Kronik

Du kan altså lige så godt vænne dig til pandemier, krig og krise

Mange bilder sig ind, at fremtiden er uforudsigelig, men i virkeligheden er sikkerhedspolitiske forudsigelser ofte simple i deres natur. Her er fem forudsigelser, der blandt andet viser, hvordan klimaforandringer gør det umuligt at løse Israel-Palæstina-konflikten, skriver lektor Christian Kaarup Baron i dette debatindlæg
Mange bilder sig ind, at fremtiden er uforudsigelig, men i virkeligheden er sikkerhedspolitiske forudsigelser ofte simple i deres natur. Her er fem forudsigelser, der blandt andet viser, hvordan klimaforandringer gør det umuligt at løse Israel-Palæstina-konflikten, skriver lektor Christian Kaarup Baron i dette debatindlæg

Illustration: Sara Houmann Mortensen

2. maj 2020

Det kom formodentlig som en overraskelse for de fleste, da Donald Trump sidste år forsøgte at købe Grønland. Derimod har de bagvedliggende strategiske årsager bag dette skridt været kendt i mere end 20 år.

I takt med klimaforandringerne vil havisen skrumpe ind i Polarhavet, hvilket vil gøre sejlruterne for både civile og militære fartøjer langt mere fremkommelige. Og da Arktis samtidig er det sted på kloden, hvor den geografiske afstand mellem USA og Rusland er kortest, er der lagt op til en konfrontation, der risikerer at spænde ben for alle forsøg på at fastholde regionen som lavspændingsområde.

Den slags geopolitiske forudsigelser er faktisk ofte overraskende simple i deres natur. Eller sagt på en anden måde, så er sikkerhedspolitiske overvejelser sjældent mere komplicerede end de mennesker, der foretager dem.

De er typisk centreret om emner som beskyttelse mod trusler, adgang til vigtige ressourcer og i visse tilfælde det herskende regimes legitimitet indadtil – og så hvad der i øvrigt påvirker disse tre forhold.

I mit arbejde som forsker i præmisserne for fremtidsscenarier er det derfor heller ikke umuligt at komme med nogle forholdsvist robuste forudsigelser om, hvordan globale klimaforandringer vil påvirke den geopolitiske situation i resten af det 21. århundrede.

Det er en øvelse, der ikke er uden visse fælder, og som især kræver, at man renser sine forventninger for den ønsketænkning, der falder de fleste naturlig, når det kommer til forestillinger om fremtiden. Men umuligt er det ikke.

Her er fem forudsigelige forventninger om fremtiden i det 21. århundrede, der desværre er en hel del mere sandsynlige, end vi bryder os om:

1. En global fødevarekrise rammer verden

Det er næsten uundgåeligt, at verden vil blive ramt af en global fødevarekrise i anden halvdel af det 21. århundrede.

Som de fleste sikkert er klar over, er Jordens store ørkenområder placeret i geografiske bælter på hver sin side af ækvator og inkluderer blandt andet Sahara, Kalahari, Sonoraørkenen, hen over grænsen mellem Mexico og USA, og den indiske Tharørken.

Særligt på den nordlige halvkugle grænser disse ørkner op til de mest frugtbare områder på planeten, herunder for eksempel landene ved Middelhavet, det amerikanske Midtvesten og Indus-Ganges-deltaet omkring Indien og Pakistan.

I takt med at de globale temperaturer stiger, vil ørkenområderne sprede sig ind i disse landbrugsområder, der så et stykke ad vejen til gengæld vil rykke længere væk fra ækvator. Problemet er bare, at hverken jordbunds- eller nedbørsforhold forventes at følge med.

En tommelfingerregel blandt eksperter er, at for hver grads global opvarmning vil fødevareproduktionen falde med ti procent. Dertil kommer de varmere havtemperaturers nedbrydning af koralrevet Great Barrier Reef, som er et globalt ynglested for utallige arter af betydning for klodens fiskeri.

Det paradoksale er samtidig, at der faktisk er mad nok til Jordens fremtidige befolkning, hvis vi sammen prioriterer en bæredygtig omstilling rigtigt. Der er ikke mangel på videnskabsfolk eller madaktivister, der udforsker alternative fødevarekilder. Problemet er at få udbredt fødevarerne i tide, før det går galt.

2. Indien og Pakistan ender i militær konfrontation

Indien og Pakistan har kurs mod en større militær konfrontation. Det kan ende med atomkrig. Indien er et af de lande, der står til at blive hårdest ramt af klimaforandringerne. Blandt de mest akutte problemer er risikoen for en tilbagevendende tørke i landets nordlige del på grund af manglende monsunregn og smeltevand fra Himalayas gletsjere. Der bor flere hundrede millioner mennesker i dette område.

Hvis Indien skal have nogen som helst chance for at kunne brødføde sin egen befolkning i en sådan situation, vil det kræve, at man inddæmmer vandet fra de floder, der i dag er afgørende for Pakistans landbrugsproduktion.

