Kronik

Piketty er inspireret af Skandinavien, men nogle af hans forslag virker ekstreme i Danmark

Pikettys utopia byder på uddannelse til alle, midlertidigt ejerskab frem for permanent og mere fokus på miljø- og sociale hensyn. Især finansieringen af forslagene er ikke uden problemer, og nogle af dem er dyre uden at leve op til deres formål, skriver ulighedsforsker Birthe Larsen i kronikserien, der sætter den franske økonoms politik ind i en dansk kontekst
Ønsker den danske befolkning overhovedet mere lighed, spørger lektor Birthe Larsen i dagens kronik.

Ønsker den danske befolkning overhovedet mere lighed, spørger lektor Birthe Larsen i dagens kronik.

Tor Birk Trads

Debat
6. maj 2020

Thomas More skrev Utopia for over 500 år siden. Ordet ’Utopia’ betyder et ’ikkested’, og bogen beskriver et socialt retfærdigt samfund uden privat ejendomsret, som senere er blevet kaldt socialisme. Er socialisme en utopi?

Økonomisk teori lægger vægt på, at ulighed er nødvendig for vækst, da det giver incitament til uddannelse og til at yde en ekstra indsats. Men økonomisk forskning viser også, at høj ulighed skaber utryghed og usikkerhed og dermed lavere vækst. De to modsatrettede effekter skaber en uklar sammenhæng mellem ulighed og vækst.

Denne viden samt et omfattende historisk materiale benytter Thomas Piketty i sin bog Kapital og Ideologi som begrundelse for, at ulighed bygger på ideologi og politik og ikke er en konsekvens af økonomiske eller teknologiske forhold. Han ønsker at reducere den ulighed, der er steget i de seneste årtier.

Udviklingen i ulighed i USA kan beskrives ved et pænt ’U’ over de seneste hundrede år: Landet har i dag den samme ulighed, som det havde for 100 år siden, efter en kraftig reduktion i 1980'erne.

Uligheden i Danmark er også steget – fra en gini-koefficient på 22 til 29 fra slutfirserne til i dag – men den er stadig blandt de laveste i verden.

Pikettys bud på et bedre samfund består af tre elementer: uddannelse til alle, midlertidigt ejerskab frem for permanent ejerskab samt en øget vægt på miljømæssige og sociale hensyn i love og internationale aftaler. Her vil jeg vurdere, om hans tre bud giver mening i en dansk sammenhæng.

Uddannelse til alle

Første element i Pikettys Utopia er uddannelse til alle, for ulighed hænger sammen med uddannelse.

Selv i Danmark med gratis uddannelse og SU er der dog lav social mobilitet: Veluddannedes børn får lang uddannelse, og kortuddannedes børn får en kort. Det betyder, at de kortuddannede er med til at betale til de højtuddannedes børn gennem deres skattekroner.

Gratis uddannelse, som Piketty anbefaler, skaber derfor ikke nødvendigvis mere lighed og er ikke nok til at sikre mere social mobilitet. Piketty foreslår da også mere fokus på de kortuddannedes børn i folkeskolen. Det er jeg enig i.

Uddannelse er vigtigt, da det ikke blot gavner den enkelte, men hele samfundet. Vi har behov for uddannelse, så vi både kan forske og udvikle – for eksempel nye miljøvenlige teknologier, en coronavaccine, og sikre veluddannede pædagoger, lærere, læger osv.

Midlertidigt ejerskab

Det andet element i Pikettys Utopia er midlertidigt i stedet for permanent ejerskab af kapital for at mindske koncentrationen af kapital på få hænder. Hans forslag inkluderer beskatning af formue, ejendom og arv. Provenuet skal blandt andet benyttes til at give alle 25-årige et beløb svarende til 120.000 euro.

Arvebeskatning giver social mobilitet. Jeg finder det retfærdigt, at børn af rige forældre ikke bliver rige, blot fordi deres forældre er det. Men beskatning kan hindre skabertrangen i økonomien. Hvis entreprenørånden delvis gødes af et ønske om at give noget videre til familiens afkom, kan en høj arvebeskatning dræbe den glød. Det er en politisk beslutning her at finde den rette balance mellem social retfærdighed og økonomiske incitamenter.

