Læserbrev

Kvinder er ikke omfattet af den syriske militærtjeneste. Derfor får de lavere asylstatus

Kvinders risiko for æresdrab vurderes lige så grundigt som andre grunde til asyl. Forskelle på, hvem der tildeles høj asylstatus, skyldes altså ikke kønsdiskrimination i asylsystemet, men forskellige forhold i hjemlandene, skriver vicedirektør i udlændingestyrelse Anders Dorph i dette debatindlæg
12. maj 2020

I Information den 2. maj kritiserede Mahmoud Mansour asylsagsbehandlingen for at diskriminere kvinder. Han skriver om, hvordan kvindelige asylansøgere ikke vil oplyse om overgreb til mandlige asylmedarbejdere, og det medfører afslag, samt at asylsystemet fokuserer på mænds asylmotiver, ikke på kvinders, så syriske mænd derfor får den stærkeste beskyttelse i udlændingeloven, mens kvinder får den svageste.

Jeg forholder mig ikke til de politiske synspunkter, men ønsker blot at afklare nogle faktuelle misforståelser.

Alle asylansøgere får en individuel vurdering af, om den pågældende vil være i en risiko i hjemlandet, som berettiger til asyl efter Flygtningekonventionen eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den konkrete risiko for for eksempel æresdrab for en kvinde vurderes lige så grundigt som andre risici. Alle er således stillet lige i vurderingen af behovet for beskyttelse.

Det er korrekt, at syriske mænd i større omfang opfylder betingelserne for asyl ifølge udlændingelovens paragraf 7, stk. 1, med en deraf følgende højere grad af beskyttelse mod senere inddragelse af opholdstilladelsen end de syriske kvinder. Mændenes asylmotiv er generelt den syriske militærtjeneste. Kvinder er ikke omfattet af militærtjeneste efter syrisk lovgivning. Det betyder ikke, at kvinderne diskrimineres, men blot at de typisk ikke har et individuelt beskyttelsesbehov.

Ægtemandens status har i øvrigt i de situationer, hvor familien søger asyl sammen, en afsmittende effekt på resten af husstanden, og kvinderne og børnene nyder da samme beskyttelse.

Der er ikke praksis for, at en asylansøger får en interviewer og tolk af samme køn. Det er ikke givet på forhånd, hvad samtalen vil handle om. Kommer spørgsmålet op, vil vi naturligvis tage hensyn til det, hvis det er praktisk muligt – både for mænd og kvinder.

Det er vores erfaring i Udlændingestyrelsen, at der løbende er asylansøgere – både mænd og kvinder – som oplyser om seksuelle forhold som asylmotiv. Men at en asylansøger har været udsat for et seksuelt overgreb, kan ikke nødvendigvis i sig selv begrunde asyl.

Anders Dorph er vicedirektør i Udlændingestyrelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu