Kronik

Lad os behandle syge arbejdsløse som dyr – det ville være mere værdigt

Nu hvor dyrene er erklæret for sansende væsener med ret til velfærd, kunne det klæde os at behandle helbredsvækkede mennesker i beskæftigelsessystemet lige sådan, skriver lektor emeritus i statskundskab Jørn Loftager i dette debatindlæg.
Nu hvor dyrene er erklæret for sansende væsener med ret til velfærd, kunne det klæde os at behandle helbredsvækkede mennesker i beskæftigelsessystemet lige sådan, skriver lektor emeritus i statskundskab Jørn Loftager i dette debatindlæg.

Sara Houmann Mortensen

9. maj 2020

I begyndelsen af februar vedtog Folketinget enstemmigt at erstatte den eksisterende dyreværnslov med en dyrevelfærdslov. Den nye lov skal ikke kun værne dyr mod mishandling og vanrøgt, men også sikre dyrenes velfærd. Dette bygger på anerkendelsen af, at også dyr er sansende væsner. Tillykke til dyrene, det var velfortjent, men hvad så med menneskerne – og især de syge og sårbare i social- og beskæftigelsessystemet?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har taget den vedvarende kritik af jobcentrene alvorligt og udtalte i februar, at det nu skulle være en målsætning, at de pågældende udsatte mennesker behandles med værdighed. Lad os håbe, det kommer til at gælde nu, hvor endnu flere melder sig ledige som følge af coronakrisen.

Parallellen til behandlingen af dyr kan måske forekomme en tand for søgt. På den anden side kan jeg forestille mig, at mange af jobcentrenes ofre kunne ønske sig en retstilstand svarende til den, der fremgår af dyrevelfærdslovens paragraf 58: »Den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde eller fængsel indtil et år.«

Ser vi bort fra dyrevelfærdsloven, kan der drages andre paralleller, blandt andet til arbejdsmiljøloven. Loven pålægger arbejdsgiverne et strafansvar for, at en lang række bestemmelser overholdes, og derudover har vi en lov om arbejdsskadeerstatning, der sikrer, at der ved skader kan opnås erstatning.

Tilsvarende findes også på sundhedsområdet patienterstatningen, som i visse tilfælde kan yde erstatning til patienter, der er kommet fysisk eller psykisk til skade i det autoriserede sundhedssystem. Så hvorfor har vi ikke også erstatningsmuligheder i tilfælde af fejlbehandling i beskæftigelsessystemet?

Det skorter ikke på beretninger fra både fagpersoner og de berørte selv om, hvordan sygdomstilstande forværres, og velfærden presses af de krav og vilkår, systemet udsætter folk for. Når tanker om erstatning – for slet ikke at tale om strafansvar – her alligevel kan forekomme verdensfjernt og meningsløst, må det ses i sammenhæng med tidens hævdvundne neoliberale forståelse af sygdom, arbejdsevne og fællesskab.

Det arbejdende fællesskab

Et koncentreret eksempel på den neoliberale forståelse ses i den seneste førtidspensionsreform. Reformen betød, at der som hovedregel ikke tildeles pension til personer med ingen eller kun ringe arbejdsevne. I stedet tilbydes de såkaldte ressourceforløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen – vel at mærke til en 40 procent lavere indkomst. Trods denne dramatiske økonomiske forringelse blev den solgt som et fremskridt for de pågældende helbredssvækkede borgere.

Reformen blev gennemført af et rødt-blåt flertal og døbt »En del af fællesskabet«. Og denne overskrift siger faktisk det meste. Tidligere ville det socialliberale budskab have været, at her kommer en reform til sikring af, at også helbredssvækkede uden arbejdsevne kan forblive en del af fællesskabet. Nu signalerede overskriften i stedet et neoliberalt budskab: Ved ikke at få førtidspension kan du forblive en del af fællesskabet.

Paradigmeskiftet lå i, at fællesskabet ikke længere skulle forstås som et politisk fællesskab af ligeværdige borgere, men som et fællesskab af og for de arbejdende. På den måde kom der overensstemmelse mellem de erklærede politiske idealer og tidens herskende (udbuds)økonomiske visdom.

