Kronik

Pas på med spådomme om fremtidens krige. Vi risikerer, at de går i opfyldelse

Christian Kaarup Baron forsøger på baggrund af spinkle præmisser at spå om kommende kriser og krige. Desværre risikerer vi, at hans forsimplede, pessimistiske forudsigelser bliver selvopfyldende, skriver postdoc Tobias Liebetrau og professor i international politik Ole Wæver i dette debatindlæg.
Christian Kaarup Baron forsøger på baggrund af spinkle præmisser at spå om kommende kriser og krige. Desværre risikerer vi, at hans forsimplede, pessimistiske forudsigelser bliver selvopfyldende, skriver postdoc Tobias Liebetrau og professor i international politik Ole Wæver i dette debatindlæg.

Sara Houmann Mortensen

14. maj 2020

Burde vi have vidst det? Skulle vi have set det komme? De spørgsmål er blevet rejst over hele verden efter spredningen af COVID-19, lige som de er blevet det gennem historien, når samfundsomvæltende hændelser er indtruffet. Spådomme om fremtiden har altid været i høj kurs. Retrospektive spådomme er ofte endnu mere slagfærdige.

Lørdag den 2. maj bragte Information en kronik om forudsigelser om sikkerheds- og geopolitik, som vi føler os kaldet til at reagere på. Kronikken af Christian Kaarup Baron med rubrikken »Du kan lige så godt vænne dig til pandemier, krig og krise« tager ikke udgangspunkt i coronakrisen, men i stedet i klimaforandringerne.

Når vi finder anledning til at svare på kronikken, er det ikke, fordi vi er uenige i skribentens advarsel om, at klimaforandringer rummer stor risiko for at skabe både fødevarekrise og krig. Det er bestemt klogt at tage det med som yderligere argumenter for at føre en ambitiøs klimapolitik. Men vi har to overordnede problemer med kronikken samt en række mere konkrete indvendinger.

Det første overordnede problem angår typen af forudsigelighed. Baron lægger op til en form for automatik og nødvendighed i politiske udviklinger, der meget let kan lede os på vildspor. Hvis Danmarks officielle sikkerheds- og udenrigspolitiske planlægning blev tilrettelagt ud fra Barons principper, ville vi undervurdere betydningen af nye politiske udviklinger. Her tænker vi på ting som Brexit og Donald Trump, men også for eksempel Tyrkiets skiftende orienteringer over de sidste årtier eller de globale forskydninger i religions plads og betydning.

Hvis man vil bedrive politik, gør man klogt i at skærpe sin opfattelsesevne i forhold til andre aktørers politik. Men de af Barons forudsigelser, der ikke er banale, såsom at verden på et tidspunkt bliver ramt en ny pandemi og en fødevarekrise, de er i stedet geopolitisk enøjede. De hviler på en halvkvædet og bedaget forudsætning om international politik som et geopolitisk nulsumsspil, og heri ligger kronikkens andet overordnede problem.

Mennesker er komplicerede

Manchettens første sætning lyder: »Mange bilder sig ind, at fremtiden er uforudsigelig, men i virkeligheden er sikkerhedspolitiske forudsigelser ofte simple i deres natur.«

Men det er gudskelov ikke indbildning, at fremtiden er uforudsigelig. Fremtiden udfolder sig ikke pænt og jævnt efter menneskelige forudsigelser.

Der er imidlertid ikke nødvendigvis en modsætning mellem, at fremtiden er uforudsigelig, og at sikkerhedspolitiske forudsigelser skulle være simple i deres natur. Baron illustrerer fornemt selv, at simple sikkerheds- og geopolitiske forudsigelser står en enhver frit for. Hvorvidt læseren bliver overbevist af forudsigelserne, samt hvilken nytte de gør, det er en anden sag.

Det lyder fikst, når man byder ind med ’fem forudsigelige forventninger om fremtiden’. Det er imidlertid knap så svært at agere Nostradamus og spå om fremtiden, som det er at fremsætte rimelige endsige korrekte spådomme. Især politiske forudsigelser er komplicerede.

Ufrivilligt peger skribenten selv på dette, når han i forlængelse af Trumps forslag om at købe Grønland skriver, at »sikkerhedspolitiske overvejelser sjældent mere komplicerede end de mennesker, der foretager dem«. For mennesker og især vores relationer er altid komplicerede. Vi kan ikke fuldt ud bedømme, bestemme og udtømme, hverken os selv eller vores forhold til andre – heller ikke til Trump.

Forsimplet præmis

Barons grundlæggende påstand er, at i takt med at konsekvenserne af klimaforandringerne strammer til, vil vores bestræbelser på at holde freden blive presset af et geopolitisk nulsumsspil, der er en uvægerlig konsekvens af disse forandringer.

Det er dog ikke givet, at det forholder sig sådan. Det geopolitiske nulsumsspil er tværtimod bare den præmis, Baron opstiller for sine forudsigelser. En præmis, der ikke rummer meget plads til den usikkerhed og kompleksitet, der omgærder sikkerheds- og geopolitik, fordi det netop ikke kan adskilles fra mennesker og deres relationer. Til gengæld får den simple præmis kronikkens fem geopolitiske eksempler til at fremstå både forudsigelige og uløselige.

Han forudsætter desuden, at håndteringen af klimaforandringerne overhovedet bliver geopolitiske. Inden for vores fag, studiet af international politik, er en af de overvældende indsigter fra de seneste årtier, hvor fleksibelt det er, hvorvidt ’spillet’ omkring en given konflikt bliver af den eller den anden type. Bliver en udfordring håndteret som geopolitik, økonomi eller slet ikke?

Mange udfordringer har haft karakter af, at de kunne føre til konfrontationer, men aldrig gjort det. Det er ikke altid på grund af menneskehedens gode intentioner. Nogle gange undgås en konflikt, fordi parterne netop forudsiger den, og kan se, at det er kontraproduktivt at investere i en nytteløs optrapning, og så holder man den på et lavere blus uden nødvendigvis at kunne løse konflikten – for eksempel som i Arktis og Norden, der forblev et lavspændingsområde under Den Kolde Krig, og den globale tilgang til atomar kontrol i det hele taget.

Ved andre lejligheder bliver en geopolitisk konflikt trumfet af andre interesser. Et eksempel på dette er 1990’ernes mange etniske mindretalskonflikter i Østeuropa, der dengang blev fremskrevet som flere håndfulde jugoslavienskrige. Men parterne prioriterede i stedet EU-medlemskab.

