Vi ser dem stort set hver gang, vi træder ud på gaden i de større byer. De blå Woltbude, der zigzagger rundt på cykelstien på vej til den næste kunde. De er lige nu de mest manifeste udtryk for den fremstormende platformsøkonomi, som i løbet af få år har forandret vores forbrugsmønstre og er på vej til at ændre vores økonomi og arbejdsmarked.
Platformsøkonomi har en lys forside og en mørk bagside. Forsiden er den, vi møder, når vi tager mobilen frem og let og hurtigt swiper os frem til præcis den indiske karryret, vi gerne vil have leveret, eller finder den perfekte lejlighed i Rom eller Barcelona til vores næste storbyferie. Det er enkelt og fleksibelt. Det har gjort livet nemmere – og måske endda sjovere.
Men der er også en bagside. Eller rettere: Mange bagsider ved de platforme, der er blevet en del af vores hverdag. Lad os tage Wolt. Virksomheden, som blev startet af en finsk entreprenør og nu er ejet af en række globale kapitalfonde. Wolt opererer i 20 lande og i indtil videre syv danske byer.
Wolt baserer sig som mange andre platformsvirksomheder på en såkaldt gig-model. Det betyder, at deres bude ikke er ansatte. De er ’selvstændige’ med CVR-nummer – eller kurérpartnere, som de kaldes. De har derfor ikke de rettigheder, som normalt følger med et ansættelsesforhold. Ingen ret til et fast antal timer. Ingen ferie. Ingen pension. Og ingen betaling under sygdom.
Men det er ikke kun medarbejderne, der presses. Også restauratørerne, der laver den mad, som budene bringer ud, presses af Wolt. Restauranterne skal betale 30 procent af nettoprisen på en bestilling til Wolt. Jakob Kristian Sørensen, der driver et italiensk spisested i Aarhus, fortæller Ekstra Bladet, at han på grund af de høje gebyrer kun har fem-seks kroners fortjeneste på en pizza til 120 kroner.
Vi taler altså om virksomheder, som på én gang udbytter budenes arbejdskraft og presser indtægten ned for restauranterne. Dem, der laver og leverer maden, er taberne. Vinderne sidder i City of London og andre af den globale finansielle elites centre. From the makers to the takers.
Men behøver det at være sådan? Hvad hvis vi kunne bevare fordelene ved platformsøkonomien, men samtidig frigøre dem fra den gig-model, hvor fjerne kapitalejere suger velstanden ud af arbejdere, restauratører og lokalsamfund?
Fællesejede platforme
Ét af de københavnske Woltbude har her i avisen foreslået at nationalisere virksomheden. Tanken er spændende, men næppe politisk gangbar – eller mulig inden for Grundloven og EU-reglernes rammer. Men der er også en anden mulighed. Én, vi ovenikøbet har prøvet før. Vores lange historie for succesfulde andelsvirksomheder var nemlig en reaktion på præcis samme type udfordringer.
Bønderne var trætte af, at private kapitalejede slagterier og mejerier via monopollignende konstruktioner pressede betalingen for mælk og kød nedad og løb med størstedelen af fortjenesten. De slog sig sammen og dannede andelsmejerier og andelsslagterier, der i løbet af få årtier vandt markedet fra kapitalisterne. I dag er det stadig landmændene, der ejer Arla og Danish Crown.
Det er samme type kollektive mod og entreprenørskab, der er brug for nu – hvis den skæve økonomiske udvikling i platformsøkonomien skal vendes. Der er allerede startet en forening af Wolt-ansatte, der kæmper for ordentlige arbejdsforhold. Tænk, hvis de – sammen med 3F, der organiserer landets bude – tog restauratørerne i hånden og etablerede et nyt kooperativt andelsselskab ejet af budene og restauratørerne i fællesskab. Drevet efter folkestyrets principper om én person, én stemme.
På den måde kunne de, ligesom andelsbevægelsens pionerer, gøre sig fri af dyre, monopollignende mellemled, og sikre, at hele overskuddet tilfalder dem, der faktisk skaber værdierne.
Investeringerne kunne passende komme fra de gamle, formuende andelsgiganter: Coop og/eller Nykredit. Og statens finansieringsfond, Vækstfonden, kunne engagere sig som et skridt hen imod en mere samfundsbevidst investeringspolitik. Politisk kunne projektet støttes ved at gøre helvede hedt for de kapitalejede platformsvirksomheder, som oftest opererer fra skattely.
Jeg siger ikke, at det bliver nemt. Men det er ikke umuligt.
