Klumme

Rune Lykkeberg: Ja, der er masser af håb – hvis bare man forstår hvor meget, vi ikke ved

Hvis man forstår, at samfundet altid består af meget mere end det, vi kender til, har man også forstået, hvorfor der altid er grund til at håbe og anledninger til at handle, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
Handling skal ikke forstås sådan, at kun den, der marcherer på gaderne, knytter næverne og angriber magthaverne, handler politisk. Det er ikke kun Nelson Mandela og Greta Thunberg, som handler politisk. Snarere er det sådan, at disse helte i historien bliver til, fordi der er samtaler, erkendelser og fortællinger, som ændrer vores opfattelse af tingene og vores syn på verden, skriver Rune Lykkeberg i dette debatindlæg.

Handling skal ikke forstås sådan, at kun den, der marcherer på gaderne, knytter næverne og angriber magthaverne, handler politisk. Det er ikke kun Nelson Mandela og Greta Thunberg, som handler politisk. Snarere er det sådan, at disse helte i historien bliver til, fordi der er samtaler, erkendelser og fortællinger, som ændrer vores opfattelse af tingene og vores syn på verden, skriver Rune Lykkeberg i dette debatindlæg.

Johanna Geron

30. maj 2020

Vi lever ikke i håbløse tider.

Det er ikke noget, jeg siger som en klovn på et hospitalsafsnit for meget syge børn for at løfte humøret blandt de nedtrykte.

Det er noget, jeg ved.

Men jeg har konstateret, at folk efter foredrag, debatter om de store sammenhænge i verden og offentlige diskussioner om politik, klima og kapitalisme især stiller ét bestemt spørgsmål: »Er der håb?«

Det er ikke uforståeligt, at samtiden kan forveksles med håbløse tider. Vi har oplevet den mest inspirerende grønne mobilisering det seneste år og set konservative politikere, Davos-klassens overhoveder og toneangivende økonomer udråbe klima til vores største udfordring og kræve grøn omstilling. Og alligevel fortsatte udledningerne med at stige i 2019.

Lighed er indskrevet som ideal i de borgerlige samfunds grundtekster, og alligevel stiger uligheden i alle de store økonomier på en måde, som man ikke redeligt kan hævde er til det fælles bedste. Og vi har kulmineret et par hundrede års oplysning, uddannelse af befolkningerne og etablering af fælles offentligheder med, at Donald Trump er blevet præsident i USA.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Fam. Tejsner
  • ingemaje lange
  • Ejvind Larsen
  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Oluf Husted
Fam. Tejsner, ingemaje lange, Ejvind Larsen, Søren Peter Langkjær Bojsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Oluf Husted

"Pludseligt udløses uforudsete forbedringer til det bedre"

Nemlig, når chefredaktører begynder at læse kommentarsporene i deres aviser.

Forenkling - Forenkling - Forenkling, er hvad der skal til og sundhedsvæsenet har vist
vejen, hvem har hørt om "Sundhedsplatformen" og al dens elendighed, siden marts?

Nu skal vi blot finde politisk vilje til at forenkle forsikrings- og skattelovene, samt forene
disse til en fremtid, hvor dem der har flest kaskoforsikringer betaler, efter skulderbrede.

Og Danmark genindfører: "Åbne Skattebøger/Årsopgørelser" som vi havde i 1950'erne.

Når vi (igen) tør stole på, at alle deltager, ikke blot i statens udbetalingerne, så er der
mulighed for en demokratisk retsstat, især, hvis Scandinavian Star's ejere findes.

Niels-Simon Larsen

Nej, Rune. Nu gælder det om at opføre os ordentligt på vejen ned - af hensyn til børnene.
I mange år har flere af os sagt, at det først går op for flertallet, når det er for sent. Det ser ud til at passe. Du burde læse kommentarsporene.
Jeg synes også, at din argumentation har et vist præg af overfladiskhed og desperation - der skal den ondelynemig være et håb. Kapitalismen har vi givet lov til at smadre løs, har du ikke opdaget det?

Ib Jørgensen, ingemaje lange, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Trond Meiring, Oluf Husted, Jeppe Lindholm, Torsten Jacobsen og Ron Levy anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Der findes små og store håb. Og der er brug for håb. Også et ganske lille bitte et. Næsten usynlig.