Atter andre konflikter bliver ikke til noget, ganske enkelt fordi parterne ikke har kræfter, tid eller fokus – ofte fordi de er optaget af andre konflikter, de prioriterer højere. Kort sagt kan man ikke se på en konflikt og derfra konkludere, at der kommer en krig.

Forældet logik

Kronikkens logik minder faktisk i forbløffende grad om geopolitik, som den blev forfattet i de første årtier af det tyvende århundrede. Tidens forfattere så på geografi og teknologi og forudsagde med stor sikkerhed, hvordan fremtiden ville blive. En geopolitiker, Halford Makinder, pegede på landmassers centralitet og udrullede en helt nødvendig fremtid, mens en anden, Alfred Thayer Mahan, satte havene i centrum og forudsagde fremtiden med lige så stor sikkerhed. Bare en anden fremtid.

Kronikken illustrer altså, at simple sikkerheds- og geopolitiske forudsigelser trives. Men det er problematisk, for pessimistiske og deterministiske forudsigelser som »skal man uddrage en overordnet lære af disse fem nedslagspunkter, så er det, at verden i fremtiden vil være både farligere og mere usikker, end vi har været vant til« risikerer at blive selvopfyldende.

Hvis alle som Baron antager at intens, militariseret konflikt er det givne resultat af klimaforandringer, så øges sandsynligheden for, at fremtiden bliver netop sådan. Det er således ikke risikofrit at spå om fremtiden. Slet ikke, når det er den sikkerheds- og geopolitiske fremtid, der er tale om.

Tobias Liebetrau er postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og Ole Wæver er professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
  • Karsten Nielsen
  • Anders Olesen
  • Randi Christiansen
  • Rasmus Knus
  • Poul Erik Pedersen
Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani, Karsten Nielsen, Anders Olesen, Randi Christiansen, Rasmus Knus og Poul Erik Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

Ja fremskrivninger og dynamiske effekter skal man passe på med. Med mindre man er Gud. Og selv i den kontekst blev vi givet fri vilje - godt nok til at vælge mellem 'ondt' og 'godt', men alligevel. Der er heldigvis plads til forbedring, og vi kan lære af fejltagelserne. Med internettet kan man ligefrem tale om et oplysningskvantespring, som, hvis det udnyttes fornuftigt, burde være til stor hjælp med at forhindre dystre forudsigelsers virkeliggørelse.

Claus Bødtcher-Hansen

14/maj/2020

Ja, som jeg ser det, kan du have ret ...

Englænderne har en talemåde,
"What you name, you call ...", hvilket
vil sige,"Det, du taler om, får du" ...

Eller: Det, du postulerer, skaber du ...

Så man (m/k) skal tænke sig om :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Jeppe Lindholm

Vil det så sige, at hvis vi bare tror hårdt nok på at udfordringer med klimaforandring, ressourceoverforbrug, samt overbefolkning vil blive løst fredeligt og i al fordragelighed, så kommer det til at ske?

Det er vist helt fint, at forsvarsbudgettet de kommende år får en milliard indsprøjtning. Bare sådan for at understøtte troen.

Claus Bødtcher-Hansen

14/maj/2020

Jeppe Lindholm

At tro på noget,
er ikke det samme som
at tale om det, endsige
at postulere (på) det :-) !

Venlig hilsen
Claus

jan henrik wegener

Tro kan vel i nogle tilfælde virke som de kendte "selvopfyldende spådomme". Men der kan andre gange være den modsatte virkning: Det alle tror sker ikke. Især kan det gælde "troen på den store gevinst".

Randi Christiansen

@claus - kvantefysikken viser, at vi interagerer med materien ved vores blotte tilstedeværelse. Vi ved også, at tanker og følelser påvirker vores fysik. Alt interagerer med alt i et univers, hvis indre og ydre grænser ikke kendes. I daglig tale 'som du sår, høster du' - en permakulturel lovmæssighed, som går dybere end de fleste nok har noteret sig. Men en opvågnen er i gang. Træd varsomt, alt har effekt - også dit indre liv. Så nej, tanker er ikke toldfri.

Poul Erik Pedersen

Randi Christensen 11.47:
Hvordan oversætter vi så denne indsigt til en diskussion af mål og midler, i forbindelse med udenrigs- og sikkerhedspolitik?
mvh. poul.

Randi Christiansen

Tjah, godt spørgsmål poul - udgangspunktet må være, at (selv)erkendelse er den første vej til forbedring.

Det forholder sig nemlig således, at den største forhindring for ret handlen er i vore egne mere eller mindre uoplyste sind. Som i : tænd lyset i stedet for at famle videre i et mørke af egoisme og grådighed. Som er resultatet af frygt, som igen er resultatet af uvidenhed om de permakulturelle lovmæssigheder, der styrer vore liv, hvad enten vi vil det eller ej.

Det er os selv, der bestemmer. Man siger, at vi har de ledere, vi fortjener. Og det er der noget om. Men vi kan ikke agere efter viden, vi ikke har. Derfor er vi i en evolutionsproces og må til tider lide under endog meget hårde belæringer, dvs konsekvenser af f.eks. uvidenhed.

I takt med at vi får øje på de iboende lovmæssigheder, på hvordan alt, interagerer med alt, vil løsningerne fremstå.

Så hvis du spørger om, hvad jeg vil foreslå, så kunne man til en begyndelse have en international
Pow-Wow, hvor vi alle med vore eso- og eksoteriske ledere i front fordomsfrit lytter til hinanden og mediterer over, hvordan udfordringerne løses. En happening, som selvfølgelig skulle live transmitteres.

Bare en mindre time out på måske en uges tid + ÷ . Det har vi tid til.

Det er et arbejde, som allerede foregår i forskellige sammenhænge, men det kunne være spændende at opskalere til hele banden lige fra paven til trump til gates, big pharma og finance til den jævne borger. Men det tør de nok ikke - altså bortset fra den jævne borger, som bærer den tungeste byrde.

Randi Christiansen

Og hvis jeg skal være endnu mere lavpraktisk og konkret er mit forslag, at den økologiske bæreevne i planetens biotop/habitater kortlægges ifht indbyggernes behov for føde, klæder og bolig. Så ved vi, hvad vi har at rutte med. Men det forudsætter selvfølgelig et andet bevidsthedsniveau end det nuværende. Noget en global Pow Wow måske kunne være med til at rette op på.