Målet over alle mål er blevet at skabe økonomisk vækst gennem et voksende arbejdsudbud. Dels ved at bevilge skattelettelser til især de øvre indkomstgrupper og ved at reducere indkomsterne til personer uden for arbejdsmarkedet og dels ved at stramme reglerne for modtagere af overførselsindkomst med sigte på at udnytte enhver rest af arbejdsevne til det yderste.

Som daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen yndede at sige, var opgaven ikke blot at give folk »noget at leve af«, men også »noget at leve for«. Den mindste udsigt til at honorere selv en minimal arbejdsindsats på ganske få timer om ugen blev altså betragtet som så stort et gode, at det kunne opveje ulemperne ved et måske mangeårigt liv i økonomisk armod. Det ultimativt værste ville være, som det også typisk hed, at »opgive« folk ved at »parkere« dem på en førtidspension og dermed altså ekskludere dem fra fællesskabet.

Og den nye retorik om fællesskabet ser ud til at have virket. Det er tilsyneladende lykkedes fortsat at trække på den traditionelle parole om inklusion og anerkendelse af alle som ligeværdige medlemmer af fællesskabet ved blot at ændre betydningen af begrebet fællesskab.

Meningsløs aktivering

Hvor den store historiske bevægelse er gået i retning af større lighed i status og rettigheder trods forskelle i økonomisk afhængighed og markedsværdi, har udviklingen de seneste årtier bevæget sig i modsat retning.

Pligten til at stå til rådighed for et job på forhandlede, overenskomstmæssige vilkår gælder fortsat; men den er i aktiveringspolitikken blevet suppleret med pligter til uden forhandling at acceptere de aktivitetskrav, myndighederne stiller. At dette kan indebære manglende respekt for den enkeltes autonomi og integritet fremgår tydeligt af to-tre årtiers mange beretninger om såkaldt meningsløs aktivering.

Den forandrede situation ses dog mest markant i behandlingen af alvorligt helbredssvækkede mennesker. Ligesom alle eksemplerne på meningsløs aktivering har historierne om umenneskelig behandling heller ikke her rokket ved tilslutningen til den nye beskæftigelsespolitiks bærende principper.

Normen om arbejde som adgangsbillet til fællesskabet er blevet så stærk, at målet om at opfylde den åbenbart kan hellige midler, som i alle mulige andre sociale sammenhænge end beskæftigelsessystemet ville være uacceptable.

Hvorfor kunne så mange påviste systempåførte menneskelige lidelser ellers undgå at fremkalde en fortsat, insisterende medieopmærksomhed og gennemtvinge politiske reaktioner?

Håb om ny kurs

Søger man at forklare de facto-accepten af dårligdommene, kunne man påstå, at de blev opvejet af langt større fordele. Men i lyset af de dokumenterede resultater af alle reformerne på social- og beskæftigelsesområdet og ikke mindst, hvad der positivt er kommet ud det årlige tocifrede milliardbeløb til driften af jobcentrene, holder den forklaring dog ikke.

Så ligesom sociologen Max Weber i sin klassiske analyse af protestantismen og kapitalismens ånd undrede sig over, hvordan det var gået til, at pengeindtjening som formål i sig selv var vokset frem trods dets modstrid med »hele epokers moralske fornemmelse«, må man i dag undre sig over, hvordan normen om at arbejde for enhver pris har vundet over normen om alles lige medborgerskab – den dominerende moralske fornemmelse for blot få årtier siden.

Det skal blive spændende at se, om Peter Hummelgaards målsætning om en værdig behandling af folk på jobcentrene indvarsler en ny kurs. Lader man sig lede af de forløbne uger og måneders coronapolitik – navnlig dens fokus på hensynet til de mest sårbare – kunne det tyde på, at reelle ændringer er på vej.

Desuden har Hummelgård klart slået fast, at der ikke, som efter finanskrisen i 2008, bliver tale om at forklare det hurtigt stigende antal arbejdsløse som et udbudsproblem om manglende motivation og imødegå det med ulighedsskabende reformer.

