Klumme

Rune Lykkeberg: Et samfund uden skam er et samfund uden civilisation

En opfordring til udskamning skrevet i marginen på statsministerens talepapir har fået meget kritik i den forgangne uge. Men der er én ting, som er værre end at blive udskammet, når man gør noget, som ikke er anerkendt af fællesskabet. Det er den totale skamløshed, hvor alt er tilladt, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
’Trumps totalopgør med skammen afdækker for os andre, hvor vigtig skammen faktisk er. Den er en forudsætning for civilisation overhovedet, fordi det er i skammen, at fællesskabets normer knyttes til den enkelte borgers krop. Det er en måde at forandre et fællesskab på uden vold, tvang og bestikkelse,’ skriver Rune Lykkeberg i denne klumme.

’Trumps totalopgør med skammen afdækker for os andre, hvor vigtig skammen faktisk er. Den er en forudsætning for civilisation overhovedet, fordi det er i skammen, at fællesskabets normer knyttes til den enkelte borgers krop. Det er en måde at forandre et fællesskab på uden vold, tvang og bestikkelse,’ skriver Rune Lykkeberg i denne klumme.

Carlos Barria/Ritzau Scanpix

Debat
2. maj 2020

En tilføjelse til statsministerens talepapir skrevet med rød spritpen udstiller en form for magt, som de fleste af os har brugt, og alle har været udsat for, men som vi sjældent taler om som en magtform: skammermagten.

»Udskam de, der ikke har været fornuftige,« havde nogen skrevet i marginen til en tale, Mette Frederiksen skulle holde for befolkningen om coronasituationen. Det citat blev vist i en fotoserie i Politiken, som havde fulgt statsministeren under krisen.

Det kan lyde som en avanceret form for mobning, og ’udskamning’ omtales ofte som en form for undertrykkelse. Flere har efter ’afsløringen’ af skammercitatet spurgt, om det er en ny form for politisk strategi. Udskamning.

Det er det ikke – det er en forudsætning for civilisation.

Skam er en voldsom erfaring. Det menneske, der skammer sig, er ifølge filosoffen Dan Zahavi ramt »af en total devaluering: Det føler sig forkert, anstødeligt, fordømt«.

En af de mest interessante undersøgelser af skammen er Lene Kaaberbøls romaner om skammerens datter, hvor hun inkarnerer skammermagten i en konkret person. Skammeren, som funktionen kaldes, har den særlige evne, at hun med sit blik kan få andre til at skamme sig:

»Hun kunne ikke se dem, men hun fik dem til at se sig selv. Derfor var der helt stille.«

Når de andre ser skammeren i øjnene, ser de ser selv med de andres blik og oplever fællesskabets dom over sig. De bliver konfronteret med fællesskabets normer og regler i mødet med skammeren. 

Derfor er der ingen, som vil være venner med hende. Det er ikke sjovt at lege med et omvandrende overjeg.

Men de, der har den politiske magt i samfundet, vil have skammeren på deres side. De vil bruge hendes blik til at håndhæve deres vilje, så de kan få folk til at skamme sig over ulydighed og brud på den sociale orden. Skammerens datter har en magt, som både er en personlig forbandelse, en magt, som kan misbruges, og en social nødvendighed.

Vi kender alle den personlige usikkerhed i selskabet med dem, som i højere grad end os selv lever op til fællesskabets idealer. Man føler sig som et dumt svin sammen med dem, der aldrig taler grimt om andre, og man føler sig som et miljøsvin sammen med dem, der aldrig kører bil, flyver eller spiser kød. Det er, som at se skammeren i øjnene. Og man fristes til at foragte dem og kalde dem frelste. 

Det store opgør med politisk korrekthed er således ikke mindst et opgør med en skammermagt.
Den skamløshed opleves frigørende, fordi den nægter at se skammeren i øjnene, inden man taler.

Kampen om skammen er en åben kulturkamp. Man kan skelne mellem en solidarisk og en brutal skamløshed.

Da kvinderne nægtede at bære bh og make up og lod deres hår under armene vokse vildt, gjorde de op med en skammermagt, som holdt dem nede og på plads. De installerede et nyt solidarisk blik, som i dag udskammer den krænkende mand. 

Civilisationsproces

Den brutale skamløshed derimod gør op med de normer, som civiliserer volden. Det uhyggelige ved Donald Trump er, at han er skamløs. Han siger, hvad der passer ham, og gør, hvad der passer ham. Lyver, håner og nedgør alle, som står i vejen for ham.