Engangsbeløbet til alle 25-årige er, som borgerløn, uafhængigt af indkomst. Det betyder, at alle unge, både dem fra ressourcestærke og fattige familier, modtager det samme. Jeg vurderer derfor ikke, at det vil reducere uligheden. Desuden er det dyrt at betale flere hundredtusinder af kroner til de 72.000-82.000 unge, som fylder 25 hvert år.

Til finansieringen af de offentlige ydelser foreslår Piketty en progressiv beskatning op til 80-90 procent af den sidst tjente krone. Vi ved meget lidt om, hvordan befolkningen reagerer ved så høj beskatning.

Hvis skattekronerne benyttes fornuftigt, betaler mange deres skat med glæde. Men hvis så høj beskatning medfører, at folk arbejder mindre eller sort, mister staten penge. Og hvis arbejderne har stor forhandlingsmagt, stiger lønnen, så lønmodtagerens nettoindkomst er uændret. Skattestigninger og lønstigninger kan betyde, at virksomheder og kapital forlader landet.

Det har Piketty to løsninger på: en fælles EU- og/eller international beskatning og mere indflydelse til medarbejdere.

Det bliver interessant at se, om coronakrisen gør EU-samarbejde lettere, fordi fællesskabsfølelsen styrkes i en krise, eller om de hårdest ramte lande får afsky for globalisering.

Giver man medarbejdere mere medindflydelse og økonomisk ansvar, vil det tilskynde dem til en større indsats og skabe en mere lige fordeling af overskuddet fra virksomheden.

Piketty foreslår, inspireret af Skandinavien, at medarbejderne får 50 procent af stemmerne i virksomhedens bestyrelse uden nødvendigvis at have privatøkonomisk ansvar. Coronakrisen illustrerer tydeligt, at med ansvar følger risiko for økonomisk konkurs. Ikke alle ønsker at løbe den risiko. Omvendt må man forvente, at ejerne kræver, at medarbejderne også løber en risiko, hvis de skal have mere indflydelse ved bordet.

Jeg er enig med Piketty i, at nuværende ejerskabskonstruktioner ikke er skåret i sten. Men forskelle i risikovillighed må tænkes ind i en ændring. Skåret til på den rigtige måde kan medeje reducere uligheden uden af sænke væksten.

Miljø- og sociale hensyn

Pikettys tredje element er indtænkning af miljøperspektiver og sociale hensyn i love og internationale aftaler. Han foreslår en progressiv frem for en flad CO2-afgift. En flad afgift skaber ulighed, fordi lavindkomstgruppen bruger en større del af deres indkomst på forbrug end de rige. Et eksempel er brændselsafgiften i Frankrig, som ledte til De Gule Veste – på trods af en lovet økonomisk kompensation.

Det er et eksempel på, at to mål forfølges med to forskellige politiske instrumenter. Et andet eksempel kunne være en flad CO2-afgift og et omfordelende tilskud som den grønne check. Hvis befolkningen ikke ser sammenhængen mellem checken og afgiften, har politikken ingen gang på jord.

Pikettys progressive CO2-afgift er derimod én politik til to mål: at mindske ulighed og sænke CO2-udslippet. Det kunne eksempelvis være, at første flyrejse ikke er pålagt nogen afgift, den næste er, og femte rejse er pålagt en høj afgift. Dermed undgås det traditionelle argument mod en flyafgift: at den fattige familie også skal have råd til deres årlige flyrejse til varmere himmelstrøg. I et land som Danmark, hvor meget registreres via personnummeret, synes det muligt at implementere, og jeg er derfor positiv over for ideen.

En utopi?

Piketty er inspireret af Skandinavien, alligevel virker nogle af hans politiske forslag ekstreme i Danmark. Vil virksomhedsejere for eksempel knokle dag og nat, hvis de skal dele overskuddet med medarbejderne – eller vil de i stedet forlade landet?

Og ønsker den danske befolkning overhovedet mere lighed? Eller er Danmark, der har lav ulighed og medarbejderindflydelse, allerede tæt på Pikettys ideale samfund?

Befolkningers syn på, hvad der er rigtigt og forkert, ændres over tid. Ingen ville have troet for bare tre år siden, at en svensk teenager ville ændre manges præferencer, så nogle ligefrem lovpriser coronaen for at mindske flytrafikken.