Så hvem ved? Hvis man samtidig medtænker en ny politisk prioritering af grønne hensyn, kan der måske anes et brud med hele den dominerende neoliberale ideologi – i overensstemmelse med tankesættet fra dyrevelfærdsloven.

Jørn Loftager er lektor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Ulla Søgaard
  • Gustav Alexander
  • Karsten Nielsen
  • Jesper Lerche
  • Vivi Rindom
  • Michael Larsen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Flemming Berger
  • Anders Reinholdt
  • Viggo Okholm
  • Lisbeth Glud
  • Brian W. Andersen
  • Jakob Silberbrandt
  • lars søgaard-jensen
  • Carsten Hansen
  • Steen K Petersen
  • B Larsen
  • Arne Albatros Olsen
  • Mikkel Zess
  • Camilla Møller
  • Peter Wulff
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jakob Dahl
  • Søren Andersen
  • Morten Wieth
  • June Beltoft
  • Erik Christensen
  • Per Klüver
  • Christian Mondrup
  • Jens Kofoed
  • Jane Jensen
  • Carsten Munk
  • Carsten Svendsen
  • Marianne Stockmarr
  • Bjørn Pedersen
  • David Adam
  • Chris Ru Brix
  • Jakob Trägårdh
  • Ervin Lazar
  • Anders Graae
  • Estermarie Mandelquist
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Hans Larsen
  • Anker Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Ebbe Overbye
  • Herdis Weins
  • Eva Schwanenflügel
Carsten Mortensen, Ulla Søgaard, Gustav Alexander, Karsten Nielsen, Jesper Lerche, Vivi Rindom, Michael Larsen, Hans Ditlev Nissen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Viggo Okholm, Lisbeth Glud, Brian W. Andersen, Jakob Silberbrandt, lars søgaard-jensen, Carsten Hansen, Steen K Petersen, B Larsen, Arne Albatros Olsen, Mikkel Zess, Camilla Møller, Peter Wulff, Lise Lotte Rahbek, Jakob Dahl, Søren Andersen, Morten Wieth, June Beltoft, Erik Christensen, Per Klüver, Christian Mondrup, Jens Kofoed, Jane Jensen, Carsten Munk, Carsten Svendsen, Marianne Stockmarr, Bjørn Pedersen, David Adam, Chris Ru Brix, Jakob Trägårdh, Ervin Lazar, Anders Graae, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Anker Nielsen, Steffen Gliese, Ebbe Overbye, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Når nu så mange usalige menneskedyr tvinges ombord på Arbejdsløsheds-Arken i kølvandet på corona-krisen, ville det nok være svært for S at fortsætte den neoliberalistiske kurs mod yderligere pisk, udnyttelse og stigmatisering..

Det er jo især 3F'ere, der muligvis ser langtidsledighedens gespenst kravle op over det tomme bagagebånd i Kastrup.

Nu skal de så pludselig til at stifte bekendtskab med et rigidt system, de aldrig havde forestillet sig eksistensen af, med dagpenge der er halverede både monetært og tidsmæssigt - med udsigt til kontanthjælp lige om hjørnet.

Regeringen bliver nødt til at gøre noget drastisk så hele korthuset ikke falder sammen hvis alt for mange fattiggøres, altimens forretningerne fattes kunder.
Så derfor bliver der forhåbentlig tale om forbedrede forhold for de ledige.

Hvor ville det dog være dejligt med velfærd, værdighed og velbefindende for alle, der er fanget i hamsterhjulet.

De syge skulle selvsagt slet ikke være i beskæftigelsessystemet, og heller ikke slides op i venten på pension, hvor mange dør kort tid efter opnåelsen.

Og ja, skal vi ikke snart have nogle love, der beskytter de ledige og syge mod umenneskelige systemovergreb?

