Kronik

Rank ryggen, EU: Straf flagermusspisere og hovedafhuggere med høj told

Hidtil har EU’s samhandel med andre været drevet af profit. Nu skal vi sætte frihedsrettigheder og demokrati forrest og stille krav til dem, der vil have adgang til vores indre marked. Ellers må deres varer pålægges straftold, skriver Joachim Hoxha Nielsen i dette debatindlæg
Hidtil har EU’s samhandel med andre været drevet af profit. Nu skal vi sætte frihedsrettigheder og demokrati forrest og stille krav til dem, der vil have adgang til vores indre marked. Ellers må deres varer pålægges straftold, skriver Joachim Hoxha Nielsen i dette debatindlæg

Illustration: Sara Houmann Mortensen

Debat
7. maj 2020

Debatten går lystigt. Kommer vi til at lære noget af coronakrisen? Vil den føre til eftertanke? Vil vi lægge vores liv om?

Mens vi har diskuteret det, har flere medier rapporteret, at Kina har genåbnet de wet markets, som man mener, var kilden til den virus, der har dræbt knap 250.000 mennesker, kostet millioner arbejdspladser og sendt adskillige landes økonomi til tælling.

Hvis vi fremover vil undgå, at lande med helt andre fødevarekulturer end vores (læs: som parterer vilde dyr uden kølefaciliteter, stående i blod til anklerne), kan vi passende bruge coronakrisen til at lægge vores samhandel med omverdenen markant om.

Hidtil har vores samhandel været drevet af profit. Forstået på den måde, at vi handler med dem, hvor der er penge at tjene. Kina og Saudi-Arabien blot for at nævne de mest maleriske eksempler. Lad os kalde det en udtalt kræmmersjæl, hvor profitten var styrende. Det bør vi ændre efter det wakeupcall, coronakrisen har været.

Hvor EU ikke har været så behjælpelig under selve sundhedskrisen, da strukturen er, at nationalstaterne selv driver deres sundhedsvæsener, er EU en nøgle, hvis vi vil omdefinere vores samhandel med omverdenen.

Med 446 millioner relativt set købestærke borgere udgør EU verdens mest attraktive region at sælge til. Det modsatte, begrænset adgang til EU’s forbrugere, er et skræmmende scenarie for de fleste lande.

Jeg foreslår ikke, at vi lukker for samhandel med omverdenen. Men vi skal sætte etik og moral før gold profit. Vi skal stille krav til de lande, der får adgang til vores fælles marked. Vi skal turde sige det åbenlyse: At alle lande ikke er lige, når de ikke behandler deres borgere lige. Og vi skal lade det få konsekvenser.

Opdragende told

EU’s dygtige bureaukrater kan sikkert let udarbejde et vurderingssystem. En slags rating, hvor vi vurderer de lande, vi samhandler med, ud fra en række kriterier. Har de styr på deres hygiejne og virusforebyggelse? Overholder de menneskerettighederne? Har de dødsstraf? Fortsæt selv listen.

Det kunne i praksis betyde en midlertidig told på varer fra Polen og Ungarn. Som en lille påmindelse om, at adgang til EU’s marked er noget, man gør sig fortjent til. Og indtil Ungarn sætter medierne fri igen og Polen domstolene, ja, så kommer der told på for eksempel 20 procent på ungarsk paprika og polske kålpølser. Selvfølgelig med løfte om ophævelse, straks der er orden i frihedsrettighederne igen.

Polen, Ungarn og måske også de øvrige Visegradlande vil nok true med veto og med det krav om enstemmighed, EU alt for ofte har været låst af. Men her må den progressive del af EU true tilbage med en opløsning af det nuværende EU for at skabe et nyt, Visegradlandene kun kommer med i, hvis de indser, at alt ikke er tilladt i den nuværende ramme.

Bin Salman vil svede

Samme opdragende toldsatser kan formand for EU-Kommissionen, tyske Ursula von der Leyen, tage med i tasken, når hun mødes med Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman.

Så kan hun fortælle ham lidt om Europa og vores værdier. Om frie valg. Om ikke at hugge hovedet af folk i almindelighed og i særdeleshed ikke uden noget, der bare minder om en fair rettergang. Hun kan fortælle ham om ligestilling mellem kønnene og måske om, at det at straffe øje for øje og tand for tand ikke er særligt effektivt i forhold til at danne aktive og demokratiske samfundsborgere.