Spørgsmålet er, om coronakrisens konkurser og nationalistiske strømninger fører til mere selvtilstrækkelighed, eller om hjælpepakkerne, ligesom efter 1930'ernes krise, vil føre til et ønske om, at staten både nationalt og internationalt bliver en større spiller i samfundet, og at et mere lige og bæredygtigt samfund ikke skal være en utopi.

Birthe Larsen er ph.d. i økonomi og lektor ved CBS

Serie

Kan vi lære af Pikettys politik i Danmark?

Stjerneøkonomen Thomas Piketty kommer i sin nye bog med et bud på en »deltagersocialisme« og en række radikale politiske forslag, som skaber lighed og bekæmper klimaforandringerne. Men er franskmandens forslag også relevante for den danske samfundsmodel? I denne kronikserie har vi bedt skribenterne vurdere Pikettys politik i en dansk kontekst.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

Det er sjovt med tekst. Hvad er tekst egentlig? Kloge bøger er sikkert skrevet om emnet, men jeg vil her tilbyde min egen, hjemmestrikkede definition:

Tekst er en strategisk sammenstilling af ord, der i en mindre eller større grad af klarhed udtrykker et givent individs begrænsede* verdensforståelse.

Hvorfor strategisk? Jo, fordi tekst ikke eksisterer i en så at sige 1:1-oversættelse af tankestrømme. Eller sagt med andre ord: Tekst er med nødvendighed en reduktion - eller måske snarere en destillation - af det skrivende menneskes vildtvoksende fantasier. Og hvor man måske oftest forbinder begrebet strategi med et bevidst valg, ja så er det i denne sammenhæng vigtigt at forstå, at det netop ikke er tilfældet! Der er altid sprækker i det skrevne ord, og de fleste af dem er ufrivillige..strategien blotlægges i lige så høj grad i det ikke-sagte..

For mens tanken for evigt er skjult for alle andre end den tænkende, og mens ordet ytret (som tale) i øjeblikket kan undskyldes med befippelse eller mangel på omtanke, så er teksten anderledes ubønhørlig: Den står til troende på en måde, som man ikke sådan kan løbe fra. Samtidig med at sproget i sig selv er en så forbistret snare, at man kan komme til at skrive (eller sige) selv det mest forunderlige vås..

--
Birthe Larsen forholder sig 'nøgternt-kritisk' til Thomas Pikettys forestillinger om en total omkalfatring af det eksisterende økonomiske system. Eller gør hun?

Hvorfor denne indledende italesættelse af 'Utopia' som et 'ikke-sted'? Og hvorfor sætter hun lighedstegn mellem 'utopia' og 'socialisme', mellem 'socialisme' og et 'samfund uden privat ejendomsret'?

Er en strategi ikke på spil her?

Vi kan jo for sjovs skyld slå ordene 'utopia' og 'socialisme' op på Ordnet.dk, og dermed få vished for, om Birthe Larsen blot forholder sig 'nøgternt' til emnet:

Fra Ordnet.dk:

Utopia:
oprindelse::
af græsk ou 'ikke' og topos 'sted', efter Thomas Mores Utopia (1516)

betydning:
idealsamfund der bygger på forskellige forestillinger om hvordan den største lykke og velfærd for mennesker kan opnås

-

Socialisme
oprindelse: sammensat af latin socialis 'samfundsmæssig' (afledt af socius 'kammerat, forbundsfælle') og -isme

betydning:
politisk ideologi med det mål at opbygge et samfund hvor produktionsmidlerne ejes af fællesskabet med henblik på en mere ligelig fordeling af samfundets sociale og økonomiske goder

--
Nuvel, man kan selvfølgelig diskutere hvad der menes med et 'fælleseje af produktionsmidlerne', ligesom man kan diskutere umuligheden af at opnå et samfund, hvor alle er glade og tilfredse. Men derfra og så til at hævde, at enhver form for socialisme er ensbetydende med dels uopnåelig utopi - 'et ikke-sted' - samt ophævelsen af enhver form for privat ejendomsret..Ja, der er sgu alligevel et stykke..

Men det er den baggrund, som Birthe Nielsen vælger at opstille sine øvrige 'regnestykker' på.

'Nøgternt-kritiske' regnestykker, bevares..

