Kommentar

Kommuner bør straffes økonomisk, når de krænker udsatte borgeres retssikkerhed

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set en lægeerklæring på, at en borger er blevet psykisk syg af jobcentrets pressen på. Kommunerne bør straffes økonomisk, når de krænker syge, udsatte borgeres retssikkerhed, skriver privatpraktiserende socialrådgiver Maj Thorsen i dette debatindlæg
14. maj 2020

Socialrådgiver Oskar Norrhäll gør med sit indlæg i Information den 1. maj, »4.868 lovændringer på 12 år gør fejl i sagsbehandlingen uundgåelige«, opmærksom på, at det er vanskeligt for socialrådgiverne at udføre deres arbejde godt nok ude i kommunerne.

Jeg har selv en fortid i kommunalt regi som socialrådgiver, men har de senere år arbejdet som privatpraktiserende socialrådgiver. Hvor jeg gennem otte år i det offentlige var ansat til at varetage både systemets og borgernes interesser, varetager jeg nu udelukkende borgerens interesser. Og jeg har travlt. Jeg har rigtigt travlt.

Jeg er fuldstændig enig med Oskar Norrhäll i, at de vanvittigt mange lovændringer kan være problematiske for udførelsen af den kommunale sagsbehandling, men jeg må bare konstatere, at det ikke er lovændringer, der er kerneproblemet.

I hovedparten af mine klienters sager er det helt grundlæggende forvaltningsretlige regler, der bliver overtrådt. Og Forvaltningsloven samt Retssikkerhedsloven hører altså ikke til de love, hvor der er foretaget særligt mange ændringer i de seneste mange år. Der er derimod tale om helt grundlæggende viden for sagsbehandlere og socialrådgivere.

Utilstrækkeligt beslutningsgrundlag

Det er stærkt bekymrende, hvor ofte jeg ser afgørelser, hvor dokumentationsgrundlaget ikke er i orden. Det følger ellers af officialmaksimen, det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, at en sag skal være tilstrækkeligt belyst, førend der kan træffes en korrekt afgørelse. Og at myndigheden selv har ansvaret for at belyse sagen tilstrækkeligt, inden den træffer afgørelsen.

Princippet er lovfæstet i paragraf 10 i Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område og tilhører gruppen af garantiforskrifter. Er en garantiforskrift ikke opfyldt, så er afgørelsen faktisk ugyldig.

Det lykkes mig heldigvis ofte at overbevise kommunen om at indhente de manglende oplysninger i mine klienters sager, så der efterfølgende kan træffes en ny, korrekt afgørelse. Desværre sker det også, at kommunen stiller sig på bagbenene og nægter at indhente yderligere oplysninger. Uden nogen saglig forklaring i øvrigt. Beskeden er da oftest, at nu må Ankestyrelsen se på sagen. Og så må min klient pænt vente mellem fire og ti måneder på Ankestyrelsens afgørelse.

Hvis det blot var mindre ting i mine klienters liv, det handlede om, så kunne det nok gå endda. Men det er ikke småting, det drejer sig om.

Vi taler blandt andet om sygedagpengeafgørelser, der raskmelder borgeren fra den ene dag til den anden. Uden sagligt eller lægeligt belæg herfor. Det betyder, min klient måske står uden forsørgelse og er henvist til kontanthjælp. Medmindre ægtefællen er i arbejde, for så ryger den mulighed. Og min klient er fortsat syg og dermed uarbejdsdygtig.

Fører til helbredsforværring

Problemet omfatter ligeledes de klienter, der bliver tildelt det ene ressourceforløb efter det andet til trods for, at de opfylder betingelserne for et fleksjob eller en førtidspension. Her er vi ude i det helt omvendte, nemlig overbelysning af sagen, fordi jobcentret lige ønsker en praktik mere ud over de fire års praktik, klienten allerede har gennemgået. Eller at jobcentret igen igen tænker, at smerteklinikken kan afhjælpe borgerens omfattende smerter. Jeg kunne nævne et hav af flere eksempler.

Det er i denne type sager, jeg oplever den allerstørste konsekvens af kommunernes indimellem talentløse sagsbehandling, nemlig helbredsforværring. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set en lægeerklæring på, at en borger er blevet psykisk syg af jobcentrets pressen på eller en status fra en psykiater på, at det nu er »kontraindicerende« for borgerens helbred at deltage i jobcentrets indsatser.

Det kan vel næppe siges at være i tråd med god forvaltningsskik.

Så når der henvises til de mange lovændringer som årsag til fejl i sagsbehandlingen, så må jeg gå i rette med den gode Oskar Norrhäll.

Og samtidig lade en anbefaling gå videre til Dansk Socialrådgiverforening om at presse endnu mere på for at skabe grundlaget for bedre kommunal sagsbehandling til gavn for borgerne.

