Kronik

Pia Kjærsgaard: Indvandring fra Somalia og Libanon har præget Danmark negativt for evigt

Det er for simplet at påstå, at man er integreret, fordi man forsørger sig selv og ikke begår kriminalitet. Integration er, at man har valgt landet til. Også i hjertet. Desværre har man taget alt for meget hensyn til dem, der ikke ønsker at blive danske, skriver Pia Kjærsgaard i dette debatindlæg
’Grundlæggende er vi et godt og gæstfrit land og folk. Vi har i den grad rykket os i bestræbelserne på at imødekomme dem, der er kommet hertil. Problemet er blot, at vi har ofret en række værdier, som generationer før os har kæmpet hårdt for at opnå. De fremmede er kommet med en række krav. Og dem har vi – desværre – imødekommet,’ skriver Pia Kjærsgaard i denne kronik.

’Grundlæggende er vi et godt og gæstfrit land og folk. Vi har i den grad rykket os i bestræbelserne på at imødekomme dem, der er kommet hertil. Problemet er blot, at vi har ofret en række værdier, som generationer før os har kæmpet hårdt for at opnå. De fremmede er kommet med en række krav. Og dem har vi – desværre – imødekommet,’ skriver Pia Kjærsgaard i denne kronik.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
18. maj 2020

Lige nu er der naturligt forhøjet fokus på, hvordan vi bekæmper coronaen. Men selv om man umiddelbart skulle tro det, så er det absolut ikke Danmarks eneste problem. For selv om et nyt problem opstår, forsvinder et andet ikke automatisk. Faktum er, at så har vi blot et mere.

Gennem mere end 50 år har der været en indvandring til Danmark af mennesker fra ikkevestlige lande. I de år har vi desværre set, at udfordringerne er blevet større og større. Og at Danmark konstant støder ind i nye problemer, som vi skal forholde os til, og som forandrer vores samfund negativt.

Landet udvikler konstant en ringere sammenhængskraft, desto flere udlændinge med ikkevestlig baggrund der kommer til landet, som kræver og som får særhensyn. Det skaber et parallelt samfund, som ikke gavner Danmark eller indvandrerne.

Det er ikke alle indvandrere fra ikkevestlige lande, der udfordrer landets generelle sammenhængskraft. Det er for eksempel ikke kineserne, thaierne og inderne, der skaber problemerne. For de kommer fra en kultur, hvor man opfører sig ordentligt, er ydmyg og lægger en ære i ikke at ligge samfundet til last.

Derimod er det for eksempel somaliere og libanesere, som skaber udfordringerne. Her er den kulturelle og religiøse baggrund komplet anderledes end den danske, og succesraten for at integrere mennesker fra den ene kultur og religion frem for den anden er meget forskellig.

Muligheden for at lade sig integrere i et andet land afhænger i høj grad af ens kulturelle baggrund. Og ens kulturelle baggrund afhænger af, hvilken religiøs baggrund man selv har, eller hvilken religion, det land man kommer fra, har som den primære. Så uanset hvor meget vi ønsker det eller ej: Kultur og religion hænger sammen og har indflydelse på, hvor mulig integrationen vil være.

Og nej, man er ikke nødvendigvis uintegreret, fordi man kommer fra Somalia eller Libanon. Det er den desværre alt for store del af dem, der ikke er integrerede, jeg her retter blikket imod.

Dansk helt inde i hjertet

Det er en forsimpling at påstå, at man er integreret, fordi man forsørger sig selv og ikke begår kriminalitet. Sådan kan man høre selv borgerlige politikere argumentere. Det er unuanceret at stille det sådan op. Integration handler om så meget andet end det. Men gid, det var så simpelt.

At være integreret som dansker handler om, at man fuldt ud går ind for demokratiet, og man med den største selvfølgelighed mener helt inde i hjertet, at grundloven står over for eksempel Koranens ord og love.

At man går ind for lighed mellem kønnene.

At man føler sig som en dansker med den kulturelle og historiske baggrund, vi som nation har oparbejdet, udviklet og bragt med os gennem et utal af generationer.

At man har taget landet og dets værdier fuldt ud til sig. Ikke bare alle goderne, såsom det sociale system, velfærdssamfundet, uddannelsesmulighederne, sundhedsvæsenet, freden og så videre. Og så parallelt med det lever sit eget liv med egne normer og værdier og dybest set ønsker, at det danske samfund blot var en bedre udgave af, hvorfra man oprindeligt kom.

At man går til det danske politi og domstolssystem, hvis man er udsat for vold i hjemmet. Og det ikke er den lokale imam i moskeen, der afsiger dommen uden om det etablerede retssystem.

At man blander sig med den danske befolkning. Ikke blot med bekendte, men venner man deler overbevisning og livsanskuelse med. Dem, man inviterer med til sine fødselsdage og deler sin hverdag med.

At man som somaliske Kaaha gifter sig med danske Lars.

At libanesiske Abed giver sin dreng navnet Morten i stedet for Mohammed.

At æresbegrebet handler om, at man selv opfører sig ordentligt, og ikke om hvordan ens datter opfører sig ikkeærbart set ud fra en mellemøstlig kontekst.

At man kerer sig om det store danske fællesskab, samfundet som sådan, og ikke blot ens egen lille familiære klan.

At man helt grundlæggende har valgt det danske samfund til, for det er her, man ønsker, at ens familie skal leve et fremtidigt liv. Og det gøres nu bedst, hvis man har valgt landet til. Også i hjertet.

Det er alle sådanne elementære brikker, der er med til at udgøre mange små elementer i det store hele. Det, som handler om vores fælles samfund, som vi føler os som en integreret del af.