Så i går en film om woodstock, hvor den republikanske bonde, som lagde jord til festivalen, berømmede, at de mange unge mennesker lykkedes så fornemt med at bevare en god og hjælpsom stemning. Det er en bedrift, når der som her var tale om tæt på 1/2 mio mennesker. Som på trods af yderst primitive forhold og voldsomme uvejr alligevel bevarede roen og god orden. Det var i den glade hippietid og med forrygende musik. Men det kan altså lade sig gøre.

Niels Duus Nielsen, Hanne Utoft og Klaus Holte anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Wæver & Liebetrau spørger først om vi burde have været vidende om Covid-19 pandemien. Vi vidste det godt og har vidst det længe, men med alle de andre problemer vi står overfor, var pandemierne gledet "sådan lidt" i baggrunden. Da pandemien nåede til Danmark var man ikke forberedt.

Pandemier har ligget i kortene længe, og de fleste forskere var enige om at det kun var et spørgsmål om tid. Ligesom de fleste forskere er enige om, at hvis vi ikke gør noget seriøst anderledes end vi gør nu, så går det væsentligt mere galt end Covid-19 engang i fremtiden.

At spå om fremtiden som Baron gør, er som W&L påpeger ikke nemt. Jeg plejer at visualisere problemet med at pege med en meget lang tynd pind ud i mørket, og håbe på at enden af pinden derude i mørket rammer det man forsøger at finde ud af. Jo længere ud man prøver at pege, jo mere svinger pinden ud til siderne, og jo mere unøjagtigt bliver ens resultat.

Det er dog langt fra så umuligt at forudsige fremtiden som W&L prøver at få det til at lyde. Der er ikke mange som tvivler på at Solen står op igen i morgen, eller at det bliver vinter igen senere på året. Hvis et menneske ikke får noget at spise er der heller ikke mange som vil spå at mennesket overlever.

Det sidste eksempel lyder måske barskt, men både Baron og W&L nævner det som W&L kalder "banalt", værende den fødevarekrise menneskeheden uvægerligt står overfor. Personligt har jeg svært ved at se det banale i at dette århundrede med meget høj sandsynlighed vil resultere i en massiv decimering af klodens befolkning. Milliarder af mennesker vil dø af sult fra omkring 2030-2050 og frem mod 2100.

Lad mig forklare med et mindre pompøst ordforråd end det de andre bruger:

Et menneske skal bruge energi for at leve. Den energi får vi via vores kost, og kun via vores kost. Et menneske kan ikke samle energi fra sollys, sådan som en plante gør. I stedet spiser vi planterne, eller spiser et dyr som har spist en plante. Ergo skal alt den energi klodens befolkning har behov for komme fra Solen, og gå via en plantes fotosyntese, hvor den den lagres kemisk i form af sukker. Det er dette sukker fra planterne, plankton mm. som skal holde ikke alene menneskeheden, men også alle andre pattedyr, insekter, fisk, bakterier, svampe mm. i live.

For ca. 12.000 år siden levede mennesker som samlere og jægere. Vi levede af det naturen havde at tilbyde, og vi producerede ikke føde selv. Dengang mener man at kloden kunne holde få millioner mennesker i live. Fødekæden som leverede energi til de relativt få mennesker fungerede til gengæld ligesom den gør i dag, og som den har gjort siden meget tidligt i Jordens historie.

Den bedste måde at få energi tilgængelig i fødekæden er derfor at have så mange plante biomasse som muligt. Da menneskeheden for 12.000 år siden begyndte at mangle næring, startede man med at dyrke planter selv. Man kultiverede jorden på basis af de ting naturen havde lært mennesker. Dette medførte en væsentligt større mængde energi tilgængelig som mad og dermed muligheden for et stigende befolkningstal, men for at lave plads til landbrug var man nødt til at fælde skov. Skov optog dengang mere energi fra Solen en hvede eller ris man dyrkede, så den samlede mængde energi tilgængelig for biosfæren faldt, og det gør den stadig. Hurtigere i dag end nogensinde før.

https://www.pnas.org/content/112/31/9511

Efter anden verdenskrig tog denne udvikling for alvor fart. Industrialisering af landbruget vha. fossil energi, kunstgødning, pæsticider, kunstvanding mm. gjorde at der var plads til at befolkningen kunne vokse yderligere, men de færreste bekymrede sig undervejs over, at dele af videnskaben var begyndt at få øje på, at festen ikke kunne fortsætte for evigt.

I dag er vi 7,8 milliarder mennesker og langt over planetens naturlige bæreevne. I dag bliver halvdelen af klodens beboelige landområder brugt til at producere mad. Over 96% af den biomasse som udgøres af andre pattedyr end mennesker er del af produktionen af mad. Lad lige den sive ind. Under 4% af det vi normalt kalder dyr er tilbage i det vi kalder naturen. Alle andre de "dyr" lever deres liv under menneskelig kontrol, med det formål at mad havner på alle tallerkenerne.

Landbruget plejer at være dem man nutildags betrager som nogle af de store økosyndere, men hvis ikke der fandtes 7,8 milliarder mennesker at brødføde, så ville der ikke være noget landbrug. Hvis du er uenig i det, så bevis det ved at producere din mad selv, eller lad være med at spise noget. Så forsvinder landbruget af sig selv, ligesom industrien forsvinder, hvis vi holder op med at købe de varer den producerer. Her snakker vi ikke kun smartphones, men også f.eks. det lokumspapir alle hamstrede i de første dage af pandemien. Lokumspapir?

Kan vi ikke gøre det bedre? Næppe.

Vi har ikke længere mulighed for at gå tilbage til at være samlere og jægere. Dyrene står i stalde og på marker, og selv hvis vi slap dem fri, så ville biosfæren naturligt og bæredygtigt ikke kunne holde liv i mere end få promille af den nuværende globale befolkning i løbet af kort tid.

Hvis vi holder op med at køre industrielt landbrug, og f.eks. gik over til "økologisk" landbrug ville vi globalt kun kunne producere halvt så meget mad som nu. Dvs. mad til mindre end halvdelen af Jordens befolkning. Hvorvidt vi vil se det i øjnene eller ej, så er naturen i dag en stor mad maskine. Vi har malet os selv op i et hjørne, og ingen kan helt sige sig fri fra at have været en del af denne proces, selvom nogle har været langt mere grådige end andre.

