedre vores sundhed og derved livslængde. Det er os selv som skal bekæmpe de politiske partiers fattigdomsskabelse, nu når de bruger alle midler på at bekæmpe os, når de river vores boliger ned, og tvinger os ud til de fattigere kommuner. Vi skal kæmpe for at der kommer færre fattige, ingen andre har planer om at gøre det. Og nej, Socialdemokraterne er heller ikke røde, farven er bare et reklame triks.

Thomas Andersen, Mogens Holme, Bjarne Tingkær, Peter Mikkelsen, Peter Wulff, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Niels Bent Johansen, Carsten Svendsen, Randi Christiansen, Mikkel Zess, Ebbe Overbye og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Fra lars trier mogensen i altinget, linket til i dagens information :

"En gruppe forskere fra Harvard University og softwarefirmaet Salesforce præsenterede i forrige uge en ny økonomisk model, AI Economist, der bygger på kunstig intelligens og maskinlæring.

Robotten spytter opsigtsvækkende resultater ud, der er spektakulært anderledes, end hvad vi i Danmark er vant til at få fra Finansministeriets gamle regnemodeller.

Robotmodellens algoritmer er kommet frem til, at det mest optimale vil være et nyt skattesystem med "højere skattesatser for de rige og lavere for middelklassen, så der genereres flere penge til at understøtte folk med de laveste indtægter". Sågar flere nøk længere, end vi allerede har i de nordiske lande.

Når selv konservative økonomer i Boston og alt andet end øllebrødsbarmhjertige it-kapitalister fra San Francisco kan se perspektiverne i en radikalt større grad af økonomisk omfordeling, kunne man godt forvente, at den danske venstrefløj ville vågne til øjeblikket."

Piketty og nu al economist - hvor mange kugler skal støbes, før den såkaldte venstrefløj på tinge tager sig sammen, gør hvad de er ansat til og bekæmper pengemagtens diktatur?

Thomas Tanghus, Peter Mikkelsen, Niki Dan Berthelsen, Henrik Leffers, Peter Wulff, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Nu er det jo nok ikke en robot, Randi , men en computer.
Resultatet man kan få fra en computer er afhængig af hvad man fodre den med.
Med andre ord, man kan få sit ønske resultat hvis man bare fodre den med det rigtige.

Randi Christiansen

Jens christian - jeg citerer artiklen, men du har ret i, at kunstig intelligens jo kun kan producere resultater på grundlag af præmisen. Men det gælder jo for alle teorier. Og som trier skriver : "Når selv konservative økonomer i Boston og alt andet end øllebrødsbarmhjertige it-kapitalister fra San Francisco kan se perspektiverne i en radikalt større grad af økonomisk omfordeling, kunne man godt forvente, at den danske venstrefløj ville vågne til øjeblikket." har robottens resultater lige så meget relevans, som de modsatte vi sædvanligvis stopfodres med.

Thomas Andersen

Mikael Jensen,
"Selv SF har været med på over halvdelen af nedskæringerne."

Ak ja, det er jo tragisk med SF's udvikling over tid, men vi siger jo stadigvæk "selv".

Så vi må jo stadigvæk tro at SF er et slags venstreorienteret parti.