Kronik

Hvis du går rundt og tror, at Danmark får bedre barselsmuligheder, tager du fejl

Øremærket fædrebarsel vil være til skade for både mor og barn. Flere kvinder vil tage ulønnet barsel, flere børn vil tvinges tidligt i institution, og det vil ikke have positiv effekt på kvindernes karriere. Forlæng barslen i stedet, skriver formand for Forældre og Fødsel Birgitte Halkjær Storgaard og medstifter af Omsorgspolitisk Netværk Line Britt Madsen i dette debatindlæg
Man overser fuldstændig de mange kvinder, som allerede under de nuværende forhold finder barslen for kort, skriver dagens kronikører.

Man overser fuldstændig de mange kvinder, som allerede under de nuværende forhold finder barslen for kort, skriver dagens kronikører.

Ritzau/Scanpix

2. juni 2020

Mange er slet ikke klar over det. Og de, som er, går rundt og tror, at Danmark om lidt får bedre barselsmuligheder, hvor den øremærkede fædrebarsel lægges oven i den nuværende barselsorlov.

Lad os straks slå fast: Det er der ikke den fjerneste udsigt til.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten den 3. maj slår ligestillingsminister Mogens Jensen (S) således på tromme for en »grundlæggende kulturændring på både arbejdspladserne og i familierne, hvor vi skal gøre op med opfattelsen af, at orloven som udgangspunkt er mors«.

Det står altså klart, at øremærket fædrebarsel ikke alene skal anvendes som et redskab over for en arbejdsgiver, men også som et redskab i familien.

Mogens Jensen intensiverer kønskampen, når han positivt fremhæver tal, der »kan tyde på, at flere kvinder er parate til at slippe tøjlerne og overlade pasningen til manden«.

Hvis ikke der var en kønskamp, skaber Mogens Jensen den selv, når han med sin grove og forsimplede karikatur af kvinden som kontrollerende og dominerende fremstiller hende som én, der bør »slippe tøjlerne og overlade pasningen til manden«. Den mand, der fremstilles både som et sølle offer for sin styrende kvinde og samtidig lader selvsamme kvinde i stikken ved ikke at løfte sin del af barselsbyrden.

Og det er ikke tilfældigt. For denne ’kønskamp’ hænger uløseligt sammen med øremærket fædrebarsel, som ikke så meget har haft som mål at skabe bedre betingelser for den tidlige familiedannelse, som den har været et redskab til at sikre kvinder bedre løn- og karrieremuligheder. Kvinder sættes karrieremæssigt tilbage, når de får børn, tager barsel, orlov og barnets sygedage, ligesom ligeløn fortsat glimrer ved sit fravær, angiveligt af de nævnte årsager.

Derfor har mange erklærede kvindeforkæmpere, fagforeninger og venstrefløjspartier haft øremærket fædrebarsel som en politisk strategi for at sikre kvinder bedre ligestilling på arbejdsmarkedet.

Selvfølgelig har man også ønsket at afhjælpe kvinden noget af det dobbeltarbejde, hun påtager sig, når hun foruden sit lønarbejderjob løfter de utallige, usynlige, praktiske og følelsesmæssige omsorgsopgaver, der følger med at opfostre børn og holde en husholdning kørende.

Vi anerkender fuldt ud disse vigtige ligestillingsproblematikker, men står uforstående over for en strategi, der forringer kvindens barselsrettigheder i bestræbelserne på at skabe hende bedre muligheder løn- og karrieremæssigt.

For målet helliger ikke midlet, og man overser fuldstændig de mange kvinder, som allerede under de nuværende forhold finder barslen for kort. De, som oplever det smerteligt og sorgfuldt at måtte adskilles fra sit barn mange timer hver eneste dag, mange dage om ugen.

Et par timers aflastning er for mange kvinder et tiltrængt pusterum, men otte timers adskillelse hver eneste dag i otte-ni måneders alderen opleves af mange kvinder både belastende og som en undertrykkelse af et fundamentalt behov for nærhed med det barn, hun indtil da har levet mere eller mindre symbiotisk med.

Øremærkning er ikke en løsning

Hvem er de kvinder, spørger de politikere, vi har haft i tale om problemet. For i deres eksklusive eliteboble har der aldrig været plads til den slags kvinder. Vi tror ikke, at de aner, at de eksisterer.

Men herfra, hvor vi bor i Vest- og Nordjylland, kan vi berette om utallige helt almindelige sygeplejersker, pædagoger, kontoransatte og sågar også kvinder med akademiske uddannelser, som med bristede hjerter og løbende øjne opstarter deres baby i institution, selv om de finder det alt for tidligt at adskille sig deres barn så længe ad gangen, så tidligt i livet, så mange dage om ugen.