Dette problem kan synes "banalt" for W&L, men resultatet bliver at ingen tør forholde sig til elefanten i rummet. I stedet venter vi på at Moder Natur svinger jernnæven. Det vi oplever med Covid-19 kan vi opfatte som et blidt pust i øret fra hende, i håb om at vi vågner op. Der skal nok komme flere advarsler, men det når ikke at blive mange.

Elefanten er befolkningtallet og energi. Ligemeget hvordan man skærer sagen, og ligemeget hvor på det politiske spektrum man befinder sig, så kan man ikke bryde naturlovene. I dag bruger vi ca. 1/3 af alt den energi vi bruger globalt på at lave mad. Over 90% af den energi kommer fra fossile kilder, og som filmen "Planet of the Humans" forsøger at fortælle, så har vi intet reelt alternativ til dem.

https://www.youtube.com/watch?v=Zk11vI-7czE

Vi kommer til at løbe tør for energi og uden energi ingen mad. Misforstå mig ikke. For at sige det ligeud, så er det noget lort, og ikke den slags lort man kan gøde med.

Filmen blev voldsomt upopulær blandt os "økoflippere" og "klimatosser" fordi den pegede på elefanten og dermed ramte noget ømt. Hvordan får vi reduceret befolkningstallet med 6 milliarder uden nul-barns politik eller andre frygtelige tiltag? Det gør vi ikke. Selv hvis vi forbød børn i morgen, ville det naturlige frafald i befolkningen ikke være nok, selv med en pandemi som den vi oplever nu. Derudover ville Verden være meget fattig uden børn.

W&L advarer mod at spå, fordi spådommene så kan gå i opfyldelse, hvilket er en underlig overtro, eller en slet skjult trussel. Det mennesker som W&L, økoflipperne, vækstøkonomerne, forældrene mm. ikke vil indse er at det ikke er spådomme, men et uundgåeligt billede af fremtiden. Måske W&L ikke har lyst til at tænke tanken så meget til ende, at de skal huske det de formentlig har lært engang om civilisationer og hvad der typisk sker med dem, når ressourcerne bliver knappe. "Typisk", som i altid.

Når jeg siger ting som disse i det videnskabelige miljø, så er der selvfølgelig ikke nogen som på et reelt videnskabeligt plan kan sige mig imod. I stedet ser folk på deres sko, eller de siger at jeg skal huske at tænke positivt, men der er ikke næring i positive tanker. Alligevel skal jeg prøve: Når du og/eller dine børn en dag er ved at dø af sult, fordi ingen gjorde noget, fordi ingen kunne gøre noget, så husk på at vi har levet i den periode af menneskets historie, hvor vi havde den højeste materielle levestandard nogensinde. Hvorvidt det har gjort os lykkelige er en anden sag. Og så husk på at det er tosset at frygte døden, fordi det mere er selve processen med at dø, der hvor man stadig er i live, som er ubehagelig. Så vidt vi ved.

Morten Balling,
M.Sc. Bæredygtig Bioteknologi.

Niels Duus Nielsen, Hanne Utoft, Klaus Holte, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Så det, du siger morten, er, at planetens reelle bæreevne for mennesker er knap to mia?

Interessant - for der kommer vi nok ikke frivilligt ned i tide? Eller hvad? Hvis du skulle foreslå noget, hvad kunne det så være?

Morten Balling

@Randi

Jonathan Franzen skrev for nylig et essay i the New Yorker, som blev modtaget ligesom Planet of the Humans, og som jeg synes er inde på noget.

https://www.newyorker.com/culture/cultural-comment/what-if-we-stopped-pr...

Hvis du vil forstå mekanismen i det så se filmen, hvis du ikke allerede har set den. Hvis du kun vil have svar på, hvorfor vi ikke bryder os om at se tingene i øjnene, så hop til ~ 47:41 og hør Sheldon Solomon forklare det. Her er et link hvor filmen er spolet frem:

https://youtu.be/Zk11vI-7czE?t=2861

Held og lykke med at få folk til at se dét i øjnene, selvom det Sheldon siger bygger på solide reproducerbare videnskabelige forsøg.

Randi Christiansen

Tak morten, du er trods alt ikke så dystopisk som dr. guy mcpherson, der forudsiger, at jorden i nær fremtid ryger ud af sin komfortzone ifht solen og derfor anbefaler os, at nyde den sidste tid, vi har.

Jeg forstår dig således, at der ingen vej er uden om at reducere det økologiske tryk til 2 mia individer. Valget, vi har, er hvordan det skal ske. Er det korrekt forstået?

Morten Balling

@Randi

Du kan lave følgende meget grove regnestykke, hvis du ser bort fra variation i alder i den globale befolkning:

Der dør globalt ca. 50 millioner mennesker om året af mere eller mindre naturlige årsager. Hvis man holdt op med at få børn i morgen ville befolkningen dermed falde med 500 millioner pr tiår. Dvs. at vi ville være nede på 4 milliarder (meget gamle) mennesker i 2100. Det er ikke nok.

Jeg er helt bevidst om at det lyder dystopisk, men er det ensbetydende med at vi ikke bør forholde os til en uundgåelig fremtid? Måske. Jeg kan fortælle hvad der kommer til at ske, hvis vi fortsætter med næsen i plovfuren, og jeg kan fortælle at de teknologiske løsninger alle tror på nu ikke fungerer i global målestok. Hvad man vælger at bruge den information til politisk kan jeg ikke svare på. Det synes mange er ukonstruktivt, men hvis jeg gør opmærksom på at hjulboltene på din bil sidder løse, er det så ensbetydende med at det også er mig som skal spænde dem?

Har det ikke undret dig at det eneste der er kommet ud af klimaforhandlingerne er en hensigtserklæring? Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode hensigter, og man får ikke mange stemmer på at gå ud og sige at der rent fysisk ikke er nogen mulig løsning. I stedet peger man på tal og viser hvor godt det går med den danske energiproduktion, og så kalder man den grøn. Faktum er bare at en stor del af den "grønne" energi kommer fra afbrænding af biomasse, eller det man i daglig tale kalder træer. En stigende del af den biomasse man brænder af importeres. Biomasse er "smart" fordi det teoretisk ikke giver mere CO2, men praksis er en anden. Hvis vi allerede nu ved at vi ikke har energi nok i biomassen til at brødføde befolkningen, skal vi så begynde at bruge den på gulvvarme og fladskærme? Åbenbart.

