Læserbrev

Landmand: Mit erhverv er store ambitioner, fuglefløjt, frisk luft og et godt liv

Det dufter ikke af roser, når vi spreder gylle, og livet på landet er ikke den rene Morten Korch-idyl. Heldigvis, for vi landmænd er langt mere bæredygtige i dag, end vi var, da mine forfædre havde gården, skriver landmand Søren Søndergaard i dette debatindlæg
6. maj 2020

Mine børn Aksel på otte år, Ejnar på tre, Svend på et og Ingrid, som efterhånden er et par måneder gammel, vokser op på en gård. De er omringet af marker og skov, kommer på besøg i grisestalden og på traktoren, og de leger rundt på markerne.

Men når jeg læser kronikken i Information den 24. april, kan jeg forstå på skribenten Ziff V. Hansen, at jeg vel egentlig burde lukke min griseproduktion og flytte i en pokkers fart.

Hvis jeg ikke var belastet af viden, ville jeg være imponeret over, at min familie har overlevet her i fem generationer, når nu Ziff V. Hansen er så bekymret for vores helbred og mener, at os på landet er »fanget under uudholdelige kår«. Ikke engang de gule rapsmarker kan gøre hende glad, når hendes krop er »gennemsyret af ubehag og væmmelse«, fordi der spredes gylle.

Vi ved godt, at vi fylder mere, når vi i foråret spreder gyllen på vores marker. Det dufter ikke af roser, og jeg forsøger ikke at tegne et billede af den rene Morten Korch-idyl. Heldigvis. For vi landmænd er langt mere bæredygtige i dag, end vi var, da mine forfædre havde gården – takket være moderne teknologi, forskning og hårdt arbejde.

Inden næste generation kommer til, har vi en ambition om at være et klimaneutralt fødevareerhverv. Det glæder jeg mig over, og jeg satser på at være en del af den generation, der kom i mål.

I min levetid har vi løbende reduceret vores miljøbelastning. Vi har høje krav til vores dyrevelfærd og et af verdens strengeste kontrolsystemer for pesticider. Vi har et højt niveau af fødevaresikkerhed, og kvaliteten er i top. Medicinforbruget i dansk griseproduktion er så lavt, at vi fremhæves som globale rollemodeller.

Hverken grisene, klimaet, økonomien eller landsbyboerne får det bedre af, at vi sender produktionen andre steder hen. Når man vælger tilværelsen som landmand, er det jo netop, fordi man værdsætter naturen, dyrene, markerne og alt det, der skal gives videre til næste generation – i mindst lige så god stand, som man selv overtog det.

Så selv om Ziff V. Hansen ikke kan genkende det, forbinder jeg mit erhverv med store resultater, store ambitioner, fuglefløjt, frisk luft og et godt liv.

Af Søren Søndergaard, landmand

Min landsby bliver kvalt af gylle og dernæst af sprøjtemidler her i foråret. Jeg er mere bekymret for kemikaliedampe og miljøbelastning fra svinebrug end for corona. Den altødelæggende svineproduktion må omlægges, skriver landskabsarkitekt Ziff V. Hansen i dette debatindlæg
Læs også

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Fuglsang
Erik Fuglsang anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Søren. Det er svært at leve med at være del af et destruktivt system - når kendsgerningerne er for hårde at acceptere, så fornægter vi og lukker vore øjne.
Det er en kendsgerning, at især den konventionelle del af landbrugssektoren er massivt klimabelastende, at de giftstoffer, som den bruger forurener grundvandet, at dens overdrevne brug af kunstgødning forurener vandmiljøet og at dens industrielle kødproduktion afstedkommer resistente bakterier og andre gener - for slet ikke at tale om dyrevelfærd.
Dertil kommer den voldsom negative påvirkning af biodiversiteten, hvis følger vi på ingen måde kan overskue endnu.
Landbruget skal arbejde på nye måder , der skal tænkes i helt nye baner, for at imødekomme de krav om en meget renere og mere skånsom produktion, som fremtiden stiller. Du kunne også sige, at det er nogle krav, som dine børn stiller til dig.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Karen Grue, Mikkel Zess, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, Gert Romme, Emil Weis Brix, erik pedersen, Bent Gregersen, lars søgaard-jensen og Esben Lykke anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg mangler landmandens kommentar til grisefabrikker, til jord som overgødskes fordi der ikke er noget humuslag til at optage næringsstoffer, til grundvandforurening og til monokultur-dyrkning.

