Kronik

Kriminologer: Ny voldtægtslov vil nok ikke føre til markant flere domme

Selv om en samtykke- eller frivillighedsbaseret lov næppe vil føre til mange domme, kan den gøre en kæmpe forskel for især socialt udsatte kvinder. Den kan skabe en bedre kultur for, hvordan man opfører sig i intime møder, skriver kriminologerne Frida Marie Lybech og Annick Prieur i dette debatindlæg
Selv om en samtykke- eller frivillighedsbaseret lov næppe vil føre til mange domme, kan den gøre en kæmpe forskel for især socialt udsatte kvinder. Den kan skabe en bedre kultur for, hvordan man opfører sig i intime møder, skriver kriminologerne Frida Marie Lybech og Annick Prieur i dette debatindlæg

Illustration: Sara Houmann Mortensen

22. maj 2020

Kun et fåtal af de voldtægter, der foregår, anmeldes til politiet. De fleste anmeldte sager ender i henlæggelse uden at blive prøvet for retten. Kunne flere henlagte sager strafforfølges, hvis voldtægtsparagraffen fik en anden ordlyd – med vægt på frivillighed, som Straffelovrådets flertal foreslår, eller med vægt på samtykke (mindretallets forslag)?

Der skelnes mellem tre typer af voldtægter: 1. Overfaldsvoldtægter – når parterne intet eller kun perifert kendskab har til hinanden. 2. Kontaktvoldtægter – når parterne har en dybere kontakt. 3. Partnervoldtægter – når parterne er nuværende eller tidligere seksuelle partnere.

Det er kontaktvoldtægter, der oftest anmeldes. I en gennemgang af 132 voldtægtsanmeldelser i Nordjyllands Politikreds fandt vi 92 anmeldelser af kontaktvoldtægter. 24 procent af dem kom for retten. Næsten alle disse endte i en dom, så beviserne er formentlig ret klare i de sager, der fremmes.

Af de øvrige 76 procent af sagerne blev langt de fleste henlagt på baggrund af modstridende forklaringer. Hver femte anmeldte mand nægtede, at der overhovedet fandt et samleje sted, mens over halvdelen hævdede, der var tale om frivillig sex.

Fælles for disse sager er, at det er spørgsmålet om bevis, der gør det svært. Vi har nærlæst 24 henlagte sager og kun fundet få, som måske kunne være endt i dom, hvis de var blevet rejst.

I en af disse sager blev en meget beruset og efter oplysningerne ’ikke alderssvarende’ ung kvinde fulgt hjem fra et værtshus af en ældre bekendt. Hun siger, at hun sagde nej til sex med ham, mens han siger, at hun ikke modsatte sig sex, men var for fuld til selv at tage sit tøj af. Anklageren vurderede alligevel ikke, at dette viste, at hun var ude af stand til at modsætte sig samleje. Bistandsadvokatens protest tyder på, at henlæggelsen kan have været diskutabel.

Kun i få af disse henlagte sager angav anmelderen, at anmeldte havde anvendt vold eller trusler. Når de mente, de havde signaleret manglende samtykke, henviste de oftest til, at de under samlejet havde forholdt sig passive, dernæst at de havde forsøgt at modsætte sig handlingen ved at skubbe, gå væk, slå fra sig eller ved for eksempel at sige: ’nej’ eller ’jeg vil ikke’.

Mens parterne tit er enige om, at der ikke blev ydet eksplicit modstand, er de uenige om, hvorvidt der på andre måder blev kommunikeret samtykke. Medmindre anmelderens version kan sandsynliggøres, skal tvivlen falde tiltalte til gode, og det er derfor, at sagerne ikke rejses.

Vi har konkretiseret fire problemer, som knytter sig til bevisspørgsmålet:

1. Påstand mod påstand

Mens handlingsforløbet ofte følges ad et stykke af vejen i parternes beskrivelser, så kan udlægningerne adskille sig fra hinanden. For eksempel med hensyn til, om hun selv tog sit tøj af eller ikke. Som når anmelderen siger: »Der havde aldrig været andet end venskab mellem dem. Men han prøvede igen og begyndte også at tage hendes trøje af.« Men anmeldte siger: » … de var kommet til at kysse og nusse lidt. Hun havde selv taget sit tøj af.«

Hvis hun selv tog sit tøj af og derefter ombestemte sig, vil det alligevel være en voldtægt. Men med en lov, der kræver, at han skal kunne vise tegn på frivillighed eller samtykke, kan han henvise til, at hun eksempelvis selv tog sit tøj af eller kyssede som tegn på dette. Siger hun, at det ikke passer, står der påstand mod påstand.