Et andet eksempel på et teknologisk fix som alle tror på, men som ikke er realistisk er elbiler. Det kan ikke lade sig gøre at erstatte alle biler, lastbiler og busser med batteridrevne af slagsen. Det er der simpelthen ikke tilgængelige grundstoffer nok til. Kontraargumentet her er at så finder "vi" bare ud af at lave nye batterier som bruger andre grundstoffer, men det er utopisk ønsketænkning. Det er et hypotetisk og usandsynligt fix af et fix som ikke virker allerede før det første fix er iværksat. Vindmøller? Det er der ikke grundstoffer nok til. Atomkraft? Det har det med at gå grusomt galt, men ser man bort fra det, så kan man se på hvor meget kobber (et grundstof) vi skulle bruge på at trække kabler og ledninger nok til en elektrificeret planet. Kobber er allerede nu ved at være et af de grundstoffer vi begynder at mangle.

Fælles for alle de teknologiske fix er at vi ikke har dem endnu. De skal bygges først. Det tager lang tid, og det kræver enorme mængder energi som er den som i første instans er vores primære problem.

Hvad vil jeg foreslå?

Mit bedste bud er at bruge nogle flere ressourcer (det nogen kalder penge) på at forske amok i fusion, i håb om at det kunne komme til at fungere. Det er ydderst tvivlsomt. I mange årtier har det været 20 år ude i fremtiden, og det er det stadig.

Vi kan ikke redde alle. Nogle kommer til at dø, men jo længere vi venter, jo mere stejlt kommer det til at gå ned ad bakke om ikke ret mange år, så jeg vil også anbefale at vi får fingeren ud.

Frem for alt så er vi allesammen nødt til at lære at bruge færre ressourcer. Man kan jo starte med at google sig frem til, hvordan men lever bæredydgtigt. Ikke sådan noget med at købe øko bøffer eller "grønne" dieselbiler. Prøv at finde en opskrift på hvad det reelt vil sige at man lever bæredygtigt. Den findes så vidt jeg ved ikke, og tro mig, jeg har ledt efter den.

Måske findes den ikke fordi det første spørgsmål den rejser er om nogen mennesker har ret til flere af de sparsomme ressourcer end andre. Da jeg var barn og skulle dele en sodavand med min lillebror så kunne vi godt se det fornuftige og retfærdige i at den ene delte sodavanden i to glas, og at den anden derpå valgte først. Sådan virker det ikke helt når børnene bliver voksne.

Niels Duus Nielsen, Hanne Utoft og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Tak morten - fusion? Hvordan løser det problemet, som du skitserede, med mad nok til alle?

Og hvordan er man nået frem til, at planetens bæreevne rækker til 2 mia individer? Er det med nuværende økologiske tryk? Og hvis ikke, hvilket så?

Udsagnene i nedenstående tekst kopieret fra facebook forvirrer mig samtidig med, at de forekommer logiske. Kan du hjælpe med en afklaring?

Det er lagt op af jette anne marie hansen, og når jeg citerer hele teksten, er det fordi, man på hendes side ikke kan kopiere linket, og opslaget er nu væk. Men du kan stadig finde det på hendes eget site.

"Se! Her er en af disse klima-løgne, der bør få jer alle til at spærre øjnene op og indse, at der GRUNDLÆGGENDE er tale om løgn og propaganda!
Læst i Politiken:
»39 procent er CO2-udslippet i EU og Storbritannien faldet i april i forhold til sidste år, siger tænketanken Ember«.

Som det første vil man bemærke, at CO2 omtales som en slags forurening - et "udslip". Ligesom radioaktivitet og olieforurening f.eks.. I givet fald er dit åndedrag og dine prutter også forurenende "udslip". Eller også er vi ofre for propagandistisk sprogbrug. ... Lad os overveje om det kunne være tilfældet.
Den uudtalte præmis for oplysningen er påstanden om, at CO2 skaber global opvarmning og at det derfor har en stor relevans at udledningen er faldet med 39 procent i EU og Storbritannien.
Man kan spørge sig, hvordan de overhovedet har målt det?? Den menneskeskabte CO2-udledning udgør som bekendt 4 procent af den samlede CO2-udledning. (Termitter står til sammenligning for 8 procent af den samlede CO2-udledning). 39 procent af 4 procent svarer til ca. 1,5 procent af den samlede CO2 udledning. CO2-koncentrationen over EU og Storbritannien skulle altså være faldet med cirka halvanden procent. Jeg tvivler på at noget sådant kan måles objektivt i atmosfæren.
Hvad mere er: Jeg tvivler stærkt på at et fald på 1,5 procent betyder en flyvende fis for nogetsomhelst. Ja, hvordan kan det overhovedet have nogen betydning at sætte himmel og jord i bevægelse for at skære ned på menneskets sølle 4 procent af CO2 udledningen? Det kan det jo ikke. Man skulle meget hellere give termitterne et spark i tøven - med deres 8 procent mener jeg... Så hvad handler al den meningsløshed om? Den handler selvfølgelig om, at det simpelthen er LØGN af CO2 skaber global opvarmning.
Vidste I f.eks. at CO2 koncentrationerne under sidste mellem-istid var HØJERE end den er nu? Hvor der ikke var mennesker, der brændte fossiler af. Sådan er det.
Sandheden er, at det overhovedet ikke gør hverken os eller naturen noget godt, at skære ned på vores sølle 4 procent af CO2 udledningen. Det er LØGN af CO2 overhovedet skaber global opvarmning. Men vi bliver løjet for. Og DET har betydning!"

Morten Balling

@Randi

Fusion fordi det vi mangler allermest er energi, og fordi vindmøller, solceller og biobrændsel som sagt ikke kan skaleres op til at fungere på global målestok, selv tilsammen. Det kan fusion måske, men det er absolut ikke nemt at få til at virke. Det løser heller ikke problemerne med elbilernes batterier og mange af de andre ting jeg har nævnt.