Forsikringer om at landmænd jo blot er flinke mennesker md børn er unødvendige. Jeg ved da godt at landmænd er flinke mennesker og mener noget ondt. Det er der ingen, der gør.
Men Vil landmanden ikke nok forholde sig til de problemer hans erhverv afstedkommer og søtte fuglefløjtene på lydløs så længe.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Karen Grue, Hans Larsen, Mikkel Zess, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Bent Gregersen, erik pedersen, Anker Heegaard, lars søgaard-jensen og Esben Lykke anbefalede denne kommentar
erik pedersen

De gule rapsmarker der omkranser min matrikel er en torn i øjet på mig.. Ikke pga gylle, men pga den skadevoldende behandling der åbenbart anses for en nødvendighed . Fra frø til plante . Jeg oplever hvert år færre og færre insekter og fugle. I år har jeg sågar ingen svaler. Antallet af flagermus er dalende i og med de sidste læbælter blev hakket til flis forrige år. Bedre økonomi for landmanden, så er han nemlig i stand til at sprøjte Uden at besvære sig med at navigere rundt om forhindringer.
Men han er en rar mand

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Karen Grue, Mikkel Zess, jørgen djørup, Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Ethelfeld og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Asger Lind Poulsen

Kære Søren Søndergaard.
Et godt liv - for hvem? Halvdelen af fuglene i det åbne land er borte. Bierne mistrives og kan ikke finde hjem pga sprøjtemidler. Pesticider finder vej til grundvandet, vandmiljøet er belastet af for stor udledning af kvælstof.
Den industrielle svineproduktion mishandler dyrene, i hælder 70 tons antibiotika i dem, dobbelt så meget som i os mennesker. MRSA florerer, vi tager hensyn på sygehuse, blot fordi I ikke kan holde jer på måtten. Gylle er ikke blot lugt gener, det er 200 slags sygdomsfremkaldende kemikalier som spredes. Med større svineproduktion, mere gylle.
Tonstunge lastbiler på småveje, jamen jeg kunne blive ved.
Hvis svineproducenterne begyndte at tænke og ikke bare fik klicheerne fodret fra toppen af landbruget, så havde I min sympati. Tag ansvar.
Hvorfor mon antallet af landbrug er faldet så alarmerende i de sidste 50 år, hvorfor vil jeres børn ikke overtage jeres gårde?
Prøv nu med lidt selverkendelse, vores land kan ikke tåle jeres produktionsform, det er det som der er nogle stykker som prøver at sige.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Karen Grue, Mikkel Zess, Flemming Berger, erik pedersen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Knud Jeppesen

Tak til Søren Søndergård for at fortælle lidt om livet på gården. Jeg kan se der er brug for det i forhold til den viden der gives udtryk for i kommentarerne.
Erik Pedersen - glæd dig nu over rapsen, bierne er helt vilde med den og dens frø erstatter en masse fossilt brændstof og bruges til madolie når den tid kommer. Svalerne kommer når det er varmt nok -har lige set den første i dag.
Lise Lotte vrøvl at jorden overgødskes -tværtimod har vi for lidt gødning, så planterne udsultes og vi må derfor importere mere sojaskrå.
Armin Vauk -konventionelle er mindre klimabelastende, fordi der avles mere pr. mark og der skal ikke bruges så mange marker til at producere de samme fødevarer - derved er der mere plads til natur og biodiversitet.
Asger Lind Poulsen- mange slidte floskler uden spor dokumentation - Har du forresten tænkt over hvad der sker med den "menneske gylle" der spredes på markerne, for slet ikke at tale om alt det spildevand der løber urenset ud i naturen når rensningsanlæggene har overløb. Ca 5000 steder i DK. Der er både lort -medicin og hormonrester og næringsstoffer med ud. I store mængder!!

Lise Lotte Rahbek

Knud Jeppesen
Jeg kan ikke se nogen som helst tegn på din saglighed eller indsigt i jordbrug, kemi, natur eller biologi.
Synsniger kan alle have og det har de ret til at give udtryk for.
Manglen på applaus er dog øredøvende.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Karen Grue, Mikkel Zess og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Mikkel Zess

Ud fra det lort knud Jeppesen har skrevet i ovenstående kommentar, er det tydeligvis ikke hverken evidens for landbrugets naturødelæggelse, intelligens eller respekt for andre, der plager ham. Jeg forstår, at han mener at have fundet den hellige gral ved at angribe byernes udledninger ud fra devisen, at hvis de må, så må vi andre også. En slags børnehavelogik... Det synes man åbenbart er helt fint i landbrugskredse, men det er vel også det gennemsnitlige niveau ude mellem gylletankene.
https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/portraet/debattoeren-f...

Det ser ud til, at den lov, der blev lavet i 2017 er virkelig ondartet. Udover, at kommunerne er frataget retten til at styre hvor store svinefabrikker må være, er det nu muligt for kapitalfonde fra udlandet at købe jord. Perspektivet er skræmmende.
Ingen andre industrier har lov til at forurene så meget, ødelægge naturen, undergrave befolkningens helbred og fastholde dyr i kz-lignende forhold.
Forståeligt, at kemi-landmændene lever i en kollektiv benægtelse og fortrængning af, at deres erhverv er så skadeligt.
Menneskets aktiviteter skaber mange problemer. Og der er løsninger på mange af dem. Mærkeligt, at landbruget bliver ved med, og har ret til, at ødelægge den natur, som er grundlaget for, at vi kan leve.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Knud Jeppesen

Mikkel Zess - Ved ikke hvor børnehave logikken kommer fra, men gyllen er vigtig næringsstoffer til planterne på markerne og lukkes ikke ikke direkte i naturen som overløb fra renseanlæggene gør. Det er besynderligt at folk interesserer sig så meget for vores laden og gøren, når man er ligeglad med det man selv "producerer". Det ville da være rart om nogen tog ansvar for det og fik det bragt på plads.