Kvinderne findes ikke alene i provinsen, de eksisterer også i storbyerne. Ja, de findes i flere lande. I Norge har 33.000 borgere samlet sig i facebookgruppen »Permisjonen burde forældre fordele« i et opråb mod den tredeling af barslen, som er gennemført i Norge. Her har man ikke forlænget den samlede orlovsperiode med hele den del, der er øremærket faderen, hvilket har resulteret i en stigning på 66 procent i andelen af kvinder, der tager ulønnet barselsorlov fra 2008 til 2017.

I forbindelse med den tredelte barsel advarer det norske jordmoderforbund desuden om, at ammefrekvensen falder proportionelt med mors begrænsede adgang til barsel. Denne dynamik illustrerer den fine sammenhæng imellem barsels- og ammelængde og altså amningens sensitivitet over for de barselsbetingelser, vi byder mor.

Når det norske jordmoderforbund udtrykker bekymring, er det, fordi amning har enorm indflydelse på både mors og barns sundhed. Det er nemlig sådan, at spædbarnet beskyttes mod sygdom af antistoffer i modermælken, ligesom amning lader til at reducere risikoen for overvægt og type 2-diabetes på sigt. Hos mor reducerer amning risikoen for at udvikle blandt andet diabetes, brystkræft og kræft på æggestokke.

Endelig viser forskning, at øremærkningen ingen effekt har haft på kvindernes beskæftigelse, indtægt, arbejdstid eller karriereudvikling i årene, der fulgte.

Meget nedslående, ja, men øremærket fædrebarsel er tilsyneladende i sig selv ikke en løsning på den manglende ligestilling, kvinder lider under løn- og karrieremæssigt.

Et familiepolitisk foregangsland

Med EU-direktivet er den øremærkede fædrebarsel imidlertid kommet for at blive, og den kan vise sig et helt igennem sympatisk projekt, hvis altså den lægges til de eksisterende barselsmuligheder og derved forbedrer barselsorloven.

På denne måde vil øremærket fædrebarsel blive et redskab mod det legitime mål at skabe de allerbedste betingelser for den tidlige familiedannelse: Far sikres betydeligt bedre adgang til barnet samt bedre mulighed for at støtte mor i den overvældende første tid, hvor ammeetablering og søvnmangel gør enhver nybagt mor særligt sårbar. Desuden kan faderens barsel sikre barnet længere tid hjemme hos en primær omsorgsperson, end tilfældet er i dag, hvis den lægges i forlængelse af mors.

Der åbner sig et væld af muligheder, som vil styrke mor, far og barn positivt, hvis den øremærkede fædrebarsel anvendes til at udbygge og forbedre den eksisterende barselsorlov. Hvis vi vil det, har Danmark en unik mulighed for at vise sig som et familiepolitisk foregangsland, der anerkender og hylder fars uvurderlige betydning for både mor og barn, men samtidig respekterer det enorme tilknytningsarbejde, som graviditet, fødsel og amning byder mors krop og sind. Til gavn for far, mor og allervigtigst: det lille barn.

Derfor vil vi invitere alle Danmarks forældre til at deltage i en mailstorm, hvor vi hver især fortæller de ansvarlige politikere, ligestillingsminister Mogens Jensen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, hvordan det vil få betydning for vores familieliv, hvis de vælger at forlænge barselsorloven i Danmark med de otte uger, der øremærkes far.

Du kan også fortælle, hvordan det vil få betydning i din familie, hvis barslen ikke forlænges, og otte uger af den fælles forældreorlov i stedet øremærkes far. Mærk mailen: ’Forlæng barslen’ og få endelig mange andre forældre til at gøre det samme.

Birgitte Halkjær Storgaard er jordemoder, sygeplejerske og formand for Forældre og Fødsel og Line Britt Madsen er socialrådgiver og cand.soc., medstifter af Omsorgspolitisk Netværk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Knud Ejstrup Larsen
  • Lillian Larsen
  • Ditte Jensen
  • June Beltoft
Knud Ejstrup Larsen, Lillian Larsen, Ditte Jensen og June Beltoft anbefalede denne artikel

Kommentarer

Esther Needham

Jeg er meget enig i, at barslen bør forlænges! Men så bør fædrende have tilsvarende ekstra øremærket barsel. Vores samfund har i årtier været skruet sammen ud fra den forventning, at kvinder helst vil gå hjemme og holde barsel så længe som muligt, som de kvinder, der henvises til her. Kvinder, der ønsker karrieremuligheder på lige fod med mænd, holdes gevaldigt tilbage pga den strukturelle forskel på barselsordning for mænd og kvinder. Hvis der er nogen, der er blevet glemt, er det vist nærmere de kvinder, der meget gerne vil have fars deltagelse i barslen og mulighed for en karriere på lige fod med mændene. Så lad os da endelig sørge for længere barsel - for både mor og far!

