Kommentar

Peter Skaarup: Sydeuropa lægger euroen i ruiner

Så længe euroen består, er nordeuropæerne tvunget til at forsøge at redde sydeuropæerne ud af den statsgældskrise, som coronakrisen fører med sig. Euroen var en fejlkonstruktion fra start, og nu er det uvist, om den overlever, skriver Dansk Folkepartis Gruppeformand, Peter Skaarup, i dette debatindlæg
»For mig at se har Italien flere udfordringer. Italien lider ikke blot under lav vækst, men også af kroniske underskud på statsfinanserne og betalingsbalancen. Euroen er for stærk en valuta for et land, der historisk har devalueret sin valuta jævnligt for at gøre sig mere konkurrencedygtigt.« skriver Peter Skaarup.

»For mig at se har Italien flere udfordringer. Italien lider ikke blot under lav vækst, men også af kroniske underskud på statsfinanserne og betalingsbalancen. Euroen er for stærk en valuta for et land, der historisk har devalueret sin valuta jævnligt for at gøre sig mere konkurrencedygtigt.« skriver Peter Skaarup.

Niels Christian Vilmann

Debat
9. maj 2020

Euroen har fra sin begyndelse været en fejlkonstruktion. Det er ikke hensigtsmæssigt, at lande har en fælles valuta, når de hverken har en fælles finanspolitik eller en udligningsmekanisme, der overfører penge fra de rige til de fattige områder i valutaunionen.

Efter EU valgte at ’løse’ Grækenlands gældssituation ved at forlænge tilbagebetalingstiden til nærmest uendelig tid, så mener jeg, at der venter et endnu større og nok uløseligt problem for eurozonens medlemslande.

For Italien har, når 2020 skal gøres op, næppe haft vækst i sin økonomi siden finanskrisen. Derimod er statsgælden vokset. Før coronapandemien var den på 135 procent af BNP, og efter denne krise ligger den næppe på under 150 procent af BNP.

For mig at se har Italien flere udfordringer. Italien lider ikke blot under lav vækst, men også af kroniske underskud på statsfinanserne og betalingsbalancen. Euroen er for stærk en valuta for et land, der historisk har devalueret sin valuta jævnligt for at gøre sig mere konkurrencedygtigt.

Italienerne er desuden en aldrende befolkning, hvilket ikke øger innovationen, især ikke når mange unge er arbejdsløse på grund af et ufleksibelt arbejdsmarked. Og så har italienske banker det svært. De ejer mange italienske statsobligationer, hvilket gør dem utroligt sårbare over for en statsgældskrise.

Oven i det er de stakkels italienere blevet ekstremt hårdt ramt af COVID-19, og landet står til at miste de ti procent af BNP, der er bundet op på turisme – i al fald i 2020.

Den italienske premierminister Giuseppe Conte har nærmest bønfaldet de øvrige eurolande om en fælles gældsmekanisme, de såkaldte euroobligationer eller eurobonds, men ikke overraskende har Tyskland indtil nu takket pænt nej.

Derfor er det nu blevet ECB-chefen Christine Lagardes opgave at servicere de sydeuropæiske landes økonomi, og som det er lige nu, holder ECB landene oven vande ved at købe italienske statsobligationer på livet løs.

Endvidere blev euroens konvergenskriterier, der blandt andet tilsiger, at landenes offentlige underskud ikke må overstige tre procent af BNP, sat ud af kraft i starten af coronakrisen, hvorfor medlemslandene nu kan og vil køre med store statslige underskud. Dette skyder blot gældsproblemet ud i fremtiden, da ejerne af statsunderskuddene (obligationsejerne) stadig skal have deres udlån tilbage.

Lagt op til rivegilde

Der er altså store problemer for eurozonens medlemslande, når vi forhåbentlig over sommeren begynder at vende tilbage til normalen og kan arbejde med næste års budgetter. Tyskland er nøglemedlemmet i euroen, og når borgfreden er slut i Tyskland, og oppositionen begynder at spørge ind til euroen – der efter COVID-19 måske vil minde mere om italienernes tidligere valuta, liraen, end tyskernes hedengangne D-mark – venter der et rivegilde af dimensioner.