I hele verden er lignende projekter under udvikling. I Denver i den amerikanske stat Colorado lykkedes det på få år et nyt taxikooperativ at vinde 80 procent af markedet. I Barcelona rejser cykelbudkooperativet Mensaka penge til at udfordre gig-selskaberne. Og i år ser det tilmed ud til, at Airbnb får et kooperativt alternativ, FairBnB.
Lad os ride med på bølgen og genopfinde Andelsdanmark.
Pelles position
Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.
Seneste artikler
Pelle Dragsted: Tak for denne gang, Information. Bliv ved med at udfordre økonomisk mainstream og kapitalisme
6. oktober 2022Information spiller en afgørende rolle i det danske medielandskab, når det gælder den kritiske udfordring af de dominerende økonomiske sandheder og af kapitalismens ideologiske hegemoni. Det har været en ære at være medLaissez faire-liberalismen svigter erhvervsliv og samfundsøkonomi
22. september 2022Alex Vanopslagh er ideologisk konsistent i sin modstand mod statshjælp til de pressede erhvervsdrivende. Det må man give ham. Men det gør ikke ideologien mindre problematiskPensionskasserne skal ikke lege Blackstone og undergrave deres medlemmers tilværelse
8. september 2022Pensionsopsparingerne er lønmodtagernes demokratisk forvaltede kapital, men alt for ofte agerer pensionskasser bare som andre kapitalinteresser. Det er særligt alvorligt på boligområdet
Strålende ide - Pelle. Måske gennem crowd-funding eller hvad med at spørge regeringen om hjælp til et kollektiv af iværksættere.
Alle var enige om at nogen burde gøre noget...
Hvis Pelle Dragsted eller andre lancerer en ko-operativ tjeneste der fungerer lige så godt som de nuværende vil jeg aktivt tilvælge den. Den vil dog altid skulle løbe efter de allerede etablerede tjenester for at være med udviklingsmæssigt.
Indtil da er vi tilbage hvor de frie markedskræfter gør den bedst realiserede ide til en ny service guld værd, ligesom det sandsynligvis bliver der det næste gennembrud i samfundsudviklingen kommer fra. Og det næste efter det, og så videre...
Det er bare om at komme i gang.
Wolt bygger på helt samme koncept som Uber i sin tid blev kendt kendt for; "frigørelse af ethvert ansvar for de mennesker som udfører arbejdet, frigørelse fra statslige reguleringer, og frigørelser for skat til de samfund som de opererer i, samt absolut og maksimal udnyttelse af menneskers godtroenhed og deres arbejdskraft"!
PS: Ret beset er der tale om samfundssnyltere af den værste slags!
En kollektiv, medarbejderbestemmende og demokratisk budservice vil desværre lynhurtigt gå konkurs. Alle sådanne virksomheder baseres på frivilligt og ikke-lønnet arbejde. Kapitalisme og stærke fagforeninger er vejen frem, udfordringen er, at systemet ikke rigtig levner plads til ‘løsarbejdere’ - unge der ser rejser rundt i verden, for eksempel (da man kunne det!), og andre, der vil tjene en skilling uden at melde sig ind i en fagforening.
Ganske enig med Ole Schwander...og man kan tilføje at den frie arbejdskrafts bevægelighed har gjort at mange stillinger, der tidligere var besat af studerende eller unge på sabbatår, der sparede sammen, nu varetages af syd - og østeuropæere der foretrækker disse jobs fremfor ingen jobs i hjemlandet.
Løsningen er f. eks. regler, der sikrer at hvis en opgaveudbydder udgør mere end en vis %-del af et enmandsfirmas omsætning, over et vist minimumstimetal, så påtager denne udbyder sig automatisk arbejdsgiveransvar. Det er ikke ukompliceret, men hvor der er vilje er der vej, og med den hastigt voksende gig-økonomi (prekariat?) SKAL der findes en vilje til at håndtere det ordentligt.
@Ole Schwander Det er der flere store danske selskaber som modbeviser, som Pelle også selv nævner.
@Martin Kristensen. Din ide er god. Den vel ødelægge den kortslutning af fagbevægesen og mindstelønnen som de store skurke laver.
Hvorfor skal vi i det hele taget tillade disse udnytterfirmaer? Alle de unge cykelbude kunne gøre god gavn i deres hjemlande, så der er noget helt galt med arbejdesstrukturen. Det er en arbejdstragedie, der foregår, og vi er jo reelt på udbytternes side. De får lov at sætte penge i skattely, som Pelle påpeger, og har advokater til at finde huller i lovene.
Der foreligger en misforståelse hvis man tror det skal foregå på de nuværende præmisser - Vi skal tilbage til den andelstanke der er 150 år gammel i Danmark for selve forretningsmodellen ligger lige for - så det er bare om at komme i gang.
