Klumme

Når vi vælger Netflix frem for bøger, lægger vi den uafhængige litteratur i graven

Boghandlerne bløder i hele Skandinavien. Kun få kan i dag leve af at være forfattere: Enten skal man skrive bestsellerkrimier eller leve af legater. Litteraturen bliver mere afhængig af statens penge, og færre tør udfordre ’den gode smag’, skriver kulturskribent og forfatter Åsa Linderborg i dette debatindlæg
’Man kunne tro, at bogmediet ville opleve opsving, når middelklassen må arbejde hjemmefra, og at flere ville gribe bogen som en slags flugt ind i andre verdener. Det sker tydeligvis ikke,’ skriver Åsa Linderborg i denne klumme med henvisning til lukningen af Arnold Buscks 29 forretninger i Danmark og et markant faldende bogsalg i både Sverige og Norge.

’Man kunne tro, at bogmediet ville opleve opsving, når middelklassen må arbejde hjemmefra, og at flere ville gribe bogen som en slags flugt ind i andre verdener. Det sker tydeligvis ikke,’ skriver Åsa Linderborg i denne klumme med henvisning til lukningen af Arnold Buscks 29 forretninger i Danmark og et markant faldende bogsalg i både Sverige og Norge.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

6. maj 2020

Det var næsten symbolsk, at meldingen om Per Olov Enquists død få dage senere blev fulgt op af nyheden om Arnolds Buscks konkurs. Som om den gamle verden sætter punktum.

Når Danmark med ét slag mister 29 bogbutikker, bringer det forstyrrelser i »det litterære kredsløb«, som litteraturredaktør Peter Nielsen konstaterede her i avisen. Bybilledet forandrer sig, og det lokale kulturliv mister noget væsentligt.

Sverige har 290 kommuner, og i 134 af dem er der nu ikke én eneste boghandel. Samtidig styrtdykker bogsalget. Akademibokhandeln, som er den dominerende svenske bogkæde, har netop noteret et tab på 35 procent i sammenligning med samme uge sidste år.

Selv i Norge, som har faste bogpriser, lider boghandlerne. Især oversat skønlitteratur har det svært. Netboghandlen Adlibris, der kunne konstatere øget omsætning i pandemiens første uger, taber nu også terræn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Henrik Brøndum
  • Kristian Nielsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Bjarne Toft Sørensen
Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Henrik Brøndum, Kristian Nielsen, Maj-Britt Kent Hansen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Interessant at læse om, hvordan det er i Sverige; men det er nu ikke ganske parallelt. Vi har jo f.eks. indbygget armslængdeprincipper i kunststøtten, ligesom mediestøtten fordeles efter objektive kriterier.
Men det er klart, at bogbranchen har særskilte problemer, og her kunne man jo ønske, at boghandlerne i lighed med antikvarerne i Norden slog sig sammen om en online-portal.

Anders Sørensen

Litteratur er en måde at kommunikere på, åbenlyst. Som film, teater, TV er det. Kunst, hulemalerier. Grafitti. Youtube, Facebook.

Hvis folk ikke længere gider læse bøger, så gør de bare ikke det. Så får de "andre verdener" serveret på en anden måde. En måde, der ikke er ringere - selvom man af og til kunne forledes til at tro, at litteratur og bøger er hævet over andet kunstnerisk udtryk og formidling af liv og besidder en særlig form for magi.

Det gør litteratur ikke.

Samfundets - og især vores skolesystems - stedmoderlige behandling af litteratur lagde den i graven for mange år siden.

Kenneth Krabat, Kim Houmøller og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Steffen Gliese
Det har ikke noget med armslængdeprincippet at gøre, selv om vi selvfølgelig ville være langt værre stillet uden det princip.

Et er teori, noget andet er praksis.

De skildrede mekanismer gør sig også gældende herhjemme og har noget med et markedsmæssigt, ideologisk og evalueringsmæssigt pres at gøre.

Da vi ikke helt er underlagt de samme hysteriske tendenser i politisk korrekt retning, som de er i Sverige, vil det nok ikke herhjemme slå igennem i samme grad.

Kunstens institutioner indretter sig efter krav om markedsorientering, kundetilfredshed m.m, som det i stigende grad kræves fra kulturministeriets og fra de politiske partiers side (selv om der officielt er et armslængdeprincip).

https://kunstkritikk.dk/kunsten-samfundet-og-den-politiske-styring/
https://kunstkritikk.dk/kunsten-ser-mig-men-jeg-ser-ikke-den/

Morten Reippuert Knudsen

Sig Netflix op, det har jeg gjort.

De første mange år var der masser af godt amerikansk indie indhold samt smalle film der ikke var på engelsk. Det nu pist borte, såvel serier som film er nu dødssygt blockbuster metervare indhold af kun nyere dato - Deres algoritmer promoverer tillige deres egenproduktion og reel søge funktion er fjernet.

Jørgen Mathiasen

@Bjarne Toft Sørensen
Tak for henvisningerne. Det er en af de fast tilbagevendende punkter (topoi) i den offentlige debat (i DK) at blande kunst & kultur sammen, men her kunne man til sin lettelse læse en tekst, hvor det ikke sker. Man skulle lægge den på kulturministerens bord.

Målsætningen for danskfaget (opdateret 2019) er i hovedtræk, at eleverne skal fortsat læse litteratur (andres sprog) og træne deres eget sprog (skrive tekster), sådan at de får æstetiske og retoriske erfaringer. Det er en vedvarende målsætning, og så kan man altid diskutere, hvad man har opnået som samfund, når man i den offentlige debat ikke kan skelne mellem kunst og kultur.

Bjarne Toft Sørensen

@Jørgen Mathiasen
Som pensioneret gymnasielærer i bl.a. dansk og filosofi må jeg konstatere, at udviklingen inden for teknologi og medier, og den måde, de anvendes på i samfundet, for længst har overhalet de gymnasiale uddannelsers forsøg på at opdrage til debat på et kritisk, argumenterende og oplyst grundlag.

Selv på kulturministerielt niveau, niveauet for kommunal støtte til kultur og på det overordnede kulturpolitiske niveau har markedstænkning, instrumentel tænkning og vælgertække i praksis udhulet det værdigrundlag, som de gymnasiale uddannelsers dansklærere skal undervise eleverne på.

Man burde gøre eleverne bevidste om, at strategisk kommunikation, reklame og marketing i praksis har langt større betydning end dannelse, kunst og kultur på dannelsens, kunstens og kulturens egne betingelser.