Ejnar Søndergaard, Hanne Ribens, David Zennaro, David Breuer, Rikke Nielsen, Jens Flø, Thomas Andersen, Birte Pedersen, Steffen Gliese, Niki Dan Berthelsen, Eva Schwanenflügel og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

Den nye barselslovgivning forringer kvinders barsel, men forbedrer mænds. Alt om biologi er tilsyneladende opgivet i dette land.der er stadigvæk 9 måneders graviditet, en fødsel og en ammeperiode, der skal medtænkes.
Mænd skal have barsel, men ikke på bekostning af kvinders barsel.

Knud Ejstrup Larsen, Jonatan Pedersen, Lillian Larsen, Anders Reinholdt, Werner Gass, hannah bro, Claus Nielsen, Ditte Jensen, Carl Chr Søndergård, ulrik mortensen og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lad os forlænge barslen til 36 måneder, fordelt 12 fælles og 12 hver for sig.

Knud Ejstrup Larsen, Jan Bisp Zarghami, Lillian Larsen, Markus Lund og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Det lyder som om mange gerne vil give længere barsel. Nu mangler vi bare at høre fra dem der skal betale en udvidelse af barslen.
Hvad med at dem der vælger udvidet barsel skal forhøje deres pensionsalder tilsvarende.

Jens Christian Jensen, Claus Nielsen, Kim Houmøller, Jens Flø, Markus Lund og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Så hvis jeg forstår det rigtigt, så bliver det sådan at man nu har 2mdr øremærket hver og 8mdr som man kan fordele som man selv ønsker det.

Argumentet for at kvinder skal have mere barsel, udover de maksimalt 10mdr - er amning til gavn for barn og mor, samt sikrer det en bedre trivsel for moderen?

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning i 6mdr - dvs udelukkende brystmælk til barnet, derefter kan man så begynde at tilbyde barnet andet også, af hvad jeg kan google mig frem til. Imens har jeg dog læst et sted at WHO anbefaler amninger i 2år.

Med hensyn til amningen, så er det muligt at fx bruge en brystpumpe, så far han kan tage "af et lager" - i den periode hvor han tager barsel. Så umiddelbart, med 6mdr fuldamning, så er det teknisk set muligt at dele barslen i to dele af 6mdr, ud fra anbefalingerne og loven.

Så er næste spørgsmål trivslen i familien - hvad har man det godt med?

I artiklen syntes jeg ikke at kunne finde et konkret oplæg til hvad man så skal gøre, udover at det virker til at de 12mdr skulle tilgå moderen ift. trivsel og at de 2mdr til faren ser de helst man tager i forlængelse af de 12mdr? Er det korrekt tolket?

Hvis de skal tale med lovgivere, så bliver de nødt til at have tal i et oplæg og hvis det skal tale til de allerkyniske af politikerne, så skal de næsten også kunne fremlægge en business case.

Jens Flø, Henriette Bøhne og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad med at tænke bredere - fx. lav nogle bedre arbejdsaftaler så familier med mindre børn få et mere fleksibelt arbejde. Her skal der gives mulighed for at både far og mor - på lige fod naturligvis - kan tage fri ved børns sygedom. Ligeledes gå ned i timer når ens børn er små - Ja der er mange andre måder at sikker børnefamilierne på så de kan få en mindre stresset hverdag til glæde for familien og samfundet.
Mon ikke sådanne ordninger var bedre i det lange løb end bare at fokuserer på barnets første år.

Ejnar Søndergaard, David Zennaro, Mogens Holme, Jens Flø, Henriette Bøhne, Steffen Gliese og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

@Henning Kjær - det var lidt en finte :)

Det tager så ikke hånd om dem som er nedslidte eller på anden måde uarbejdsdygtige når de når den alder. Men det er da at betale egen regning og jeg tror sgu der er mange som vil tage den ekstra tid med ungerne, for så at have mindre tid i alderdommen.

Dorte Sørensen

Niki Dan Berthelsen - ja men det er jo for at disse traditioner med at det er kvinden der tager deltid, barsel, førstesygedage osv. som øremærke ordningerne kan ændre - så de gælder begge forældre .
Sørgeligt at der skal tvang til for at forældrene, arbejdsgiverne og samfundet kan få en lige deling .
Løn og arbejdsforhold bør også ses efter så det ikke er økonomien, der tvinger familien til at vælge den med mindst i lønningsposen.