Som bekendt har disse to atommagter i forvejen ikke de bedste relationer, og det forbandede ved fødevaresikkerhed er, at det ikke er noget, hvor det bare går at vente på en aftale om seks måneder.

Ethvert regime, der vil bevare sin legitimitet, er nødt til at reagere på en akut trussel mod landets fødevaresikkerhed, og det er simpelthen svært at forestille sig, at dette problem overhovedet kan løses ved forhandling. Reaktionen kan derfor meget vel være af militær art.

3. Israel-Palæstina-konflikten bliver ikke løst

Der er ingen udsigt til, at Israel-Palæstina-konflikten vil blive løst i nogen overskuelig fremtid. Enhver fredsløsning i konflikten kræver som præmis, at israelere og palæstinensere faktisk har mulighed for at leve side om side, således at begge parter har en fremtid, hvor der som minimum både er vand og fødevarer nok til, at det er muligt at skabe sig en tilværelse.

Med klimaforandringerne vil denne mulighed imidlertid forsvinde i horisonten, og parterne efterlades med et ressourcemæssigt nulsumsspil, hvor det ikke længere er muligt at finde en fælles løsning, der tilgodeser begge parter.

4. USA får en ny Trump som præsident

Trump bliver ikke det sidste nationalistiske og hævnlystne tågehorn, vi kommer til at se i Det Hvide Hus. Der er utvivlsomt mange forskellige faktorer, der har været med til at producere en præsident som Trump. To af dem skal nævnes her, da de ikke bare vil forsvinde, selv om Trump ikke skulle blive genvalgt.

Den ene faktor er, at USA’s geopolitiske magt generelt er aftagende og formodentlig kommer til at være det resten af det 21. århundrede.

Den anden er, at klimaforandringer er med til at fremprovokere den slags geopolitiske nulsumsspil, som nationalrevanchistiske strømninger får deres næring af. Vi ser det allerede nu, hvor Trump er en del af en større tendens, der inkluderer typer som Brasiliens Bolsonaro, Filippinernes Duterte, Ungarns Orban og for den sags skyld også Erdogan og Putin.

De forhold, som har produceret disse autoritære statsledere, kommer ikke til at blive mindre i fremtiden.

5. COVID-19 bliver ikke den sidste pandemi

Coronavirussen bliver ikke den sidste pandemi i det 21. århundrede. Det er egentlig ufatteligt, at den ikke er kommet før. Videnskabsfolk advarede allerede i 2007 mod en verdensomspændende epidemi og MERS, SARS, fugle- og svineinfluenza er alle tilfælde af nær-ved-og-næsten-pandemier i nyere tid.

Det konkrete problem med kinesiske wetmarkets som smitteskabere kan formodentlig løses, hvis der er politisk vilje til det. Men det mere generelle problem med pandemier er bredere og skabt af nutidens globale mobilitet og det enorme befolkningsproblem. Det er derfor forudsigeligt, at dette problem vil vende tilbage.

Farlig og usikker fremtid

Skal man uddrage en overordnet lære af disse fem nedslagspunkter, så er det, at verden i fremtiden vil være både farligere og mere usikker, end vi har været vant til.

I takt med at konsekvenserne af klimaforandringerne strammer til, vil vores bestræbelser på at holde freden blive presset af nulsumsspil, der er en uvægerlig konsekvens af disse forandringer. Og mens behovet for international tillid og samarbejde vil være stadig mere presserende, vil det politiske incitament til at fastholde disse dyder blive tilsvarende eroderet.

Velkommen til fremtiden.

Christian Kaarup Baron er lektor på Center for Biovidenskab og Teknoantropologi på Aalborg Universitet og forsker i præmisserne for fremtidsscenarier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Kurt Nielsen
  • Anders Graae
  • Benno Hansen
  • Alvin Jensen
  • Lillian Larsen
  • Rasmus Knus
  • Jens Kofoed
  • Agnete La Cour
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Knap
  • erik pedersen
Johnny Christiansen, Kurt Nielsen, Anders Graae, Benno Hansen, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Rasmus Knus, Jens Kofoed, Agnete La Cour, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap og erik pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Vi er fortabt..

Jeg vil plante et træ.

Jørgen Munksgaard, Vibeke Hansen, Mads Lundby, Kurt Nielsen, Mikkel Madsen, Martin Sørensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Gabbb. Heldigvis har vi da Netflix. Christian Kaarup Baron, fremtiden behøver du ikke bekymre dig om. den kommer helt af sig selv. At der er konflikter i verden er jo ikke noget nyt. Ej heller pandemier. De har altid været her lige siden der blev liv.

Carsten Svendsen

Jeg tror "Biafra-børnene" gerne havde ventet over 50 år på at blive truet af sult...