Endnu værre kan det vise sig at blive, når de internationale obligationsmarkeder vender tilbage til normalen. Man fristes til at spørge, om investorerne så vil acceptere, at euroen reelt er blevet en valutazone udelukkende holdt oppe af ECB’s støtteopkøb, eller om der skal ske en normalisering af statsobligationsmarkedet igen?

Jeg mener, at en sådan normalisering kræver mindst én af to følgende løsninger: Enten dybe reformer af den italienske økonomi, hvilket lyder som en indenrigspolitisk utopi. Eller fælles euroobligationer, hvilket vil sige, at alle eurolandene skal kautionere for hinandens statsgæld, hvilket lyder som en indenrigspolitisk utopi i Tyskland.

Det er også værd at bemærke, at selv om Italien virker hårdest ramt, så har eurolande som Frankrig, Spanien og Portugal heller ikke just blomstrende økonomier nu. Tværtimod!

Uvist, om euroen overlever

Det er umuligt at forudsige, både hvordan og om det er muligt for de nordlige eurolande, Tyskland, Holland, Finland osv., at redde de sydeuropæiske eurolande ud af den forestående statsgældskrise, der meget nemt kan blive krydret med en bankkrise. Men de valg, der nu skal træffes og til dels træffes i skrivende stund (ECB’s seddelpresse kører allerede i døgndrift), vil være helt essentielle for euroens overlevelse.

Desværre synes der ikke at være nogen nemme udveje, tværtimod tyder alt på, at tyskerne som sædvanligt sparker løsningen til hjørne, mens italienerne undlader enhver form for reform og forandring af deres samfund, og derfor må markedsaktørerne betragte den gærende europæiske statsgældskrise med stadig stigende uro.

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at den her krise kan løses i mindelighed, og slet ikke i en situation, hvor den tyske kansler såvel som den italienske premierminister sidder på papirtynde mandater, og begge har en euroskeptisk opposition til at puste sig i nakken.

Jeg forventer derfor som minimum en opblussen af den europæiske statsgældskrise over efteråret, og svaret på denne eller manglen på samme vil afgøre, om euroen overlever som en fælles valuta.

Peter Skaarup er gruppeformand for Dansk Folkeparti

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kent Nørregaard

Hvis Hr. Skaarup og de andre plastik-nationalister i DF virkelig bekymre sig om euro'ens fremtid kan de jo passende betale de ulovligt brugte midler tilbage.

Erik Karlsen, jørgen djørup, Jens Kofoed, Michael Christensen, Birte Pedersen, Mogens Holme, Elisabeth Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Kent Nørregaard: Jow, det kan vi jo godt blive enige om. Selvfølgelig skal de penge betales tilbage - og en hel del af os vil fryde os over, at det går ud over partiet.

Men det er en meget, meget lille portion penge i forhold til de problemer, Skaarup oplister i artillen. Og hvad emnet angår, er svært at pege på, at han har overdrevet eller opdigter problemer.
Der kan være meningsforskelle hvad angår den bedste løsning - men der burde være enighed om, at der er tale om kolossale problemer, med rod i i EUs dybeste strukturer.

Og hvad vil du gøre ved det - hvad har du for forslag?

Trond Meiring, Flemming Berger, Erik Fleischer, Per Torbensen og Finn Thøgersen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Thora. Hvorfor du ikke mener at et EU-kritisk partis ulovlige tilragelse af midler er et problem i denne sammenhæng må stå for din egen regning.

Hvad mit forslag er? At Skaarup fejer for sin egen dør eventuelt inden han som så mange andre postulere Euro'ens død. Det gjorde DF i øvrigt også ved finanskrisen og før det ved Euro'ens fødsel. Så er det ikke mere relevant at spørge Skaarup om et løsningsforslag? Hele debatindlægget er jo intetsigende pladder der bare konstatere at der er et problem som der ikke er nemme løsninger til: "Desværre synes der ikke at være nogen nemme udveje".

Hvad vil du i øvrigt gøre ved det? Og DF's ulovlige brug af skattekroner?

Jens Kofoed, Henning Kjær og Gert Romme anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

Når nu DF’s ulovlige tildeling og brug af EU-midler, således udgør den største knast, så lad os dog udskyde hele EU’s budget, indtil DF har betalt det skyldige beløb tilbage.

