Kommentar

Indfør fælles selskabsskat i EU – så har vi penge til både coronakrise og grøn omstilling

Uden massive fælles EU-investeringer risikerer vi en massiv økonomisk krise i EU. Den danske regering nøler, men her er et offensivt bud: Lad os investere os ud af krisen og ind i en grøn fremtid med en fælles EU-selskabsskat på 25 procent, skriver adjungeret professor på CBS Bjarke Møller i dette debatindlæg
»Den internationale skatteekspert Gabriel Zucman vurderer, at EU-landene årligt mister 200 milliarder euro i skatter. Ved fælles europæisk skatteharmonisering og kontrol kan parasitternes skattetrafik stoppes, og vi får ekstra gevinster. Også i forhold til de store digitale skatteunddragere.« skriver Bjarke Møller.

»Den internationale skatteekspert Gabriel Zucman vurderer, at EU-landene årligt mister 200 milliarder euro i skatter. Ved fælles europæisk skatteharmonisering og kontrol kan parasitternes skattetrafik stoppes, og vi får ekstra gevinster. Også i forhold til de store digitale skatteunddragere.« skriver Bjarke Møller.

Nicolai Lorenzen

Debat
12. maj 2020

EU befinder sig midt i en historisk krise, der kan sprænge fællesskabet. Vi skal finde en solidarisk og grøn løsning på den dybe økonomiske recession efter COVID-19-chokket.

EU risikerer et vækstfald på op til 15 procent. EU-kommissær Paolo Gentiloni ønsker derfor en COVID-19-genstartsfond på 1.500 milliarder euro fra midten af september. Det vil kræve en midlertidig udvidelse af det flerårige EU-budget, men desværre har statsminister Mette Frederiksen (S) afvist budgetudvidelser. Også Holland, Finland, Sverige og Østrig kæmper imod med næb og kløer.

'Vinder' de fedtede fem politisk, taber vi alle økonomisk. Uden massive fælles EU-investeringer risikerer vi en lang recession i EU, tusindvis af tabte danske arbejdspladser, socialt sammenbrud i syd, spaltning af det indre marked, flere nationalistiske exitter og mere vrede. Det er ikke i Danmarks interesse, da over 50 procent af vores eksport går til EU's indre marked.

Den danske regering vil ikke give flere penge til EU, ikke hæfte for lån til genstartsfonden eller øge EU-budgettet. Hvorfor? Hvis regeringen siger nej til stor fælles genstart, udløses en dybere krise, der giver EU-skeptikerne vinger. Ikke bare i Danmark, men også i Sydeuropa.

Her er en offensiv vej ud af dilemmaerne: Indfør en fælles EU-selskabskat på 25 procent. Så får EU egne ressourcer til at finansiere både genstarten og en langt større Green Deal.

185 milliarder ekstra

Med fælles selskabsskat hindres, at landene hver for sig sænker skatten i intern konkurrence og taber indtægter. Man stopper skatteflugt og indre skattely, og EU får egne ressourcer til at optage billige EU-lån med dækning i budgettet, så man får råd til at udjævne store økonomiske kriser og investere i grøn omstilling.

Medlemsstaterne kan opkræve skatten og overføre halvdelen af pengene til EU-kassen. Ved 25 procent i skat sikres mindst 185 milliarder euro ekstra til EU. Det er et meget konservativt skøn svarende til det aktuelle provenu i medlemsstaterne (2017-tal fremskrevet til 2020).

I dag går landene glip af mange skatteindtægter, fordi transnationale selskaber sender overskud fra datterselskaber til irske og andre skattely, inden pengene flyttes ud af EU.

Den internationale skatteekspert Gabriel Zucman vurderer, at EU-landene årligt mister 200 milliarder euro i skatter. Ved fælles europæisk skatteharmonisering og kontrol kan parasitternes skattetrafik stoppes, og vi får ekstra gevinster. Også i forhold til de store digitale skatteunddragere.

Som i alle historiske EU-kompromiser kræves indrømmelser for at tage fælles spring frem. Især på skatteområdet med enstemmighed. EU kunne give fem lavskattelande, Bulgarien, Ungarn, Irland, Cypern og Litauen, en 'kompensation' svarende til deres nuværende provenu. Det koster cirka 15-16 milliarder euro pr. år.

Store lande har historisk haft lettere ved at opkræve høj selskabsskat end små lande, men alle presses ned af indbyrdes konkurrence. Går vi sammen om en sats for hele EU's indre marked, kan der opkræves 25 procent, som er satsen i Holland, Spanien og Østrig.

En fælles EU-selskabsskat er mere transparent og nemmere at håndtere end 27 modeller fyldt med tusindvis af særregler. Kompleksiteter udnyttes af store multinationale selskaber, der med dyre specialister finder smuthullerne. Små og mellemstore selskaber betaler flere procentpoint mere i selskabsskat end de store. Det er uretfærdigt og konkurrenceforvridende.

Penge til Green Deal

Det haster med hurtig økonomisk modgift til coronarecessionen. Det bedste svar er en genstartsfond på 1.500 milliarder euro, hvor EU udsteder såkaldte perpetual bonds (obligationer med uendelig løbetid til 0,5 procent i rente). Det koster cirka 7,5 milliarder euro om året i renter og afdrag, og kan med den fælles selskabsskat klares uden at udvide EU-budgettet!

Og så er der også råderum til at skalere den grønne omstilling op. For den har vi ikke råd til at vente på.

Kommissionens Green Deal afsætter sølle 50,3 milliarder euro årligt. Kun med ekstra lån fra Den Europæiske Investeringsbank og private investorer nås 1.000 milliarder euro over ti år. Det er alt for lidt. Der kræves massive investeringer i grønne teknologier, grøn infrastruktur, højhastighedsnet og vedvarende energi.