Når hun er ved det med demokratiet, kan hun også fortælle, at demokrati ikke er, når en familie sætter sig diktatorisk på 30 millioner saudieres skæbner og skalter og valter med deres liv, som det passer dem.

Til sidst kan von der Leyen fortælle bin Salman, at alle varer fra Saudi-Arabien fremover vil blive pålagt en told på 112 procent, inden de kan sælges i EU. Og, ja. Det gælder også olie, som EU i øvrigt er ved at gøre sig uafhængig af.

Kronprinsen vil sikkert klø sig i skægget, opleve sved mellem fodballen og lædersandalen og en kløe mellem issen og hovedtørklædet, men formanden for vores fælles kommission vil ikke blinke. Hun vil stå fast.

Xi Jinping vil måbe

Selvfølgelig vil en række lande automatsvare med lignende toldsatser og blokering af EU-varer. Men EU vil ikke vige fra den idé, at EU er et fælles værdisæt for, hvordan vi lever sammen, lige så meget som det er en global økonomisk magtfaktor. Og når en del lande vil vride sig og kræve toldbarriererne ophævet, vil EU svare igen med interne stimulipakker, der vil øge den samlede købekraft i EU.

Ursula von der Leyen vil så flyve videre fra Riyad til Beijing, mens vi i EU bliver truet med bål, brand og hellig krig af saudierne, men vi vil være ligeglade. Vi er nemlig i fuld gang med at blive selvforsynende. Ikke én gang til skal vi i Europa være afhængige af saudisk olie, russisk gas og kinesiske masker.

Det nybrud vil generalsekretæren for Kinas kommunistiske parti, Xi Jinping, selvfølgelig have hørt om, når von der Leyen lander i hovedstaden i Riget i Midten. Uanset om Xi har fået syrnet kål, desmerdyr eller forårsrulle til frokost, vil eftersmagen være bitter, når von der Leyen trykker ham i hånden og ser ham i øjnene med et fast blik.

Efter middagen vil von der Leyen så læse en tekst op for Xi Jinping, som ligner den, hun læste for bin Salman, men selvfølgelig tilpasset de overgreb på EU’s værdier, som Kina dagligt gør sig skyld i. Hun vil fortælle, at EU ser problemer i Kinas fødevarehåndtering.

I deres behandling af det muslimske mindretal, uighurerne. I, at Xi har udnævnt sig selv til livstidspræsident. I, at medierne er stærkt censureret. I, at Kina henretter tusindvis hvert år uden reel rettergang og uden mulighed for at føre vidner eller appellere.

Xi Jinping vil først måbe. Så vil han spille fornærmet. Så vil han true. Måske vil han også udvandre, men så vil von der Leyen fortælle hans kabinetschef det, Xi ikke selv nåede at få med, nemlig at Kina fremover kan forvente en told på 87 procent for alle varer, der skal ind i EU.

Og så vil hun takke for den flotte middag og på vej ud nævne, at det selvfølgelig står Kina frit for at reformere sit retsvæsen, sikre frie valg, overholde menneskerettighederne og sætte medierne fri. Og at EU så vil se velvilligt på at lempe toldsatserne igen.

Putin bliver groggy

Så vil EU-formanden flyve videre, nu mod Moskva, mens medierne vil eksplodere. De europæiske i ros over EU’s genfundne selvværd og nyrankede ryg. De amerikanske måbende og håbende, at EU’s nye samhandelspolitik ikke vil ramme dem.

I Moskva vil Putin, der som Xi har udnævnt sig selv til de facto livstidspræsident, være rystet, men som sædvanlig spille machokortet. Han vil lukke sin hund ud, fordi han, groggy over EU’s nye udmeldinger, har glemt, at det var Angela Merkel og ikke Ursula von der Leyen, der var skrækslagen for hunde. Men von der Leyen vil være ligeglad. Hun vil kæle for hunden og få den til at tænke, at den egentlig hellere ville bo hjemme hos Ursula end hos Vladimir, der har været så sur og pirrelig, efter EU har skiftet politik.