Erik Fleischer, Jan Kauffmann og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Peter Skaarups argumentation bygger på præmissen om, at ingen ønsker og ingen er i stand til at sikre politisk integration i EU, ikke mindst på det finanspolitiske område.

Problemerne skyldes i høj grad tidligere forventninger om, at den økonomiske integration og den fælles mønt over en årrække ville blive fulgt op af en politisk integration, ikke mindst på det økonomisk politiske område, men det er bare aldrig sket.

Viljen er ikke til det i en række lande, der betragter andre som "tabere", der vil "nasse" på dem "vinderne". Her kan man fremhæve Italien ("taber") og Tyskland ("vinder") som typiske eksempler.

Euroen vil blive ved med at være i en form for krise, så længe en fælles økonomisk - politisk styring i EU ikke kan etableres. På den anden side vil et sammenbrud af Euroen også få en række voldsomme følgevirkninger af uoverskuelig karakter, i alle lande i EU.

Det kan sammenlignes med en form for "ægteskab", hvor de samme problemer bliver ved med at være en kilde til skænderier, men hvor parterne også ved, at de vil få svært ved at klare sig uden hinanden.

Morten Reippuert Knudsen

Jeg ved ærlig talt ikke hvorfor hr. Skårup er så befippet på at kommentere interne anliggender i EU for et område som Danmark står uden samt når han i øvrigt ønsker at Danmark melder sig helt ud.

Hans vælgere vil helt sikkert blive de første og største tabere i det nøjsomheds samfund han drømmer om og har advokeret for siden han var partisekretær i det libertarianske parti Fremskridtpartiet.

Morten Reippuert Knudsen

@Bjarne Toft Sørensen

Det er fint at du nævner Tyskland som grundet sin størrelse, infrastruktur og produktions kapacitet - men tyskland hører ikke til blandt nasser nationerne i EU.

Det er frem for alt Holland & Irland (samt Luxenbourg men de er så små) der i kraft af deres rolle som 'enabler' for skatteundragelse via hvidvasknings centralen City of London (englænderne er heldigvis ude lige om lidt).

-tæt fulgt af lande som Finland, Danmark & Sverige der forgæves forsøger at følge med Holland i at udsulte skattemyndighederne over hele europa - ikke mindst dem i sydeuropa. (Esterne gør også et omend pauvert forsøg i deres stræben efter at gøre som os i Norden).

Sjovt nok de samme lande der modsætter sig enhver form for nødvendig krisehjælp til sydeuropa trods at det er den eneste vej frem for at bevare unionen og i sidste ende freden i Europa.

Lars Hansen

Hvis folk nu lige glemmer et øjeblik, hvem der har skrevet dette debatindlæg, så er det faktisk en ret præcis analyse af tingenes tilstand.

Morten Wieth, Erik Fleischer, Per Torbensen, Finn Thøgersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Reippuert Knudsen

@Lars Hansen

Nej det er det faktisk ikke. Den forudsætter at stater ikke kan kan trykke penge - selvfølgelig kan de det. Det er hvad FED har gjort siden midten af marts. National banken herhjemme og den europæiske central bank kan uden problemer gøre det samme - og bør gøre det.

Alt det pjat med at solide stater i denne situation skal stifte gæld er nonsens. De skal trykke penge, de kan gøre det og hvis det skulle skabe lidt inflation i en periode vil det gavne debitorer og ikke kreditorer hvilket vil mindske uligheden.

Lige som USA kan EU gøre det - USA gør det allerede, UK gør det allerede - Selvfølgelig kan EU (og Japan) også. Du kan så hævde at ingen så fremadrettet vil købe EU stats obligationer - selvfølgelig vil de det, hvad skal de ellers købe? Der er grænser for mange schweiziske, singaporeanske eller austalske statsobligationer der kan udstedes og ingen kapitalist vil sætte sine penge i kinesiske obligationer (de kan heller ikke) når der ikke står en retsstat bag.
Da kineserne for et par år siden lempede for at man kunne føre værdier ud af kina flygtede enorme beløb fra kina til US og EU på få måndede inden de stoppede eksperimentet.