Tak for denne gode kronik :-)

Kim Houmøller, Vivi Rindom, Viggo Okholm, Lisbeth Glud, Lars Løfgren, Søren Dahl, lars søgaard-jensen, Steen K Petersen, B Larsen, Arne Albatros Olsen, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen, June Beltoft, Mikkel Zess, Rolf Andersen, Per Klüver, Herdis Weins, Jens Ole Mortensen, Karsten Nielsen, Bruger 440958, Jens Kofoed, Jane Jensen, Marianne Stockmarr, David Adam, Jonathan Larsen, Egon Stich, Gitte Loeyche, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Anker Nielsen, Steffen Gliese og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Jeg synes, at det aller mest vigtige er: Afklaring. Det er ikke i orden, at man henviser folk i nød pga invaliderende sygdom eller sociale problemer, at i en tilstand af limbo afvente deres sociale afklaring i op til flere årtier! Der må sættes en øvre grænse for de lidelser. F.eks 3 år.

uffe hellum, Viggo Okholm, Lisbeth Glud, Lars Løfgren, Søren Dahl, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Herdis Weins, Jens Ole Mortensen, Jane Jensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Jakob Trägårdh

Den gamle førtidspensionsordning muliggør, at folk kan deltage i samfundet ALT EFTER EVNE, på arbejdsmarkedet op til firs tusinde kr (tror jeg, det er?) pr år eller i allehånde andre samfundsgavnlige aktiviteter og kulturliv. Vi må have tillid til at mennesker gerne vil deltage og kan de af forskellige grunde ikke det, så må vi omfatte dem med respekt og forståelse. Den er ikke ret meget længere.

uffe hellum, Anders Reinholdt, Viggo Okholm, Lisbeth Glud, Hans Larsen, Lars Løfgren, Søren Dahl, lars søgaard-jensen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Leif Drud, Steffen Gliese, June Beltoft, Mikkel Zess, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Herdis Weins, Jens Ole Mortensen, Bruger 440958, Jens Kofoed, Jane Jensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Ebbe Overbye

Hvis nogen af socialcheferne i 2013 havde skrupler over lovgivningen så var de da borte med det carte blanche Fru Frederiksen stak dem med talen den 24. oktober 2013. Mishandlingen kunne begynde.

Peter Mikkelsen, lars søgaard-jensen, Nis Jørgensen, Steen K Petersen, B Larsen, Arne Albatros Olsen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Mikkel Zess, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Herdis Weins og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Zess

Liberalisterne i Bruxelles har konstant presset på marionetterne i Danmark.
HENSTILLER, at Danmark bør træffe foranstaltninger i perioden 2011-2012 med henblik på følgende:
2) Efterlønsordningen bør udfases som planlagt, der bør gennemføres en reform af førtidspensionen, og tilskudsordninger (fleksjob-ordningen) bør i højere grad målrettes mod de mest sårbare grupper.
HENSTILLER, at Danmark i perioden 2012-2013 tager skridt til:

1. at gennemføre budgetstrategien som planlagt for at rette op det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013 og sikre den gennemsnitlige årlige strukturelle tilpasning, der er angivet i Rådets henstillinger under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Derefter bør Danmark sikre en passende strukturel tilpasning til at gøre tilstrækkeligt fremskridt i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, herunder nå udgiftsreferencesatsen

2. at øge det langsigtede udbud af arbejdskraft ved at gennemføre en reform af førtidspensionsordningen og ved i højere grad at målrette fleksjobordningen mod personer med nedsat arbejdsevne og forbedre beskæftigelsesmulighederne for personer med indvandrerbaggrund

3. at implementere de bebudede foranstaltninger uden forsinkelse, forbedre omkostningseffektiviteten i uddannelsessystemet, nedbringe frafaldsprocenterne i den erhvervsfaglige uddannelsessektor og forøge antallet af praktikpladser
HENSTILLER, at Danmark i perioden 2013-2014 træffer følgende foranstaltninger med henblik på at:

1. gennemføre budgetstrategien i 2013 som planlangt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013. Derudover gennemføre budgetstrategien for 2014 og frem med henblik på at sikre en passende finanspolitisk indsats for at opretholde den mellemfristede målsætning

2. tage yderligere skridt til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificerede arbejdstagere. Forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne med henblik på at nedbringe frafaldsprocenten og øge antallet af praktikpladser. Gennemføre folkeskolereformen for at hæve uddannelsesniveauet og forbedre omkostningseffektiviteten i undervisningssystemet

3. fortsætte indsatsen for at fjerne barriererne for konkurrence, bl.a. i detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, og øge effektiviteten af de offentlige tjenesteydelser.