Så længe kommuner kan skalte og valte med borgerens sager og liv, som de vil, uden nogen som helst former for økonomiske sanktioner mod de kommuner, der bryder Retssikkerhedsloven samt grundlæggende forvaltningsretlige principper, så vil det blot fortsætte.

Maj Thorsen, privatpraktiserende socialrådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hanne Utoft
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Hans Ditlev Nissen
  • Steen K Petersen
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • David Adam
  • Ebbe Overbye
  • Dorte Sørensen
  • Karl Nørgaard
  • Marianne Stockmarr
  • Werner Gass
  • Uffe Gammelby
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Lise Lotte Rahbek
Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Hans Ditlev Nissen, Steen K Petersen, Claus Bødtcher-Hansen, David Adam, Ebbe Overbye, Dorte Sørensen, Karl Nørgaard, Marianne Stockmarr, Werner Gass, Uffe Gammelby, Peter Beck-Lauritzen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Werner Gass

At overtræde lovene bør have større konsekvenser end 'næser'.
Jeg har samme erfaring efter min tidligere virke som 3f bisidder for mange medlemmer.
Ankestyrelsen har blåstemplet mange afgørelser efter tilsidesættelse af myndighedens oplysningspligt.
Styrelsen har som ligeledes blå
stemplet afgørelser om ressourceforløb efter ressourceforløb, fordi der kræves garanti for at borgerens tilstand umuligt kan forbedres i al fremtid.

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Peter Hansen, Susanne Kaspersen, Claus Bødtcher-Hansen, Uffe Gammelby og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvordan er det sket,
at borgerne er skyldige overfor staten, men myndighederne kan skalte og forvalte som det passer dem uden konsekvens?

Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Peter Hansen, Susanne Kaspersen, Claus Bødtcher-Hansen, Uffe Gammelby og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Tina Hansen

Hvad hjælper det man køre sag mod kommunen, når vi har et retssystem som ikke er til for borger som os. Køre selv sag og vi har været i byretten 2 gange og den sidste gang havde vi en dommer som direkte opfandt et grundlag for afslag men da vi nu venter på ny dato til øster lansret(grundet covi) kan vi intet gøre. For hvis vi dengang havde gået til dommeren med vores kritik vil det gå ud over både min advokat og mig når vi møder i østerlansret. Så vi må bide tænderne sammen og håbe på at de 3 dommer denne gang opføre sig som en dommer bør. Og så gå efter den sidste dommer når sagen er slut

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Peter Hansen, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

I en social sag, herunder de tunge, børnemisbrug, anmeldelser, tvangsfjernelser af børn findes der ikke een enste professionel med en autorisation, med personligt ansvar over for lovgivningen, som andre faggrupper, hvor samfundet kræver en autorisation.

Dansk Socialrådgiverforening påstår i det offentlige rum, at socialrådgivere bliver pressede til ulovligheder af de kommunale budgetansvarlige ledelser.

Disse problemer bliver aldrig løst, hvis socialrådgiverne ikke bliver autoriserede og juridisk adskilt fra de budgetansvarlige.

http://www.k10.dk/showthread.php?p=370681#post370681

Med venlig hilsen

Barbara Diklev, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Bitten Jensen, Ulla Blok Kristensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er skam ikke politikere, der træffer afgørelserne på landets jobcentre, rene rafn. Det lader de de ansatte om.
Du har nok hørt om skuffe-cirkulærer og indirekte ordrer. Denslags bliver politikere ikke straffet for. Hvis de gjorde, så verden meget anderledes ud.

Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er jo i sig selv et bevis på, at retstilstanden ikke fungerer for de der er så uheldige at blive syge og arbejdsløse, at private socialrådgivere nu er fuldkommen overbookede, eller at de uheldige, som Tina Hansen, er nødsaget til at gå rettens vej.

Oskar Norrhäll

KASSETÆNKNING OG LOVÆNDRINGER UDFORDRER DET SOCIALE ARBEJDE

I sit svar på mit indlæg om de mange regler på socialområdet skriver Maj Thorsen, at ” det ikke er lovændringer, der er kerneproblemet”.

Jeg er helt enig i, at der er store grundlæggende problemer på det sociale område. Mennesker med handicap der ikke får den hjælp og støtte, de burde, udsatte børn og familier der ikke får forebyggende indsatser, syge på kontanthjælp der ikke får førtidspension og meget andet – ofte på grund af stram målstyring, kommuners kassetænkning, pressede budgetter og manglende prioritering af det sociale arbejde. Det er problemer, som Dansk Socialrådgiverforening igen og igen påpeger, både i offentligheden og over for politikere lokalt og på Christiansborg.

Men et problem bliver jo ikke mindre af, at der findes andre problemer, og når de mange love på socialområdet hver især bliver ændret op til 13 gange hvert år, udfordrer det selvfølgelig sagsbehandlingen – og tager tid fra arbejdet med udsatte mennesker.

Det er jeg sikker på, at alle socialrådgivere, også Maj Thorsen, kan skrive under på.