2. Når anmeldelsen skyldes en efterfølgende hændelse

Der kan ske ting efter det seksuelle samvær, der får hende til at se episoden i et nyt lys.

I en sag havde de først frivillig sex. Hun bad ham stoppe grundet smerter, men han holdt ikke helt op med det samme. De faldt i søvn, og da hun vågnede, var han ved at tage tøj på for at gå.

I anmeldelsen siger hun, at hun næste dag fortalte ham, at »hun havde det dårligt med, at de havde samleje sammen, efter at hun havde sagt stop. Hun havde det ligeledes dårligt med, at han forlod lejligheden og ikke fortsatte med at sove sammen med hende.« I afhør bekræftede han, at samlejet måske varede lidt længere, end hun ønskede, men sagde, de havde joket om det bagefter, uden at hun gav udtryk for, at hun var blevet misbrugt. Hendes vurdering af, at dette var en voldtægt, synes præget af, at han gik.

Illustration: Sara Houmann Mortensen
Også med en ny lov vil det kun være det, der sker inden eller under den seksuelle kontakt, der kan gøre episoden til en voldtægt.

3. Når frivilligheden forsvinder undervejs

Der kan ske noget, som gør, at det, der i udgangspunktet var frivilligt, ikke længere er det. Med den nuværende lov kan den anmeldte hævde, han var i god tro, idet han kan henvise til tegn på hendes frivillige deltagelse. En frivilligheds- eller samtykkebaseret lov vil understrege tydeligere, at samtykket skal være vedvarende, selv om det måske ikke bliver en voldtægt i samme sekund, som hun beder ham stoppe.

4. Når hun reagerer med passivitet

Flere anmeldere havde oplevet at ’fryse’, hvorfor de ikke kunne få sagt fra. Et eksempel: »Hun blev meget bange og chokeret og kunne ikke tale. Hun beskrev det, som om ’hun gik i frys’, hun oplevede situationen, men kunne ikke bevæge sig, hun fik snurren i armene og kunne ikke tale.« Hun siger, han tog hendes tøj af: »Hun ville gerne kæmpe imod, men kunne ikke, idet hun stadig var ’i frys,’ så hun lå der bare.« Først efter samlejet bad hun ham skride. Han hævder, at hun selv tog sit tøj af, at de kyssede, og at de snakkede og drak sodavand, inden han gik.

Illustration: Sara Houmann Mortensen
Når manglende samtykke ikke udtrykkes, kan manden i den nuværende retlige situation påberåbe sig at være i god tro. Dette kan en ny lov måske ændre ved.

Hjælp til socialt udsatte kvinder

Selv med en ny lov vil henlæggelser fortsat ske. Det kan være, når der står påstand mod påstand, om hvad der skete, eller når tolkningen af det skete synes påvirket af senere hændelser.

Der, hvor en ny lov måske kan have betydning, i al fald så længe anmelderens beskrivelse af forløbet ikke anfægtes, er, når et eksplicit samtykke mangler som ved passivitet, eller når det trækkes tilbage, fordi hun ombestemmer sig. Her kan formentlig både en samtykkebaseret og en frivillighedsbaseret lov gøre en forskel.

I over halvdelen af de 24 henlagte sager var ofrene af forskellige grunde meget sårbare.

Som en anbragt pige på 15 år, der stak af fra et opholdssted med en veninde. De mødte nogle mænd, der købte vodka og tog dem med hjem. Under dans blev hun befamlet. Hun siger, hun først forsøgte »at ignorere det«, men endte med at blive tvunget til sex, selv om hun sagde fra.

Andre var ligesom hende meget unge, anbragte eller uden forældrekontrol. Enkelte var misbrugende, hjemløse, lettere udviklingshæmmede eller var i situationen for fulde til at kunne passe godt på sig selv.