Rasmus Knus

Analyserne er gode nok og konklusionen for så vidt også, men ovennævnte og andre konflikter er som regel multivariable og analyserne skal derfor kombineres med politiske, historiske, økonomiske, sociologiske, etc variable for at finde et samlet udkomme - lidt som en gryderet.

Analysen bliver derfor ikke simpel, men derimod kompleks. Klimaforandringernes indvirkning på de forskellige konfliktdynamikker er ikke entydigt negativ. Fx kunne man forestille sig poltiske initiativer til at mitigere effekterne af klimaforandringer i mellemøsten, som - over tid - kunne skabe politiske rum til fredsforhandliger.

Hanne Utoft, Randi Christiansen, Jim Q Holm og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Netop. og den ene civilisation efter den anden er bukket under, de fleste af dem har klimaændringer lag til grund for undergangen. Helt nye folkeslag er kommet til . Der af været flere perioder med massedød af biodiversitet og helt andre arter har overtaget herredømmet. Men den vestlige civilisation har klaret det hele. - God Bless America.

jan henrik wegener

Blev vi meget klogere?
Hvor store problemer skal til for at tale om global fødevarekrise?
Hvor meget skal til for at man kan sige konflikten i mellem Israel og palæstinenserne er løst?
Er en "chauvinistisk" amerikansk præsident andet end en nogen ikke kan lide?
Der kommer måske flere pandemier, men hvor omfattende bliver de?
I det mindste er forudsigelsen af krig mellem Indien og Pakistan mere specifik.

Interessante vinkler, men prøv dog at rette fokus på spørgsmålet "what is about to emerge", som en følge af de forandrede forudsætninger som menneskelivet skal fortsætte under. Apokalyptiske profetier er der ikke meget næring i, men tangerer en sofistikeret form for populisme.

Jim Q Holm, Poul Erik Pedersen, Søren Fosberg og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Interessante vinkler, men prøv dog at rette fokus på spørgsmålet "what is about to emerge", som en følge af de forandrede forudsætninger som menneskelivet skal fortsætte under. Apokalyptiske profetier er der ikke meget næring i, men tangerer en sofistikeret form for populisme.

Jens Ole Mortensen

Det er jo den næsten den samlede videnskab på områderne som advarer. Det er jo fuldstændigt fornægtelse at tro det ikke vil få store konsekvenser at 60 % af højerestående dyrearter er uddøde. Og at jordens ressourcer er, næsten, halveret.
Ingen kan give et plausibelt modsvar til det uden at ty til konspirationsteorier om at den samlede videnskab anfægtede eller korumperede.
Det er fortrængning.

Pia Nielsen

Forudsigelig - det er jeg ikke så sikker på at vi har det fulde overblik over.

Skadevirkningerne, omfanget af katastroferne og hvordan vi vælger at forholde os til dem er endnu i et vist omfang op til os. Men vi skal godt nok i gang med med det samme. Vi kan ikke fortsætte et liv der baserer sig på forbrug - det må snart være indlysende for alle.
Udviklingen kan ende i det man kunne betegne som økofacisme, for øjeblikket lever vi i en form for økonomisk facisme hvor fremskrid forhindres af økonomiske hensyn. Men vi kommer dog nok ikke videre hvis ikke vi optager flere af de gamle dyder igen som mådehold og beskedenhed. Det er min personlige holdning. Vi må holde op med at flæbe blot fordi vi ikke kan få en tur i flyvemaskinen. Jeg synes ind imellem at vi her i vesten opfører os som en flok forkælede møjunger. Og så skal vi måske til at bestille noget fornuftigt som f.eks. kræver at vi får jord under neglene, tager cyklen i stedet for bilen, og bruger indersiden af hovedet til andet end reklameblade, netflix eller selvpromovering på facebook. Indrømmet det ser sort ud men vi må ikke miste håbet og forfalde til defatisme eller skæbnetro.

"I takt med klimaforandringerne vil havisen skrumpe ind i Polarhavet, hvilket vil gøre sejlruterne for både civile og militære fartøjer langt mere fremkommelige".

Eller golfstrømmen går i stå og vi får en ny istid.

Hanne Utoft, Jens Kofoed, Randi Christiansen, Per Christiansen, Anders Graae og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

HÅB, som bare Fanden. Det skal nok sikre os en gylden fremtid.
Eller måske er håb bare noget opreklameret lort.

Randi Christiansen

Udfordringerne er korrekt skitseret. Og i skitsen ses også løsningen. Sådan er det. Jo mere præcist problemet formuleres, jo bedre forstås det og dermed er løsningen ogsså nærmere. Problemet her er, at parterne ikke vil se det. Ikke vil se, at samarbejde om ressourceforvaltning er vejen frem. Føde, klæder, bolig - og så længe den ene procent kan fastholde magten, er det jo op til dens efterhånden meget kompromitterede forvaltning at løse problemerne.