Gæster må tage hensyn

Man er ikke integreret, hvis man insisterer på, at ens datter på ni år kun må deltage i svømning, hvis holdet er kønsopdelt, og Søren på ti år dermed ikke også må deltage. Hvor svømmehallens vinduer skal være dækket til og livredderen være af samme køn.

Man er ikke integreret, hvis man ikke vil give hånd til det modsatte køn.

Eller hvis man mener, at kvinder og store piger skal tildække sig med løse beklædningsgenstande som maksimalt tilslører ansigt og hænder i det offentlige rum, for ikke at blive forulempet af den, her på det eneste punkt, svage mand. Hvorimod manden blot skal dække sig fra navlen og til knæet, som i praksis løses med et par shorts. For det siger ens religion.

Integration handler om en række af initiativer, man selv skal gøre sig, når man bosætter sig i et andet land. Landet skal gerne tage hensyn. Men den store forandring skal komme fra den fremmede. Gæsten, der kommer hertil, som ønsker, at det skal være vedkommendes nye land. Og identitet.

Det naive håb nogle havde engang om, ’at de skal bare lige være her en generation eller to, så vil de blive fuldt ud integrerede danskere’, skal man vist være mere end normal tykhudet eller fra Radikale Venstre for stadig at tro på.

Tværtimod viser al erfaring, at reel integration af mennesker fra ikkevestlige lande går den komplet modsatte vej, og at udfordringen aldrig har været større, end den er nu. Grundene hertil er formentlig mange, og en del af dem handler om danskernes alt for venligsindede tilgang til de anderledes og fremmede, hvor vi tilpasser samfundet for at inkludere dem, i stedet for det mest naturlige: At det er dem, der skal indordne og tilpasse sig os, vores liv og livsstil.

Helt grundlæggende har alt for mange glemt, at man som udgangspunkt er gæst, når man kommer til Danmark, og dermed at det er dem, der skal tage hensynet, når de kommer hertil.

Men den absolut primære årsag er, at de uintegrerede mennesker ganske enkelt ikke ønsker at blive danske, med alt hvad det indebærer. Derimod ønsker de at komme hertil og tage deres nordafrikanske eller mellemøstlige kultur, religion, mandsdominerede tilgang og egoistiske livsstil med sig og derudover leve godt af det danske velfærdssystem.

Et rigere samfund uden dem

Danmark er på en række områder forandret for evigt for at kunne lade mennesker fra en fremmedartet kultur bo her i landet. For grundlæggende er vi et godt og gæstfrit land og folk. Vi har i den grad rykket os i bestræbelserne på at imødekomme dem, der er kommet hertil.

Problemet er blot, at vi har ofret en række værdier, som generationer før os har kæmpet hårdt for at opnå. De fremmede er kommet med en række krav. Og dem har vi – desværre – imødekommet.

Bønneindkaldende minareter, æresrelaterede konflikter, undertrykte kvinder, social kontrol, en massiv, varig milliardudgift for det danske samfund og generel manglende deltagelse i vores veludviklede demokrati beriger os ikke og gør ikke landet noget godt. Og kommer aldrig til det.

Det får mig til at stille spørgsmålet: Hvordan har den ikkevestlige indvandring fra for eksempel Somalia og Libanon beriget Danmark? Hvor er det konkret, den har bidraget til et mere udviklet, harmonisk og positivt samfund?

Ville vi omvendt være et rigere, mere velfungerende og trygt samfund uden disse udlændinge fra ikkevestlige lande? Det helt klare svar er: Ja!

Pia Kjærsgaard er udlændingeordfører (DF) og tidl. formand for Folketinget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Hansen

Viggo Okholm.

Ja; Sort/hvis-syn er sjældent gangbart.
Som du, har også jeg arbejdsmæssig erfaring (17) år med bl.a. indvandrerfamilier og kender til både skidt og kanel.
Da erfaringer ikke altid kan sammenlignes eller stemmer overens med andres, så kan vi dog ikke ophæve egne erfaringer som objektiv sandhed i alle sammenhænge.

Men det giver lidt ballast.

Ditte Jensen

Viggo Okholm:
Enig!

Erik Fuglsang

Det virkeligt interessante spørgsmål er - for mig at se - om DFs deroute fortsætter helt ned under spærregrænsen (og hvorfor den i givet fald gør det), eller om vindene igen kan vende til fordel for DF (og hvad der i givet fald skal til for at vende den styrtblødning, der i øjeblikket rammer dem)

Randi Christiansen

Nu, hvor der ikke er så mange halalhippier tilbage i dansk politik, er df nok ved at have udspillet sin rolle.

Jeppe Lindholm

"Landet udvikler konstant en ringere sammenhængskraft"

Og den absolut væsentligste årsag til dette er Dansk Folkeparti og resten af blå blok, som i mange år har gjort alt for at stigmatisere store del af befolkningen ved at svine de danske værdier og forståelsen af at være dansk.

Men sammenhængskraften er heldigvis ved at få oprejsning med den Socialdemokratiske regering vi kan være vidner til nu. Selv om der mangler en del endnu, så er det godt på vej.

Ole Svendsen

@Mads Bentzen
"Er der en jurist til stede?

Straffeloven § 266 b

§ 266 b Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed."

Helt enig!
Desuden har Højesteret erklæret at Pia Kjærsgaards udtalelser godt må kaldes racistiske. Det kunne Pia Kjærsgaard bare ikke forstå. Hvem sagde selverkendelse?
https://www.dr.dk/nyheder/politik/pia-kjaersgaard-overrasket-over-dom

Desuden flippede DF ud over at Pernille Skipper sagde, at der findes racisme i Danmark.
DF benægter derved fakta.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/skipper-der-findes-racisme-i-danmark-f...

Pia Kjærsgaard: Hvis du ikke kan lide at blive racist - så hold dog op med at komme med alle de racistiske udtalelser!

Sider