Her er altså nogle kvinder, som måske har sværere end de fleste ved at passe på sig selv og at få sagt tydeligt fra. Retten har ikke kunnet tilbyde dem beskyttelse ved at dømme de mænd, de mener, har krænket dem. En ny lov vil ikke ændre væsentligt ved det. Måske kan den føre til nogle flere domfældelser, men næppe mange.

Langt vigtigere er det til gengæld, hvis en ny lov kan bidrage til kulturforandring: En ny lov vil sende en klar norm om, at sex altid skal være frivilligt, og at samtykke skal kommunikeres tydeligt og vedholdende. En sådan norm kan have stor betydning i en ungdomskultur, hvor rusmidler, socialt pres, kærlighedshunger m.v. kan gøre det svært for rigtig mange at passe på sig selv og markere egne grænser, men specielt svært for socialt udsatte kvinder.

Både en frivillighedsbaseret og en samtykkebaseret lov kan derved fremme en kultur om, at alle skal være opmærksomme og forsigtige i intime møder. Retssager er vigtige, men den vigtigste kamp handler om normerne for, hvad man gør og ikke gør i disse møder.

Frida Marie Lybech er kriminolog, og Annick Prieur er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Johansen

Loven er så hjerteligt velkommen. Når vi ikke kan finde ud af at omgås må juraen træde til. Risikoen for at blive dømt for sin kriminalitet er større med den nye lov. Håbet er at alle kvinder og mænd -rige og berømte (me too) såvel som socialt sårbare får en ordentlig behandling - hos politiet. anklagemyndigheden, i retssalene - og på alle medieplatforme. Det står nemlig rigtig skraldt til. Ikke kun i nærkontakten, men også i det offentlige rum, i klasselokalerne, på arbejdspladserne og rundt omkring i de små og store hjem. Partnervold, udskamning, cyberchikane, uligeløn.... listen er lang.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anina Weber, Birgit Kraft, Alvin Jensen, Finn Lindberg, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Da revselsesretten blev afskaffet, (så sent som i 1998), var der ingen ende på de forfærdelige konsekvenser, der måtte overgå de stakkels forældre, der nu sikkert ville blive anklagede for vold på stribe.

Imidlertid er det stille og roligt gledet ind i vor kultur på forholdsvis kort tid, at korporlig afstraffelse, og også psykiske overgreb som voldsom skældud, er totalt uacceptable.

Lad os håbe, det samme vil ske, såfremt vi får en lov om samtykke.

Det er på høje tid.

Mette Poulsen, Thomas Andersen, Anina Weber, Rikke Nielsen, Ditte Jensen, Birgit Kraft, Alvin Jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man lovgiver jo ikke for at kunne dømme, man lovgive for, at folk skal overholde loven. At overtræde loven er en undtagelsestilstand.

Katrine Marie Christiani, Bjarne Bisgaard Jensen, Anina Weber, Rikke Nielsen, Alvin Jensen, Jan Kauffmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Finn Lindberg

Det bliver ikke bedre før en del af dommerne og anklagemyndigheden bliver udskiftet.
Alt for mange oplagte sager bliver ikke ført med det nuværende personale!.

Birgit Kraft, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Man vil gerne dømme flere, forstås. Men at finde skyldige nævner man ikke rigtigt noget om. Her tænker jeg på skyldige i voldtægt og skyldige i falske anmeldelser om voldtægt. Falsk anmeldelse burde have en markant højere straf end det har i dag da konsekvenserne for offeret er omfattende.

Rikke Nielsen

"Den kan skabe en bedre kultur for, hvordan man opfører sig i intime møder"
Ja tak :-)

Kent Nørregaard

Det bliver meget spændende at se hvordan den sørgelige lovgivning kommer til at blive brugt i tilfælde af gensidig voldtægtsanklage. Altså en situation hvor ingen har indhentet samtykke og begge har været aktive i akten. Vil man så dømme at den der først er aktiv er voldtægtspersonen og lægger man dermed præcedens til at voldtægt er lovligt så længe at den anden part var initiativtager og aktiv først? Eller vil man dømme begge skyldige i voldtægt? Måske kan personer også bliver dømt for flere voldtægter ved der samme samleje ved ikke at indhente samtykke inden forskellige akter i samlejet.