Lidt simplificeret kan man sige at alt det rod vi laver skal man bruge energi på at rydde op efter. Når vi f.eks. graver fosfor op af en mine og bruger den til gødning, så havner den før eller siden i havet. Ikke så meget ved udsivning fra markerne, men fordi mennesker udskiller det meste af den fosfor vi spiser i den anden ende. Planterne på marken suger fosforen op af jorden og så høster vi planten og guffer den i os. Man kan godt samle alt den fosfor som havner i havene sammen igen, men det kræver energi, og jo mere man spreder den brugte fosfor ud, jo mere energi skal man bruge på at samle den sammen igen. Stort set alle de grundstoffer vi graver op af jorden havner i naturen som affald før eller siden fordi genbrug er "for dyrt". Man kan genbruge grundstofferne, men det kræver energi, og man kan ikke genbruge dem 100% så der går altid noget tabt hver gang man genbruger dem. Fosfor havner i jorden igen så vi kan grave den op igen, via det man kalder fosfor kredsløbet, men det tager mange millioner år. Selv sådan et grundstof som jern begynder der potentielt at være problemer med.

Overordnet kan man derfor sige at det hele er bygget op af en vis mængde atomer vi kan møblere rundt på, hvis bare vi har energi nok til rådighed. Det har vi haft med fossil energi, men udover at vi derved har hævet CO2 indholdet i atmosfæren ca. 30% de sidste 100 år, så har vi brugt halvdelen af olien. Den halvdel man skulle bruge mindst energi på at udvinde, så det er den mindre gode del som er tilbage. Samtidig stiger vores energiforbrug. Mest fordi vi bliver flere, men til dels også fordi vi forbruger mere pr menneske.

Mennesker bruger energi på to måder. Internt og eksternt.

Den interne energi er den vi bruger inde i kroppen til vores stofskifte. Hvis du sidder stille ned og lader være med at tænke, så bruger din krop ca. 100 W på at holde systemet kørende. Hvis du tænker så bruger du cirka dobbelt så meget, og hvis du spurter afsted i løbeskoene så bruger kroppen meget mere end 100 W. Watt er det samme som Joule pr. sekund. Hvis vi optimistisk antager at menneskeheden sidder stille og tænker på ingenting, så bruger vi samlet:

100 Joule/sekund * 3600 sekund/time * 24 timer * 365 dage/år * 7,8 milliarder = 25 Exa Joule om året.

Da vi ikke sidder stille i virkeligheden er tallet højere, og hvis vi kommer til at erstatte maskiner med manuelt arbejde, fordi vi ikke har energi til maskinerne, bliver det interne energiforbrug væsentligt højere.

Den eksterne energi er den energi vi bruger udenfor kroppen. I meget gamle dage, før vi lærte at brænde træ og kul, brugte vi kun intern energi, men så lærte vi at lave bål. Når du brænder træ så frigives den energi planterne har optaget fra solen og lagret kemisk i planten som sukker. Det er den samme proces som sker i kroppen når vi bruger plantens energi internt. Energien frigives som varme og den kan vi bruge. I dag bruger vi ca. tæt på 600 exa joule om året på alt muligt, men ca. 1/3 eller ca. 200 exa joule går til landbrug, gødningproduktion, transport af fødevarer, kølediske, komfurer, ovne, osv. Sagt på en anden måde. For hver 100 watt vi bruger i kroppen, bruger vi flere gange så meget energi på at have mulighed for at proppe noget i løgnehalsen.

Hvis du ser på tallene, så er det tydeligt at vi ikke kan bruge det vi planter på markerne til at erstatte fossil energi. Selv hvis vi holdt op med at spise dyrene. Vi kan ikke lave flere marker fordi der ikke er mere plads, og vand er en mangelvare mange steder.

Der er lavet mange estimater på bærekapaciteten for menneskeheden. De svinger fra under en milliard op til nogle helt vanvittige bud som 1000 miliarder. Når jeg siger ca. 2 milliarder, så er det fordi mine modeller havner der. Disse modeller forudsætter dog at vi "opfører os ordentligt og dør af sult som vi skal" uden at nogen begynder at slås om maden, eller begynder at spise hinanden. Sådan har vi ikke opført os gennem historien, så vi kommer formentlig længere ned end 2 milliarder inden tallet stabiliserer sig engang i næste århundrede. Jeg tror ikke Homo sapiens uddør. Vi er mere tilpasningsdygtige end kakerlakker, for at bruge et populært eksempel.

Mine modeller er relativt komplicerede at forklare, men de bygger på noget af det jeg beskriver ovenfor. Helt overordnet bygger de på, hvor meget energi som går ind i biosfæren via fotosyntese, samt hvor meget gødning mm. vi har til rådighed, og så holder jeg resultaterne op mod bla. kendte data for kulstof kredsløbet. Når man laver sådan en model, så bør man starte med at føde modellen med tallene fra f.eks. år 1900, og så lader man modellen udregne udviklingen indtil i dag. Hvis modellens udregninger passer med virkelighedens data, så kan man lade modellen regne videre på hvad der sker i fremtiden, i det man kalder et "business as usual" scenarie, altså et scenarie, hvor der ikke opstår atomkrige, ebola pandemier eller større meteornedslag. Det er det jeg sammenligner med at pege ud i mørket med en lang pind, men man kan til dels konstruere modellen så pegepinden ikke er helt så flexibel, hvis man tænker sig godt om.

Når modellen virker, så kan man også bruge den til at beregne andre scenarier. F.eks. hvad der sker hvis vi holder op med at spise kød. Der er ikke noget scenarie hvor vi kun skal bruge halvt så meget energi for at kroppen kan overleve.

Niels Duus Nielsen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Tak morten, for din udredning af komplicerede sammenhænge. Jeg vover alligevel at spørge dumt. Skal jeg forstå dit svar sådan, at dit beregningsparameter, for hvor mange individer der vil kunne opretholde livet her på planeten, er det absolut nødvendige minimum af føde, klæder og bolig i den enkelte biotop/habitat? Jeg er helt klar over, at den omstilling er så stor, at viljen på nuværende tidspunkt nok ikke er tilstede. Mit spørgsmål er derfor, om det ville være muligt, såfremt viljen var tilstede?

Og måske lige så dumt, men det ville betyde meget for mig, hvis du vil response på jette hansens udsagn.

Morten Balling

@Randi

"Skal jeg forstå dit svar sådan, at dit beregningsparameter, for hvor mange individer der vil kunne opretholde livet her på planeten, er det absolut nødvendige minimum af føde, klæder og bolig i den enkelte biotop/habitat?"