Blot er sproget en snare, som sagt, ligesom sindet er det. Er man først fanget på stedet kan man sprælle nok så tosset man vil..Man kommer ikke ud af stedet..:

Totalt fraværende i Birthe Nielsens tekst er enhver form for nødvendighed: Hun taler lidt for A, sammenligner med B, som om vi blot befinder os i en situation, hvor det drejer sig om at finde den mest passende kjole til ballet..Også dette er strategi. Ordspil, der siger mere om Birthe Nielsen end om den virkelighed hun vitterligt er blevet bedt om at udtale sig om.

For lever vi virkelig i en sådan virkelighed? Hvor der er frit valg på alle hylder, og hvor enhver økonomisk strategi i sidste ende er et spørgsmål om smag? Er virkeligheden vitterligt så ubegrænset? Så lidet påtrængende? Skriver Birthe Nielsen blot et bekymrende ord om menneskeskabt global opvarmning? Bevares, hun taler om 'miljøperspektiver' og Co2-kvoter, men med samme bekymring som en amerikansk Mormon taler om politiets aggressive fremfærd mod unge, sorte mænd..Black lives Matter, jo bevares...

Thomas Piketty har påtaget sig den utaknemmelige opgave at gå stik i mod status quo. Jeg skal ikke her hævde indsigt til helt at forstå, om hans idéer har gang på jord eller ej..

Blot kan jeg ikke undgå at bemærke, at manden konstant angribes strategisk af mennesker, som tilsyneladende har meget store aktier i at bevare alt, præcis som det er!.

..Hvorfor mon?..

*Kun en gud kan hævdes at hæve sig over enhver begrænsning, og derfor være almægtig i sin indsigt.

Eva Schwanenflügel, Palle Bendsen, Steen K Petersen, Thor Hansen, Finn Jakobsen, Ole Svendsen, Erik Winberg, Carsten Svendsen, Pia Nielsen, Ron Levy, Christian Mondrup, lars søgaard-jensen, Trond Meiring og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Utopia er i almindelig gængs opfattelse et et urealistisk drømmeland med naive forestillinger om evig lykke. At det har rod i det litterære betyder ikke, det i dag bruges i den betydning, forfatteren forestillede sig.
Et Utopia i dag er et tåbelig naivt fremtids scenarie, og sådan anvendt er den kapitalistiske idé om rigdom til alle gennem evig vækst netop et Utopia.

Eva Schwanenflügel, Ole Svendsen, Carsten Svendsen, Pia Nielsen, Christian Mondrup, Torsten Jacobsen, lars søgaard-jensen, Ebbe Overbye og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Det er da muligt at uligheden snart er på niveau som for 100 år siden men det er vist ikke noget at råbe hurra for. Og kapitalgevinster uden den fjerneste produktion og værdiskabelse for samfundet giver højere afkast end rigtigt virksomt arbejde der skaber værdier. Det skaber ulighed, det er dyrt for samfundet og det ved en ulighedsforsker velsagtens også. Men som man siger "mer vil have mer", og "grådighed er godt".

Jeg vil foreslå at man gør det lettere at oprette cooperative virksomheder der netop går på fælles planlægning og samarbejde. Det kunne netop ske ved at unge mennesker fik udbetalt en sum penge at starte op på - det ville sikkert lønne sig og skabe rigtigt virksomt samfundsgavnligt arbejde. Pengene skulle øremærkes til netop dette formål og således ikke kunne bruges til spekulation. Så der holder jeg altså med Piketty.

Men ulighed kan jo også begrænses på anden vis. Og det kunne samtidig gavne muiljøet. Der er jo absolut ikke nogen grund til at have indkomster så høje at folk ikjke aner hvad de skal bruge pengene til. Det fremmer faktisk spekulationen i papirer og ejendom og undskyld mig behøver de at have råd til 5 flyrejser om året til fjerne destinationer. Problemet er at lønninger og pensioner for en del mennesker er så høje at de ikke aner hvad de skal gøre af pengene - men det øger altså uligheden gennem spekulation og forværrer klimakrisen . Og det behøver man ikke kalde sig ulighedsforsker for at regne ud.

Vil danskerne overhovedert have mindre ulighed - ja det tror jeg hvis de blev informeret ordentligt. Men det ønsker vores ulighedsforsker vist ikke -. Hvor betryggende at have sådan en siddende og regne ud hvordan befolkningen skal bildes ind at de ikke ønsker sig noget andet end dette rotteræs. For jeg har nu fået en temmelig klar fornemmelse af at det nok er en del af jobbeskrivelsen for ulighedsforskere.