Trumps totalopgør med skammen afdækker for os andre, hvor vigtig skammen faktisk er. Den er en forudsætning for civilisation overhovedet, fordi det er i skammen, at fællesskabets normer knyttes til den enkelte borgers krop.

Det er en måde at forandre et fællesskab uden vold, tvang og bestikkelse på. Vi bliver civiliserede, når argumenter og oplysning i offentligheden fører til kropslige reflekser hos den enkelte.

Coronaprocessen er i det perspektiv en forbilledlig civilisationsproces, fordi vi på få uger har udviklet fysisk alarmberedskab over for krammere mellem fremmede og folkemængder.

Skammermagt kan som alle andre magtformer misbruges. Og de overvægtige, de afhængige, de ledige og rygerne er udmærket klar over, at udskamning ikke er en ny politisk magtform.

Den er ubehagelig, og den kan virke socialt udslettende. Men hvis der er én ting, som er værre end at blive overvældet af mødet med skammerens øjne, så er det at forestille sig et samfund uden skam. For så er der kun vold og magt tilbage.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Oluf Husted

Tak for debatten Rune Lykkeberg, så:

U-Danske Bank, begynd at skamme jer.

Ligeledes gælder det dem, der fik forsikrings udbetalingerne efter Sc. Star Forbrydelsen.

Og alle, der er bestukket, i forsvaret og i embedsværket, samt hos politiet.

Holger Nielsen, Mia Lohse, Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen, Elisabeth Andersen, Henriette Bøhne, Niki Dan Berthelsen, Ib Christensen, Christian Mondrup, Steffen Gliese, Mogens Holme og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Så, jeg må godt skamme mig over den danske stats behandling af folk på flugt og internerede afviste asylansøgere, der er fanget mellem sindssyge i uvenlige lejre og uvenlige hjemlande, hvor de risikerer død, tortur, voldtægt og udskamning... Tak, det har jeg ellers fået at vide var latterligt, når nu vi har et demokrati, der bestemmer. Ja, et demokratur, der muliggør psykisk overgreb på hjemløse, på syge, på afbejdsløse, på kunstnere, på pensionister, gennem undernormering, udskamning..., nedskæringer, uempatisk adfærd, mistænkeliggørelse, ligegyldighed og så meget andet.

Dét Danmark findes, og dét skammer jeg mig over. Jeg håber at få et Danmark en dag, som dropper væksten som både gulerod og pisk og sletter alles CPR-numre og kun ansætter de nådesløse i stillinger, der har til formål at forsvare civilisationen, og i alle andre skranker og bevægelser tester folk for minimums indlevelsesevne.

Tak.

Holger Nielsen, Mikkel Zess, Erik Winberg, erik pedersen, Karsten Lundsby, Anders Reinholdt, Elisabeth Andersen, Henriette Bøhne, Thomas Tanghus, Ruba Altawil, Karsten Aaen, Peter Mikkelsen, Lars Løfgren, Ole Svendsen, Henrik Nilsson, Sara Iben Rasmussen, Elisabeth From, Thomas Corydon, Sonja Marie Tandrup Jensen, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Lise Lotte Rahbek, Christian Mondrup, Anina Weber, Steffen Gliese, Agnete La Cour og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Kenneth Krabat
Hvis det ikke er din personlige fortjeneste at Danmark er i den situation du beskriver, er det ikke særligt meningsfuldt for dig at skamme dig. Hvis du ikke har stemt på nogle af de partier, der har gennemført de overgreb du nævner, synes jeg du endelig skal fortsætte med at ønske retfærdighed. Men drop at skamme dig på andre end din egen, personlige vegne.... bortset fra når du udskammer andre, altså. Det er, under visse omstændigheder, jo ok. ;-)

Christian de Thurah

“Vi bliver civiliserede, når argumenter og oplysning i offentligheder fører til kropslige reflekser hos den enkelte”. Så må vi jo blot håbe, at det er oplysning og argumentation, der konditionerer os, og ikke politisk propaganda eller formørket religiøsitet.

Kim Saxman, Karsten Lundsby, Ole Svendsen, Thomas Corydon, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Robert Refby og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Tak, det er en vigtig brik i opgøret med den skamløse liberalisme, der ikke anerkender andet end lovens bøjelige ord, ikke har et begreb om værdier, ikke regner mennesker.