- For uden selv et næsten usynlig håb, hvorfor så overhovedet prøve på at gøre noget?

Så håb. Ja tak.

Oluf Husted, René Arestrup, ingemaje lange, Ejvind Larsen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeppe Lindholm: Jeg håber da på, at vi snart afskaffer kapitalismen. Gør du også? Gør Rune? Er der en plan for det, en evt. plan B?

Ib Jørgensen, Ejvind Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

Hvis positiviteten i Runes debatindlæg har et smittetryk over 1.0, er der håb for fremtiden, forudsat 'politics' ikke lukker vinduet ned for at inddæmme den.

En krise kan forstås som et vendepunkt og hvorfor ikke mod det bedre, det bestemmer jo kun vi ?

Søren Albrektsen, Oluf Husted og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Niels-Simon Larsen. Afskaffe kapitalismen. Jo, absolut. I den form den har i dag. For den baner vejen til den sikre afgrund. Kapitalismen er vildledende og troen på den nemme løsning. Det mener dens skaber og tilhængere som en anden religion. Og intet kan være mere fejl. Men det kræver jo indrømmelser for de mennesker, som er så stærke i deres tro, at de tager så gruelig fejl.

Jeg er bange for at den slags stolte løver og løvinder, alpha hanner og hunner hellere vælger undergangen frem for indrømmelser. Sådan er det jo.

Men vi andre må jo så binde os til det lille bitte håb.

Danmark har som en god start vedtaget en klimalov som det første land i verden. Dette er ikke gået ubemærket hen i verden. Heller ikke i Trump land. Og bestemt heller ikke i EU land. Et Danmark og et EU som vil forsøge at skabe en mulighed for, måske, at arbejde os ud af afgrunden tilbage til bjergtoppen.

Lykkedes det så. Måske. Det er da et lille bitte håb og værd at satse på.

Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Men all-right. Jeg ved det godt. Det ser ikke godt ud på klima- og bæredygtighedsvægtskålen. Det ved jeg godt.

Niels-Simon Larsen

Jeppe Lindholm: Ofte kommer frygten for stalinisme ind, når man taler om at afskaffe kapitalismen. Du kan se her i trådene, at der skal ingen ting til, før stalinkortet smækkes i bordet. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne se liberalisme og kommunisme som to fyrtårne, vi bliver nødt til at forholde os til på en mere fornuftig måde end hidtil. Pelle Dragsted taler om fællesskabssamfund og andelsorganisering, og det bliver straks mistænkeliggjort.

Min holdning er, at de kristne, demokratiske og kapitalistiske lande har gjort umådelig skade, og lige siden den franske revolution har velmenende revolutionære ført sig voldeligt frem. Vi må vel kunne bruge de nyere problemløsningsteknikker uden at smadre løs, men vi kan jo bare se på modstanden over for borgerting. Mere skal der ikke til, før sindene kommer i kog. På den måde blokerer vi vejene, inden de bliver betrådt, og så sker der i hvert fald slet ikke noget.

Ib Jørgensen, Didde Bernberg, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted, Trond Meiring, Jeppe Lindholm og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

Hvis jeg kunne rejse tilbage og hente min oldefar ind i vores tid og vise ham vores livsbetingelser, vores valgmuligheder, vores udfoldelser og også vores udfordringer, ja så ville han se en verden, han aldrig havde turdet håbe på.

Hvis vi skal håbe på fremtiden, ville det være et godt afsæt at påskønne nutiden i fortidens lys og leve så godt vi kan. Så bliver den næste generation eller måske den næste igen blomsterbørn som vi :)

Peder Bahne

"Hvis vi skal håbe på fremtiden, VIL det være et godt afsæt..."

Pessimismen sniger sig ind overalt, sorry :(

Mikael Jensen

"Jeg er glad for at vi vandt, det gør verden så meget bedre". Ja tænk dig at vi vandt, at vi fjernede fattigdommen i Danmark. Det er trods alt kun et spørgsmål om vilje, om vores vilje, om din vilje, om alles vilje. At fjerne fattigdommen er et simpelt spørgsmål om penge. Fjerner vi problemet omkring mangel på penge, letter vi hverdagen i en grad der løfter mennesket ud af tågen, håbløsheden og væk fra kanten. Dette greb alene øger muligheden for fremgang i forbløffende grad, det gør faktisk hele forskellen. Fattigdommen spærrer effektivt for fremgangen, mennesket holdes nede.