Læs eller lyt til Mark Blythe - eller læs sidste uges interview med Ove Kaj Pedersen (konkurence states fader) https://www.information.dk/udland/2020/05/ove-kaj-pedersen-staar-politik...

Grækenland vil have vanskeligt ved at træde ud og trykke penge, men de vil stadig kunne gøre det og devaluere efterfølgende hvilket vil reducere deres statsgæld til et niveau de måske kan gøre sig håb om at betale tilbage. Størstesdelen af grækenlands nuværede gældsandel pr BNP skyldes ikke at de har lånt uhyggeligt mange penge - men derimod den nøjsomheds politik som de rige EU land i nord (nasse landet danmark inklusiv) påførte dem og som betød at deres BNP fladt med 25% på ét år.
For Italiens vedkommende har de ganske vist en høj gælds andel af BNP - gælden stammer fra 90'erne. Siden før årtusinde skiftet har de faktisk ført en nøjsomheds politik der har balanceret det offentlige budgetter ex renter. Men selvsamme nøjsomhed politiks rente åg betyder desværre også at de ikke har haft vækst i 20 år. At skrive at de intet har gjort er ukorrekt!

Sidsat men ikke mindst forstår hr Skaarup i lighed med Trump ikke at det ikke er et nulsums spil - Vores industri lever at at eksportere til tyskerne som lever af at eksportere til især Spanierne og Italienerne. De lever så af at vi rejser til deres lande og bruge nogen af de penge tyskerne (og vi indirekte) har tjent i deres lande.

Peder Bahne

"Vores industri lever at at eksportere til tyskerne som lever af at eksportere til især Spanierne og Italienerne. De lever så af at vi rejser til deres lande og bruge nogen af de penge tyskerne (og vi indirekte) har tjent i deres lande"

Hvis du tror du kan blive ved med at flyve frem og tilbage i weekenderne som herrefolk og betjenes af slaver nede i solen, tror jeg du kommer til at erkende kolonialismens ophør samt den besluttede konsensus på klimaområdet.

Derudover...

Hvis vi allesammen bare trykker de penge vi mangler, bliver det dejlig varmt i bukserne, men til vinter vil de lande, der ikke har en bagvedliggende produktion og organisation med reel værdi for såvel ind- som udland, få det svært med at opretholde tilliden og værdien af de mange matadorpenge.

Det er i bund og grund bare en kamufleret udgave af accellererende låntagning efter konstante tillægsbevillinger til finansloven som under Anker. Det bliver svært at overtale tyskerne til at begive sig ud i den boble igen. De ved godt det kun vil gavne trillebørsfabrikanterne.

Den socialistiske drøm om det store evigt gavmilde pengetræ ender altid op i et fremtidigt mareridt for dem der rammes af bivirkningerne.

Finn Thøgersen, Jan Kauffmann og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar
Morten Reippuert Knudsen

@Peder Bahne

Jeg advokerer ikke for en 'socialistisk drøm' eller antager at vi lige med det samme flyver til Spanien eller Italien. Jeg beskriver hvordan den europæsike økonomi i store træk har fungeret i 30 år.

Der er intet socialistsik element i at advokerer for at stater kan eller må udstede penge, i givet fald har vi var haft socialisme i +3000 år. Vi har i 30 år udliciteret dette. Det behøver vi ikke fortsat at gøre fordi det i 20-30 år var smart - det er ikke nødvendigvis smart i de næste 20-30 år. Det er min pointe.

Trond Meiring, Sabine Behrmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Euro-konstruktionen minder os om, at penge blot er en infrastruktur til at flytte rundt på købekraft.
Derfor er det egentlig gratis indenfor et valutasamarbejde at sende penge til dem, der mangler, så længe der er noget at bruge pengene på. Og det er der i alt for høj grad.
Man kan sige, at problemet for Sydeuropa er nøjagtigt det, vi ser med vort helt nødvendige plejepersonale: de producerer væsentlige produkter for os alle, de er i høj grad vores højkvalitetsspisekammer - men markedet kan ikke bære priser, der afspejler nødvendigheden.

Ole Rasmussen

Det er spild af tid at debattere med Peter Skårup og DF

Morten Wieth

Gad vide, hvem der har skrevet dette indlæg. Vedkommende må da kunne få et bedre job end hos DF.

blobblob