Thomas Andersen, Jens Flø, anders pettersson og June Beltoft anbefalede denne kommentar
June Beltoft

Henning Kjær - at forlænge barslen skal ses som en investering i fremtiden.

Det er i værste fald skadeligt for børn at blive sendt i vuggestue i 10-11 måneders alderen. Så hvis vi venter med at sende børn i institution, vil vi få mere balancerede børn og færre "diagnoser" i institutioner og skole - og i sidste ende mere balancerede voksne, der vil være mindre tilbøjelige til at havne i misbrug, kriminalitet etc. der jo har det med at være omkostningstungt for samfundet.

Win-win.

Knud Ejstrup Larsen, Mogens Holme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

Dorte Sørensen - det er mit indtryk at det hænger sammen med mange kvinders selvrealisering bygger på det at blive mor og at der i gennem er der status i at bruge meget tid på børn.

Jeg er klart på linje med Mogens Jensen. Øremærket barsel er vejen til ligestilling, væk fra de højreorienterede familieværdier. Jeg så helst en fifty fifty, En periode sammen, som i dag og et halvt år til far, mor, medfar, eller medmor. Jeg er klart for ligestilling, og mener det er bedst for børnene i familierne, mændene og kvinderne i familierne. Vi skal væk fra at kvinder dobbeltjobber med hovedansvaret for børn og hjem, samtidig med et fuldt arbejdsliv. Jeg er godt klar over det kan være svært for nogle kvinder, ikke at være primærforældrer, som det har været for nogle mænd, ikke at være primærforsørger.
Samtidig er der ikke lagt op til begrænsninger i kvinders barsel, kun i hvad andre betaler for.

Maiken Guttorm, Hanne Ribens, Mads Hansen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Afskaf vuggestuer og dermed barsel. Hvis et par ønsker bør, så bør den ene blive hjemme i en periode. Det gjorde vi selv og det har naturligvis kostet mange penge. Børn koster; men i dag vil ingen betale for noget som helst. Den krise vi løber ind i nu kan passende bruges til at forbedre leve vilkårende for småbørn.

Ditte Jensen

Jeg kan sagtens se argumentet og den gode tanke bag, at faren skal tage barsel. Han får knyttet bedre bånd til det lille barn, parret får måske en bedre arbejdsfordeling i hjemmet/færre skilsmisser mv. Men jeg er meget enig i artiklens pointer og i, at dette kommer til at gå ud over i hvert fald nogle børn, hvis fædre ikke kan tage barsel.

I mange familier vil der være et stort indkomsttab forbundet med, at far skal på barsel. I nogle familier er det uladsiggørligt, hvis far er selvstændig. Og børn er ikke altid planlagte, så der kan tages økonomisk højde for dette i familien.

I øvrigt er det utopi at tro, at kvinden bliver mere attraktiv på arbejdsmarkedet, når far tager 2 mdr barsel. Der skal tages hensyn til kvinden i graviditeten, hun skal måske omplaceres grundet tunge løft, kemikalier, risiko for stød/spark mod maven). Og hun har stadig en lang barselsorlov efterfølgende.

Ang. amning er anbefalingen fuld amning til 6 mdr og efterflg. amning delvist i 2 år. Så synd at mange børn kommer til at gå glip af dette, grundet en kønspolitisk debat om ligestilling på barselsområdet.

I de familier hvor far virkelig brænder for barsel, er der jo allerede fine muligheder. Tendensen med at forholdsvis få mænd tager lang barsel afspejler nok snarere, at mange mænd inderst inde ikke ønsker at gå hjemme og passe småbørn, fremfor reelt manglende muligheder.

Rikke Nielsen

Jeg er hverken kvindeforkæmper, fagforening eller venstrefløjsparti, men alligevel går jeg ind for delt barsel. Mere under devicen, at et barn har krav på både en far og en mor til at tage vare på sig. Og at dette starter helt fra barnet er helt lille. Et lille barn står meget stærkere i livet, når der er 2 voksne til at tage sig af det fra et omsorgsperspektiv.

Steffen Gliese, Jens Flø, Hanne Ribens og Mads Hansen anbefalede denne kommentar

Hvad med at inddrage den erfaring vi lige har høstet under coronakrisen, hvor mange gravide har gået hjemme inden barslen, og hvor antallet af for tidligt fødte børn er faldet drastisk?

Hvis man acceptere en præmis med, at det i høj grad er trivselsfremmende for barnet, moderen, faderen og evt. søskende, at føde sit barn til tiden, frem for præmaturt, tyder meget på, at en forlængelse af barslen før fødslen, vil give rigtig meget trivsel til rigtig mange for pengene. Det kan måske oven i købet vise sig, at udgiften til forlænget barsel, kan spares 100% ind ved besparelse på hospitalernes præmature afdelinger.