Ja, det er korrekt. Bæredygtighed er et ord som er blevet skamredet i alle mulige sammenhænge, men det var egentlig Brundtland som introducerede ordet. I rapporten blev bæredygtig defineret som "skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov". Sagt på en anden mere "kynisk" måde er en bæredygtig levevis en som kan blive ved "i det uendelige". Hvis den ikke er bæredygtig så kan du ikke opretholde liv i det lange løb.

Ift. til Jette Hansen. Jeg tror hun er et godt eksempel på:

https://en.wikipedia.org/wiki/Dunning%E2%80%93Kruger_effect

Lad os tage ét af hendes udsagn:

"Vidste I f.eks. at CO2 koncentrationerne under sidste mellem-istid var HØJERE end den er nu?"

Det var den ikke:

https://climate.nasa.gov/climate_resources/24/graphic-the-relentless-ris...

Når du læser sådan noget, og tænker at det var ligegodt satans, så undersøg om der er noget om påstanden. Især hvis påstanden ikke er ledsaget af en eller anden reference, typisk en videnskabelig artikel.

Brug Google Randi, men husk at være skeptisk. Husk også at undersøge dine kilder. Hvis der står en flink ædre dame på Youtube og siger at global opvarmning er en skrøne, så google hende, og hvis du så finder ud af at hun er financieret af kulindustrien, så skal du nok hæve de skeptiske øjenbryn endnu mere. Her snakker jeg ikke om Jette Hansen. Jeg kender hende ikke. Til gengæld kan jeg vise dig talrige andre eksempler på "troværdig" propaganda, som ikke holder til lidt dybere analyse.

Global opvarmning er et reelt problem, og det skyldes menneskers handlinger. Global opvarmning er langt fra det eneste menneskeskabte problem vi står overfor:

https://en.wikipedia.org/wiki/Planetary_boundaries

Og jeg kunne tilføje et par stykker mere til listen. Se global opvarmning som et symptom på en syg biosfære.

Niels Duus Nielsen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Randi Christiansen, Trond Meiring og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

Gode indspark, Morten Balling (og Randi Christiansen) - et andet fremtidsscenario kunne være at klimaforandringer og ressourcekatastrofer m.m. efterlader ret få grupper af Homo Sapiens tilbage på en lidt anden planet end dén, vi kender, hvorpå ressource-, dele- og lavpraktisk, cirkulær økonomi udvikles.

Morten Balling

@Hanne Utoft

Ja, det er det jeg mener med at vi formentlig skal under 2 milliarder undervejs, men det er 100% gætværk hvordan det vil gå i praksis.

Personligt tror jeg det kommer til at minde om en postapokalyptisk film i en periode, men selv hvis det lykkes Homo Sapiens at få lukket sig selv ned, så vil evolutionen hoste op med et nyt forslag, og noget tyder på at selvom evolutionen er blevet bombet tilbage af meteornedslag og økologiske katastrofer før, så går udviklingen i retning af mere og mere komplekst liv. Hvem ved, måske er planeten en dag befolket af væsener som forstår hvordan man passer på den. Der er mange millioner år tilbage af planetens levetid, selvom selv den en dag vil blive opslugt af Solen når den svulmer op til en rød kæmpestjerne. Se på det positive. Dér er vi ikke nået til endnu.

Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Igen mange tak for din hjælp morten. Jeg forstår, hvad du siger om gamle damer men alligevel, vil du ikke nok også godt forholde dig til følgende påstand, da jeg har en personlig samtale igang med jette, som i øvrigt er et herligt menneske, som jeg holder meget af

"Den menneskeskabte CO2-udledning udgør som bekendt 4 procent af den samlede CO2-udledning. (Termitter står til sammenligning for 8 procent af den samlede CO2-udledning)."

Morten Balling

@Randi

(En dag når jeg samler alt det her sammen i en bog skal bogen hedde "@Randi" ;)

"A meme shared hundreds of times in multiple posts on Facebook and Twitter claims that termites produce 10 times more carbon dioxide than humans in a single year. The claim is false; scientists estimate termites’ carbon emissions are approximately one-tenth of those created by humans."

https://factcheck.afp.com/its-other-way-around-termites-produce-approxim...

Det tog mig under fem sekunder at google mig frem til. Jeg søgte på:

"termites produce more co2 than humans" + enter

Niels Duus Nielsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Tak morten, men nu er det jo ikke nok at google vel. Man skal også kunne skelne mellem falsk og korrekt info. Derfor spørger jeg dig.

Morten Balling

@Randi

Det var kærligt ment, det med bogtitlen :) Btw. Findes Niels stadig her i debatten? Jeg savner nogle af vores mere "metafysiske" debatter.

Det er svært at finde ud af hvad som er sandt og hvad som ikke er, selv hvis man googler. Hvis jeg vil sætte mig ind i et nyt emne plejer jeg at starte med at læse om emnet på Wikipedia (den engelske). Jeg prøver også tit at få en hurtig introduktion til emnet via f.eks. Youtube. Der findes masser af relativt pålidelige kilder på Youtube, f.eks. lægger mange universiteter hele semestre ud til frit skue.

Wikipedia artiklerne har typisk også et afsnit hvor argumenter mod det som står i artiklen nævnes. Det kan hedde noget ala "Controversies". Det kan nogen gange være en guldbrube af information, mest fordi du her kan se om man generelt er enige om emnet.

Hvis der er skyggen af uenighed at spore, så bør man høre begge siders argumenter. Ofte er det her at man finder "sandheden". Et eksempel er det som hedder Hubbert's Peak Teori. Den kaldes kontroversiel, men hvis man læser argumenterne imod Hubbert, så går det ret hurtigt op for en, at dem som argumenterer imod teorien enten ikke forstår den, eller har andre interesser bag deres "argumenter".

Der er også det "berømte" citat fra Kenneth Boulding, om at vækst ikke kan fortsætte uendeligt i et lukket system. Det burde være 100% klart for enhver, men alligevel prøver man at argumentere imod, f.eks. ved at sige at Malthus jo også mente noget i den stil, og "vi er her jo stadig". Det argument viser at man heller ikke har forstået hverken Malthus eller videnskab i al almindelighed.