Mikkel Zess, Karsten Lundsby, Anders Reinholdt, Elisabeth Andersen, Henriette Bøhne, Thomas Tanghus, Troels Ken Pedersen, Peter Mikkelsen, Kurt Svennevig Christensen, Lars Løfgren, Jens Thaarup Nyberg, Mette Eskelund, Bent Gregersen, Minna Rasmussen, Thomas Corydon, Ete Forchhammer , Sarah Schein, Carsten Mortensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Oluf Husted, Anina Weber og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Det ser ud til at være en sammenhæng mellem social, økonomisk, politisk eller religiøs magt, og retten til at definere hvem der skal skamme sig. Men samtidig med magten tił at udskamme, følger også meget tit skamløsheden. Trump er ikke enestående, bare mere i medierne end andre.

Kim Saxman, Rolf Andersen, Thomas Corydon, Sarah Schein, Carsten Mortensen, Lillian Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Robert Refby

skammeren & volden/magten former samfundet skriver Rune og giver os kun dette noget tvivlsomme valg. Hvorfor kan jeg ikke se mig selv, som i hele min karriere har arbejde i folkeskole&folkeopolysning? og hvorfor er Lykkeberg SÅ UNDSELIG AT HAN IKKE INDDRAGER SIG SELV, den fjerde statsmagt ?

Ib Christensen

Der har været en del snak om en meme der blev fjernet.

Forargelsen var stor fra den side i salen der illustrer deres vælgere som får.

Morten Reippuert Knudsen

Tak Rune.

Endeligt lidt perspektiv og abstraktion - modsat dagens leder fra Poltikken.

https://politiken.dk/debat/klummer/christian_jensen/art7768965/Statsmini...ækkende-end-den-umiddelbart-kan-lyde

Karsten Lundsby, Lisbeth Staehr, Steffen Gliese og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Morten Reippuert Knudsen

Ja ret interessant når man tænker på tidligere propaganda kampagner, der skulle belære os om hvad vi skulle mene om nasse røve, der fik hvad de var berettiget til. Dengang havde de ikke så meget imod udskamning.
Det er bedre at se efter hvor man har dem, end være fanatisk troende på hvor man har dem. :)

Hykleriet udstilles med milliarderne betalt i løntilskud til arbejdsgivere, der kan fortælle os de, i et land hvor kvalificerede danskere ved, de har det fralagte ansvar for den fri konkurrence, fordi de selvfølgelig fravælger de u kvalificerede og u etiske, mangler kvalificerede danskere.

Bilka bl.a. får stadig massiv tilskud til ikke at mangle kvalificerede danskere.

Emil Nepper-Davidsen

Hellere undertrykkelse end kaos. Er det ikke et forsvar for fascisme?

Mette Eskelund

Det er et af kendetegnene for mennesker med psykopati, at de er " skamløse". De kan forbryde sig mod andre mennesker, dyr og miljø uden at føle anger og skam. Mennesker og kulturer "uden skam i livet" kan være farlige. Den totale skamløshed er udtryk for manglende evne og vilje til at regulere adfærd, der skader andre.

Kenneth Krabat, Mia Lohse, Kim Saxman, Karsten Lundsby, Henning Kjær, Elisabeth Andersen, Troels Ken Pedersen, Lars Løfgren, Steffen Gliese og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

Mette Frederiksen burde skamme sig. I øvrigt må det vel antages at det er hende selv der har skrevet den lille linje. Ellers kan hun vel fortælle os hvem der har?

Marianne Ljungberg

Hvad er det lige "skam" betyder. Man kan skamme sig over at have gjort eller sagt noget man fortryder så meget at det gør ondt i erindringens sjæl. Men kan man i den betydning blive "udskammet" hvis man ikke føler skam i sjælen?
I "Den Udødelige historie" af Karen Blixen ejer en af de fire hovedpersoner "ikke skam i livet". Han hedder Elishama, det betyder på hebraisk noget i retning af "Gud lytter", og udtrykket "han ejede ikke skam i livet" bliver brugt om ham i forbindelse med de lidelser han som udstødt og forfulgt fra barndom til voksendom har været udsat for. Han har indrettet sig, men han ejer ikke længere skam i livet. Det er ham der afslutter denne særlige fortælling. Læs den!
Henrik Ljungberg

I

Kenneth Krabat, Karsten Aaen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Morten Reippuert Knudsen

@Ib Christensen

Du spænder mig for en vogn jeg ikke er enig i. Lad venligst være med det.