Det er som at komme på ferie, væk fra hverdagens umulige greb om hjertet. Mange år eller årtiers vægt af håbløshed fjernes. Det er som om, man kan trække vejret frit igen. Tænk dig at havde Kool og knapt kunne trække vejret, men så en morgen var sygdommen bare væk. Man kan gå frit ud i skoven igen.

Det er en fordel for alle, hvis man fjerner fattigdommen. Samfundet sparer en masse i sundhedsvæsenet, arbejdsløshed, ja selv i kriminalforsorgen. Ved at fjerne penge problemet lever man længere, sundere og man er mere produktiv. Og nej, der bliver ikke færre som arbejder, tværtimod skaber et bedre helbred bedre mulighed for deltagelse.

En anden del af problemet omkring fattigdom er uligheden. Vi får ofte fortalt at det ikke skader de fattige, at der er andre som har masser af penge. Men det er ikke hele sandheden. En ting er selvfølgeligt spørgsmålet om fordeling. Når pengene fjernes fra bunden af samfundet og gives i skattelettelser til dem som har rigeligt, skaber det fattigdom, endog børnefattigdom, som vi nu har her i landet.
En anden ting er det faktum at hvis en fattig får brug for en service fra nogen længere oppe i samfundslagene, koster det mere jo højere oppe de befinder sig. Det koster den fattige mere at hyre en advokat, end det koster at gå til frisøren. Tandlægen koster mere end skomageren osv. Det kan være at det lyder som små problemer, mange betaler bare regningen. Men således er det ikke i bunden af samfundet. Pengene er der bare ikke.

Hvis man er fattig er der en hel del som man ikke har mulighed for, nogle må vælge mellem medicin eller mad, ofte fravælges tandlægen, ferier er ikke en valgmulighed overhovedet. Flere af disse fravalg skader helbredet på længere sigt.

Vi får ofte fortalt at der ikke er penge nok til at fjerne fattigdommen. Det er en løgn som de rige har bygget op over flere årtier. Den fattigdom som er skabt de sidste tyve år, kommer sig af de sociale nedskæringer politikerne har indført ved lov, det er de penge som er flyttet op i samfundet, det er bl.a. derfor der i dag er så mange rige her i landet. Med andre ord fjerner man fattigdommen ved at rulle de sociale nedskæringer tilbage.

Det skaber et mere lige samfund, et mere sundere samfund og et mere retfærdigt samfund. Samtidigt er der ingen som kommer til at mangle noget ved denne nye retning. De rigeste skal simpelthen bare hente pengene hjem fra skattely. De store techvirksomheder skal bare til at betale skat ligesom alle andre. Finansverdenen behøver ikke engang at standse deres gambling på alverdens børser, det handler om ganske få procenter mindre.

I første omgang skal staten fjerne fattigdommen, med andre ord hæfter staten for udgiften. Derefter er det op til politikerne at justere lovene, således at der igen kommer balance i regnskabet. Samtidigt med at politikerne fjerner fattigdommen, kommer der gang i hjulene igen, da det kun er de fattige der bruger alle pengene, de har ikke råd til at spare op, de flytter ikke pengene i skattely etc. Med andre ord fjerner vi det problem, som hele samfundet har efter Carona. Det er en Win-win situation. Det hele kan gøres på under et år.

Staten har ført virksomhederne og milliardærerne ud af håbløsheden, nu er det de fattiges tur. Vi skal aldrig mere tolerere børnefattigdom i Danmark.

Søren Albrektsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Problemet er jo, at hvis først alvoren går op for de kapitalistisk troende, og andre klimaforandrings tvivlende, vælgere, så er det for sent at reagere. Så er klimabalancen brudt. Point of no return overskredet. Og så befinder vi os i en situation, hvor intet kan stoppe udviklingen af klimaforandringer. Så har naturen for alvor, og uigenkaldelig, overtaget den fulde magt.