Indføres en fælles selskabsskat, har EU budgetressourcer til at optage et 4.000 milliarder euro lån til sin Green Deal. Er løbetiden 30 år med 0,5 procent i rente, koster det vel 145 milliarder euro om året i renter og afdrag. Medtages Kommissionens 50 grønne milliarder, kan EU over 10-15 år investere 4.500 milliarder euro, så EU når nul CO2-emissioner fra 2040-45.

Hvis private investorer og pensionsfonde topper op, har EU en faktor fem New Green Deal!

Den kan skabe masser af nye grønne arbejdspladser. Suppleret med en CO2-importafgift undgås lækage til tredjelande og europæiske virksomheder kan blive frontløbere i fremtidens erhvervseventyr.

Bjarke Møller er adjungeret professor ved CBS. Fhv. direktør for Tænketanken EUROPA.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Oluf Husted

Forenkling-Forenkling-Forenkling!

Det er det vigtigste i dit fremsynede forslag, dog bør der højst benyttes 20% i
selskabsskat, da alt over, frister til skattetænkning.

Både moms og indkomstskat bør også holdes på max. 20%, af samme årsag.

Progressiv beskatning tages efter "Skulderbrede" (forbrug af skadesforsikringer)

Når pludselig ALLE bidrager til samfundet, så er der nok til klimainvesteringer og
velfærd, men det kræver: "Åbne Skattebøger" som vi havde indtil 1950'erne.

Søren Kristensen, Trond Meiring, Gert Romme, Niels Bent Johansen, Thomas Jørgensen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Manden er professor, men lever tilsyneladende i sit helt eget utopiske verdensbillede fjernt fra den virkelige verden. Hvordan kan det lade sig gøre? De store multinationale virksomheder, der sender profitten i skattely skal bremses, men det kan ikke foregå ved en fælles selskabsskat for alle virksomheder i hele EU. Hvordan skal en fælles selskabsskat kunne lade sig gøre og, endnu vigtigere, hindre udflytning af udbytte til skattely? Endnu en alt for forenklet, ulogisk og urealistisk tankegang fra velmenende økonomer. Pinligt.

Niels Bent Johansen

Igennem de sidste 20-30 år har neoliberalisterne hjernevasket os til at tro at det er virksomhederne der holder samfundet flydende - derfor bliver de beskyttet for skatter, klimakrav, arbejdsmiljøkrav, generelle miljøkrav etc.
Det er en stor løgn - samfundet holdes flydende af almindelige mennesker, arbejderne og funktionærerne. Virksomhederne er blot en overbygning, der danner rammen om arbejdspladserne. Det er dybt uretfærdigt at virksomhederne bliver belønnet ud over alle grænser mens middelklassen og underklassen skal betale store skatter.
Lad staten sørge for at organisere arbejdspladserne, herunder den finansielle sektor og lad overskuddet fra disse virksomheder medvirke til at financiere fællesskabet. Så kan skat på arbejde sættes ned, lønningerne sættes ned og vores konkurrencedygtighed vokse.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Alvin Jensen og William Winding anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

"Lad staten sørge for at organisere arbejdspladserne, herunder den finansielle sektor og lad overskuddet fra disse virksomheder medvirke til at financiere fællesskabet"

Staten ! Hvad er staten i Niels Bents verden, bortset fra magtfuldkommen ? Hvem skal sidde med den endelige magt og beslutningsret over virksomhederne og deres dispositioner ? Skal de plukkes blandt kammeraterne eller skal det være populister, demokratisk valgt af folket ? Skal der være store krav til uddannelse og moralsk habitus, bedømt af hvem ?

Hvad nu hvis de udvalgte/valgte virksomhedsledere ikke er i stand til at matche konkurrencen på markedet ? Hvad skal så regulere den selektion ? En forsamling af selvsupplerende gode retskafne humanistiske bedsteborgere med et minimum af klogskab og intelligens ? Hvad skal de have i løn og privilegier ?

Der er rigtig god grund til at stille mange spørgsmål ved socialismen som et alternativ til markedsmekanismerne. Socialismen virker bedst, ja kun i små velmenende dårligt gennemtænkte små filosofiske cirkler uden ansvar for virkeliggørelsen og ofte helt uden erfaring fra mennesker og al deres virksomheds virkelige praktiske dagligdags udfordringer.

Hvorfor fejler alle forsøg på implementering af socialismen altid - worldwide ? Fordi den kræver magtfuldkommenhed og ender derfor uvægerligt i overgreb.

_■_
c",)

Ole jakob Dueholm Bech og Martin Kristensen anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

Helt det samme gælder EU. Man etablerer en magtfuld central gruppe mennesker, udvalgt på basis af diverse tilfældigheder frem for demokratisk selektion og tildeler initiativ og valg af agenda til få politiske arbejdere med ringe kommunikation og kontakt til demos.

Et ekspanderende bureaukrati med stærkt voksende friktion og omkostninger omkring den centrale magtkonstruktion udvikler sig helt autonomt, og fordi bureaukrati kun lader sig begrænse under katastrofer og store omvæltninger, er det nu, vi skal omkalfatre unionen til at tjene det europæiske folk med en strømlinet organisation for gnidningsfrit samarbejde og samhandel mellem suveræne, forskellige nationer med folkevalgte regeringer på basis af frivillighed og gensidig respekt for folkenes demokratiske valg.

Lige nu.

Hvis vi alternativt udstyrer konstruktionen med egen direkte beskatning, vil vi se et europæisk projekt med voksende magtfuldkommenhed og større udbredelse af impotens blandt nationernes folkevalgte regeringer. Endeligt og uvægerligt vil det føre til demos revoltus for frihed og selvbestemmelse - heldigvis.