Kommentar

Coronakrisen har givet minimumsnormeringer med et snuptag. Lad os holde fast i dem!

Selv om corona har gjort ting vanskelige i daginstitutionerne, har det også sikret børnene bedre normeringer og små børnegrupper, hvor de bedre kan legelære sammen. Lad os for børnenes skyld ikke ødelægge denne positive udvikling, skriver Rikke Yde Tordrup og Dion Sommer i dette debatindlæg
De positive effekter af en normering på henholdsvis en voksen til tre børn i vuggestue og en voksen til seks børn i børnehave er til fulde dokumenteret, begge steder i sammenhæng med relativt små børnegrupper. Fordelene tæller bl.a., at barnet er tryggere tilknyttet pædagogerne, har færre stresshormoner, oplever mindre angst og utryghed, og at børnene bliver mere skoleparate, skriver Rikke Yde Tordrup og Dion Sommer i dette debatindlæg.

De positive effekter af en normering på henholdsvis en voksen til tre børn i vuggestue og en voksen til seks børn i børnehave er til fulde dokumenteret, begge steder i sammenhæng med relativt små børnegrupper. Fordelene tæller bl.a., at barnet er tryggere tilknyttet pædagogerne, har færre stresshormoner, oplever mindre angst og utryghed, og at børnene bliver mere skoleparate, skriver Rikke Yde Tordrup og Dion Sommer i dette debatindlæg.

Claus Bech

20. maj 2020

Med et snuptag blev der indført minimumsnormeringer og små gruppestørrelser for de mindste, da Danmark genåbnede. Sundhedsstyrelsens retningslinjer og meget andet blev også pålagt dagtilbuddene. Det gav vanskelige vilkår. Mere plads per barn, indskrænkelse af børnenes frihed, rengøring af legetøj, afstandskrav, hyppig håndvask m.v.

Vi anerkender, at dagtilbuddene stadig kæmper med at håndtere den nye virkelighed, og det bliver sværere, jo flere børn der kommer til. Men uanset coronasituationen, så er både høj normering og små overskuelige barn-barn-grupper to klokkeklare betingelser for børns sunde udvikling. Ifølge international forskning overruler netop dét alt.

En dugfrisk undersøgelse fra BUPL bekræfter billedet: Ud af 8.592 pædagoger, der har besvaret undersøgelsen, har 76 procent oplevet bedre normeringer i dagtilbuddene i perioden fra 26. april til 4. maj. Og 44 procent har oplevet bedre muligheder for pædagogisk arbejde.

Vi tør antage, at tallet for bedre muligheder for pædagogisk arbejde vil kunne stige markant, hvis minimumsnormeringerne bliver fastholdt i børnehøjde, i takt med at Sundhedsstyrelsens retningslinjer løsnes.

Hvor ressourcerne til genåbningen ikke forsvandt i hygiejnehensyn, men gik til flere faste pædagoger, og man havde små, stabile børnegrupper, steg børnenes trivsel signifikant. 82 procent af lederne svarer, at genåbningen set fra børnenes perspektiv fungerede godt, og 60 procent af pædagogerne har samme oplevelse.

De positive effekter af en normering på henholdsvis en voksen til tre børn i vuggestue og en voksen til seks børn i børnehave er til fulde dokumenteret, begge steder i sammenhæng med relativt små børnegrupper.

Fordelene tæller bedre kvalitet i voksen-barn-samspil, mindre straf og negativ opdragelse, at barnet er tryggere tilknyttet pædagogerne, bedre kognitiv udvikling, bedre sproglig udvikling, færre adfærdsproblemer, færre stresshormoner hos barnet, mindre angst og utryghed, færre konflikter mellem børnene, og at børnene bliver mere skoleparate.

At små børnegrupper og høj normering giver færre konflikter, viser sig også i pædagogernes uddybende kommentarer i undersøgelsen: »Jeg er i legen eller lige i periferien, og konflikter får ikke mulighed for at udvikle sig,« skriver Niels-Peter Henriksen, der er pædagog i Tranbjerg.

Det er ikke en overraskelse for den, som kender forskningen. Men det er overraskende og meget glædeligt for vores børn, at effekten viser sig så hurtigt og tilsyneladende varer ved, når de kommer hjem: »Fra forældre har jeg hørt, at de får mere harmoniske børn hjem igen. Det er fantastisk, at der kan ske så meget på halvanden uge, når bare vi får mulighed for at udføre det pædagogiske arbejde, vi så gerne vil udføre,« skriver Niels-Peter Henriksen.

Hinandens hjernearkitekter

American Academy of Pediatrics og American Public Health Association har fastlagt retningslinjer for børnegruppers størrelser i dagtilbud: seks børn per gruppe for et-toårige, otte børn for to-treårige, og 12 børn for de tre-femårige. Men det er maksimale gruppestørrelser, og det er skadeligt for børns udvikling, hvis de overskrides. Det er altså ikke en udviklingsfordel, at børn er i store og skiftende grupper. Små legegrupper med de samme børn, sådan som vi ser det nu under corona, kan faktisk blive en udviklingsfordel.

Vi voksne ved jo selv, at en stor omgangskreds ikke er ensbetydende med det dybe venskab. Du bliver jo ikke ti gange mere social af at omgås ti gange så mange mennesker. Venskaber og tilknytning gror i de små fællesskaber.

Med små børnegrupper foregår der for eksempel mere af den vitale en-til-en-kontakt, der giver udviklende øjeblikke. I den lille gruppe kan lille Liv, Noa og Mike legelære i venskab og tillid. Livet er aldrig helt slemt, når man blot har sine bedste venner ved sin side. Legen er børnegruppens helt særlige signatur. I legen tager børnene kontrollen og et frikvarter fra voksnes krav. Legen giver børnene frihed til at undersøge verden på egne præmisser. Dette er forbundet med en oplevelse af mestring og kontrol. Helt nødvendige legeerfaringer for udvikling af selvbestemmelse.

Epokegørende ny epigenetisk forskning viser også, at børnegruppens leg igangsætter en række biopsykologiske processer. Disse udbygger børnenes hjerneceller – de synaptiske forgreninger vokser og skaber flere læringskredsløb. Populært sagt, så er børnene i legen hinandens 'hjernearkitekter'. Den lærende hjerne vokser, og en positiv udviklingsspiral er i gang.

Lad os for børnenes skyld ikke ødelægge denne positive udvikling. Vi vil meget kraftigt opfordre til, at minimumsnormeringerne fastholdes, og børnegrupperne ikke vokser sig større end de internationale retningslinjer. Sådan kan der blive fagligt højt til loftet, når det gælder de små børn, vores fremtid i svøb.

Og ellers er vi tilbage til dengang, hvor vi ikke kunne forsvare at sende dem i dagpasning.

Rikke Yde Tordrup, psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi

Dion Sommer, professor i udviklingspsykologi

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • Ditte Jensen
  • Thomas Andersen
  • Eva Schwanenflügel
Carsten Munk, Ditte Jensen, Thomas Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Andersen

"Og ellers er vi tilbage til dengang, hvor vi ikke kunne forsvare at sende dem i dagpasning."

Havner vi et sted hvor det er decideret uansvarligt at sende sine unger i dagpasning, så håber jeg da at medarbejderne vil have nosser nok (og nå ja, penge nok i strejkekassen) til at sige højt og tydeligt fra!

Vi forældre kan have nok så mange meninger om hvordan vores børn har det, men det er trods alt medarbejderne i institutionerne der er fagpersoner.