Og så ved ingen, hvor det hele ender henne. Men en ting er da til den tid helt sikkert. Kapitalismen vil til den tid være afskaffet. Ligesom resten af civilsationen.

Et godt råd (gratis): Har du penge nok, så køb en enkelt billet til New Zealand mens du endnu kan. Det er sikkert det sidste sted på kloden, som bliver forskånt for alle ødelæggelserne. Og Australien? Niks. Der bor Mad Max jo.

René Arestrup

Jeg er dybt forundret over dem, som ser en klar og lige vej ud af den suppedas, vi befinder os i. Afskaf kapitalismen og vi er alle reddet, synes at være mantraet. Kapitalismen er uden tvivl en væsentlig årsag til den suppedas, vi befinder os i, men hvad er det præcist, der skal træde i stedet? En verdensomspændende planøkonomisk model, der definerer rammerne for al menneskelig aktivitet? Et uomgængeligt kodeks for materialistisk askese, styret af samme centralistiske hånd?

Det vil selvsagt kræve kontrol. Overvågning. Sanktioner. Og et enormt bureaukrati, med alt hvad det medfører af magtfuldkommenhed og korrumpering.

I kan glemme alt om demokrati og menneskerettigheder i et sådant system. Det er prøvet før. Uden skyggen af succes.

Måske fordi det strider mod den menneskelige natur.

Men så kan man selvfølgelig overveje genopdragelseslejre....

Runa Bejstrup, arne tørsleff, Martin Sørensen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Reneé Arestrup: Hvis du vil have, at vi skal diskutere noget, må du selv spille ud med noget. Ordet er dit!

René Arestrup

@Niels-Simon Larsen
Det er jo netop det, der er pointen. Jeg har ikke svaret! Men det synes der at være andre, der har. Og hvis forslaget er at afskaffe kapitalismen - og altså det system, der er herskende i dag - er det vel meget relevant at spørge ind til, hvad der så skal træde i stedet?

Ellers er det jo en fuldkommen gratis omgang.

Runa Bejstrup, Martin Sørensen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Vi skal reformere markedsøkonomien/ kapitalismen ja skabe en humanistisk kapitalisme, der er reformeret væk fra neo liberalismens kapitalisme. marked skal igen være vores tjener og ikke vores herre,

Begyndelsen begynder med at genindføre kapitalismen, selve ideen om at banker er to big to fall, er ja så langt ude ukapitalistisk at det skriger til himlen, at man ikke med loven i hånden har tvangsopdelt de banker. ikke har tvangs opdelt, realkredit systemet, og med loven i hånden genindført, at man ikke kan ha afdragsfrie lån ikke kan ha rentetilpasnings lån, men kun kedelige opbligationer på 10- 20 eller 30 år så vi igen kan få et bolig marked uden spekulation,

du bør spare 10% op før du køber din bolig, og grundskylden skal hæves alvorligt ( personligt er jeg georgist, så jeg mener naturligvis fuld grundskyld). ja dette her er en hestepille for økonomien, og der vil være en helvedes masse boligejere der bliver indsolvente. og overfor det, skal vi indføre gode penge, så STATEN og ikke BANKERNE danner pengene i samfundet. mens vi skal ganske enkelt AFSKRIVE den gæld der ikke kan betales. da den var dannet i det vandvid, vi så før fornuftens tid kom tilbage. simple enkle reformer som der sætter finanssektoren i tykke kraftige lænker. med en mundkurv på. den skal være tjener for samfundet ikke here,

vi skal ha en skatte reform som der flytter skat fra arbejde til grundskyld. og andre afgifter, på forbrug, og lad os samtidigt lave verdens enkelste skatte system. som vil eliminere sort arbejde, og virksomhederes ret til at flytte penge ud af landet uden og svare skat af dem. lad os med fremtidens digitale penge, indføre en tranaktions afgift der erstatter moms. indkomst skatten, skatten på kapital gevinster. skatten på selvskaber, mens vi alle nu modtager grundskylds provenuet, som en dividente, ( bogerløn) du betaler en fast procent del af dine tranaktioner og har nu ikke en selvangivelse. et momsregnskab, mm ja staten modtager en fast procentandel. af alle tranaktioner. og finansere sin drift via dem. også til den daværende offenlige sektor. afsenderen af pengene betaler afgiften, så nu kan sort arbejde ikke forekomme. virksomheder kan ikke overføre penge til skattely, og da beløbet nu bliver meget lavt pr tranaktion bliver det hurtigt medregnet i alle priser. og da systemet også spare mange resurser til revision. og skatte regnskaber mm. ja det er faktisk automatiseret , med en simpel tranaktions afgift, betalt pr tranaktion. ens for alle.