Eva Schwanenflügel, Peter Knap, Ole Svendsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Jeg vil foreslå at ulighedsforskeren udvider sin horizont og indleder et tværfagligt samarbejde med fattigdomsforskerne. De findes også.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Peter Knap, Susanne Kaspersen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

"Forskerne bag bogen Scarcity har gennemført en række opsigtsvækkende forsøg, der viser, hvordan knappe økonomiske resurser skaber tunnelsyn og langsom båndbredde. Hvis du fx beder fattige mennesker om blot at tænke på en hypotetisk reparation af deres bil på 1.500 dollars, falder deres IQ midlertidigt med 13-14 point. For velhavende mennesker har det ingen effekt. Måske kan det lyde trivielt, men til sammenligning svarer den midlertidige IQ-nedsættelse til at miste en nats søvn.

"Rige mennesker holder ikke tilbage for fodgængere. ...der er faktisk ret god evidens for, at rigdom har uheldige sideeffekter – og den viser gang på gang, at det er den lokale kontekst, der skaber den."

"Tilfældig rigdom skaber lynhurtigt manglende empati........denne mindre empatiske adfærd kan skabes lynhurtigt ved blot at sætte folk i en midlertidig kontekst, hvor de føler sig økonomisk overlegne."

Et Matadorspil hvor

"Den privilegerede gruppe fik en række helt åbenlyse og urimelige fordele i spillet. De fik fx dobbelt så mange penge til at starte med, en ekstra terning, så de kom hurtigere rundt på brættet og en dobbelt bonus, når de passerede start."

De priviligerede opførte sig mere højrystede og dominerende end det andet hold. "Og endnu sjovere: De spiste over dobbelt så mange af de saltstænger, der var blevet sat frem i en skål til begge deltagere".
.." Når de privilegerede spillere blev interviewet om spillet bagefter, var de underligt blinde over for deres helt afgørende objektive fordele, fx brugte de tid på at forklare, hvordan deres strategier var afgørende for deres sejr. De havde fuldstændig glemt, at den eneste grund til, at de havde vundet, var terningekastet, der gjorde dem rige."

"Ideen med disse to indlæg om rige og fattige er nærmere at vise, at konteksten for mennesker, uanset om det er et spørgsmål til en konference eller en fordel i et Matadorspil, skaber den måde, vi ser verden på – og dem vi er."

https://mortenmunster.com/hvorfor-er-fattige-mennesker-egentlig-saa-dumme/
https://mortenmunster.com/hvorfor-er-rige-mennesker-egentlig-dumme-svin/

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist, Peter Knap, Michael Waterstradt, Susanne Kaspersen, Trond Meiring og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

Den skat på 80-90%, som Piketty er tilhænger af, er jo kun for mennesker med helt enorme formuer.

Ikke for almindelige lønmodtagere.

Det burde Birthe Larsen n

Andreas Lykke Jensen

nævne

New Scientist har en artikel om basis indkomst i Findland i 2017 og 2018. 2000 personer fik basis inkomst, mens der var en kontrolgruppe på 173 000, som fik traditionel arbejdsløsheds understøttelse. Resultaterne talte absolut til fordel for basis indkomst.
Nu giver de CBS forskere, der udtaler sig offentligt, sjældent udtryk for at forske i andet end positivt biased problematisering af deres egne forudfattede ideerne om det frie marked og kapitalismens velsignelser.
Birthe Larsen har en stor fremtid på det professorale lærerværelse på CBS.

Thomas Eisler

Birthe Larsen tager udgangspunkt i, at "Økonomisk teori lægger vægt på, at ulighed er nødvendig for vækst". Det er uklart, hvilken økonomisk teori. Der er ingen tvivl om at studier viser, at økonomiske incitamenter virker. Hvis ulighed skulle være nødvendigt for vækst, skulle der ikke være andre incitamenter end de økonomiske, der har en effekt. Men det er også veldokumenteret, at der er andre incitamenter til at gøre en indsats, der virker.

Palle Bendsen

"Økonomisk teori lægger vægt på, at ulighed er nødvendig for vækst" .... men hvad er vækst så nødvendig for? Urimelig rigdom? Ejendommelig ulighed? Eller ... økonomisk teori?

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar