Analyse

Georg Metz: Skyggespil

Meningsmålingerne i gunst og ugunst
Uanset uro på Christiansborg og synlige sprækker i enigheden om rigets genåbning står statsminister Frederiksen stærkt, skriver Georg Metz.

Uanset uro på Christiansborg og synlige sprækker i enigheden om rigets genåbning står statsminister Frederiksen stærkt, skriver Georg Metz.

Francois Lenoir

7. maj 2020

Socialdemokratiet boomer. Det forhold forklares i folks tilbøjelighed til i krisetider at slutte op om en regering, der i det store og hele klarer skærene. Trods en ministers letsindighed i at lægge sig ud med IKEA!

Coronaen er fortsat uudgrundelig og dementerer det forudsigelige trods vredladne krav om glasklar detaljeret planmæssighed. Uanset uro på Christiansborg og synlige sprækker i enigheden om rigets genåbning står statsminister Frederiksen stærkt.

Eksperter beroliger de borgerlige med, at S uundgåeligt kommer til at aflevere spidsen af gevinsten, når krisen bliver nudansk hverdag, i bedre fald afsvækkes, i bedste fald går over. Det sidste sker ikke foreløbig og betyder, at S indtil videre fastholder føringen. Omvekslet i politiske vilkår under drøftelser om alt det øvrige politiske, der ligger og venter, er alt over 30 procent i målingerne ensbetydende med en magtfuld forhandlingsposition.

Derimod viger Venstres tal. For den stadig nye formand mere, end godt er.

Jakob Ellemann har kun kæmpet sig få skridt op ad branchens stejle bakke, hvor erobringen af toppen i den branche er forudsætning for varig succes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Scheibelein
  • Eva Schwanenflügel
  • Tommy Clausen
  • Torsten Jacobsen
  • Freddie Vindberg
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Thomas Tanghus
  • Marianne Stockmarr
  • Tino Rozzo
  • Carsten Mortensen
  • Anker Heegaard
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Niels Makholm
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Poul Anker Sørensen
  • erik pedersen
John Scheibelein, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Torsten Jacobsen, Freddie Vindberg, Maj-Britt Kent Hansen, Thomas Tanghus, Marianne Stockmarr, Tino Rozzo, Carsten Mortensen, Anker Heegaard, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Makholm, Peter Beck-Lauritzen, Poul Anker Sørensen og erik pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikael Jensen

Regeringens ideologiske fantasier omhandler en politik som den ikke har ført de sidste 30 år. Tværtimod er der en virkelighed med social undertrykkelse, bolig-apartheid og fremmedhad. Det er hvad skyggespil handler om. Nedenunder den røde overflade lakering kommer den blå grundmaling tydeligt frem. Socialdemokraterne fortsætter ad samme spor som sidste gang de havde regeringsmagten. Det er tydeligt at Socialdemokraterne ingen intentioner har om at fjerne fattigdommen.

Skyggespil handler om alle de ting meningsdannerne ikke ønsker at tale om i medierne. Vigtigere end noget andet er det at bevare formuerne der hvor de er. For enhver pris skal en omfordeling undgås. Derfor er det op til os andre, kommentatorerne, at bringe det frem i lyset. Vi har ventet i de sidste tyve år mens politikerne har gennemført den ene nedskæring efter den anden. Der er tonsvis af milliarder i Danmark. At der ikke er råd er en kæmpe løgn. Fjern fattigdommen nu.

Det virker som om at S er rædselsslagne for medierne. Er de private medier virkeligt så magtfulde? Det er en omgang absurd teater og samfunds-fornægtelse. Det drejer sig åbenlyst om manipulering med det formål at bevare status quo. Hvordan er det muligt for hele medie-systemet at lukke af overfor ulighed og fattigdoms problemerne? Medierne ved at de fattige eksisterer, men mediefolket har alle formuer som de vil beskytte. Det koster at omfordele. De ville bare ikke have at emnet fattigdom kom op på forsiderne.

Danmark styres af en sort ideologi - penge, magt og neoliberal ideologi er eneste parametre. Retningen bestemmes udelukkende af, hvad der giver flest penge til toppen af samfundet. Magten udøves uden skyldfølelse eller skam. De nedskæringsreformer som politikerne har sat op i de sidste tyve år bevirker år for år, måned efter måned, at fattigdommen stiger og at uligheden øges. Det sker fordi politikerne fjerner pengene fra de fattige gennem de vedtagne reformer som før er vedtaget.

Den såkaldte Socialdemokratiske regering fejler således igen denne gang. Regeringen har egenrådigt bestemt at der ikke skal ændres ved uligheden og at fattigdommen ikke skal fjernes. Uligheden falder således ikke, men i stedet for stiger den med adskillelige procenter hvert år, hvilket skyldes det økonomiske system som de rige har skabt til deres egen fordel de sidste tyve år. De fleste aviser i Danmark står nu bag statsministeren i en fælles fattigdoms fornægtelse.

Mette Frederiksen har haft travlt med at holde møder med erhvervslivet. Man ser sjældnere statsministeren ude ved fattigdommens frontlinjer, hos de fattigste børn, hos de ældre eller de unge hjemløse. Statsministeren forsøger at danne et billede om at fattigdommen er negligerende, og en naturlig del af hverdagen, slet ikke noget usædvanligt. Politikerne befinder sig i en monstrøs virkelighed, i hvilken de hverken har evnen ej heller viljen til at konfrontere.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard fra den nye asociale regering har lagt de rammer frem, som en ekspertgruppe, der skal se på ændringer af kontanthjælpssystemet, skal arbejde efter. Hvorfor har man sat en beskæftigelsesminister til at se på et socialt problem? Jo, det er hele omdrejningspunktet for politikernes fattigdomsskabelse. Den fattigdomsfælde som politikerne har sat op overfor alle som ikke er på arbejdsmarkedet, har skabt den højeste stigning af fattigdom i Danmark i nyere tid. Reformerne, som er skyld i fattigdommen, skal rulles tilbage, det nægter de A-sociale socialdemokrater.