Kommentar

Coronakrisen har bragt nye ord, men desværre også håbløse sproglige forringelser med sig

Pludselig siger alle, at de ’kigger ind i’ både tal og undersøgelser, selv om det man retteligt kan kigge ind i er en stue eller krystalkugle. Og nej, en restauratør på konkursens rand har ikke ’udfordringer’, han har alvorlige problemer, skriver cand.phil., underviser og foredragsholder Michael Falkendorf i dette debatindlæg
25. maj 2020

Informations »coronaordbog« har præsenteret os for mange festlige indslag som for eksempel »kvalitetstidstortur«, »hverdagsbetjent« og »trappedate« – de indbyder til billeddannelse. Torturen, der består i hele tiden at skulle være social over for ens nærmeste i isolationen og undertrykke behovet for et privatliv. Hverdagsbetjenten, som ofte er at træffe i supermarkedet, sørger mere eller mindre venligt for, at folk holder afstand. Jeg kan såmænd selv finde på at være en. Der er noget hyggeligt, men også intimt, erotisk over trappedaten. Det sidste kunne vel undgås med et ’måttemøde’ – som man absolut må have på måtten.

Både kvalitetstidstortur og trappedate er dog udtryk for vilkår i byen, for i villaområder og ude på landet, hvor der er mere plads til børn og voksne i haver og på veje, giver de to ord ikke så megen mening, fordi de relevante billeder ikke viser sig på den indre video. Man skal have boet i lejlighed i byen for at få de rette associationer til disse ord.

»Flokimmunitet« viser, at man virkelig er berørt af flokken, men immuniteten risikerer også at gøre en ligeglad med flokken. Forslagsstilleren forklarer betydningerne af ’flok’ og ’immun’ ud fra gammelsproglige betydninger, men de har det, som vi skal se, med at forsvinde og forandre sig under historiens foranderlige vingesus.

Ordene dør ud, når der ikke er brug for dem mere, fordi samfundet og kulturen ændrer sig. I 1960’erne var ’bred ymer’ og ’knæhøj karse’ det samme som ’vildt sygt’ i dag – udtryk for begejstring. Men ’fedt’ er nok det eneste danske ord fra dengang, der stadig giver mening i dag. ’Kodyl’ er i dag fuldstændig ukendt og erstattet med ’mega’, og ’elefantpessar’ er også uddødt som udtryk, fordi ingen går med alpehue mere.

Der er (heldigvis) endnu ikke så megen billeddannelse med hensyn til engelsk blandt danskerne, så langt de fleste forslag til nye ord om coronatiden er danske.

Lockdown er der ikke megen billeddannelse i for en dansker, hvorimod at ’lukke ned’ for samfundet ikke bare er at lukke, men at lukke os ned i den store, sorte kælder af usikkerhed og lurende panik. Nogle sygehusafdelinger er bange for at blive ’lagt ned’, men ikke for at blive ’nedlagt’, for når man bliver lagt ned, så overstiger opgaven evnerne, som et brydertag man må give op over for, men at blive ’nedlagt’ er endegyldigt.

I den mere muntre og konkrete ende af forslag til ordbogen synes jeg, at »coronafrisure« hører til, fordi ordet illustrerer dansk som et tegneseriesprog – jeg ser en hysterisk kvinde suse rundt med stive øjne og håret ud til alle sider. Ordet er forhåbentlig en døgnflue i forhold til ords almindelige levetid.

I coronatiden er man begyndt at holde hånden under erhvervslivet i stedet for over, som vi plejer at sige, når nogen skal beskyttes. Så i stedet for et billede af en fare, der truer fra oven, er det nye udtryk hentet fra sociallovgivningen, hvor man kan falde – med eller uden sikkerhedsnet.

Et andet udtryk, der er dukket op under pandemien, benytter uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) sig af i DR Nyheder: »Jeg kigger ind i nogle tal, som … «. At ’kigge’ er lidt barnagtigt, og andre bruger da også ’se’, men uanset hvad det er, man ser/kigger ind i noget tredimensionelt – eksempelvis en stue eller en krystalkugle, og man ser på noget fladt.

Ministerens tal, som må formodes at være på papir eller en skærm, må åbenbart være nogle tykke nogle – er de massive eller hule? Besynderlig taktik af en uddannelsesminister at forringe sproget, der netop skal bruges til præcise beskrivelser i uddannelserne. Måske tror hun, det udstråler handlekraft ’at kigge ind i’ i stedet for at ’undersøge’.

Som optakt til coronaordbogen står: »Sproget spirer«. Ja, det gør det da heldigvis, for ellers var vi døde. Opmærksomme og eftertænksomme sprogbrugere vil altid have behov for at sætte ord på nye tendenser i samfundet og ligeledes vil produktionen af nye dimser kræve nye ord, fra kassettebånd over cd til usb-stik og ’i skyen’. Jo hurtigere samfundet og kulturen ændrer sig, jo hurtigere bliver der behov for nye ord. Men det er ikke al forandring, der er til det bedre.

Det er en af mange beklagelige forenklinger i dansk, at der ikke eksisterer problemer mere. Så når restauratøren nu ser en konkurs i øjnene, så har han heller ingen problemer. Han har udfordringer. 

Man kan også overveje, om COVID-19 er en krise eller en katastrofe.

Der også dukket andre nye ord op. Og i dag skal de jo helst indeholde noget engelsk, for at det ligesom batter. Det er blevet til en »Marokko Taskforce« med særfly og »Varmestue – to go« for de hjemløse, og så er der »no shows« i klasseværelserne. Jo, jo, alting kræver sit ord.

Michael Falkendorf er cand.phil., underviser og foredragsholder

Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Hver mandag eftermiddag
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Ja, det er ikke lige heldigt alt sammen. Som et spagt forsøg på at forstå meningen med udtrykket “se ind i” kunne man sige, at det nok ikke går så meget på tal og undersøgelser som på den situation, de beskriver - eller det fremtidsscenarie, de opstiller.

Maj-Britt Kent Hansen

Der er nogle verber, som grundet et overforbrug af dimensioner trætter mig, og ender med at blive til klichéer. Det drejer sig om:

Knokler og tripper - det sidste for at komme i gang igen.

Eva Schwanenflügel og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Runberg

Tak for at holde hånden over det danske sprog!
Desværre har vi i Danmark et slapt sprognævn, der ikke ser det som sin opgave at skærme sproget men blot at registrere sproget.
Så når nogen vender et udtryk på hovedet og siger det forkerte tilstrækkelig mange gange, - så er det nudansk! Jvf. bjørnetjeneste m.fl.

Jan Damskier, Eva Schwanenflügel, Rolf Højland og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Michael Falkendorf

Jeg er helt enig mht. sprognævnet. Man kunne fx forstille sig, at hans/hendes blev ligestillet med sin/sit/sine, da flere og flere har problemer med forskellen. (Jeg så en rulletekst på tv: "Obama gik til fest med hans kone.") Der ville så nok være nogle juridiske tekster, der skulle laves om.