HENSTILLER, at Danmark i perioden 2014-2015 træffer foranstaltninger med henblik på følgende:

1. Efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud fortsætte med at føre en vækstfremmende finanspolitik og bevare en sund budgetstilling samt sikre fortsat opfyldelse af den mellemfristede budgetmålsætning i hele konvergensprogrammets løbetid.

2. Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme beskæftigelsesegnetheden for de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Forbedre uddannelsesresultaterne, navnlig hos de unge med indvandrerbaggrund, og effektivisere erhvervsuddannelserne. Lette overgangen fra uddannelse til arbejdsliv, herunder gennem mere udbredt arbejdspladslæring og flere praktikpladser.

3. Øge indsatsen for at fjerne adgangsbarriererne og de lovgivningsmæssige krav med henblik på at øge konkurrencen i den indenlandske servicesektor, navnlig inden for detailhandel og bygge- og anlæg, som anbefalet af Produktivitetskommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-and-fiscal-poli...

uffe hellum, Peter Mikkelsen, Flemming Berger, Steen K Petersen, B Larsen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

F*** den udemokratiske Finanspagt og de fandens "henstillinger".

Vores forbehold er ikke blevet respekteret.

Det er på høje tid, at den liberalistiske, neofeudale adel detroniseres, hvis vi fortsat skal være en del af et europæisk fællesskab.

Randi Christiansen, Flemming Berger, Steen K Petersen, B Larsen, Arne Albatros Olsen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Morten Wieth

Tak, Jørn Loftager. Der er stor visdom og indsigt i dit indlæg.

Michael Larsen, Anders Reinholdt, Søren Dahl, lars søgaard-jensen, Steen K Petersen, B Larsen, Mikkel Zess, Peter Wulff, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det bør være helt slut med den umenneskelige behandling af syge og svækkede mennesker.
Kun de der selv ønsker at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet skal tilbydes hjælp til dette.
Lægens ord skal være det afgørende;Ikke en kommunalt ansat med ordre om at tænke på kommunens økonomi.
Der kommer en kæmpe opgave med at koncentrere sig om de mange der helt uforskyldt er blevet arbejdsløse .
I det hele taget skal vi væk fra den idiotiske tanke om at ledige ikke gider bestille noget. Langt langt de fleste ønsker at deltage i samfundet, forsørge sig selv og få råd til mere end hvad dagpenge giver mulighed for.

Steffen Gliese, Sonja Marie Tandrup Jensen, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Når så kommunerne politianmelder mennesker der kæmper for de syges sag, så viser der desværre bare hvor langt vi som samfund er sunket ned i umenneskelighedens mudder.

Whistlebloweren fra den sociale modstandsbevægelse, Bitten Vivi Jensen, mistede først sig job i Frederiksberg kommune og senere dømt, for hvad, for at ikke ville se på hvordan syge mennesker blev drevet rundt i manegen, udsat for den ene ulovlighed og uværdighed i systemet.

Som partrepræsentant for syge mennesker i København kommune, er Bitten Vivi Jensen, lige nu, blevet anmeldt til politiet.

Hvor lavt kan de dog synke, disse ledere i de kommuner, det virker som om det er bundløs og håbløs, det farvand de betræder.

Vi trænger til en forvaltningdomstol, vores ombudmands institution, er desværre blevet amputeret.

Retssikkerhed for de syge og værdig trængende, er nærmest total fraværende på landet jobcentre.

Vores syge og værdig trængende, skal også tilbage under socialministeriet, de skal ikke ligge og rode rundt i Beskæftigelsesminister.

Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Randi Christiansen, Peter Mikkelsen, Steffen Gliese, Herdis Weins, Mikkel Zess, Hans Larsen, Brian W. Andersen, Lars Løfgren, Søren Dahl, Jakob Silberbrandt, lars søgaard-jensen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Steen K Petersen:
"Som partrepræsentant for syge mennesker i København kommune, er Bitten Vivi Jensen, lige nu, blevet anmeldt til politiet."

Steen, mener du at Bitten Vivi Jensen IGEN er blevet meldt til politiet..?
Det er i så fald nyt for mig.

Jeg håber mildest talt ikke det forholder sig sådan :-(

Steffen Gliese, Brian W. Andersen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Lene Henriksen

Forfriskende indlæg!
Dengang resourceforløbene blev opfundet, troede jeg naivt, at nu kom der måske mere individuel og helhedsorienterer hjælp til at nå i dybden med det, der lå nedenunder de ramtes problemer.
Jeg husker fra nogle år tidligere at have opdaget et mærkeligt fænomen på radioen: ordet arbejdsmarkedet optrådte i næsten hver anden sætning, og blev opfattet som løsningen på ALT, tilsyneladende også for dem, der ikke kunne komme ind på det, også af helbredsmæssige årsager. Sim sa la bim!
Det forekommer så overfladisk og kortsigtigt, og bliver selvfølgelig på langt sigt meget dyrere, og ikke mindst meget lidelsesfyldt for de mennesker, det går ud over.
Senere har jeg dog erfaret, at man i nogle kommuner heldigvis på en eller anden måde formår virkelig at lytte til mennesker og give den rette støtte og tid til at komme gennem forhindringerne for et bæredygtigt liv.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Steen K Petersen udtrykte hvad der desværre er sandhed fuldstændigt og faktuelt korrekt ved at skrive:
"Som partsrepræsentant for syge mennesker i København kommune, er Bitten Vivi Jensen, lige nu, blevet anmeldt til politiet."

Der er ikke et "igen", fordi hun tidligere blev anmeldt af Frederiksberg Kommune for som sagsbehandler at have videregivet fortrolige oplysninger. Denne gang har Københavns kommune anmeldt hende for som partsrepræsentant at have chikaneret kommunens sagsbehandlere og dette er en helt anden og værre bolledej, fordi her hører anmeldelsen under straffelovens kapitel 14, som omhandler forbrydelser mod den offentlige myndighed. Du kan læse lidt om denne friske nyhed her: https://arbejderen.dk/indland/k%C3%B8benhavns-kommune-melder-social-fron...

Peter Mikkelsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Erik Fuglsang og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Regeringen kan slide sig i tøjlerne lige så meget som den vil, (ikke at jeg tror på at den har et ønske om det). De Radikale er gået sammen med blå blok og de har derved et flertal imod enhver social forbedring. Arbejdsudbudet er helligt, erhvervslivets magt består. Erhvervslivet har ædt sig ind i kernen af regeringsmagten. Peter Hummelgaards målsætning handler ikke om at forbedre sagerne, ligesom de forrige ministre på området spyttes en masse spin ud for at trække tiden. Ydelseskommissionen er skabt til det formål, den må ikke forbedre forholdene for de udsatte, kig på hvem der er med i kommissionen.

Politikerne er gået sammen med erhvervslivet, for at skabe en samfundstype, som indeholder fattigdom og ulighed, efter den model som England, Tyskland og USA er bygget på. Det handler om at skaffe billig arbejdskraft, for at ejerne af virksomhederne kan tjene mere. Fagforeningerne er gået med til overenskomstmæssig løn på 60-80 kroner. En tredjedel af landbrugets arbejdskraft er nu underbetalt. Den gang slaveriet eksisterede, gik hele profitten til slaveejerne, som blev hovedrige.

Det er den type samfund som er deres model, det er det de stræber efter; så lave lønninger som muligt i bunden. Det kan kun opnås ved at importere "slaver". De kan slet ikke fatte at vi andre ikke kan se fordelen. I slaveriets mørke tid, havde de udsatte heller ikke nogle rettigheder, slaveejerne kunne gøre lige hvad de ville. Pisk, ydmygende kontrol og psykisk vold var hverdags kost, og mange døde af det.