Mens hun kæler for hunden, vil von der Leyen meddele Rusland, at deres toldsats ind i EU er 54 procent og skyldes mord på journalister, et ikkeeksisterende demokrati og et næsten totalt fravær af frie medier. Det med gassen, vil hun så sige, behøver Mr. Putin ikke at true med, for EU har sikret sin energiforsyning internt i unionen.

Så vil hun rejse sig, sige høfligt farvel og flyve hjem til EU igen. Sommeren er på vej, og det er mange år siden, at hele EU har boblet så meget af optimisme og tro på fremtiden.

Joachim Hoxha Nielsen er manuskriptforfatter og strategirådgiver, Idefilm.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

06/maj/2020

JA TAK :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Karsten Lundsby, Marianne Stockmarr, Jacob Nielsen og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Niels Makholm

UG med pil opad, til Joachim Hoxha Nielsen.!
Ursula von der Leyen, kunne i så fald, passende udskifte sit fine "von efternavn" - til: Leon.
På den måde, ville der være sammenhæng i tingene, hvis hun var i stand til: "at finde ud af hvad EU's ""kølle"" vejer. ???
Mange venlige hilsner.
Niels.

Karsten Lundsby, Marianne Stockmarr og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Anna Maria Lassen

Det ville være fremragende, hvis det kunne gennemføres. Men næppe realiserbart, dels pga. det sendrægtige bureaukrati-helvede EU også er, og fordi vores indtægt fra vores eksport til især Kina finansierer en ganske betydelig del af vores velfærd.

Erik Fuglsang, Marianne Stockmarr og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Sven-Åge Westphalen

Suveræn artikel der viser det, som EU også burde være men desværre sjældent er.

erik pedersen, Karsten Lundsby, Jan Rosberg, Marianne Stockmarr, Jacob Nielsen, Steen K Petersen, Ete Forchhammer og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
S og L Thorup

Dejlig vision! Tak for den! Lad os sammen arbejde for at den kan blive til virkelighed. Det er så rigtigt at Europa har meget mere at være stolt af, og mange flere handlemuligheder, end vi plejer at være bevidst om. Lad os rette ryggene og handle efter vores principper. ❤️

Karsten Lundsby, Jan Rosberg, Marianne Stockmarr og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Forestiller skribenten sig så også at anvende opdragende straftoldsatser ift stater der fremmer og tillader følgende produktionsvilkår (for nu blot at nævne nogle):
-anvendelse af børnearbejde,
-uværdige og livsfarlige arbejdsvilkår (fx ifm udvinding af råstoffer til produktion og fremstilling af højteknologi)
-arbejdsvilkår for lavtlønnede og andre uden grundlæggende arbejdstagerrettigheder
-skatteunddragelse
-klimabelastende produktion
-arbejdsmiljø?
-for ikke at tale om tech-industriens skrupelløse overvågningsvirksomhed, der krænker grundlæggende borger- og privatlivsrettigheder?

Ellers vil jeg gerne føje dem til listen.
Eller ligger disse områder måske udenfor EU’s værdisæt? Jeg ved det ikke. Men vil der overhovedet være lande tilbage, som ikke skal opdrages? Og hvem skal opdrage EU?

Karsten Lundsby, Randi Christiansen, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

“wake up call” hmm Bliver det nok ikke til, når roen har sænket sig. Vil EU vende tilbage til det neoliberale, spare sæt up.
Så om KIna spiser flagermus eller Saudi hugger hovederne af teenager mf. kommer nok ikke til at betyde så meget.
Der er kun en magt der kan ændre dette, og det er de 446 millioner relativt set købestærke EU borgere.
De skal lade være med at købe fra Kina, saudi mf.

Bjarne Jensen, Karsten Lundsby og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

“wake up call” hmm Bliver det nok ikke til, når roen har sænket sig. Vil EU vende tilbage til det neoliberale, spare sæt up.
Så om KIna spiser flagermus eller Saudi hugger hovederne af teenager mf. kommer nok ikke til at betyde så meget.
Der er kun en magt der kan ændre dette, og det er de 446 millioner relativt set købestærke EU borgere.
De skal lade være med at købe fra Kina, saudi mf.

