Klumme

Den kaotiske nedlukning af USA var en katastrofe. Genåbningen kan blive endnu værre

USA’s 50 selvstyrende delstater har 50 forskellige strategier og retningslinjer for COVID-19. Trump har fralagt sig ethvert ansvar for at koordinere indsatsen. Med delstaternes store frihedsgrader kan en genåbning af økonomien næsten kun gå galt, skriver Informations USA-korrespondent Martin Burcharth i denne klumme
Familier venter på at få udleveret madrationer ved et Mors Dag-arrangement i Los Angeles. Fødevaremanglen i USA er opstået side om side med, at en række landmænd og fødevareproducenter distruerer enorme mængder af mad, de ikke kan få afsat til for eksempel corona-lukkede restauranter. ’Nedlukningen skete på hulter til bulter-facon uden en kaptajn på kommandobroen,’ skriver Martin Burcharth i sin klumme.

Familier venter på at få udleveret madrationer ved et Mors Dag-arrangement i Los Angeles. Fødevaremanglen i USA er opstået side om side med, at en række landmænd og fødevareproducenter distruerer enorme mængder af mad, de ikke kan få afsat til for eksempel corona-lukkede restauranter. ’Nedlukningen skete på hulter til bulter-facon uden en kaptajn på kommandobroen,’ skriver Martin Burcharth i sin klumme.

Patrick T. Fallon

13. maj 2020

I slutningen af marts kunne guvernører i næsten alle 50 amerikanske delstater blive enige om én ting: Det var på tide at anmode deres indbyggere om at blive hjemme og kun holde gang i de livsnødvendige sektorer af samfundsøkonomien.

Men nedlukningen skete på hulter til bulter-facon uden en kaptajn på kommandobroen. Trump var – som man siger om soldater, der uden tilladelse bliver væk fra kasernen – AWOL (absent without official leave). »Det er ikke mit ansvar,« lød det fra præsidenten.

Konsekvensen af den sene og kaotiske indførelse af restriktioner blev i løbet af nogle uger tydelig: USA er hårdere ramt af COVID-19 end noget andet land med over 80.000 døde.

På nært hold har jeg kunnet følge, hvordan en forbundsstat som USA med en forfatning, der skænker individuelle borgere, delstater, amter og kommuner en vid udstrækning af frihed og selvstyre, er usædvanligt dårligt forberedt på at imødegå et massivt angreb på folkesundheden fra en smitsom virus.

I krig har det været ganske anderledes. Efter Pearl Harbor forenedes hele Amerika under Franklin D. Roosevelts ledelse imod Japan og Tyskland. Et overvældende flertal bakkede op om George W. Bush i de første år efter terrorangrebet 11. september. Indtil det gik galt i Irak. I denne pandemi har ingen folkelig enhed været synlig, ej heller en leder.

Min by

Hvor svært det ville blive for USA at få bugt med corona og komme på benene igen, gik op for mig på et tidligt tidspunkt. Det var ikke alene præsidentens benægtelse af sine egne sundhedsforskeres advarsler i januar og februar. Nej, erkendelsen opstod, da den by jeg bor i – Cambridge, Massachusetts – begyndte at løbe foran alle andre.

Borgmesteren var hurtigere til at indføre strenge restriktioner end nabobyerne Somerville og Watertown og guvernøren i Massachusetts. Hos os lukkede skolerne 12. marts. Næsten alle forretninger og virksomheder blev lukket den 22. marts.

Påbuddet om at bære maske er særligt instruktivt, hvis man vil forstå, hvor vanskeligt det bliver for USA at bringe COVID-19 under kontrol og genstarte de økonomiske aktiviteter uden at risikere en anden bølge til sommer.

Allerede i slutningen af marts kunne man se folk på gaden med mundbind på. Men først 1. maj blev det obligatorisk i Cambridge at iføre sig maske overalt uden for ens hjem. Dagen efter besluttede de to nabobyer at følge trop. Og den 6. maj bekendtgjorde guvernøren, at alle i Massachusetts skal følge dette påbud.