Ib Christensen

@Morten Reippuert Knudsen

Forsøger ikke spænde dig for noget.
Det var dit link, der mindede mig om hvor vi har dem.
Hvis Politiken mener udskamning er forkert, bør de kigge lidt i eget arkiv, fra dengang de "liberale" førte deres propaganda kampagne om hvad vi skal mene om nasserøve.

Så undre mig lidt over hvad du føler dig truffet over.

Marianne Ljungberg

Mette Eskelund, en kultur kan ikke være skamløs. En kultur omfatter et større antal personer, og hvis jeg som borger i DK er et individ i en kultur, er jeg ikke skamløs, hvilket du nok heller ikke er....og derfor kan vi ikke udskamme nogen!

Henrik Ljungberg

Marianne Ljungberg

Mette Eskelund, en kultur kan ikke være skamløs. En kultur omfatter et større antal personer, og hvis jeg som borger i DK er et individ i en kultur, er jeg ikke skamløs, hvilket du nok heller ikke er....og derfor kan vi ikke udskamme nogen!

Henrik Ljungberg

Niels Christensen

Skam er en del af den protestantiske kultur, hvor pilen ved problemer peger indad mod den enkelte og den enkeltes handlinger. Og er et korrigerende element i vores handlingsverden.
Men @kenneth Krabat, det er ikke nødvendigvis et godt kollektiv handlingskorrektiv for samfund. Hvor man pålægger hele samfundet at tage et kollektiv ansvar for andre nationers og kulturers uforskammede opførsel. Vi kan ikke tage et ansvar for at andre kulturer og religioner er uden skam og moral, det vil medføre en overbelastning af vores samfund som helheds ansvarsfølelse.

Helle Walther

Mig undrer det, at en avis kommer med ind i statsministeriet for i fotos at følge statsministerens hverdag. Hvad gør den, ser et stk papir, det ligger på et arbejdsbord, det er privat, måske blot et udkast, ingen ved det, men avisen ser, spionerer, snuser på noget. de faktisk ikke kan tillade sig, men skriver alligevel en historie efter egen tolkning, at det er Mette F `s og hun skulle have udskammet osv. osv. Selv om jeg ikke har hørt nogen udskamning fra hende, ved ikke om andre har. Og i så fald hvad, hvad er der sagt, der kan tolkes sådan. Medierne de koger megen suppe på det ord. Jeg synes, man i denne svære situation, går i meget små sko, tolerancen er der slet ikke, ej heller forståelsen. Næ vi skal have solgt vore aviser og jo mere snask vi kan finde des bedre. I medieverden må man ikke begå fejl i en regering, og MF skal slet ikke i Jantelovens lille land tro, hun er noget, puha nej da. Kan vi få hende ned med nakken igen, så hurra. :((

Vibeke Hansen, Mia Lohse, Karen Møller Grothe, Henning Kjær, Søren Rehhoff, Anina Weber og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Der er ikke noget så mega fedt som skam!!

Det gi'r sammenhængskraften vitaminer!!

Således er skam blevet et plusord fordi en kritik af statsministerens tale, pludselig kunne rette sig mod hendes brug af ordet udskamning......

Helle Walther

Jeg oplever avisen Berlingske løbende, men godt fulgt nu af BT og Politiken, Janteloven længe leve mht. MF. De finder huller i suppen hele tiden, og puster det op. Alt mens Løkke får lov til uhindret at skrive og få trykt, hvad der passer ham. Senest med indslaget 21 søndag, det var et ok indslag, MF sagde fra starten til Kåre Q, jeg kan ikke sige dig mere end jeg gør p.t. Der er ting, der skal være afklaret og det er ikke klar endnu. Ærlig snak. Det kaldes megafonholderi ????
Og for det ikke skal være lyv, tyvstjæler Venstre til deres facebookside netop det foto fra Politiken, som de misbrugte, for at påpege ordet udskamning og bruge det i en artikel, hvor Venstre taler om tillid, ikke udskamme og troværdige firmaer. Er der ved at gå kuller i Venstre og de borgerlige medier. Det synes sådan.

Helle Walther

MF har ikke hverken skammet nogen ud eller brugt ordet. fat det dog.