Lise Lotte Rahbek

Knud jeppesen
Hvis du ikke lukker gyllen og kunstgødbingen ud på markerne og derfra dræner den ud i vandløb... hvor lukker du den så ud?

Jens Christian Jensen

En ting er helt sikkert når emnet er landbrug. Der er ikke nuancer overhovedet - kun skyttegravs krig.
Det er meget belastende og total meningsløst at følge med i en diskussion på de præmisser.

For at bruge et Poul Nyrup citat: Kan vi ikke gøre det lidt bedre.

Knud Jeppesen

Lise Lotte Rahbek
Du har helt misforstået det. Gylle og gødning er næring som planterne optager. Det kommer da ikke ned i dræn når det køres ud. Det øverste jordlag opsuger det og omdanner det til ioner som planternes rødder optager. Når der køres gylle ud svarer det til, at du hælder 2-3 liter væske ud på en m2 jord. Den mængde trækker da heller ikke ned i dræn.

Lise Lotte Rahbek

Knud Jeppesen
jamen jeg vil da gerne lade mig oplyse om, hvad der så sker med det kvælstof, som planternes rødder ikke optager. For vi kan forhåbentlig blive enige om, at planterødder ikke kan optage meget store mængder kvælstof på kort tid.
Når det nu regner, og det gør det forhåbentlig, hvad skar der så med det tiloversblivende kvælstof, som planterne ikke har optaget. Jeg ved man kan måle rigtig meget kvælstof i de vandløb, som markdrænene leder ud i .. men du maner altså ikke det kommer fra markerne. Det må jo komme et sted fra.

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

Når landbruget kommer i fokus, på disse, så politisk så korrekte spalter, så kan de ikke sætte en fod foran den anden, uden at det udløser øretæver. Her bliver landbruget omtalt, som om, det var et udviklingslaboratorium til udvikling af kemiske våben, og ikke som et sted, hvor vores fødevarer kommer fra.

Og nu tror jeg at denne voldsomme kritik stammer fra lænestolen behagelige dyb, i sikker afstand og uden belastende erfaring.

Altså, kritikken går mest på, hvorledes de ANDRE skal lave tingene anderledes.

Men i stedet for, blot at kritisere andre, kunne man jo selv gøre en forskel.

Blandt andet bliver landbruget beskyldt for at være voldsomt gældsplaget.
Dette kunne man jo udnytte, ved at møde op på en tvangsauktion over et konkursramt landbrug, købe panthaverne ud, og så overtage det.

Så bliver første opgave at frasælge alle maskiner, som er drevet at diesel eller benzin.
Og så anskaffe sig håndværktøj og redskaber, samt et par trækokser og arbejdsheste. Og så noget såsæd.

Og så er det bare at gå i gang.

I små arealer med varierede afgrøder og med udyrkede områder ind imellem hinanden.
Uden brug af kunstgødning eller andre kunstige tilsætningsstoffer.
Uden brug af motordrevne redskaber.

Helt efter de principper, som bliver rost på disse spalter. Tæt, varieret, lokalt, små enheder og naturligt.

Og når disse politisk korrekte mønsterlandbrug, som også drives efter ligestillingsmæssige korrekte principper, skal have deres første høst i hus, vil jeg tage ud og se på de friske unge piger, i færd med at høste deres afgrøder.

Med en le!!!

Knud Jeppesen

Lise Lotte Rahbek
Jo planterne optager store mængder kvælstof her om foråret. Forøvrigt deler vi også mængden, så den køres ud af flere gange, så planterne får let tilgængelig næring over længere tid. Husk rødderne gror nedad efterhånden som planten vokser. Rapsplanter kan nå ned i 1,5 meters dybde. Om efteråret sår vi så meget vinterkorn/raps som vi må, for at holde markerne grønne og dermed opsuge det sidste. Og en del efterafgrøder, som er planter der skal opsuge den næring planterne ikke har nået at fange. Der ingen udvaskning i vækstsæsonen, men der kan forekomme noget i vintermånederne. Og det gør der også fra skove, brakmarker, haver, sportspladser, golfbaner, enge og moser osv.Jeg tidligere har nævnt, at jeg er meget overrasket over, at folk er ligeglade med at rensningsanlæggene helt lovligt må lukke urenset spildevand direkte ud i vandløb og hav. Der er både medicin-og hormonrester , lort, papir, bind og kemiaffald med ud. Der er ca 50 steder i hver kommune hvor det er tilladt og mange af dem lukker ud en gang om ugen - hele året rundt!! Uden kontrol og konsekvenser.Hvorfor er der ingen der ønsker at stoppe dette miljøsvineri??

Lise Lotte Rahbek

Knud jeppesen
Jeg tvivler på at vi ville blive enige, om vi så fortsatte til klimaets tippingpoint er overskredet eller til alt fosfor er endt på bunden af havet. Det er der ingen grund til at bruge mere energi på for hverken dig eller mig. God sommer.