Ron Levy: Nu er der jo allerede en grundlæggende toldsats på alle lande uden for EU's indre marked.
Hvilket passer fint sammen med at ingen lande fuldstændigt kan se sig fri for de problemer du nævner.
Men på samme måde som der i lang tid har været "roadmap" for Tyrkiets medlemskab i EU, kunne man lave et roadmap for hver enkelt lands sænkelse af tolden. Som f.eks. en aftale om at hvis børnearbejde mindskes med 80%, så vil tolden gå fra 25% til 20%.

Jacob Schmidt

Charmende tanker - urealistiske dog - penge styrer verden - vores IPhones, computere, TV og fjernbetjeninger, kaffemaskiner og microbølgeovne, alt lavet i Kina. Protektionisme eller sanktioner (fx toldsatser) virkede ikke særlig godt over Sydafrika, det virker ikke særlig godt overfor Nordkorea eller Iran. Og ja, det er forfærdelig verden, men prisen for at lukke nogen ude, kan blive værre end at leve med dem. Jeg tror på langtidseffekten af samarbejde. Jeg synes, at hvis man ser lidt tilbage i tiden, så viser det sig ofte, at når en befolkning bliver mere velhavende, så begynder de at stille spørgsmålstegn ved om de mennesker, der leder landet, nu også er de rigtige. Så begynder der en proces som forandre landet, til bedre eller værre, men det skal de selv styrer. Vi skal blot støtte deres forsøg. Ikke helt ulig børneopdragelse faktisk...

Randi Christiansen

Strategien, du anbefaler jacob, har vist sig at være for langsom. Det er stadig og i stigende omfang penge, som styrer. Følg pengene - find de ansvarlige for verdens tilstand. Hvor ellers?

Når det er sagt, så fordrer den høje moral, som kronikøren anbefaler, at eu satser på at være selvforsynende. Hvilket vil medføre en stærkt ændret livsstil, men sagtens ville kunne lade sig gøre. Og samtidig være fint i tråd med den permakulturelle miljø-og socioøkonomiske omstilling, som de fleste efterhånden er enige om.

Så hvad forhindrer dette winwin scenario? Som sædvanlig : den ene procent, som har magten over os alle. Vågn op og forstå, at sådan hænger det sammen. Men de, som drager fordel af systemet, gør alt for at fastholde det, og viger ikke tilbage for de mest modbydelige metoder. Løgn, bedrag og mord. Og vore såkaldt folkevalgte - såkaldt, fordi de er valgt på falske præmisser, idet de selv er enten uoplyste eller korrupte - har tydeligvis ingen reel vilje eller evne til den nødvendige permakulturelle forandring.

Cui bono, er det gode spørgsmål. Og hvis svaret er velfærdsstaten, må jeg desværre påpege, at fundamentet er råddent og vaklende.

Erik Pedersen

Jeg ved ikke hvad der skete med min udgave af artiklen.

Jeg kan ikke finde afsnittet med den nye toldsats på 162 pct for varer og tjenesteydelser fra Trumps US.

Birgitte Roepstorff, Erik Karlsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Bo Rosenkilde

Please, send den til Ursula på Tysk, måske der går et lys op for hende.
For at gøre turen komplet skal hun en tur til USA, måske bare for at vise at vi har set jer.....

Morten Reippuert Knudsen

Kan ikke se dette ske "også de øvrige Visegradlande vil nok true med veto".

Slovakiet har netop smidt de samtlige statsbærende politiske partier ud i protest mod korruptionen uden at erstatte dem med noget der var værre (som Italien gjorde i 90'erne).
Tjekkiet er stabil og i næsten alle hensende en EU duks.
Slovenien har bevaret et ligheds og tolerance samfund med lav korruption på ruinerne af de Yougoslaviske borgekrige og indmeldelsen i EU - og det høejste GDP (PPP) i noget tidligere kommunistisk land.

...men humlen ligger deri at ét land kan nedlægge veto og Ungarn og Polen har hinandens ryg fordi vi ikke reagerede med det samme da Orban's anti-demokratiske koalition fik magten i 2010 - og da den fik 2/3 flertal i 2014 (på trods af at den repræsenterer mindre end 50% af vælgerne).

Carsten Svendsen

Artiklen kunne have været udgivet som "Pixi-bog" for voksne under titlen:
"Regnormen, der rankede ryggen". :o)