Liselotte Paulsen, Steffen Gliese og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Lars Hansen

En vis mængde af samfundsmoral er både godt og nødvendigt. F.eks. sætter de færreste vel spørgsmålstegn ved, at det er positivt, at der udøves social selvjustits i forhold til sådan noget som spirituskørsel. Politiet kan jo ikke fange alle, så det hjælper, at der til festen bliver kigget skævt til dem, der overvejer at køre branderten hjem.

Debatten i denne sag opstår, fordi det efterhånden er svært at se, hvor vigtige og nødvendige mange af de her tiltag i grunden er. F.eks. er der i dag en artikel i en anden avis, hvor der blandt andet omtales en kvinde, som har delt billeder på sociale medier, hvor hun spiser en burger i Sverige efter besøg på sin ødegård.

Og adskillige personer citeres i artiklen for, at det burde hun nok ikke have gjort. Altså taget til sin ødegård i Sverige. Men hvorfor egentlig ikke? Man behøver jo ikke komme tæt på andre, fordi man er i sit sommerhus / ødegård, og der er omtrent lige lidt smitte i Danmark og Skåne. Så hvad er i grunden problemet her, og hvori består behovet for al denne detailregulering?

Kvinden i den artikel, som desværre kræver betalt abonnement, så jeg vil ikke linke, fremstår faktisk langt mere snusfornuftig og realistisk end de både danske og svenske myndighedspersoner, der udtaler sig til journalisten. Så måske var det bare på tide at få bragt panik-niveauet lidt ned sådan helt generelt. Island Brygge er jo også blevet åbnet igen f.eks.

@Bjarne Pedersen

"Hvis det ikke er din personlige fortjeneste at Danmark er i den situation du beskriver, er det ikke særligt meningsfuldt for dig at skamme dig. Hvis du ikke har stemt på nogle af de partier, der har gennemført de overgreb du nævner, synes jeg du endelig skal fortsætte med at ønske retfærdighed"

Jeg søger ikke retfærdighed. Justicia. Jo, det ville være skønt, hvis alle havde det godt, men det ved jeg godt, ikke er muligt. Det ville være en overmenneskelig, en gudekontroll. Jeg taler derimod om de mennesker, der mener at andre har mindre værdi end dem selv, eller at fællesskabet ikke har plads til at hjælpe dem. Dem, som ekskluderer, og gør det vel vidende smerten. Læg dertil dem, der ikke forstår smerten de påfører andre gennem opretholdelse af lov, af statistik, af ideal - hvordan adskiller politikere og arbejdsgivere og partnere og forældre og for den sags skyld diktatorer sig fra voldtægtspersoner, fra stalkere, fra i-offentligheden-højtspillende, fra affaldsdumpere, fra indbrudstyve, fra bortførere af børn til ægteskab og opdragelse til krig, hvis de ikke kan sætte sig ind i smerten, de påfører andre?

Handler det om retfærdighed som i Justitia, balancen? Nej, det er i udgangspunktet at indregne enhver anden som man indregner sig selv - hvilket i sin essens burde være civilisationens fremtidige projekt - snarere end fortsættelsen af landevindinger i rummet, under havet, under jorden, den økonomiske vækst, magtens tvang og trussel.

Lær at stabilisere det kyndige og det ukyndige uden at bruge tvang. Ja, lær det.

Selv.

Så læste jeg lige op igen, her halvandet år efter:

problemet med psykopater og sociopater er, at de er nyttige i visse samfunds-situationer og -positioner, hvor skamløshed, hensynsløshed, følelseskulde menes påkrævet.

Men i dag, hvor videnskaben lærer os at skelne mellem de uempatiske og de eftertænk- og -følsomme, behøver man f.eks. længere sætte de uempatiske til det beskidte arbejde. Samfundet behøver ikke længere kulde som redskab - men har man brug for at sætte eksempler - som f.eks. Talibans mnilitser, eller diktatorers morderlakajer - få man størst resultat, hvis man bruger mennesker til opgaven, som ikke føler skam.

Så, præcis som at mobning er et ledelsesproblem, er ansættelsen af følelseskolde til svære opgaver et ledelsesproblem.

Alt, der kan gøres med kulde, kan gøres med varme også. Det er kun et spørgsmål om at vælge at styre, regere, føre, lede, kontrollere gennem frygt eller gennem [det modsatte]. Hvad kalder vi det modsatte?

... behøver man IKKE længere...