Lad os med den hollandske buurtzorg model indført generelt i hele den daværende offentlige sektor, som der nu er selvejede indstutuioner som fungere uden profit.

Nu vil vi se den lille stat med det store hjerte komme frem. en stat der har sociale hensyn med en kapitalisme der er blevet humanistisk da alle eksternaliteter er beskattet fuldt. vi har alle en borgerløn, vi kan leve af og vælger selv i hvilket omfang vi arbejder. men da vi pr natur er drevet til at arbejde, vil vi faktisk møde et samfund med større dynamik ja bølvet ved og blive selvstændig er væk, vi kan alle starte op, og behøver ikke engang et cvr nummer. da cpr nummeret er dit cvr og cpr nummer med tranaktions afgiften, fordelene ved og blive stor virksomhed er udliget gennem denne reform. og vi vil få mere fri konkurance. vedvarende energi vil nu erstatte olie kul og naturgas. da den er afgift fri. mod den forsile energi der nu betaler afgifter efter deres eksternalitet

vi har ikke bil afgifter men trægsels agifter da du jo bidrager med en eksternalitet i trafikken ved og belaste med din bil mens du modstat kunne vælge og dele de pladser du har fri, og deles om afgiften. eller finde andre transport muligheder. bosætningen bliver mere jævnt fordelet, da grundskylden nu vil sprede os mere ud og herved lempe presset i de store byer hjulpet af teknologien med de snart selvkørende biler.

Vi skal løbe mellem robottene ikke om kap mod robotterne derfor skal skatten på arbejde meget ned, ja så langt ned. at den næsten er væk. måske skal tranaktions afgiften ha en bundgrænse, dvs ingen afgifter på de eksembelvis første 150,000 kr man bruger, dette vil gøre os konkurance dygtige mod robotterne. i stor stil og afbøde overgangen til en fuldautomatiseret økonomi, drastisk og give os tid til at skabe en fritidsøkonomi, hvor det er vores forbrug, mellem hinanden i fritiden der skaber grundlaget for den nye økonomi, mens vi nok max kommer til at arbjde 1000 timer om året i fremtiden. ( ca 25 timer om ugen 40 uger om året lig 1000 timer ). grundskylden gør vores boligere billigere, det er kun problemet med den høje gæld i boligerne der forhindre denne overgang. men uanset hvad så ville vi få denne overgang da vi i fremtiden bliver flere gamle og færre unge.

vi skal ha en humanistisk kapitalisme, der sikre os mod rent seekning.

Hvis man ønsker at modvirke fattigdom i større omfang, end det sker i dag, kan man gennemgå sin egen økonomi og finde de procentpoint, man kan undvære og starte en månedlig overførsel til en eller flere af de mange hjælpeorganisationer og gøre en forskel.

Det er selvfølgelig nemmere at gøre som jeg gør her, opfordre andre til at gøre det. Jeg gør det i håb om at en smule af opofrelsens lys skinner tilbage på mig, og så er det gratis.

Martin Sørensen

Tak til René Arestrup jeg er MEGET enig i dit indlæg, mens jeg så mener der er et svar.

Svaret er reformer af kapitalisismen ikke nedbrydning af et system som der som du siger så rigtigt er en del af vores menskelig natur, mens jeg så også at erkender at naturlig kommunisme også er en del af den menneskelige natur, det er strukturel kommunismen som der er problemet. Markeds økonomi har altid fungerer helt fint med den naturlige kommunismen. Og markedsøkonomi kan reformeres. Svaret er reformer

Claus Bødtcher-Hansen

07/jun/2020

Kære Venner,
således ser og forstår jeg det:

Gud skabte Universet, Livet og Kærligheden, og tak for det :-) ...

Men ... hvem skabte grådighed, magtbegær og grusomhed :-( ?

Venlig hilsen
Claus