Hvad er det som får borgere til at tro på at det at sætte et kryds hvert fjerde år giver dem nogen magt overhovedet? De største politiske partier er top-styrede. Så snart valget er overstået går de fem i toppen af hvert politisk parti tilbage til erhvervslivet for at spørge dem om hvordan ejerne af virksomhederne vil have det. Vi kigger på de sidste rester af det man plejede at kalde demokrati. I dag har erhvervslivet overtaget den reelle magt, indflydelse og alle forbedringer går til de seks procent i toppen. Vi andre får en mindre andel af kagen hvert år.

Den forrige regering endte med at have 298 repræsentanter fra virksomhederne siddende direkte i ministerierne i råd og udvalg, for at sørge for at erhvervslivets behov stod øverst på dagsordenen, og for at udvide virksomhedernes magt. I dag er de rykket direkte ind i Mette Frederiksens kontroltårn. En mindre gruppe fra erhvervslivets top må simpelthen ikke have magten i samfundet, og slet ikke kontrollen over de socialt udsatte.

Når man tænker på de embedsmænd i Beskæftigelsesministeriet og konsulentfirmaet Discus som er hovedarkitekterne bag førtids- og fleksjob reformen, bliver man syg i sjælen. Loven om Førtidspension og Fleksjob blev skrevet af det private konsulentfirma Discus, der også fik opgaven med at indføre lovene i kommunerne. Konsulentfirmaerne Discus og Deloitte har i mange år udformet det sociale- og beskæftigelsesområde efter deres egen neoliberale ideologi.

Omdannelsen af landet bliver massivt finansieret af overklassen, finanssektoren og virksomhederne. Der er tale om et omfattende netværk af rige virksomhedsejere, akademikere fra øvre middelklasse og sympatiserende journalister. De Danske Neoliberalister investerer massivt i tænketanke, lobbyfirmaer og liberale medier, og de sørger for at placere deres egne i ledende stillinger i staten, i råd og udvalg i ministerierne og sågar som chefer i socialcentrene.

Kommunerne leverer gratis arbejdskraft til virksomhederne som hverken skal betale løn eller forsikringer. Gratis arbejdskraft, virksomhedspraktik for milliarder af kroner og løndumping til velstående virksomheder betyder omfordelingen fra de fattige til de rige. De to største supermarkeder får således årligt 1 milliard kroner tilført fra kommunerne alene ved virksomhedspraktik, penge som er skaffet ved sociale nedskæringer.

Nye tal bekræfter tesen om, at kontanthjælpen til virksomhederne fylder mere og mere i statens budget. Den ene ordning efter den anden er skabt for at u-lønsomme virksomheder kan holde hovedet over vandet. Denne tendens er særdeles synlig inden for landbruget. Virksomheder på overførselsindkomster og med gratis og statsbetalte ansatte er rådden ideologi.

Kim Houmøller, David Adam, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Kaj Pedersen, Steen K Petersen, Mikkel Zess og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Nu har fællesskabet holdt r..... oppe på private virksomheder gennem krisen.

Hvor længe mon der går før de borgerlige igen begynder at snakke om skattelettelser, nedskæringer på overførselsindkomster og øget pensionsalder ?
Når det sker, så er der kun at håbe at vælgerne ikke har glemt hvordan det private erhvervsliv blev hjulpet gennem Corana-krisen.

Eva Schwanenflügel

@ Steen og Brian

Det er simpelthen forfærdende, at Bitten Vivi Jensen er blevet anmeldt efter denne alvorlige paragraf..
Tak for linket til Arbejderen.

Jeg mangler ord for min vrede over denne systematiske forfølgelse af en modig whisteblower, som bruger al sin tid og energi på at hjælpe udsatte mennesker med at opnå retfærdighed..