Hvis det bare er om at komme igang, er der ingen, der stopper dig, Torben. Du vil udelukkende møde velvilje fra størstedelen af danskerne og faktisk også restauranterne.
Igen, alle var enige om at nogen burde gøre noget.
@Niels-Simon: Du mener, vi skal tvinge unge mennesker til at blive i deres hjemlande uden valg? Måske via en slags mur, så de ikke stikker af til vesten? Pernille Vermund og Kristian Thulesen Dahl vil meget gerne tale med dig om et samarbejde...
Disse "udbyttefirmaer" har givet forbrugererne (os alle sammen!) bedre muligheder. Enten bedre transportmuligheder (der hvor Uber eksisterer), bedre madleveringsmuligheder eller større variation i vores ferieboliger. Det er netop. den slags innovation, der flytter samfund.
Udfordringen bliver at bibeholde den innovation (og det kræver altså en gulerod for dem der tager udfordringen op) samtidig med at samfundets standarder omkring aflønning, beskyttelse m.v. ikke udvandes.
I gamle dage (for 4 måneder siden) var guleroden penge - nu er det samfundssind.
Måske Pelle Dragsted skulle tage og blive iværksætter :)
Rosa Luxemburg skrev engang om andels tanken og kooperationen, at den kun kan overleve hvis der kan oprettes aftaler med forbrugere om afsætningen.
På sigt bliver det samfundets økonomiske spilleregler der bestemmer deres fremtid. Andelsbevægelsen i Danmark har kun kunnet overleve da den accepterede dette og omdannede andelsselskabet til en kapitalistisk konstruktion: Arla m.v.
Kooperationen har haft samme betingelser og fagbevægelsen valgte den »ideologiske« eller hvad man skal kalde den, bryggeriet,m.v.
Der er altså som Rosa Luxemburg skrev: opgiv dette og bekæmp kapitalismen – for et socialistisk samfund.
Selvfølgelig skal kapitalismen bekæmpes. Spørgsmålet er så, om vi skal invitere Grundtvig (andelsbevægelsen) eller Marx på besøg (kommuniststaten)? Den debat er værd at tage - stærkt samfund eller stærk stat. Det er der, den interessante debat ligger. Kapitalismetilhængerne har jeg aldrig fundet særlig interessante med deres gud, konge og fædreland. Har de ikke haft de tre, har de kun haft penge at tale om.
I øvrigt må vi ikke glemme, at kooperationen har det udmærket i DK.
Og så må vi heller ikke glemme, at hvad der kan betale sig, stemmes der om i folketinget. Vegetarerne skal ikke have det for nemt, og svinefabrikkerne skal begunstiges og ikke straffes for deres forurening og dyreplageri.
Hu hej, hvor vi kan. Det er bare på med vanten og få lavet et koorperativ, så er socialismen tilsyneladende virkeliggjort ad bagdøren.
Klummeskriveren har tydeligvis ikke noget konkret kendskab til virkeligheden på det prekære arbejdsmarked og derfor bliver det her indlæg til endnu en af den fastansatte og velaflagte venstrefløjs gør-det-selv-løsninger til prekariatet. Venstrefløjens politikere har opgivet at ændre noget som helst politisk, så nu vender de sig smilende om og går i stedet over til at heppe på de i forvejen pressede: "Vi kan ikke gøre, så gør det selv", og på måde slipper de "venstreorienterede" fastansatte og velaflagte igen for både at dele kagen og forholde sig til at deres egen velstand og tryghed i højere og højere grad bygger på andres prekære fattigdom.
Vi er i fuld gang hos køkkennetværket Madvognen, Pelle.
Check deres forside (nederst) : www.madvognen.dk
Ingen tvivl om at kapitalismen er den rigtige måde at sikre værditilvækst. Der er så bare nogle forhold der skal under kontrol så dt ikke løber løbsk. Demokratiet skal beskyttes bedre (ses nu under nedluk af Danmark). Skattely skal elimineres (under corona krisen understøtter Danmark skattely). Det offentliges bureaukrati skal bekæmpes med mindre regelstyret samfund. De svageste skal gøres selvforsørgende (eller på en eller anden form for pension. Pengesystemet skal reguleres på en eller anden måde, et forslag kan være at beskatte værdipapirshandler med 1 promille (skrev jeg virkelig det). Så vil vi formenltig både kunne have et rigt samfund materielt, fleksibel arbejdstid, fleksibel pensionsalder. Men samtidig også sundhedssystem, Politi og militær.
> Bude og restauratører bør tage hinanden i hånden og etablere et nyt kooperativt andelsselskab, så finanskapitalisterne ikke løber med overskuddet af deres arbejde.
Og de danske medier bør gå sammen, og etablere et reklameselskab, så pengene ikke går til Google.