Du kan jo godt lide at grave i tingene, og jeg kender "alt" til din skepsis. Brug begge dele. Hvis du havner i noget hvor folk er uenige, så betragt det lidt som at du er gårdvagt og skal skille nogle unger ad som er oppe at toppes. De synes hver for sig at de har ret, og din opgave er så at finde ud af hvem af dem der har det, eller om de måske alle har mere eller mindre ret.

Du kan heller ikke regne med at noget er sandt fordi mange mener det. Sådan fungerer det desværre ikke. Tilsvarende kan du ikke regne med at sandheden altid er bredt anerkendt. Det burde noget af det jeg skriver ovenfor være et godt eksempel på.

Hvis du virkelig vil fyre den af, så kan du f.eks. spørge videnskabsfolk som du "kender" og har respekt for. Med mindre de er midt i en Covid-19 pandemi eller lignende, så er det vildt at man kan maile nogle af de store genier rundt omkring på kloden med et spørgsmål, og oftest få et svar. Nogen gange kan det udvikle sig til længere korrespondancer. De fleste forskere er vilde med at dele viden om de emner de er eksperter i, og deres venner, familier og kolleger har allerede hørt det tusinde gange ;)

Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

@morten, selvfølgelig, jeg synes, det er sjovt og er egentlig ret beæret over at give anledning til dine udredninger, som andre - i parentes bemærket - jo også har glæde af.

Måske forekommer det dovent, at jeg ikke udfører eget gravearbejde, før jeg spørger dig, men du har jo allerede gravet, så hvorfor skal jeg og andre fare forvildet rundt i info junglen, når vi bare kan spørge læreren? Nå, læreren har selvfølgelig al ret til at bede eleverne om selv at gribe skovlen.

Mht duus forholder det sig sådan, at han har svært ved at indordne sig og derfor jævnligt bliver smidt uden for døren. Adskillige gange har han lovet bod og bedring, men denne gang ser det ud til, at enten han eller gårdvagten ikke rigtig gider mere? Jeg savner ham også her på siderne og synes, det er rigtig kedeligt, at der ikke er plads til hans intelligente og forfriskende bidrag. Jeg skriver lidt med ham og vil hilse fra dig. Måske kan det få ham til at prøve igen, hvis det er en mulighed.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Randi

Ja, Niller har jo altid været lidt af en skarnsknægt :) Hils ham endelig!

Grunden til at jeg opfordrer andre til at grave selv, eller regne efter, er ikke så meget fordi jeg ikke vil forklare tingene, men fordi erkendelse ofte er mere effektiv, hvis man selv når frem til konklusionen. Hvis du vidste hvor mange gange jeg har "genopfundet de dybe tallerken", for derpå at indse at andre allerede havde gjort det. Når man dertil ved man til gengæld at man er på rette spor.

Randi Christiansen

@morten - en hilsen fra niller, som skriver til mig :

"Og nej, jeg følger kun sporadisk debatten på Informeren, der er simpelthen for mange reaktionære idioter fra middelklassen, der tror, at de har forstand på det, de snakker om, hvad de jo slet, slet ikke har, og det er dybt frustrerende at se privilegerede mennesker hælde gylle ud af munden uden at kunne sætte dem på plads med et par velvalgte argumenter. Jeg læser heller ikke længere de artikler, som avisen af og til stiller til rådighed for os fattigrøve uden abonnement, for de er simpelthen alt for fedtet ind i middelklassens meget middelmådige selvfedme, og det er sgu ulideligt at læse. De eneste, jeg læser, hvis jeg kan slippe afsted med det, er min helt Ulrik Dahlin, som er den sidste rigtige journalist, der er tilbage på sprøjten, og så Georg Metz, fordi han er lige så træt af alle idioterne som jeg er - sjovt nok må han godt kalde folk for idioter, i modsætning til mig, men der er jo forskel på folk. Resten af avisens skriverkarle m/k er enten i lommen på CIA eller er simpelthen for navlepillende selvfede i deres middelklasseekceptionalisme til at blive taget alvorligt. Så du "debatten" mellem to af deres udenrigskorrespondenter for nylig? Det er utroligt, at avisen vil betale for sådan en gang sludder for en sladder - de havde jo ikke engang kendsgerningerne på plads, og alligevel føler de sig berettigede til at have en holdning om dansk udenrigspolitik. Det er jo fuldstændig som når de blinde slås!

Gider du hilse Morten Balling, som jeg savner at krydse klinger med, og fortælle ham, at jeg i disse censurtider hænger ud på quora.com, hvor jeg debatterer med alle de andre gode kræfter, som også er blevet exkluderede af kong Fyhrie. Han skal blot søge på mit fulde navn, så vil han finde en række små filosofiske afhandlinger, som han kan være uenig med mig i, hvis han så lyster. Du skal da også være velkommen, Randi, det er selvfølgelig et udenlandsk produkt, ejet af de samme, som ejer Google og Youtube, så de kører selvfølgelig teksterne igennem deres fancy algoritmer, så de kan tjene penge på deres målrettede reklame. Men i modsætning til Information sætter de faktisk pris på deres kommentatorer, jeg blev således tilbudt en (ulønnet) stilling som moderator på deres filosofi-sider, da de åbenbart læser mine skriverier og er enige med mig i, at jeg har i det mindste lidt forstand på, hvad jeg taler om. Jeg takkede nej til jobbet, da jeg jo ikke ønsker at arbejde gratis for den korporative amerikanske internetmafia, men det kildrede da min forfængelighed lidt."

Randi Christiansen

Duus : "For øvrigt, jeg glemte at nævne Monggaard, da jeg fortalte, hvem jeg gider læse på Information. Han er virkelig i en klasse for sig, han skriver godt, og han er pålidelig: Hvis han roser en film, er det fordi den er god. Det var hans anbefaling af Jessica Jones, der overbeviste mig om, at serien skulle have en chance, og jeg har aldrig fortrudt det - det eneste, der ærgrer mig er, at der kun er to sæsoner. Men sådan er det jo, det er flertallet, der bestemmer hvad der er godt og hvad der er skidt, og da halvdelen af befolkningen statistisk set er dummere end den anden halvdel, har de intelligente serier ikke en chance. Laveste fællesnævner er tidens løsen, så verden vil gå under i den tro, at klimakrisen er en joke."

Randi Christiansen

Beklager, at jeg har været dum nok til at offentliggøre påstande, som jeg hverken kan bevise eller ved noget om.

En redigeringsknap, åh gi mig en redigeringsknap ...