Men hans dekret afviger fra det i Cambridge: Indbyggere i delstaten skal kun hive bindet op over mund og næse, hvis de er mindre end to meter fra en anden person. I min by skal man have det på hele tiden. Hvordan skal udefrakommende vide, at der er et strengere reglement i Cambridge?

Ingen grænser

Anekdoten illustrerer et landsdækkende problemkompleks. Hver delstat og by har myndighed til at indføre egne regler. Det gælder ikke alene beskyttelse af folkesundheden, men også genstarten af økonomiske aktiviteter.

Her midt i maj har 30 delstater allerede genåbnet dele af deres økonomi. Hver guvernør gør det på sin egen måde – uden national koordinering. Nogle følger de føderale sundhedsmyndigheders anbefaling om at genstarte efter 14 dage med et faldende antal tilfælde af COVID-19, andre (18 delstater) giver pokker i videnskaben og ræser derudad.

USA er et stort og uensartet land. Ret beset giver det mening, at lokale omstændigheder som for eksempel befolkningstæthed og antallet af smittede og døde bør tjene som kriterier for en genåbning. Men uden koordinering mellem delstaterne styret af Det Hvide Hus risikerer fremskridt i coronabekæmpelsen i én delstat at blive sat over styr af modstridende beslutninger taget i nabostater.

Sydstaten Georgia var den første til at lade frisører, restauranter og tatovører åbne op. Hvad skete der? Titusinder af indbyggere fra nabostaterne Alabama og Tennessee, hvor antallet af smittetilfælde vokser hurtigt, strømmede over grænsen til Georgia i den første uge.

I årtusinder har vi mennesker vidst, at smitte rejser over grænser. Under udbrud af byldepest i Middelalderen lukkede man derfor byportene. I 2020 slås grænsebomme mellem Danmark og vores nabolande ned. Men i USA er grænsekontrol mellem delstater forfatningsstridigt.

Ligesom den kaotiske nedlukning gjorde det i marts, kan en genåbning uden national koordinering indebære en forværring af COVID-19-situationen og gå endnu hårdere ud over USA’s økonomi.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Eva Schwanenflügel
Jesper Eskelund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Jeg har på afstand fulgt lidt med i diskussionen om, hvor myndigheden til at fastsætte coronavirus adfærdsbestemmelser ligger.

Det er, som du beskriver det, mere end speget -
og det bliver ikke lettere af den voldsomme opdeling i USA for eller imod Donald Trump.
Hvis man synes, at Trump er en Røv med Ører - som CNN, NY Times, MSNBC osv - så bebrejdes han manglende lederskab.
Omvendt roses han af mange YouTube kommentatorer for at respektere Delstaternes suverænitet.

Chris Christie, tidligere guvernør i New Jersey og pro Trump, var ret lang i spyttet, da han skulle kommentere Trump's påstand om, at han havde myndigheden til at bestemme for hele USA; men fandt det bedst at lade guvernørerne selv bestemme under hensyntagen til de lokale omstændigheder.

Chris Christie mente vel nærmest, at Trump havde disse udvidede beføjelser, når og hvis han han kunne påråbe sig USA's nødretslove; men at det måtte komme an på en Domstolprøvelse om disse love kunne anvendes i denne coronavirus-situation; eller om nødretslovene kun gjaldt, hvis fjenden stod i landet - og er coronavirus en fjende i lovens forstand ??

Chris Christie ville selv havde været helt tryg ved at træffe disse afgørelser på vegne New Jersey - så han mener vel nærmest, at det er et delstatsproblem.

Det spørgsmål kan procedes i det uendelige helt op til SCOTUS, og jeg forstår egentlig godt, at Trump ikke bruger politisk kapital på den galej.

Lars Hansen

Det er da ikke en pind anderledes her i Europa. Her er reglerne også vidt forskellige fra land til land og stort set uden nogen form for samlet koordinering og planlægning. Europa har også stadig flere døde end USA, så målt på den parameter er USA næppe "hårdere ramt". I forhold til befolkningstallet er det såmænd nok omtrent det samme. Den største forskel er vel, at mange af de interne grænser i Europa er blevet lukket, hvilket yderligere skader vores økonomi.