Og ja, hvorfor er det kun Arbejderen, der har skrevet om denne oprørende udvikling?
Hvor er Information og de andre aviser?
(Det er naturligvis alt for meget at forestille sig, at nyhederne på TV tager sagen op)

David Adam, Steffen Gliese, Mikkel Zess og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Mikael Jensen

Du har selvfølgelig helt ret i alt hvad du beskriver.

Jeg må indrømme, at jeg nok tillod mig at være alt for optimistisk i min første kommentar.

Eva Schwanenflügel

PS. Hvad angår de mange tusinde mennesker, der hvert år tvinges til at udføre gratis arbejde for de store supermarkedskæder COOP og Salling Group, har jeg læst, at 3F og andre fagforeninger vil indbringe en anmeldelse til EU, idet de mener der er tale om unfair konkurrence og løndumping.

Det burde de nok have gjort for længe siden.

Kan desværre ikke finde linket, så hvis nogen ved mere end mig, må I meget gerne oplyse om det :-)

Randi Christiansen, Steffen Gliese og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Ebbe Overbye

Ebbe, mange tak for linket.
(Jeg huskede også forkert; det er ikke 3F, men HK, der vil indbringe sagen for EU-kommissionen)

I artiklen står bl.a. :
"Antallet af virksomhedspraktikforløb er steget fra ca. 50.000 i 2007 til over 200.000 i 2019. De udgør en fortsat stigende andel af alle aktiveringsforløb.

En fjerdedel af alle virksomhedspraktikker i den privatsektor var i detailbranchen i 2018.

Ifølge en opgørelse fra Beskæftigelsesudvalget i 2017-18 sparede Salling Group og Coop henholdsvis op til 295 mio. kr. og 284 mio. kr. i lønudgifter i 2017 gennem støttet beskæftigelse.

HK Handels medlemmer oplever, at virksomhedspraktikanter er en fast del af deres dagligdagen på deres arbejdsplads og at virksomhedspraktikanter i vidt omfang udfører de samme arbejdsopgaver som de fastansatte. Det tyder derfor på, at de er nødvendig arbejdskraft og yder en indsats, der er værdig til ansættelse på ordinære vilkår."

Men mon de vil få noget ud af at gøre opmærksom på denne sag i kommissionen?
Anyway, det er på høje tid, der bliver reageret i EU regi.

Eva Schwanenflügel

PS. Kun 15% kommer i ordinær beskæftigelse efter virksomhedspraktik, og et endnu mindre antal bliver ansat i detailhandlen efter endt 'praktik', nemlig 7%.

Men 'praktikanterne' udfylder regulære jobfunktioner, og fratager derfor fx deltidsansatte mulighed for at gå op i tid, ligesom det undgås at ansætte folk.

De ledige bliver ikke forsikret mod arbejdsskader, de optjener ingen dagpenge, ingen ferie, ingen betalte sygedage eller omsorgsdage, og ingen løn.

De syge bliver også tvunget til at deltage i 'praktik'.
Ellers ryger forsørgelsesgrundlaget.
Den famøse sengepraktik foregår således stadig.

Dette cirkus koster os allesammen milliarder hvert år.

Kim Houmøller, Randi Christiansen, David Adam, Bjørn Pedersen, Steffen Gliese, Mikkel Zess, Steen K Petersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi skal tilbage til nogle meget enkle regler, som især bliver nødvendige med de kommende mange projektansættelser, man vil se, for at komme arbejdsløsheden til livs: for arbejde udbetales der løn og kun løn. Andre ordninger er kompensation for manglende løn.

Trond Meiring, Steen K Petersen, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Om artiklen er der bare at sige, den er sympatisk og har fat i nogle ubehagelige pointer. Men mon ikke Jobcentret i Kastrup nok skal finde ud af at servicere de arbejdsløse lufthavnsarbejdere uden at det kommer til de store ændringer i den generelle arbejdmarkedspolitik, som vi kender den gennem de sidste rigtig mange år. Coronaen ændrer jo ikke på hvor vanskeligt det er at skille de virkeligt syge fra de indbildte og dermed skabe et retfærdigt grundlag for en evt. tilbagekomst af noget der bare minder om efterløn. Det var vel også derfor den blev afskaffet.